Linux QuickTutorial

Det minimalistiske indføringshylster for førstegangsbrugere med PC og Mac / Windows og mac OS

Scenarier

Du er bruger af Microsoft Windows eller Apple mac OS.
Det et gået op for dig, at disse Tech-giganter er parasitiske misbrugere af alle de personlige data, som de kan komme i nærheden af, og at du ikke kan gøre en skid ved det, for de dækker sig bag uigennemtrængelige facader af uigennemskuelighed, mens de manipulerer med de statslige eller internationale myndigheder, der skulle beskytte dig mod den slags – hvilket de ikke længere gør, for de er i seng med tech-giganterne.
Dit computer-styresystem er tynget af vægten af spyware, datahøst-ware, bloatware og mindfuck-ware. Din computer er blevet en kronisk sygdom.

Derudover er din computer blevet dysfunktionel, for der kører for meget undergrunds-crap, der sløver, tynger og inficerer den. Tech-giganterne vil have, at du køber deres seneste og dyreste crap, hvorfor de gør dit fuldt funktionelle men blot-et-par-år-gammelt hardware ubrugeligt ved ikke længere at understøtte det. Det gør de, fordi de har en global-teknokratisk-fascistisk business-model, hvor total kontrol over din opkobling til nettet er en del af deres kontrolsystem.

Er du en enthusiastiskk-duknakket tilhænger af dette kontrolsystem, så fortsæt med det og held og lykke. Hvis ikke, hvad gør du så?

Du giver dem f-fingeren ved at installere et system, de ikke kontrollerer. Dette er i disse tider både en praktisk frigørende handling og en politisk handling! Dit private styresystem modsiger deres globalistiske styresystem.

Mint

I denne QuickTut Guide er der valgt Linux Mint.
Hvorfor – der er mere end 40 versioner af Linux?

Fordi Linux Mint er det venligste, hvis man er førstegangsbruger af Linux – og hvis du ikke er førstegangsbruger, har du alligevel ikke brug for at læse videre. Alle de gode valg er truffet, brugerfladen er intuitiv og smuk/enkel, håndtering af hard- og software er meget imødekommende. Der er kun godt at sige, med mindre du er tech-nørd, spil-freak, minimalist eller har særlige behov og præferencer – og så læser du heller ikke videre, for så ved du allerede, hvad du vil. Hvis du ikke vælger Linux Mint men en anden installation, så vil det allermeste i denne QuickTut stadig være gældende.

Proceduren er den samme for begge computertyper, bortset fra at startup-proceduren er nemmere på en mac.

Hvorfor bruge Linux?

Download .iso-filen fra https://linuxmint.com/download.php
Linux Mint har 4 versioner fra Cinamon med de fleste features til Xfce med de færreste, men som til gengæld bruger de færreste ressourcer – værd at overveje, hvis du ønsker at køre simpel tekstbehandling, internet på en gammel udslidt, svagelig computer, som du herefter vil se få nyt liv igen. Fx. er Windows notorisk berygtet for at blive tungere og tungere for hver opdatering og, hvad værre er: at sode-sløve til ved brug, for systemet rydder ikke ordentligt op efter sig selv. Derudover kører Windows 10-11 en masse overvågnings-udstyr for at sælge og misbruge dine data, hvilket også sløver – udover at det er dybt kriminelt og ’creepy’. Hvis du gør et arbejde for at blokere denne klamme datahøst, så er problemet tilbage igen første gang, du opdaterer systemet. MacOS er ikke meget bedre, og det meste af det slipper du som udgangspunkt for på Linux, hvis du sørger for at bruge VPN på din browser og er bevidst om privat browsing i det hele taget. Apple har ingen kontrol over din mac længere, hvis du sletter mac OS og kører Linux. Det samme gælder Microsoft på din PC.

