En tur med Røret

stilhed

det, der er med stilhed, er
at den ikke er stille,
for ellers kunne man jo ikke høre den

den svage uhørlige lyd
af en let brise, en raslen i bladene
en skarnbasse, der mosler gennem græsset

lyden af dit åndræt
dit bankende hjerte og den svage tinnitus
af blodet, der pumpes gennem blodårer

hvis du forventer stilhed
kan du trygt regne med en overdøvende larm
af tanker og indre mono-dialoger

og skulle du være i stand til at forbipassere disse,
så vil du blot befinde dig i selskab med Mimer ved hans brønd,
hvor du hører græsset gro

i skovens dybe stille ro, er der ikke en skid stille,
for ifølge sangens egen selvmodsigelse, så er det her, sangerhære bor,
og kan de måske finde ud af at holde deres kæft?

mærk den trykkende stilhed før stormen
lyden af alt for meget positiv ladning i atmosfæren
mærk dernæst den forløsende glæde over det første tordenskrald

mærk den pinlige stilhed, når nogen har sagt noget forkert
og hør dernæst en intens knirken af hjernevindinger,
der arbejder på højtryk for at greje, hvordan den reddes i land

selv i gravens stilhed er der en evindelig larm
af en eller anden orm, der gnaver løs
eller en muldvarp, der gnaver løs på ormen

og det kan man nok ikke høre længere, vil du påstå
hvortil der er at sige, at ifølge den tibetanske dødebog
er der en usalig larm af bentrompeter, bækkener og gonger

eller også er der ifølge andre bøger englesang,
der er til at få spat over, eller sfærenes harmoni
eller radiofrekvenser fra planeten Jupiter på mellem 74 MHz og 8 GHz

måske er spørgsmålet forkert stillet,
for hvor sjovt er det at lave musik i et lyddødt rum?
man bliver rædselsslagen af at høre på, at der intet høres

stilheden er i bedste fald befolket af fuglepip,
en saligt rislende bæk, en enlig hyggelig humlebi, lærkesang foroven,
en frø i mosen, en natugle om natten (ikke overraskende)

stilheden er blot det akustiske rum bag stilhedens musikalske beboere
uforstyrret af dåsemusik, plæneklippere, biltrafik,
ligegyldige nyhedsudsendelser og knævrende kællinger

EU’s formandsskab

I skrivende stund har Danmark overtaget formandsskabet i EU.
Det betyder, at statsministeren har fået taletid direkte foran skærm og mikrofon.
Det benyttede hun til at annoncere, at nu skal Europa opruste og genmilitarisere.
Påskudet er selvfølgelig krigen i Ukraine.

Dette er ikke noget, som damen selv finder på. Hun er blot for en stund talskvinde for den agenda, der er blevet langet på hendes skrivebord og serveret på hendes tallerken. Det er en en-retters menu, og der er kun én ret på menukortet. Som der blev sagt dengang: Her spiser vi, hvad der kommer på tallerkenen, og der skal spises op, når du selv har øst op – også selvom du ikke bryder dig om brussel sprouts. Hun modtager sine ordrer fra NATO / Pentagon og de globalist-netværk, der er opkoblet dertil. Hun er bestilt til at lægge ansigtet i de rette folder og med selvhøjtidlig alvor stille sig op og lade som om, hun har noget at skulle have sagt, og at hun har fuldstændig styr på det hele.

Slette-Mette Frederheksen har selv øst op på tallerkenen. Hun agerer på vegne af EU, der agerer som én uber-nation, der har fortæret og fordøjet 27 under-nationer og nu gør som den anden uber-nation på den anden side af Atlanten: fører krig. Eller rettere: render i røven på uber-nationen USA og er med til at føre dens krige. EU er overhovedet ikke et europæisk projekt, det er et amerikansk projekt. Det er et globalist-projekt. De europæiske landes deltagelse som supportører og våben-donatører i USA’s proxykrig mod Rusland kan kun ske, fordi USA har vredet armen rundt på europæerne.
Læs: EU’s fascistiske bagland

Imperiet i 1. og 2. Verdenskrig var Det Britiske Imperium. Begge krige var deres blueprint og masterplan, selvom det lykkedes dem ved snedighed og massiv propaganda + historieforfalskning at smøre det hele af på tyskerne og omegn. Imperiet blev undervejs flyttet til USA, der både forinden og sidenhen startede lige så mange krige overalt i verden, som briterne gjorde de 250 år forinden. Verdensimperiet er en gigantisk krigsmaskine og har været det siden Romerriget – and beyond.

