Essay,  Kultur

Det overtroiske nutidsmenneske

Hørt i en lokal bus, et slags privatinitiativ der mere eller mindre har udkonkurreret flextrafikken. Den ti kilometer lange tur ind til byen, hvor man bliver hentet eller bragt til døren koster … 5 kr. hver vej! Man falder altid i snak i en bus med plads til 10 passagerer + chauffør. 

En dame siger: 
Ja jeg synes altså, hende Mette Frederiksen har gjort det godt. Ikke at jeg har stemt på hende, men det synes jeg altså.

Jeg kan ikke ikke lade være med at sende en kommenterende prøveballon ud:
Man kan da i hvert fald sige, at hun var succesfuld med at slagte 17 millioner mink, sidde de veterinære myndigheder overhørigig og nedlægge et helt eksporterhverv i Danmark. Og læg dertil 5.000 små uafhængige virksomheder, der har måttet dreje nøglen om og ikke drejer den tilbage igen. Eller hvad med et statsøkonomisk underskud på 7-800 milliarder, det er da værd at skrive i CV’et.

En ældre herre i bussen har en syrlig kommentar til minksagen: 
Ja, og så lykkedes det hende også at slette sine mails om sagen.

Lidt senere i samtalen:
Jamen jeg tror altså, at vi fremover bliver nødt til at lade os vaccinere en gang om året.

Hvortil jeg er nødt til at kommentere:
Det, du har proppet i din krop er jo ikke en vaccine, det er et stykke eksperimentel genmodificering.
Du er overhovedet ikke vaccineret, og du har ingen anelse om, hvad det gør ved din krop på sigt.
De engelske myndigheder var helt klare i spyttet, da de for nyligt meldte ud, at de kunne konstatere, at folk, der havde ladet sig vaccinere havde beskadiget deres immunforsvar, der nu var nede med 40% uden udsigt til at det kom op igen. Deres såkaldte vacciner er ikke godkendt på den måde, som vacciner skal godkendes, hvilket tager ti år. Så de har ikke udviklet vacciner, hvilket de i øvrigt aldrig har lovet, men medierne og politikerne har på mærkelig vis drejet det, så det fremgår, at det har de sørme gjort.

Hvortil den stakkels dame siger:
Jamen det tror jeg, de kommer til at gøre.
= overtro.

!! Jeg kunne have gennemhøvlet og jordet hende for den selvmodsigende bemærkning, men jeg sidder i en bus med to mennesker, som jeg ikke kender, så situationen påbyder en vis form for høflig tilbageholdenhed. Altså ‘det tror jeg, de kommer til gøre‘, jamen søde dame, kunne jeg have sagt, hvad er det så du har tilladt dem at gøre ved dig i mellemtiden? Du og en masse mennesker har ladet sig forføre og/eller true til frivilligt = med en kugle for panden at deltage i et globalt rotteforsøg, mens medicinalindustrien har tjent et uudsigeligt og talmæssigt ulæseligt beløb på eventyret – jeg skal scrolle sidelæns på min computerskærm for at alle nullerne kommer med. Tror du, søde dame, at en branche med en sådan businessmodel har nogen som helst bekymring for dit helbred? Har hele corona-cirkus’et noget med folkesundhed at gøre?

Den stakkels søde dame lider som mange af et stykke designer-overtro.

*

Den næste demo på nutidig overtro ankommer i en kantinesnak blandt kolleger. Her er der to journalister, begge dygtige og søde mennesker, som jeg holder meget af og har et tæt samarbejde med. Vi har stor gensidig respekt i det felt, hvor vi samarbejder.

Danske medier har valgt at transmittere en tale, som den indsatte ukrainske præsident Zelinsky holder, hvor han står og flæber og faker offerrolle. Den ene yngre mandlige journalist lægger ud med at sige, hvor rørende det hele var, og ja man må i det mindste sige, at de har vundet propagandakrigen. ‘De’ betyder ‘vi’. Underforstået, at han som journalist godt ved, at det hele er et propaganda-stunt, at det er det, krigen går ud på, og ikke mindst: at russerne på ingen måde har tabt krigen. Men de/vi har altså foreløbig vundet en propagandakrig. 