Det vil fremover bliver mere almindeligt at gøre noget tilsvarende med mobiltelefoner. Det har indtil videre været meget nørdet at ’flashe sin mobil med en anden ROM’ – ikke sandt? bare sig ordene – men i dag kan du faktisk installere det Linux-agtige styresystem kaldet Graphene OS direkte fra et website og med en USB-koblet mobiltelefon uden at være en nørd. Lige nu kan det kun lade sig gøre på en model af Googles Pixel Phone, hvilket er temmelig ironisk, da det netop er Google’s parasit-tyranniske snoope’er vi vil fri af. Men man må tage hatten af for firmaet, der har udviklet Graphene, at de på denne måde har indledt et angreb på fjendens eget territorium – en Google-fri Google-phone.

Der er ved så småt at udvikle sig en mere udbredt aversion mod tech-fascismen. Der sker af den indlysende grund, at folk fortykkede hjerneskaller omsider er begyndt at krakelere og bane vejen for en forståelse af det groteske omfang, misbruget har taget. Tyrannerne følte sig så sikre på deres greb, at de gik for vidt og røbede sig. YouTube oplever lige nu bagslaget ved deres nedslag mod add-blokkere. Folk, der ikke anede, at de kunne slippe for stupide reklamer, har nu opdaget dem, og de der brugte dem i forvejen, leder nu efter efter de bedste af slagsen og ikke bare den første den bedste.

Og nu: til sagen!

Oprettelse af boot-drev

For at installere Linux skal du oprette et eksternt drev, der kan boote systemet. Det vil typisk være et USB-drev. Du kan ikke under installationen bruge det til at andet.

Download og installer programmet Balena Etcher fra https://etcher.balena.io/
Det findes i versioner til alle platforme – det er gratis som alt andet software i denne QuickTut.

Indsæt en tom USB-disk på minimum 4 GB. Hvis den ikke er tom, bliver den slettet og formatteret.

Kør proceduren i tre trin:
Source/kilde: peg på .iso-filen
Disk: peg på USB-disken
Flash: den skriver til disken – det tager et minut

Boot

Din USB sidder nu og er klar. Luk og genstart.

På en PC skal man kende den genvej, der starter op på en ekstern disk. Det er typisk en funktionstast (F1-F12), og det er desværre forskelligt for PC-fabrikater, så søg dit fabrikat på nettet. Man holder tasten inde ved opstart, indtil man kan se, at der bootes på disk. Det kan yderligere være nødvendigt på PC’er forinden at gå ind i BIOS og angive, hvad systemet skal boote op på. Det sker via den sorte skærm i starten, hvor man kan vælge sikker opstart m.m. På nogle computere får man ikke engang denne mulighed men skal kende endnu en funktionstast. Det er igen forskelligt ift. fabrikat (suk!). Nogle gange er det ESC. BIOS er nørdet og DOS-agtigt med 8-bit farver, og du har måske ikke været der før. Du kan ikke rigtig ødelægge noget men husk, hvad du har gjort, så du evt. kan gå tilbage og nulstille.

På en mac er det så simpelt som at holde Option/Alt-tasten nede, og du kommer til boot-menuen med 2+ antal disk-ikoner på blank skærm. Her ser du din harddisk længst til venstre og alle andre tilkoblede diske mod højre. Vælg din disk, og du kan kende den på navn og størrelse i GB.

Linux Mint booter hele systemet uden at installere. På denne måde kan du afprøve, om du synes, at det er den rigtige ’distro’ af Linux. I modsætning til Windows og Mac OS er der mange forskellige ’builds’ af Linux. Der er for tech-nørder (Debian, Arch), førstegangsbrugere (Mint, Qbuntu, Zorin), spil-freaks (Nobara) og minimalister (AntiX, Lubuntu, Peppermint). Hvis du fx har en ældgammel bærbar PC med 4 GB ram og langsom processor og grafikkort, så er der distro’s, der er gode til det. Linux Mint Xfce er en af dem.

Du har ikke installeret noget endnu, og du kan fortryde det hele. Når du slukker, skal du køre processen igen.