Når statsmedisteren stiller sig op med pølserne på rækkerne, så er det på vegne af Imperiet. Nu har uber-staten beordret, at europæernes skattepenge skal bruges til militær og våben. Fuck sociale programmer, velfærd, almenvellet, trivsel. Fuck i det hele taget befolkningerne, Heil Imperiet! Militær og våben skal bruges til … hold nu fast i sædet og spænd sikkerhedsbæltet … at føre krig med! Der blev du nok overrasket hva? Skulle du forresten ha’ glemt det, så sagde Mette Minkmords tidligere kollega Angela Merkel det direkte, da hun i arrogance indrømmede, at Minsk-aftalen og fredsforhandlingerne omkring Ukraine var rent skuespil, mens de kørte krigsmaskinen i stilling. Og da ukrainerne ikke ikke helt havde forstået beskeden, ankom Boris Johnson i Kiev og prikkede den lille undermåler af en B-skuespiller med Napoleon-kompleks på ryggen og sagde: Den der aftale kan du godt glemme alt om Volodimir, for vi skal vi have den krig, vi har planlagt. Og du har da ikke noget imod at slagte din egen befolkning, så vi ikke får snavs på hænderne vel? Nåe, det var flinkt, god hund, her er kødben og hundekiks.

Det i denne ånd, at den imperiale skødehund Mette fra Medicinaldemokratiet kommer ind i billedet. Hun er den x’ende statsminister, der har forrådt landet og solgt det til globalisterne. Men landsforrædderi er ikke noget, der bliver talt om længere, og der er ikke kørt nogen rigsretsag i århundreder. Vi minder om Fogh Rasmussen der forrådte landet ved Irakkrigen og alt, hvad der fulgte med i Afghanistan, Libyen osv. Vi minder om Helle og Bjarne, der solgte det nationale energiselskab for halv pris til Goldman-Sachs, så de senere kunne sælge det til fuld pris, hvorefter de smadrede loven om aktindsigt i politiske beslutninger – og sørgede for at elselskaber senere kunne skrue priserne op til det 4-dobbelte, for det var jo Putinsk skyld det hele. Og hvis du siger, at det er helt tilfældigt, så får du en flad!

dette øjeblik

dette er, hvad vi har ventet på
ikke et sekund længere
al tålmodighed er opbrugt
det er her og nu
det er nu eller aldrig

dette er vores øjeblik
verden har ventet i tålmod
æoner er begloet i afventen
denne er dagen, som Herren har skabt
denne er dagen, der skal begribes

dette er det nu, der er
ikke før ikke siden
ikke således set eller begået
tidens fylde – hvad vil det sige?
hvori består dette øjeblik af ankomst?

dette, min ven, er det længe ventede
tøven er ikke længere mulig
nølen er ikke et valg blandt andre valg
det er fingeren ud af trækkanalen
det er skoene ud af starthullerne

dette er tidspunktet, hvor du ikke kan vende om
dette er stedet, hvor der ingen vej er tilbage
se dig ikke tilbage og din elskede vil glide tilbage i Underverdenens skygge
du kørte et pindsvin over før svinget,
du så ud af bagruden, før du ramte vejtræet

dette er den stund, du forlader din blund
der er kun tid til at gnide lidt søvn ud af øjnene
det er ikke til at hvile på lauerbærene
pille næse, navle og hæmoroider,
lægge makeup eller binde silkeslips

det er ud af røret, Batman
vi har noget at se til med begge ører
der skal plukkes høns og røres i suppen
der skal flyttes kævler og kampesten
ikke noget med i morgen, der aldrig kommer

det er pis af eller hop ned fra potten
det er op på hesten og ud over stepperne
dette er, hvad vi har ventet på,
klokken er slået, timen er kommet
det er her og nu, det er nu eller aldrig

mr. BotBot

Jeg havde for nylig et møde med et medlem af familien Rothschild.
Det skete på Facebook, og her kunne man så med rette stille spørgsmål til begrebet ‘møde’, for mødes man overhovedet på en så kontrolleret, kunstig og inficeret platform?
Well, ind imellem mødes man rent faktisk også sådanne steder, men lige netop dette møde satte jeg selv spørgsmålstegn ved. Det viste sig at være med rette.

Mandens navn var William Rothschild. Der findes rent faktisk sådan en person. Han er en ældre distingveret herre med langt hvidt velplejet hår og skæg. Han poserede i ulasteligt jakkesæt i den dyre ende og sammen med en endnu dyrere klassisk sportsvogn. Der var sådan lidt aristokratisk playboy over ham. Da jeg blev kontaktet var det ifølge et dobbeltbillede, hvor han flashede den ene hånd med en guldring og den anden med en ring med et sort indlæg. Og hvad lå der så lige i det? Man har hørt om visse VIP-folk i inderkredsen af Global Deep State, der bærer disse sorte ringe, hvilket ligesom det særlige World Passport og det sorte Mastercard skulle give dem adgang til alt muligt.

Anyway. Jeg kunne aldrig finde på at kontakte en sådan person på et socialt medie, men jeg var interesseret i at finde ud af, hvorfor pokker han kontaktede mig. Især fordi jeg ikke har noget godt at skrive om hans infamøse familie, der har begået diverse forbrydelser mod menneskeheden.

På Facebook er der som bekendt et chatfunktion, der hedder Messenger. Den hævder at være kryptiseret mellem de, der bruger den. Med blot et beskedent kendskab til Google / Alphabet og Microsoft, der skabte Messenger, så er det MEGET lidt sansynligt, at den kryptisering er noget som helst værd.

Udover at slå flere ting op på min profil, så ankom der beskeder i Messenger i stil med Hello how are you? og Next time, you are online, lets get to know each other. Javel ja. Jeg forsøgte en prøveklud med at svare lidt igen med Why would a person like you from this family contact me? og der svaredes Don’t listen to the gossip on the media, hvorefter jeg svarede BotBot, og så blev botten helt ked af det. Jeg er sikker på, at bots kan algoritme-programmeres til at simulere ked-af-det.

Men botten – jeg var ret sikker på, at det var en fake profil – svarede udenom på direkte spørgsmål, for det gør bots, så jeg truede den med at blive slettet, hvis ikke den svarede, hvorefter den blev seriøst ked af det igen og spurgte, hvorfor jeg dog vil slette den?

Mit svar, inden jeg slettede den/ham og blokerede profilen på FaceBook var: Fordi du døde i 2024 i din milliardærbolig i Californien i forbindelse med en brand. Så bye-bye mr. BotBot. De kan som bekendt vældig godt li’ at sætte ild til områder i Californien, og det er jo tankevækkende, at netop William Rothschilds skumle familie er blevet sat i forbindelse med disse omfattende brandstiftelser. Det er ikke utænkeligt, at den rigtige person har været en slags dissident fra dette infamøse familiesyndikat, så de har taget ham ud. Han blev kaldt for ‘den stille Rothschild’. Han kan have været et udmærket menneske. Men han genopstod altså fra de de døde via en botfarm. Var det for som en charmeoffensiv for familien med det temmeligt blakkede ry? Det kan også tænkes.

Jeg forfulgte ikke den sag yderligere.

en tur med Røret

Ikke at forveksle med ‘ud af røret’, for Røret er den gamle postbåd,
der stadig sejler rundt i det sydsjællandske farvand kaldet Bøgestrømmen.

Rørets faste ruter går mellem øen Nyord, købstaden Stege, landsbyen Sandvig (ikke den på Bornholm), Jungshoved Kirkehavn og landsbyen Stavreby. I 1968 ophørte båden med at være en egentlig postbåd. Og med post menes ikke bare breve og pakker men også varetransport og persontransport.

Den første udgave af Røret viste sig ikke at være solid nok til vintertransport. Det var dengang, der var isvintre til. Den næste udgave var bygget specielt til formålet på et værft i Nykøbing Falster, og den var stærk nok i skroget og motoren til at være sin egen isbryder. Den første moter var en encylinders kuttermotor af den gamle slags, der sagde duk-duk-duk (+ sort røg). I dag er det en nyere motor af den solide slags. Skipper siger, at den vil holde de næste 100 år. Ingen ved ikke med sikkerhed, hvor navnet kommer fra, men skorstensrøret fra den gamle motor er den mest sandsynlige. En anden version med, at det var fordi, skipperen brugte cigaretrør til sine smøger, tror vi ikke helt på.

Man booker sig ind på nettet, hvis man vil være sikker på at komme med. En enkeltbillet koster 70 kr, hvilket måske ikke er billigt, men turen er ALLE pengene vejr. Lokale melder sig ind i Foreningen Røret, hvilket betyder, at blot to ture på en sæson har indtjent medlemsskabet. Turen starter med, at du bliver modtaget med et stort smil af skipper og 2. styrmand – der skal være to mand, hvis den ene får et hjerteslag – og allerede inden du er ombord, så har du allerede fået den første snak med folk, der ved, hvad de snakker om.

Ruterne kræver kyndighed, for sejlrenderne er helt ned til 10 meter brede, og en pænt stor skude som Røret, der stikker 1.5 meter vil gå på grund, hvis der rammes ved siden af. Turen er livgivende smuk. Der er svaner med unger lige nu. Engang kom der en havørn, der strøj et par meter over vandet 10 meter foran båden i lige linje på tværs med skyklapper – den skulle bare hjem. Der er indimellem gæs i flokke på op til flere tusinde. Hvad høvlan laver en humlebi en kilometer fra land? Der ses både sæler og marsvin med jævne mellemrum.

Nyord er en helt særlig oplevelse. Mange turister har opdaget det. En lille ø med en dæmning over til Møn omgivet af strandenge med køer og fuglereservater. I Nyord By bestående gamle gårde og fiskerhuse tilbage fra 1700-tallet er der to fremragende restauranter, to caféer, en specialhandel for 100-vis af typer likør og importerede alkoholer, små private boder med loppper. Hey, i den gamle købmandsbutik fandt jeg et 100 år gammelt stafeli, der var fuldstændigt intakt – til 50 kroner! Der var lodspligt i de gode gamle dage for sejlads gennem Bøgestrømmen, og det var en god forretning at være lods på Nyord. Det er stadigvæk i dag her, at deltagerne i sejladsen Sjælland Rundt går på grund.

På hjemturen er skipper snakkesalig. Jeg får alle mulige historier og nyheder. Jeg har også et par lokalhistorier, som han ikke har hørt, noget for noget. Når besætningen kommer tilbage til Jungshoved, skal de ud med folk, der har bestilt dem til at sejle ud i strømmen, så de kan sprede aske fra deres døde pårørende henover vandet. De sejler ned langs kysten mod Kalvehave og Mønsbroen (Dronning Alexandrines Bro), hvor der er tilstrækkeligt dybt og samtidigt læ for den evindelige vestenvind. De skulle nødigt være vidne til en scene fra slutningen af The Big Lebowski – hvis du kender filmen, ved du, hvad der tænkes på.

Man har det godt efter en dag med Røret.
Det kan stærkt anbefales, hvis du kommer på de kanter.
(se bilag i slutningen)

ordbog over ikke-eksisterende ord

beskanket: et synonym for at få enden på komedie eller skanken på tragedie
skrimle: et diminutiv af at skrumle eller skramle, som når en mus vælter en stak fingerbøl,
eller en loppe begynder at gø. Bruges også til at betegne højtråbende politikere, der lider af storhedsvanvid og aldrig holder, hvad de lover.
alfundig: når det totalt rabler for en person i absurde underfundigheder, så alle tror, det er skidehamrende klogt
tomselap: en særlig vante, hvor der kun er en tommelfinger – totalt ubrugelig
gefims: betegnelsen for en gesims eller loftskammer, hvor de sovende har spist brunkål og hvidløg til aftensmad
flunkofil: visse fugle af ravnefamilien siges at have en særlig hang til skinnende objekter.
Bruges også om pengepugere og damer med dyrt glimmer
tampenade: en tyk sovs, hvor man har tampet livet ud af diverse uspiselige sydfrugter, så de bliver medgørlige – den smattede substans skal efterfølgende fermentere på tønder i tretten år
skalpode: et primitivt leddyr fra palæozoikum, der aflivede sit bytte ved at smække det en gedigen skalle. Bruges også til at betegne primitive typer, der har lidt svært ved at formulere sig, hvorefter de griber til vold.
rødstumling: vi foreslår fjernelse af s’et, så det kan betegne en mindreårig med manglende styr på sit bevægeapparet, der konstant falder og slår sig og derved misfarves
udsvollen: af det gamle engelske swollen, der igen er i familie med de olnordiske svulmet, der betegner kønsorganet på en hest under særlige omstændigheder
pampist: en hybrid mellem en papist og en pamper, en slags katolsk fagforenings-boss
tristmograf: et endnu ikke opfundet apparet til måling af tristhed og kedsommeliged ifølge en skala gående fra småkedelig til røvsyg
tolmestok: en stok, som folk i middelalderen med i særlig grad intetsigende arbejdsopgaver kunne læne sig tålmodigt op af. En slags støttebind for dum-i-arbejde, så de ikke falder i søvn.
runkelade: at runke på bornholsk er at male sennep i en morter med en gammel kanonkugle,
så hvis man i stedet for sennepsfrø brugte kakaobønner og sukker, lavede man runkelade. Ikke at forveksle med en runkedor, der er sur gammel hanelefant.
ildevams: en ulden sweather, der ikke har været vasket i en menneskealder, og som der er en eller flere hankatte, der har pisset på gennem årene
ylperik: at ylpe er det samme som det senere almindelige udtryk gylpe – en ylperik er altså betegnelsen for et spædbarn, der spontant letter sig for en overdosis modermælk.
Det bruges også til at betegne mandfolk, der har fået for meget på det lokale værtshus.