Jeg har egentlig bare besluttet mig til at holde min kæft.
Men den fjerde person i frokostselskabet tager uventet bladet fra munden og siger:
Jeg tror, vi nogle gange glemmer, hvordan NATO konstant har provokeret Rusland i den her sag.

Sidder han lige og siger de befriende ord?

Så de to journalister, både den yngre generation millennium+ og den ældre garvede har altså siddet og flæbet over flæberiet i flimmeren og er faldet fluks-pladask for mediestuntet sammen med horder af historieløse danskere, der er nemme at pådutte et stykke designer-overtro. Bekymrer de sig egentlig om Ukraine og dens befolkning? Ikke et sekund, de bekymrer sig om deres egen feel-goodness og virtue signalling. Har I allesammen set, hvor empatiske vi er, og hvor meget vi står sammen med ukrainerne, og har vi det ikke godt, når vi har udsendt signalet, og har vi så ikke nu fornyet vores medlemskort til det gode selskab!?

Jeg har før kaldt den slags for baviansocialisering. Den ene bavian klør den anden på ryggen en gang om dagen. Det er et flokritual, hvor man lige tjekker af, om man stadig tilhører flokken.

I løbet af ordvekslingen siger det yngre journalistisk-overtroiske-nutidsmenneske – han skal demonstrere, at han ved noget:
Ja, og ham Zelinsky er jo rent faktisk en skuespiller.

Er Zelinsky så også en skuespiller, når han stiller sig op og storflæber? Har han et manuskript til sin performance, som ‘instruktøren’ til teaterstykket har lagt på bordet foran ham?
Du har lige sagt det selv: han er skuespiller.

Senere i ordvekslingen fyrer den yngre journalist retræte-bemærkningen af:
Ja, det første, der ofres i en krig, er jo sandheden.

Den skulle han så ikke have fyret af, for det er fuldstændigt rigtigt, men udsigeren af dette stykke cocktail-party-lingo, når man lige skal signalere, at man er intellektuelt kapabel, har ALDRIG tænkt konsekvensen igennem. 

Altså: De løj for at starte en krig, for ellers ville de aldrig kunne starte den, og befolkningen ville sige fra. Det kaldes for journalistik.
Dernæst løj de også for at gennemføre dem, for ellers ville hele hæren dessertere. 
Det kaldes også for journalistik.
Men pludseligt som ved et vink med Harry Potters tryllestav, når krigen er udbrændt, og der ikke var flere penge at føre krig for, så taler krigsherrerne den pureste-skinbarlige sandhed. 
Det kaldes nu for historieskrivning.

Begge stadier af journalistik + efterfølgende historieskrivning kan samles under navnet: propaganda – pro-agenda. Krigsherrerne har en agenda, de promoverer (fremfører) deres agenda, det kaldes propaganda.

Den yngre journalist, den anfægtede, der måske aldrig er blevet kompetent modsagt før, siger:
Ja, dét er der jo forskellige meninger om …

… hvorefter han får bredsiden: 
Undskyld, men du siger, at du har en mening. Det har du overhovedet ikke. Du har INGEN mening! Du mener, at du har en mening, men en egentlig mening kræver en menings-DANNELSE, og du har lige præsenteret mig for et stykke menings-DOWNLOAD, der ikke indeholder en mening. Det svarer til at gå ned til discount-superen og hive et mystisk produkt fra fødevareindustrien op af fryseren, smide det i mikrobølgen, og når den siger DING! så råber du ud i rummet: Skatter, jeg har lavet mad!

Beep-beep-beep, tre fejl her. 
Du har ikke lavet mad, for nogen har gjort det for dig, 
Det, der er sket, har ikke noget med madlavning at gøre, for det kræver en dedikeret kok og ikke bare en stak maskiner. 
Det, du har smidt på tallerkenen, har ikke noget med mad at gøre, for det er affald.
= overtro.