En ting at overveje allerede inden installation er Dual Boot versus Single Boot. Måske du har en computer med rimelig god plads på harddisken, og måske du ikke ønsker at slippe dit oprindelige system. Det kan sagtens lade sig gøre, det bliver blot en anelse mere besværligt, derom senere. I installationsprocessen sker der kort fortalt en repartitionering, hvor dit gamle system ’trækkes sammen’ til at bo på mindre diskplads, og det nye system får sin egen plads. Når du fremover starter op, stopper boot-processen og giver dig valget mellem at køre det ene eller det andet.

Install

Linux har startet op på boot-disken uden at have installeret noget endnu. På desktoppen ligger der et ikon med Installer Linux Mint. Det vælger du, når du er klar. Herefter bliver det alvor.

Det vil være en god ide at installere med et tilkoblet-kablet ethernet. Linux er et OpenSource-system, der ikke nødvendigvis genkender WiFi-kort, der bruger såkaldt ’proprietære’ drivere, altså drivere, som firmaerne ikke vidergiver koden til. Men i tilfældet Linux Mint kan dette problem løses nemt lige efter installationen, for Driver-update-app’en foreslår det selv. Det kræver så, at du rent faktisk er koblet til internettet, og da dit WiFi ikke virker endnu, er du nødt til at gøre det over et kabel. Ved du i øvrigt, at kablet opkobling er hurtigere, sikrere og mindre elektro-støjforurenet en WiFi – under forudsætning af at du bruger den seneste generation af kabler og ikke køber den billigste model. Det er ret sært at hacke en router, men et WiFi kan hackes. Jeg skal undlade her at fortælle dig, hvad software hedder, men det står på listen i Linux´ indbyggede softwareopdaterings-app.

Du kan vælge i starten af installationen at vælge, at installer’en selv skal hente medie-drivere m.m. Hele processen er meget forståelig. Det er ting, du måske kender fra opstart af Windows og Mac OS, dit navn, dit netværk/passw, dit sprog, din tidszone – alt sammen ufarlige ting, der kan ændres bagefter.

Et enkelt valg er imidlertid vigtigt. Når du installerer, befinder der sig sandsynligvis et styresystem i forvejen, med mindre du lige har sat en ny tom harddisk i. Dette kan i øvrigt være en virkelig god ide især til ældre computere, der bruger en ældre type af harddiske (SATA), for de nye SSD-harddiske er meget hurtigere. Denne Quick Start Guide er f.eks skrevet på en 10 år gammel MiniMac årgang 2013, og hvis jeg havde udskiftet harddisken på den, ville den være på linje med en langt nyere model. Denne årgang gav også mulighed for det, for det kan man ikke med de seneste modeller, hvor Apple har gjort den slags ’private’ indgreb umulige ved at smelte harddisk sammen med motherboard. Den egentlige årsag er kontrol-kontrol-og-atter-kontrol. Apples officielle årsag er, at det sikrer kompatibilitet mellem hardware-komponenter, hvilket faktisk er rigtigt et stykke hen ad vejen, meeen … der stikker noget andet under. Der er så heller ikke brug for at gøre indgreb lige foreløbigt, hvis du har en nyere mac. På de fleste PC’er kan man faktisk gøre det, da PC’en i forvejen er en sammenstykket ’bambus-model’ med komponenter af mange fabrikater.

Du kan altså vælge at installere sammen med et eksisterende system (dual boot som ovenfor nævnt). Installeren vil herefter partitionere din indbyggede harddisk i et størrelsesforhold, som du selv vælger. Fremover vil der skyde sig en boot-menu ind. På en PC er det en sort skærm (grub), hvor Linux Mint står som den øverste mulighed på en liste og Windows som typisk den tredje. På denne måde kan du bevare dit gamle system. Hvis du ikke vælger, bootes der på Linux efter x-antal sekunder.
Det er udenfor denne Quick Start Guide at gå ind på, hvordan man bedst partitionerer til denne såkaldte ’Dual Boot’ installation. For din egen skyld så find en vejledning på nettet om det, for du skal vide noget om boot-partition og extended partition. Du skal også tage stilling til størrelsen af dine partitioner, og her vil de fleste vælge 50:50, men Linux kan sagtens nøjes med 80 GB, og eksterne harddiske til lager er billige i dag – en terrabyte for under 500 kr. Linux kan godt læse FatEx-formatterede diske, der også læses af Windows og mac OS.

