Poesi

Vers på tværs

1.

Når din dag er forbi
og du ser, hvad du fik
Når dit værk er i hus,
og du tænker fordi

Det er alt, du har brug
for at komme i hu,
hvad vi savnede der,
når vi havnede her

Når din time er nær
og du hører en lyd
Når de truer dit liv,
og du griber dit sværd

Det er alt, hvad du får
fra i dag og i går
Når vor tid er forloren
er det tid til i morgen

Når du tøver en gang
og du søger er svar
Når din hjerne er mør
og du mangler en sang

Det er alt, der skal til
at du tør og du vil
Vi kan tænke hver tanke
uden galskabens spil?

Når du heler dit sår,
når du klarer dit vid,
og du råder dit bod
på fortielsens år

Det er alt, hvad du kan
med din men’skeforstand
Det er mér end du tror
i en Verden, der gror

Når du atter har fred
i det hus, hvor du bor
Når dit udsyn er klart
og du ved, hvad du ved

Det er alt i vor verden
i vort liv og vor færden
Der er noget på spil
Det er livet, vi vil

2.

Hold dit hoved koldt min ven
Hold dit hjerte varmt i kulden
Hold din tanke klar i tågen
når du skimter lys igen

Hold din hjerne fri for støv
Hold din tunge lige i munden
Hold din skude fast i kurs
til du øjner land på sigt

Hold din pen i spidset stand
Hold dit sværd parat ved siden
Hold din sti i ryddet form
til din gæst er vel i hus

Hold din dør på klem for venner
Hold din skodde tæt mod fjender
Hold på hunden, hold på hatten
til dit vejr er stilnet af

Hold din tale klar i spyttet
Hold da helt og holdent fast
Hold din pande klar i fedtet
så den ej går op i røg

Hold din kælder fri for rotter
Hold dit køkken fri for mus
Hold dit selskab fri for dårskab
og din sejler fri af kyst

Hold din seng helt fri for utøj
Hold din ryg helt fri for had
Hold nu op med tudefjæset
sæt din værdighed i spil

Hold parykken, hold gebisset
Hold protesen stramt på plads
Hold da kæft hvor taget løfter
sig i vestenvind og storm

Hold igen med tungetale
Hold tilbage profeti
Hold dig selv på egen bane
lykken har sin egen smed

Hold dit løfte, hold din ære
Hold dit ildsted fri for sod
Hold moralen højt og hævet
så du ikke giver køb

3.

Har vi nogensinde været der?
Har vi nogensinde kendt til frihed?
Er der nogen, der kan sige mig,
hvad der foregik i mellemtiden?

Har vi nogensinde fået lov
til at mærke vores sande væsen?
Er der nogen, der kan sige klart,
at de kender deres livsformåen?

Er der nogen, der kan tale ud
om fortielsernes gamle svøbe
om de lag af løgn og retorik,
krigens hersker kaldte for historie?

Kender vi vor slægters arv?
Tror vi bøgerne om fortids levned?
Holder selvforherligelser stik?
Var elendigheder altid givet?

Når vi tror, at videnskab er nok,
de har styr på verdensaltets kræfter,
de har knækket koden for alt liv
ved at kalde det for en maskine

Når vi tror, at sygdom, sult og krig
er tilfældigheder uden vilje bag,
så er selvbedragets magt i spil,
det er dumhedens forblindelse

Når vi tror, de vil os det så godt,
mens de ødelægger almenvellet,
så bebor vi deres slavestat,
vi er fanger i et åbent fængsel

Når vort vand og mad er fuld af gift,
når vor medicin er fuld af sygdom,
så er folkemord det nærmeste,
vi kan komme en beskrivelse

Men pas på for hovmod står for fald
Verdens herskere er blevet anråbt,
deres tid ved magten er nu slut,
de har valget mellem dø og deltag

Deres legetøj er hentet ind,
deres kat er hoppet ud af sækken
Der er lukket for det varme vand
al troværdighed er på retræte

Det er atter tid at fatte håb,
vi har lov igen at kræve trivsel,
ej som mediers propagandaævl,
ej som tom parolesnak fra Borgen

Tyranniets magt er på retur
Vi må kræve vores liv tilbage
Alt det stjålne skal vi have igen
Al den falske gæld skal eftergives

Gennemsigtighed er nu et krav
De skal redegøre for hver krone,
som de før har givet bort til de,
der har truet dem til korruption

Tunge skatter til et apparat,
der har ravet til sig af ressourcer
for at vokse som en cancerbyld,
som en parasit, en grådig gøgeunge

Alle love, der har haft som mål
blot at tvinge folket under åget,
de skal udraderes på en studs,
så vi efterpå kan trække vejret

Hele statens luskebukseri,
alle hemmelighedskræmmerier,
de skal op udi den friske luft
de skal ud og hænge lidt til tørre

Vigtigst er imidlertid for os,
der har levet i afhængigheden,
at begribe vores styrekraft
og forstå, hvad suverænitet er

Mennesket er ikke skabt fordi,
vi skal kaste os i næsegruset
Vi er skabt i billedet af DEN
der har skabt det Univers, vi bor i

Vi er skabt som Lysets Børn fordi,
vi er varetagere af Lyset
Men vi glemte det i Mørkets Tid
Vi blev overrendt af Intetheden

Der er atter plads til tændte lys
Det er atter tid til eftertanke
Det er Genskabelsens Gyldne Tid
Det er morgenstund for eftertiden

4 Comments

  • marco_hanuman

    grib karpen ved kravetøjet
    giv den en krabask af en krammer

    begrib dagen til langt ud på natten
    hvor vi gemmer til havkatten

    én karpe i hyttefadet
    er bedre end ti kandestøbere i muddergrøften

    hellere klipfisk end klaptorsk
    for fem fiskeben i næsen er bedre syv ål i sokkerne

    hellere bidesild i badesalt
    end rævekage med øregas

    hellere fire finker af fadet
    end fyrre år finanspolitik

    grib karpen før den griber dig
    ét tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget

    dagen er grebet i underslæb og overgreb
    natten er grebet med bukserne nede

    karpe er en fisk med skæl som fingernegle
    og ben i flere geledder

    diem er en bøjning
    af dagen, der begribes

    glem ikke Horats’ fulde sætning:
    Lev livet i dag uden at tænke på morgendagens bekymringer

  • omar ingerslev

    (vers 3)
    *
    du efterlader kun et rygte en legende,
    som en kryster, efterladt på kendte kyster,
    plager deres børn med
    for at de ikke skal flyve bort,
    men sammen med dem
    – de lykkelige slaver med forgyldte lænker –
    forblive i selvbyggede gældsfængler, som både indsat og fangevogter
    mens de dagligt nedkalder forbandelsen:
    ” giv os idag de dræbende ord, til det daglige mord “.
    Deres børn oplæres i løgnen om deres egen familie
    og deres hjem – til ære og vanære for hvem ?
    *
    carpe diem

  • omar ingerslev

    tanker er frie, som skibe,
    intet at fæste eller begribe,
    ånden er vinden
    sejlene er sat
    skibet sejler sejrsrigt
    rigget uden længde og bredde grader
    uden verdensmesterskab i skak
    triumferer, og stiller alle ‘mat
    *
    du griber dagen
    sætter til søs,
    du forlader alle kendte kyster
    for at krydse oceaner,
    halv-fjerde-snese (70 000) favne
    – dér, på den anden side
    finder du uundgåeligt andre havne
    – alt bliver nyt, nyt liv
    og du mærker, hvad du forinden så:
    du forlod kun den kendte, visse død,
    – intet at miste, intet at savne
    *
    carpe diem

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *