Ad Helvede til
På vejen til Helvedes Port mødte jeg Møghunden i al sin mølædte gespensthed
Med lus i skindpelsen og halen mellem benene skuede jeg den på hårene
mens den genbeskulede mig med dens rødskudte øjenhuller
Hundehovedet Anubis, den genmodificerede Kerberos, Pluto som Hades,
Plutokratiets køter, satanikernes støver, teknokratiets tæve, Helvedes halelogrer.
Og jeg så: Hendes Møghed køteren i følgeskab med en gustengul hest
Og han, der sad på øget, havde en bog med dobbelt bogføring for veludført åger
Det guds slam, der bærer alverdens velstand i sine kloakdybe bukselommer
Når det sjette segl brydes, og Solen bliver en sort sæk og Månen fyldes med blod
Og Jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere
skider deres røve i laser i panik over deres egen panik.
Og jeg så kilometervis af afhuggede hoveder på spid, afbrændte kroppe på stager, endnu levende kroppe på hjul og stejle som kødspyd i en obskøn grillfest for Kejseren.
Foran Helvedes Port mødte jeg kødannelser af wannabes og hangarounds
Til Helvedes Engle, og husk at den første er gratis, men den næste tager hele armen
Og husk endog, at ingen gustengule, røvpulede eller transhumant genmodificerede kan overskride din dørtærskel, med mindre du selv har inviteret dem
Hvem hører dine beklagelser den dag, nihilisterne er inviteret til pisse på dit gulvtæppe?
Derefter så jeg stak basunkindede lurblæsere udtrutte deres evige forbandelser
og anklager om slyngelstatslig virksomhed imod selve ofrene for slyngelstatslighed
Jeg så en våd drøm om Et Nyt Jerusalem med en Ny Verdensorden efter et nyt Armageddon
Våd som inderlårene på den Babyloniske Hore for det udvalgte folk,
der skærer i otte dage gamle børn blandet med blodet med blodet fra de til ritualet henhørende og ifølge kalenderen og tallenes magiske love forefaldende blodofre.
I Helvedes Port mødte jeg Portvagterne, og om det var en forsamling af de, der frivilligt havde meldt sig til jobbet og/eller en iblanding af de, der var tvangsindlagt eller forført, vides ikke med sikkerhed, ligesom det ikke stod helt klart, om de skulle forhindre sjælene i at indtræde i eller udtræde fra Helvedes Domæne eller begge dele. På samme vis som det ikke stod helt klart, hvorvidt Helvedeshunden var stukket af gennem Porten, eller om den var sendt op ad vejen til menneskenes verden for at æde deres kød.
Og jeg så en uskøn forsamling af filosofistiske fjolser, fallerede frihedshyklere, korrumperede korrektheder, ideologiske nytteidioter og globalistiske gulvvaskere.
Der var et dødlignende leben af ansøgere til diverse livs- eller snarere dødsstillinger som tjenende ånder for den omvendte oligarki, De Værstes Vælde, Hundehovedernes Hierarki.
I Porten bevidnede jeg en obskøn traktørvirksomhed, hvor de forbipasserende blev tilbudt lunser fra de levendes land med menutitler som: Kannibalens Natmad, pædofil børnemenu, farceret placenta, marineret abort, organdoneret indmad, halal-style afhuggede hænder og anden full profit, non-soul-food from Hell.
Bag Helvedes Port mødte jeg så’en i forbifarten gymnasierektoren, der godt ku’ li at rave på yngre kvindelige lærere og ældre pigelige elever – måske havde han fået lov til at gå i gården – i selskab med John Dewey i en passiar om, hvorvidt det var ideologisk nypædagogik, pragmatisk lærerværelse-politik eller omskabelsen af skolevæsen til fængselsvæsen og et Sodoma for politiseret, fordummende hjernevask, der havde gjort mest skade for omkommende generationer.
I det andet hjørne så jeg Mother Theresa i snak med en nonne fra et irsk børnehjem om den velsignede virkning af børnemishandling i Guds navn. Ingen af dem syntes at være klar over, at de var havnet i Helvede, for det lignede jo det sted, de kom fra.
Og jeg så de, der var indehavere af bekvemmeligt dobbelt statsborgerskab. Jeg tænker ikke her på de sædvanlige typer med US-Zionist-passerseddel, så de kunne slippe for retsforfølgelse for terrorvirksomhed, landsforrædderi og medvirken til forbrydelser mod menneskeheden vha masseødelæggelsesvåben og folkemord – og pædofil forlystelse efter arbejdstid. Jeg tænker på dobbelt adgang til både de levendes og de udødes land. Det var så her, jeg løb ind i Bush, Blair og Fogh-Rasmussen og repræsentanter for den albanske mafia, Vatikanbanken og CIA, der via VIP-bagdør til Helvedes Haller, de bonede gulve i Magtens Korridorer, Liderlighedens Loge, kunne mødes i det ultimative Rogues Resort – Bohemian Grove beyound grasp.
Og jeg så horder af hyklere, sværme af sadister, flokke af formastelige formidlere og formøblere af en formue i bestikkelse for at formalisere journalistik og historie til en formuldet gang formalinsk formummelse af menneskenes virkelighed. Dette er jo ikke engang Apokalypse, tænkte jeg, dette er Anti-Åbenbaring, Apo-kollapsis, sammenfaldet af påståede tilfældigheder. Intet er tilfældigt på trods af tilkaldte tilfældigheds-teoretikere, der prædiker om, at ALT er tilfældigt, hvilket betyder, at INTET er forklarligt, og skulle du foreslå blot at foreslå, hvorvidt noget andet måske kunne være tilfældet i lyset af opdukkede facts, facts og atter facts, så er du dømt ude med rødt kort i panden for evigt.
Jeg havde forventet Helvedes flammer, men jeg så lys, lys og atter lys i uendelige rækker i et luciferisk orgie af gadelamper, billygter, vindueslys, reklamelys i skyskraberfacedestørrelse, displaylamper, lasergejl, standbylamper, advarselsblink, levende og døde lys – og der var ingen stjerner på Himlen, for der var intet mørke.
Og jeg så en evig transmission af glitrende mediesild udførende meningsløs gestik, kopulerende transkønsligheder, perverterede barnagtigheder, et Absurdium af iscenesatte skænderier om latterlige uvedkommeligheder, et Gomorrha af sadismer iblandet prime-time indslag af folkemord forklædt som frihedskamp, et Hollywood af selvfedmer, et CNN af skinbarlige fake-news løgnagtigheder, et Disney af sodomistisk-virtuelle realityshows – med Jimmy Saville som studievært.
Og jeg hørte lyd, lyd og atter lyd fra motorer og maskiner, en Distorsionfest af opmærksomhedssyge jingles fra højttalere og skærme, et Tivoli af helvedes hundeglam og krageskrål, og en kakafoni af knævren af menneskelignende og ikke-lignende stemmer tilsammen resulterende i umuliggørelsen af forståelighed meddelsomhed og egentlig tankevirksomhed – og stilhed fandtes ingen steder på intet tidspunkt.
Den, som har øre, han høre, hvad medierne mumler for menighederne.
Og jeg kom til sidst til pladsen i midten af Helvede, langt bag dens porte og murværker, der igen lå milevidt bag dens tilsodede indfalds- og affaldsveje, tilstoppede afkørsler og tilkørsler, ringveje, udveje og bagveje med endeløse trafikkøer og -får og trækheste, sorte, grå og gustengule – og glem ikke æslerne og kamelerne – hvor jeg så en strøm af sorte limousiner med røgfarvede glas ankomme til konferencecentret.
Og ud af de skudsikre køretøjer beregnet på personager med urent mel i posen, skjulte agendaer, lommen fuld af bestikkelsespenge, der frygter for at blive antastet af det bundfald og affald i det Store Darwinistiske Spil, som de har betrådt på deres vej til toppen, udtrådte en velvillig og snarlig forsamling af teknokrater, bankmænd og -koner, mediemoguler, Silicon Valley-misforstre, støvleslikkende toppolitikere, giftblandende medicinaldirektører, elendighedsimperiets efterretningsagenter, ildelugtende illuminister, edderkoppespindoktorer, militær-industrielle møgdyr med samt en skudsikker kødrand af mænd i sort med dobbelt røgfarvede glas.
Så var det, jeg fik den tanke, at hvorfor Fanden i Helvede de var så hunderædde for indbyggerne på netop dette sted eller ikke-sted, som jo bestod udelukkende af loyaliteter for deres skumle virksomhed, hvilket var selve grunden til, at alle imperiale pikslikkere var havnet her? Svaret måtte være, at selv bag Helvedes Porte følte disse typer sig ikke sikre men var grundnervøse for, at typer som mig med midlertidigt turistvisum til Helvede (mit fornavn er Alighieri) – jeg holder i hvert fald af at tænke på det som sådan 😉 – ville være wiretaped eller udstyret med en beskidt bombe indopereret i blindtarmen. Var de så paranoide overfor russisk hacking, selvom de havde hacket alt russisk siden før revolutionen? Var de bange for, at Karmas Lov ikke kunne hackes og twerkes, og at de ikke kunne slippe for regningen?
Med andre ord: mødet tegnede til at blive en sammenstimling af alle topklovnene i det Store Slutspil om det Beskidte Verdensherredømme, hvor de bygger et bjerg. De havde allerede på forhånd hyret syv engle med syv basuner til at sprede død og ødelæggelse på en helt ny gammeltestamentlig måde i deres blueprint for Armageddon 2.0, the Great War 3.0. De skulle bare liiiige have konfirmeret, at alle deres såkaldt allierede (læs: underkuede-korrumperede-buttfuckede) var indforstået, så de ikke faldt fra, defekterede, fik kolde fødder. Så de havde indkaldt de toptyper, den Trans-nationale Femte Kolonne, som de anså for tilpas røvpulede til ikke at forhindre implementeringen af endnu en Great War.
OG SÅ VAR DET, at jeg vågnede fra mareridtet edderspændt anspændt, stadig rystende over hele min uudsovede krop og på ingen måde åndede lettet op, men måtte konstatere, at det ikke var Helvede, jeg havde drømt om.
Det var den Verden, jeg levede i!
—– o —–
