Fremskridt-maskinen

Har du nogle gange siddet med en fornemmelse af, at det hele er en maskine?
 Fornemmelsen af, verden bliver kørt, som om den var en maskine?
 Eller at der rent faktisk er en slags maskine, der kører det hele?

Dette er del 2 i en miniserie om Fremskridtet, der blev til tilbageskridt.

Vi kunne også i stedet for hardware-analogien bruge en software-analogi.
 Det kan så anskues som et stort program, et stykke kunstigt intelligens.
 Eller begge dele på en gang: Vi sidder i en stor maskine, der opererer efter et styresystem.
 Det kunne så føre til det uundgåelige spørgsmål: Hvem har skabt maskinen og skrevet programmet? Den gemmer vi lidt.

Vi løber nu ind i maskiner kørt af software overalt.
 Alle pengetransaktioner er sådan, og hvis det stod til maskinens kustoder, så fandes pengesedler og mønter ikke længere. Fremtidens børn vil ikke gå på skattejagt længere, for skattene er slettet fra harddisken og forsvundet i The Cloud.
 Vi køber billetter via maskiner.
 Skattevæsenet er et stort software-interface, hvor du aldrig taler med et menneske.
 Nethandel er et interface for en maskine – du kan ikke prutte om prisen, og der gives ikke en håndslag efter en god handel.
 Vi læser ikke tekster længere, Vi QR-scanner.
 Vi læser ikke en bog længere, de Google’r og Wikipedia’er.
 Folk er duknakket og navlepillende opkoblet til deres mobildevice.
 Digitale sociale medier har afløst møder og samtaler.

Vi kan selv remse videre, digitalisering, automatisering, robot’ificering er overalt.
 Installationerne er altid præsenteret med den erklærede intention, at de skal gøre det lettere for os.
 Ganske mange mennesker oplever det ikke sådan, men fornemmer at der er gået en slags skærm ned, en hinde har lagt sig imellem. I stedet for gevinst og fordel er det opstået et tab. Det er noget, der mangler, noget vi har mistet i den digitale maskines tidsalder.

Moderniteten 

Moderniteten er en maskine.
 Der tales i kunsthistorien om modernismens gennembrud.
 Kunstformer som futurisme opstod.
 Digterne skrev ekstatisk om maskiner.
 En verdenskrig rullede ud sammen med en hær af nye maskiner, som nogen gerne ville afprøve. Maskinen producerede maskiner.

Forfatteren Paul Kingsnorth bruger udtrykket maskin-modernitet.
  https://www.youtube.com/watch?v=4Ofxl4bWoH8

Psykologen Iain McGilChrist taler om hemisfærerne, de to hjernehalvdele. Den venstre ser verden som enkeltdele, den højre ser verden som en helhed. Man skulle mene, at man skal anlægge et helhedsperspektiv for at forstå enkeltdelene, min i vor tid er det omvendt. Hvilket så bevirker, at vi strander i enkeltdelene. ALT er enkeltdele, der opererer uden helhed.

En nyhedsflade i et medie er en samling info-data uden sammenhæng.
 Sundhedsvæsen opererer i et paradigme af enkeltsymptomer, og behandlinger i den aleopatiske medicin er piller, præparater, injektioner, operationer, der som magiske projektiler fyres af mod symptomer for at slå dem ihjel uden ønske om at forstå årsagen.
 Politiske beslutninger er én uendelig kæde af isolerede lappeløsningen uden helhedsforståelse.
 Videnskabens grene kan ikke længere tale sammen pga. hyperspecialisering.
 Hvad værre er: De prøver ikke engang på det.

Mennesker er fremmede for helheden.
 De er trådt ud af fællesskaberne og er blevet ensomme.
 De er trådt ud af naturen, den store biologiske helhed.
 De taler ikke om Gud længere, den store kosmiske helhed.

Moderniteten har givet os praktiske fordele og mange måder at springe over, hvor gærdet er lavest. Til gengæld har moderniteten frataget os dele af vores menneskelighed.
 Læs: Ondskabens maskine

Hvad er maskinen?