Sådan er det med postulerede meninger i et forbrugersamfund, hvor folk forbruger færdige TV-dinner-meninger = færdiggretter = meningserstatninger. Listen af tilsætningsstoffer er uendelig.
I begge eksempler fra det erfarne liv er der tale om designer-overtro.

Det er i den forbindelse interessant, at Covid-operationen blev afløst nærmest natten over af Ukraine-operationen. Den skøre joke var: Man kan sige meget om ham Putin, men han fik da i det mindste Covid til at fordampe natten over. Det var jo ikke engang en joke, der var virkelighed! Så der var helt klart en sammenhæng mellem de to skræmmebilleder og de to operationer. Folk så det, og alligevel så de det ikke. De så noget, men de så ikke sammenhængen. De opdagede ikke i forvirringen, at det var de samme typer derude i skyen fx milliardærklubben nede i Davos, der havde deres forgyldte fingre i begge operationer, og som havde fået lidt sved på panden, siden Operation Lockdown var ved at blive lidt lovlig tyndslidt ligesom klimaagendaen før den.

Så – herefter skyllede propaganda-tsunamien indover og Ukraine-mig-her-og-der.
Overtroen var sat i system.

Men det hele recirkulerer. Det er en slags bevidshedsdannende intervaltræning eller pottetræning for voksne. Så holdt de pause med kliiima-agendaen, fordi Greta Tunfisk var blevet for pinlig at høre på. Så vendte de tilbage igen. Nu holder de pause med Covid-teatret, mens de planlægger en ny runde til efteråret. Lige om lidt holder de pause med Ukraine-agendaen, for folk har opdaget, at russerne er skide-ligeglade med, hvad de gør i Vesten, for de kan alligevel ikke stole på os. Som de siger i den russiske regering: USA må fremover regnes som non-aggreement-capable. Altså de er så rådne indvendigt, at de hverken kan blive enig med sig selv eller andre, og enhver sund aftale er umulig, for de bryder dem alle – ligesom NATO.

*

For ganske nylig kommer der en udmelding fra regeringen om Ukraine. 
Beskeden er: Dette er kun begyndelsen.
Og hvad menes der så med det?

Det er ikke engang svært at regne ud, hvis man har orienteret sig i tilstrækkelig grad og kender til synarkiets, den globale mafias syge tankesæt. De ønsker krig for enhver pris. Ukrainekrigen er en proxykrig mod Rusland. Som en tidligere provins i Sovjetstaten kan et land som Ukraine bruges, og alt gammelt nag mod det daværende regime kan militariseres. Det samme er gjort i landene i Østblokken under maximen: Del, had og hersk. NATO har brudt samtlige løfter efter murens fald og har rykket ind i Østblokken med deres sweet talk: Vi forærer jer en masse lækkert-dyrt isenkram (som vi i øvrigt styrer), og så peger I isenkrammet mod Rusland, ikke sandt?

En anden randstat i russo-sfæren var som bekendt Afghanistan. Russerne brændte fingrene her, for et CIA-plot lokkede dem til at indvadere. Det kan Zbigniew Brzezinski tale med om, for han var sikkerhedspolitisk rådgiver netop på det tidspunkt. Vi kender det berømte klip, hvor han står med en kalashnikov sammen med et stak Mujaheddins (der blev til Taleban) i Pakistan og lovede dem, at landet på den anden side af bjergene retmæssigt var deres – hvorefter de fik Stinger-missiler af rare onkel Zbigniew og CIA. Og minsandten, mens vi taler om globalmafia, om ikke onkel Zbigniews søn nu sidder som amerikansk ambassadør i Polen! Altså Polen, der nu igen-igen (som i begge verdenskrige) stiller op som instrument for en splittelses-operation mellem Rusland og Europa, især Tyskland foranstaltet af Misundelsens Imperium, det britiske.

Nå-håhå, Det Britisk Imperium, jamen det var jo den gang i forrige århundrede.

Nå det tror du? (overtro) Afghanistan – hvad skete der for nylig her? En total parodi af en tilbagetrækning fra landet efterladende for 80-100 milliarder $ avanceret våbenteknologi. Der var ikke noget hovsa her, og hvor dumme tror de, folk er? Hvad skal de bruges til? Jeg har før selv gættet på, at kineserne har lagt billet ind på dem, jeg mener Biden, kineserelskeren, der lukker CCP ind i USA bigtime ad alle sidedøre efter at han og hans søn har fået penge ned i kassen (som i Ukraine). Men jeg har en bedre ide, så jeg trækker i land her. Våbnene skal bruges i de russiske randstater til at forsyne ISIS-lignende styrker i et multistrenget angreb på Rusland. Endnu engang vil vi se terrorkrig organiseret af CIA vendt mod et land, der ikke vil underkaste sig USA. 

Og minsandten, mens der er startet en ny kold krig mod russerne lige som Nordsea-olieledningen skulle startes og al handel går mere eller mindre i stå, så annoncerer englænderne sørenskisme, at de har gjort meget store nye oliefund i Nordsøen. Der er da ingen sammenhæng her, vel … ? Altså Irakkrigen handlede om olie, sanktionskrigen mod Iran handlede om olie, sønderbombningen af Libyen handlede om olie, angrebet på Syrien handlede om olie, men Ukraine … ikke tale om. Heller ikke tale om Bidens søn og hans implantering i det ukrainske oliefirma Burisma.

Så her har vi forklaringen på, at nikkedukker i den danske regeringer melder ud, hvad NATO og Pentagon har givet dem besked på. Altså Mette Frederiksens kabinet, der ‘gør det så godt’. 

Det er blevet en trend, at synarkiet indsætter bimbos m/k på ledende poster, altså uerfarne, hjernevaskede folk mellem generation X og Millennium. I USA har de nu en super-bimbo, der leder et såkaldt sandhedsministerium. Göbbels ville have genkendt det, og begrebet er introduceret af Orwell i 1984. I Canada har de en Trudeau. Den danske regering har flere af slagsen, og forsvarsminister-tøsen er var af dem – inden de udskiftede hende. De sikrer sig på disse omtålelige poster, at der sidder manipulerbare bimbo-typer, teknokratyngel uden pondus, der ikke finder på at tænke selvstændige tanker. Det kontrolsyge synarki kræver forudsigelighed og programmerbarhed, ikke kreativitet.

Bimbo’ficeringen af ungdommerne har skabt cancel culture, BLM = nyracisme, Antifa = marxistisk nyfascisme, kritisk raceteori = vi er alle racister, med mindre vi underkaster os deres tankesæt. Vi er vidne til børnebørnenes fuldendelse af den proces, som babyboomerne, 68’erne startede med dannelsen af det historie- og traditionsløse menneske. Mennesker uden historie og tradition = overførsel af erfaring og viden har ingen modstandskraft overfor det altopslugende synarki, der siger: I 2030 ejer du intet, og du er lykkelig – oversat til forståeligt sprog: I 2030 har vi stjålet det hele, og du kan ikke gøre en skid! 

*

Overtro, hvad tænker vi her? Noget fra middelalderen måske. Vi skal bare blinke med øjnene, og så findes den lyslevende iblandt os.
Læs: Bombet tilbage til middelalderen
Vi lever under et neofeudalt styresytem.
Hvor passende er det ikke at hengive sig til overtro i den nye middelalder?

*

Abeknoppen er løs!!

Ka’ jeg få en cappucino?

AAARH! – abeknoppen er løs!
Knopper her og knopper der og knopper op i røven,
den, som ingen knopper har, han er en dårlig … kunde.

Først gik ‘demien død, og så skiftede de til krigen.
Så gik det ad lort til med krigen, og nu skifter de tilbage til … knopper.

Knopper op og knopper ned og knopper i min lomme,
mon de stadig knopper har, når krigen den er omme?

Klø for helvede, klø!

Først kom russerne, så kom sheikerne, så kom kamelrytterne,
så kom klimaet, så kom derivaterne, så kom de onde præsidenter,
så kom virusen, så kom russerne igen og nu kommer aben, der klør røv.

Knopper øst og knopper vest og knepper dig i nakken,
den, som ingen knapper har, han triller ned ad bakken.

—– o —–

Download OVERETAGEN som PDF

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *