Essay,  Poesi

Dyrenes karneval

Det antropomorfe dyreunivers:

  • haren – lad mig komme væk, jeg er den, der er skredet
  • kaninen – knepper alt, der har pels på. Motto: hvor der er hul er der glæde
  • skildpadden – har lidt svært ved at komme ud over stepperne
  • kakerlakken – ét skadedyr kommer sjældent alene
  • edderkoppen – har du brug for en spindoktor? Så lad os netværke
  • myggen – sig mig din blodtype og jeg skal sige dig, om du er på menuen
  • elefanten – det, du sagde dengang for 52 år siden, hvad mente du lige med det?
  • bjørnen – du mener, jeg er din uldne ven, jeg tænker mere på dig som et muligt måltid
  • hunden (skødehunden) – farer op op hyler i vilden sky for en sikkerheds skyld
  • hunden (grand danois) – løfter det ene øjenbryn for at tjekke, om den gider at sige vov
  • væseldyret – myrder hele hønsegården, mens den bare sku’ ha’ en enkelt høne
  • hanløven – er der ikke et hundyr, der lige kan servere min middagsmad?
  • hunkatten – hvis jeg vender røven til, tager du så ikke opvasken?
  • bavianen – hvis du klør mig på ryggen, så klør jeg dig diverse steder
  • sumprotten – jeg har ikke noget imod at svømme rundt i min egen afføring
  • grisen – du synes, jeg er et dumt svin, men jeg er muligvis klogere end dig
  • ulven – hvis du hyler med flokken, så bliver du ligesom flokken
  • elgen – hvordan det lykkes güntheren at se udover sin egen næsetip er en gåde
  • husmusen – der findes ikke husmus, der findes kun markmus, der mener, de bor indendørs
  • muldvarpen – raver rundt i blinde i mørket med tunnelsyn mens den graver sin egen grav
  • regnormen – det kan diskuteres, om den har hoved eller røv i begge ender
  • frøen – en fluefanger, der fatter et kvæk
  • dræbersneglen – har intet imod at indtage sin egen fætter til frokost
  • bændelormen – identitetspolitisk toprådgiver: den identificerer sig med dit tarmsystem
  • kamæleonen – skifter farve og holdning når det synes passende
  • havkatten – anser fadeburet for at være et tag-selv-bord

Det antropomorfe dyreunivers – nu med fjer:

  • den drillesyge krage – har lige fundet en ny måde at være pain-in-the-ass på
  • en sløv gammel havørn – er temmelig træt af alt det postyr
  • den frække grossenollike – hovedet på skrå, stjæler en godbid
  • kamphanen – puster sig op, roder sig ud i en slåskamp, fjer over det hele
  • den forfængelige gås – er gennemgående krænket over noget
  • pensumpapegøjen – gentager alting, lirer lektien af, fuglerigets svar på en akademiker
  • den kloge ugleI’m sleeping my day away ovenpå alt det natlige tuderi
  • ugleungen Ulrik – en nuttet dunbold, er ikke meget for at blive smidt ud af reden
  • solsorten – braldrer op i vilden sky, mener selv den er en operastjerne
Pavarotti varmer op til det høje C
  • strudsen – hvis jeg stikker hovedet i jorden i dag, går det nok over i morgen
  • kanariefuglen – når den falder ned af pinden, er der et dårligt indendørsklima
  • turtelduen – mener det er nødvendigt at have sex både før-under-og-efter måltidet
  • den hovedløse høne – dens udsagn giver absolut ingen mening, men de er trendy
  • gebyrgribben – blodskudte øjne, kaster sig over ethvert tilgængeligt ådsel
  • den hylende havmåge – skider på alt og alle, skraldgriner af det hele
  • den forspiste kalkun – flyder ud over det hele, et katalog af livsstilssygdomme
  • den amerikanske ørn – hvem kan jeg sætte kløerne i i dag?
Tak til nældens takvinge for at gøre verden smukkere

Det bestiomorfe menneskeunivers:

  • halelogreren – klistrer sig op af enhver alfatype i farvandet
  • den åleglatte – slimer sig vej ud af ansvarskrævende situationer
  • gammel rotte indenfor faget – man kender vel sine bagdøre
  • sommerfugle i maven – er bedre end lus i skindpelsen
  • hvepsetaljen – hun har de lækre kurver, men pas på brodden
  • en strandet hval – undgå lavvande hvis du er supersize
  • hjerneskaden – der kom bevingede pip fra den skamskudte hjerneskade
  • hofsnogen – jeg s-s-synes bestemt, du skal gøre det, jeg siger, du har lyst til
  • efteraberen – nu laver jeg en spejling af dig, det har jeg lært på et NLP-kursus
  • dovendyret – jeg har ikke undersøgt sagen nærmere, men jeg er sikker på, at …
  • strandløven – og hans fætter balløven, fedt over hele selvbruneren eller bare fedt i håret
  • pumaen – ældre kvindfolk med forførerkraft overfor unge mænd via deres Ødipus-kompleks
  • den gamle gris – han har måske ikke helt forførerkraften, men han drømmer om det
  • ronkedoren – et surt gammelt handyr, der raver rundt alene i krattet
  • rynkedullen – et surt gammelt hundyr, der ikke forstår alderdommens særlige ynde
  • kleptoparasit – et dyr der stjæler andre dyrs mad – direkte applikerbart på det globale bankvæsen
Arctodus, den kortnæsede bjørn – for tung i røven til at jage sit eget bytte, så den stjal de andres
  • mus i knæet – er bedre end rotter på loftet
  • en ræv bag øret – er bedre end en pitbull i låret eller en tæge i bløddelene
  • reptilhjerne – størrelse som en valnød, raserer butikken i et ubevogtet øjeblik
  • stædig som et æsel – er det godt eller skidt? Jeg siger: respekt for æslet!
  • gøgeungeeffekt – gæsterne bliver i to måneder i stedet for to dage og tømmer hele fryseren
  • bjørnetjeneste – millennierne tror, at det er en ekstra stor tjeneste
  • stemmekvæg – afgiv din stemme hvert 4. år, sig muh og mæh og tyg drøv for resten
  • æseløre – millennierne har muligvis aldrig lavet et æseløre i en bog
  • bogorm – en dyreart der bliver sjældnere i analfabetiske TikTok-Instagram-Facebook-tider
  • med kløvet tunge – dobbelt tale og dobbeltmoral i uskøn forening
  • uld i mund – på den ene side, på den anden side, tjae-bum-bum
  • psykisk vampyrisme – en sølle erstatning for gensidigt befordrende relationer
  • rovdyrskapitalisme – en forbrydelse mod selve kapitalismens grundtanke
  • torskedumt – fællesudtryk for intelligensen bag medieformidling og regeringsførelse
  • som sild i en tønde – S-tog i myldretiden … hvem har slået en prut?!
  • hukommelse som en flue – hjernekapaciteten for det historieløse menneske
  • hun var en ørn til det – det ville lyde dumt at sige: hun var en kalkun til det
  • han var en haj til det – hvad vil det sige? at være god til noget, der er farligt for andre?
  • jeg har fået pip i låget – alligevel fatter jeg ikke et pip, hvad skal jeg vælge?
  • natteravne – bøvede bulderhoder der pisser i porten på vej hjem fra dødsruten
  • en lille fjer på – hvorfor nøjes med en lille fjer, hvis man kan køre fuld Apachehøvding?
  • det fulde svin – når høvdingen ikke længere kan holde sig på krigsstien
  • den sløve padde – hvad er der lige galt med lidt vekselvarme?
  • din kylling! – pas på hvad du siger, for jeg er en kung-fu-dræberkylling
  • ulv i fåreklæder – er det det samme som en fascist forklædt som en demokrat?
  • får i ulveklæder – demokraten der fik et fascist-dress af sin rige onkel – og elsker det
Something rotten in the State of DK
  • bankerotten – den åd sig gennem væggen til boxen, hvorefter den stak af med indholdet
  • medierotten – trives bedst i den store brune kloakstrøm af propaganda og fake news
  • krokodilletårer – synonym for stat og regerings seriøse bekyring for borgernes vel

Almenplatte skældsdyr – din-din-din … :

  • Kvabodder
  • Pikugle
  • Platugle
  • Smatso
  • Snothvalp
  • Hønserøv
  • Slapsvans
  • Klaptorsk
  • Liderbuk
  • Sukkergris
  • Møgsvin
  • Dumme ko

—– o —–

Download OVERETAGEN som PDF