Maskinen er en måde at se på, et livssyn.
 Maskinen har historiske forudsætninger helt tilbage til middelalderen, men vi kan for alvor sætte fingeren på maskintænkningens gennembrud med Oplysningstiden, rationalismen, den franske revolution, den industrielle revolution. Og hvis vi lægger øre til fremskridtets avantgardister: transhumanisterne, så arbejdes der intenst på, at vi vil miste det sidste stykke menneskelighed og selv blive maskiner.
 Læs: Materialisme som ind i helvede

Ideen om fremskridtet blev til religion, der erstattede den hidtidige religion. Oplysningsideen blev til en paladsrevolution, hvor de gamle herskere blev smidt på porten og nye rykkede ind. Despoti er meget rationel i sit væsen – indtil snoren knækker, og det bliver til absurd-grotesk irrationalitet. Despoter har skyklapper på, magtens øje ser ikke sig selv (Lagerkrantz). En forklaring på det er blandt andet, at det er psykopater, der stiger til top i magtsystemer, og psykopater ved ikke selv, at de er psykopater og mener ikke, at de kan tage fejl eller gøre noget forkert. Men der er et system på plads i forvejen og et tankesæt, der har tilladt dem at stige til tops. Psykopater er umennesker i den forstand, at de som kronisk hjerneskadede ikke ejer empati. Maskinen kan få dem til at gøre hvad som helst uden at tøve.

Hovedtanken fra Oplysningstiden blev til et semi-religiøst dogme: Fremskridtet er det bærende element. Det evige og velgørende fremskridt. Fremskridtet forbedrer per automatik alting, altid, hele tiden. Fremskridtstroen er en utopisk teologi.

Mennesker i moderniteten adskiller sig fra fortidens mennesker eller mennesker i udkanten af moderniteten i dag beskrevet af fire stikord. Hvis vi følger Paul Kingsnorths terminologi, er det de fire P’er: people, place, prayer and past.

People – mennesker: vi befinder os i et fællesskab, et samfund
Place – steder, nationer (fødesteder), natur, land, jord, skov, bjerg, flod, hjem
Prayer – bøn, forhold til Gud, dit højere selv, din sjæl
Past – fortiden, historien, traditionen – når man kommer fra noget, kan man også bevæge sig mod noget

Moderniteten tager alt dette væk fra mennesker og erstatter det med forbrugerisme, teknologi, ideologi og progressiv ‘teologi’.

Urbanisering angriber alle disse elementer. I England f.eks er 1850 året, hvor der boede flere mennesker i byerne end på landet. Forførelsen til denne immigration var forudsætningen for at skabe en industriel revolution. Husk at re-volution betyder at rulle tilbage. Tilbage til hvad? Tilbage til den feudalisme, der ‘truede’ med at forsvinde – ifølge feudalherrernes behov for et slavesamfund, hvor de kunne være den ny tids fyrster. Set med de brilleglas var globalisme allerede hovedtanken bag det neofeudale industrisamfund, for en global logistik skabt af imperialisme / kolonialisme og en systematisk udplyndring af Udkantsverden var forudsætningen for al industrialisme. Alle kolonikrige, alle massemyrderier handler om at smadre modstandskraften hos de folkeslag, der overraskende nok ikke ønsker at blive udplyndret. 
 Industrialisterne genopfandt og re-brandede feudalismen. Som den tidligere græske finansminister og professor i økonomi Yannis Varoufakis siger: Markedet findes ikke længere, kapitalismen er død, vi har fået noget, der er meget værre, tekno-feudalisme.

INTET har forandret sig i 150+ år på det felt.
 Et andet ord for maskinen kunne være Imperiet.
 Imperiet fortærer ALT, der kommer i nærheden af.
 Også sine egne indbyggere, hvilket er ganske tydeligt i dag.
 Til sidst vil det fortære sig selv.

Filosoffen og seeren Rudolf Steiner så det komme som manifestationen af et iskoldt forpint væsen fra en anden sfære (eng. realm). Dette væsen ville spærre mennesket inde i et fængsel, en sfære. Han kaldte det for Den 8. sfære.
 Læs: Den 8. sfære
Uden fortid har det historieløse menneske ikke, hvor det kommer. Det har derfor ingen fornemmelse af, hvor det skal hen. Det er strandet i en tidsboble, et fængsel af tid lukket inde sammen med et væsen, der ønsker det ondt.

Det er interessant, at de talende hoveder i Silicon Valley alle sammen taler som profeter, evangelister, religiøse prædikanter. Der er noget langt mere dystert på spil end blot 0010100. De opfatter sig selv som Gud eller endnu mere bizart: Guds skaber! Den samme attitude finder man hos hele genetik-slænget, de megalomane kontrol-freaks. Transhumanismen og AI handler om Det Store Fremskidt ud i den store afgrund, hvor mennesker ikke længere er mennesker. Det er derfor vi må høre på deres teknofascistiske salvelsesfuldhed og deres pseudoreligiøse højstemthed.

Ray Kurzweil skrev en bog kaldet The Spiritual Machine, hvor han introducerede begrebet singularitet, det store når-alt-kommer-til-alt i den store Matrix, den store moder der har spist os alle og geninstalleret os i hendes moderskød (som den 8. sfære).

Steiner taler om det iskolde herskervæsen som Ahriman, hans synonym for Antikrist.
 Det mest weirdo er, at alle disse ‘advarsler’ om, at AI kunne blive bevidst og selvkørende – the machine world i The Matrix og Terminator 2 – kommer fra de folk, der har skabt disse AI-systemer. Det er altså advarsler i form af fortalelser som insidere på samme måde som Huxley ‘advarede’ mod den fagre nye verden som insider i inderkredsen af etablissementet i det britiske imperium – han var medlem af The Fabian Society – altså de folk, der har skabt den fagre nye verden, vi lever i. En interviewer stillede det relevante spørgsmål til en af transhumanist-prædikanterne: Når I nu siger hele tiden, at AI måske udvikler sig til at kunne og ville ødelægge os allesammen, hvorfor skaber I så disse systemer? Hvorefter manden blev befippet og tøvende og svarede: Vi ved det ikke helt, men vi føler lissom, at vi har ansvaret for at være fødselshjælpere for dette nye væsen. De taler om det som et væsen, ligesom Steiner taler om det iskolde væsen Ahriman. Dette er Deus Ex Machina, Gud der kravler ud af maskinen. Disse syge hoveder taler om digitalt ‘at skabe Gud’ – you can’t make this shit up!

Marshall MacLuhan skrev i sin bog Understanding Media, The Extension of Man – hvor han også skrev den berømte sentens: Mediet ER budskabet – han skrev: Vi er digitalt i færd med at skabe noget, der ligner et centralnervesystem for at ‘noget’ kan manifestere sig. Altså inkarnere i dette nervesystem.

MacLuhan advarede reelt. Alle de selvhøjtidelige æggehoder i Silicon Valley og i genlaboratorierne advarer ikke om noget, de annoncerer det, de håber og tror på det, de opererer indenfor dødskulten, de mener helt alvorligt i deres faustiske forskruethed, at dette væsen er i færd med at inkarnere for at gøre livet lettere og lykkelige for os. Det er det samme mindset, det bløder igennem, når globalfascisterne i World Economic Forum stiller sig op og i ramme alvor annoncerer: I 2030 ejer du intet, og du er lykkelig. Deres våde drøm er en planet med en umenneskehed og et slaveri, som Universet ikke har set magen til.
 Læs: BigTech – en trussel mod menneskelig eksistens
 Læs: AI og mennesket

Kulturkrigen

Folk fornemmer nu ret tydeligt, at der foregår noget, de ikke bryder sig om. Noget forstyrrende og dystert af hidtil uhørt skala. De ser deres ledere, politikere, medier, institutioner træde i karakter og manifestere dette ‘væsen’. Der er ankommet noget dæmonisk-satanisk til politik. Det har været der hele tiden, men nu er det det smæk-lige-i-ansigtet på en totalt uforskammet måde. Vi skal blot kaste et blik på den måde, hvor Vestens ledere har set igennem fingre med, hvad der har udviklet sig til et af verdenshistoriens største og mest bestialske folkemord i Mellemøsten. Medierne har stort set været tavse, politikerne ligeså, og i det omfang de har ytret sig, så har det været i support for folkemorder-staten Israel. Vi så det grimme fjæs stikke frem i Operation Nedlukning. Det ser på os og griner ad os hele vejen gennem Ukrainekrigen, den kunstige energikrise, den nye oprustning og deraf følgende massive nedskæringer i statens sociale programmer betalt af folks egne penge.
 Læs: Folkemord, Epstein og omegn
 Læs: En morderstat ved vejs ende

Kulturkrigen burde være mellem befolkningen / menneskeheden og det korrupte globale lederskab, der er mere end villige til at stikke det fjæs op. Og det er den for så vidt også, det er en del af det. Men en anden del kan ikke få bagdelen ud af forrige årtusind og kører stadig de samme stereotype fronter mellem det nu absurd-groteske woke-venstrefløj-neomarxistiske og hjernedøde segment af forstyrrede typer og deres ideologiske korrekthedskult og de konservative, der vil forsvare Vestens værdier.

Men hvad er det for nogle værdier, de efterhånden mener at forsvare?
 Disruption-kult mod stivnet rationalitets-kult, hvad er værst?
 Vesten er enten det, som venstrefløjen vil smadre eller det, som konservatismen bare vil bevare uden at gøre sig klart, hvad værdien i det er.
 Man kunne være så fræk (som Kingsnorth) at sige: Så lad dog Vesten dø, så vi kan leve!

Er det ikke det, vi er vidne til? Aftenlandets undergang (Spengler).
 Er mega-organisationer som NATO’s og EU’ aktuelle krise og paniske tiltag ikke eksempler på, at en priviligeret elite klamrer sig hårdnakket og desperat til fortidens privilegier?
 Er det ikke det, der gør at det såkaldte Globale Syden – læs: summen af  lande, som Vesten har misbrugt og udplyndret i alt for lang tid – er stedet, hvor det syder for tiden?
 Læs: Europa – og andre ytringer
Se og hør: Mind Controlled Elites: Washington’s Cognitive War on Europe | Nel Bonilla

Disse udkantslande er i flertal blandt verdens nationer, og de har tabt troen på Vesten.
 Vestens egne befolkninger, der også er blevet kolonialiserede og imperialiserede, har også mistet troen.
 Hele den falske modsætning mellem højre og venstre er kun en distraktion, en afledningsmanøvre skabt af det herskersegment, der nu føler deres magt truet som aldrig før. Det er deres standard-strategi for at lamme al modstand: Del-og-hersk.

En amerikansk Wall Street-milliardær udtalte for nylig (start november 2025), at der nok ville ankomme en borgerkrig i USA og tilføjer den afslørende fortalelse ‘så der ikke kommer flere milliardærer’. Da vi har lært os at forstå den slags udtalelser og oversætte dem betyder det: Vi arbejder på at arrangere en borgerkrig, for når folk farer i flæsket på hinanden, så ser de ikke os og i samlet flok vender blikket mod den egentlige årsag til den nye fattigdom, der har indsneget sig.
Oligarkerne vil have borgerkrig og ikke folkeligt oprør mod dem. De sover ikke godt om natten i disse tider. De har muligvis mareridt om kroppe, der dingler i reb fra lygtepæle …
Se og hør en interviewsamtale mellem Jimi Dore og James Corbett:
CNBC Warns About Upcoming CIVIL WAR Against Oligarchs! … en forkert titel i forhold til indholdet, da en borgerkrig jo netop IKKE er vendt mod oligarkerne men er afledningsmanøvren, der skal forhindre det, hvilket også fremgår af indslaget. Sæt aldrig studentermedhjælperen til at uploade til YouTube, for hun har ikke forstået, hvad der er meningen.
James Corbett har arbejdet i nærmest 20 på sin bog Reportage – Essays on The New World Order.

Krigen som nødvendighed

Oligarkerne indadtil og Vesten udadtil har mistet troværdighed og tillidsværdighed af flere årsager. En af dem er, at alle krige synes at ankomme fra Vesten (og dens oligarki). Selv de krige, der tilsyneladende er startet et sted i Udkantsverden viser sig ved nærmere eftersyn at gemme på en skjult hånd, der er ankommer fra Vesten og siden WW2 har det i 9/10 tilfælde været fra USA, der har poseret som Vestens leder.

Vesten styrer verden vha. terror og kaos.
 Vesten destabiliserer og balkaniserer – et udtryk for det, der skabte WW1 udgående fra Balkan, hvor Det Britiske Imperium arrangerede en storkonflikt. Dette er bestemt ikke Imperiets egen forklaring, som vi er blevet påduttet, men en hel generation af yngre britiske historikere har i mellemtiden gravet dybt i etablissementets interne kommunikation, og de er ikke længere i tvivl:
 The Great War var et britisk imperialt projekt. Imperiet havde ogsa alle mulige fingre i Den Russiske Revolution, der ødelagde Rusland i 70 år og Den Tyrkiske Revolution, der smadrede det Ottomanske Rige, så Imperiet kunne komme til at rage til sig i Mellemøsten og Vestasien. Og WW2 var af samme grund uundgåelig, for det var blot WW1, der aldrig var afsluttet og en perfid Versaillestraktat, der garanterede denne uundgåelighed.

Vesten er et direkte synonym for imperialisme og kolonialisme. Udkantsverden har nået et træthedspunkt for tolerance, og de har nu tilstrækkeligt mange beviser for, at Vesten ikke længere har den uovervindelighed, som de havde engang. De er begyndt at se Vesten som en papirtiger, der hele tiden lyver og bluffer. Som de siger i den russiske regering: USA er en non-negotiable nation. De er altså ikke en mulig eller værdig forhandlingspartner, for de ønsker ikke forhandling. De siger altid ét og gør noget andet og russerne taler om bitter erfaring, som de ikke kan sidde overhørig.

NATO og EU er instrumenter for USA-Imperiet. Begge mega-organisationer handler og træffer beslutninger, der er til gavn for USA og ikke for de europæiske befolkninger. Simpelt sagt.

Europæerne med USA som skrighalsen i baggrunden ser nu, at store nationer udenfor Europa har defineret deres egne værdier, mål og livsbetingelser. De har også opbygget militær af betydelig styrke til at forsvare sig imod det, som de ved, Vesten med sikkerhed vil gøre. Sikkerhedspolitik for Vesten er at skabe usikkerhed, så de kan flyde ovenpå. Den transatlantiske elite lider af denne kroniske hundegalskab, og de mangler helt formatet til at se andre magter som mulige partnere. De er konkurrenter og fjender, og de skal ned med nakken.

Jeg har ofte tidligere beskrevet det som Misundelsens Imperium. Vesten tåler ganske simpelthen ikke, at andre er i stand til at skabe velstand og trives. Det er en sygelig indre svaghed ved den vestlige kultur som den er defineret af Vestens lederskab. Vestens befolkninger har absolut intet imod at handle og agere på lige fod med lande udenfor deres eget område. Firmaer i Vesten er undertrykt rasende over, at de er tvunget til disse handelskrigs-sanktioner. Men etablissementet er sygeligt besatte af tanken om dominans og kontrol-ejerskab over ALT, der findes, både i form af ressourcer og i den finansielle verden. De er aldrig kommet ud af 2. halvdel af 1800-tallet, de glade dage hvor de kunne tage for sig af retterne. De har indtil vider succesfuldt praktiseret dette overherredømme med militær magt og har med rette været frygtet for det. Men en stribe events har vist, at denne frygt er temmelig overdrevet, og at det absolut er muligt at udfordre vestens afdankede kanonbådsdiplomati.

Og hvad gør den degenerede elite i Vesten så?
 Tager de deres attitude op til revision?
 Beslutter de sig til at blive voksne mennesker og forlade den pubertære form for forkælelse, som de har være vant til?
 Begynder de at gentænke situationen i retning af samarbejde til fælles fordele?

NEJ! det gør de saftsuseme ikke! De trækker sig tilbage i baglokalet og vrider deres hjerner med, hvordan de kan vende tilbage med endnu større slagkraft. Det virkede ikke godt nok, ergo vi må da have mere af det! De er sådan, de tænker. De er som bøllen i skolegården, hvis ofre tillod sig at slå igen. Lærer bøllen noget af det og begynder at opføre sig ordentligt? Nej, han lusker over i hjørnet af skolegården med sit ansigtstab, og det eneste han er i stand til at tænke på er, hvornår og hvordan han kan smadre de små drenge igen ved at hive dem til side én ad gangen, når gårdlæreren ser den anden vej. Og de regner med, at det umælende, kujonerede flertal ser passivt og frygtsomt til. Men det umælende flertal har fået en stemme, og de er begyndt at give lyd fra sig. De er minsandten begyndt at slå igen.

Jeg tænker igen på den israelske komiker – ja tro det eller ej, der findes faktisk folk i morderstaten, der ikke kan li’, hvad der foregår – der stillede sig på stedet, hvor missiler havde smadret et strategisk område, altså lige midt i bombekrateret og fyrer sarkasmen af: Shalom fra Tel Aviv. Sådan ser der ud, når vi har bombet folk for sjov i et halvt århundrede og derefter spiller overrasket, når de finder på at skyde igen.

USA (og dens lokale terroragent på stedet) er nøjagtigt som denne bølle. De har altid invaderet lande, der var svagere end dem selv. Som man sagde i skolegården: De slog altid fejt på dem, der ikke kunne slå igen. Men nu har de set, at lande som Rusland, Kina og Iran er i stand til at svare igen på meget overbevisende måde. De har oven i købet set, at deres skødehund Israel har fået bank af et af verdens fattigste lande Yemen! Hvad skete der lige her? Hvad skete der også, da en stribe lande i Sahel-regionen syd for Sahara med Burkina Faso i front besluttede sig til at sætte den Franske Neo-kolonimagt stolen for døren?

Det ripper op i USA’s og Frankrigs gamle sår. For har de reelt vundet deres overfalds-krige på ‘svage’ nationer? Vandt USA f.eks Vietnamkrigen? Det gjorde de ikke, de endte med at blive smidt ud af en stak hårdhudede junglekrigere. Hvad skete der i Afghanistan? De måtte flygte over hals og hoved og smide alt, hvad de havde i hænderne. Hvordan går det med deres proxykrig mod Rusland i Ukraine? De bliver langsomt men sikkert trængt vestover og ydmyget. Det ripper samtidigt op i et gammelt europæisk-imperialt sår. Hvodan gik det med Napoleons vældige hær i Rusland? Hvordan gik det med Nazitysklands voldsomme fremmarch mod Rusland?
 Læs: Han gjorde det utænkelige

Næste spørgmål er derfor: Har europæerne og deres stupide politikere og militærstrateger lært noget som helst af historien? De har INTET lært! De har dumpet til eksamen og er erklæret uegnede. De er ude af stand til andet end af se krigen som en nødvendighed.
 Læs: Danmarkshistoriens værste statsleder

Den globale Deep State og dens operatører har grundigt fat om de intime bløddele på statslederne. Bortset fra de få ledere, der har haft mod til at tage bladet fra munden og sige fra, så er de allesammen inklusive danske Slette-Mette i sin beruselse af det midlertidige formansskab i EU kørt med på vognen med ny oprustning, og vi skal blive i stand til at konfrontere dem derude – de onde russere og kinesere og alle de andre, der tror de har lov til at bestemme over deres egne nationer. 

Interview med Nel Bonilla:

Det er en indbygget mekanisme i fascismen, at der SKAL udbryde krig. Og fascisme er, hvad vi har som styresystem i Vesten, selvom vi leger, at vi har demokrati. Det er et dyr eller en maskine, som den tørster efter krig. Når væsenet bliver svagt i sin grundvold og truet på sin eksistens, bliver det aggressivt.
Vi lever i farlige tider. Vi kan håbe på, at væsenet er så svækket, at det ikke engang har råd til den krig, det hungrer efter, for den slags er en bekostelig affære. Noget tyder på det.

Den egentlige revolution – hvis vi overhovedet skal bruge det misvisende udtryk – ankommer, når folk for alvor opdager, at de har ALT tilfælles med dem, som de har fået at vide, at de skal hade og bekæmpe = hinanden og absolut INTET tilfælles med de, der med bedemandsfjæls stiller sig op og hykler, at de vil hjælpe dem.