Den anden og bedre mulighed er at installere Linux på hele harddisken. Denne mulighed er ganske ukompliceret herefter, for den sletter hele harddisken, reformatterer den og giver Linux al diskplads. Her slipper du også for en Dual Boot Loader, hver gang du starter. Vi går ud fra, at du har backet alt op, inden du træffer valget.

Linux Mint har et slideshow under installationer, der fortæller, hvad du kan forvente. Når det er færdigt, skal der genstartes, og din USB-disk kan fjernes.

Første kørsel – systemopdatering

Linux Mint har en virkelig god start-tutorial, der popper op som et vindue. Det kan stærkt anbefales at tjekke den ud. Den popper op ved hver ny start, indtil du efter et par dage føler dig fortrolig med systemet og fravælger den.

Det første, du bør gøre, er at tjekke, om du har WiFi som en mulighed. Hvis ikke, så find din Driver-App. Den findes i Systemoversigten i startmenuen. Den har allerede opdaget problemet og vil foreslå at installere den såkaldte ’proprietære driver’. Når det er sket, skal du muligvis genstarte. Nu vil du se et WiFi-netværk. Du kan herefter vælge aldrig at bruge WiFi igen af forskellige årsager, men hvis du har en bærbar computer, vil du så ikke kunne gå på nettet ude i byen? Og hvis du har en MiniMac eller en MiniPC, som nu er på vej frem i fuld fart, vil du så ikke kunne tage den i tasken en-eller-anden dag?

MEN som sagt: for overhovedet at kunne installere en proprietær wifi-driver skal du være på nettet, så derfor er det nødvendigt at være opkoblet med Ethernet første gang, du åbner systemet.

Dernæst er det vigtigt at åbne Opdateringshåndtering. Du vil nede i menulinjen se et skjold-ikon med et udråbstegn, når der er opdateringer. På Linux sker det i små bidder ad gang, hvor du kan se helt ned til command-line, hvad der sker. Det kan du bestemt ikke på hverken Windows eller Mac OS, og her kan du ikke fravælge noget, hvilket man kan på Linux. Kør en fuld opdatering ved første kørsel. Genstart og konstatér, at der er nye opdateringer som følge af de gamle. Kør dem og genstart igen.

Hereftere kan du jo vælge at være offline hele tiden. Men det kan anbefales en gang imellem at koble op evt. via din mobiltelefons mulighed for at danne hotspots og køre opdateringshåndteringen.

Programopdatering

Alt indtil videre har drejet sig om at få systemet til at køre. Herefter drejer det sig om at blive produktiv. Dertil kræves programmer og sandsynligvis udover de præinstallerede. Herunder vil vi gennemgå en stribe af de efter min mening mest interessante. På Linux er alt som udgangspunkt gratis. 1000’er af brugbare og ofte fremragende programmer er helt gratis! Og her menes gratis uden skumle BigTech-tanker, hvor ‘gratis’ betyder, at du betaler med din sjæl og lader dig malke som en data-ko.

Mange programmer er rent faktisk startet som Linux OpenSource-initiativer og senere overført til Windows og Mac OS. De er fremragende bl.a af den årsag, at OpenSource-filosofien tillader alle med kompetence at gå ind og dobbelttjekke koden og finde og rette eventuelle fejl og mangler.
Brugere vil genkende programmer som OBS Studio (broadcast), VLC (medieafspiller), GIMP (billedbehandling), Scribus (desktop publisering), Inkscape (vectorgrafik), Audacious (lydbehandling), LibreOffice (fuld office suite), Filezilla (ftp-program), Discord (chatroom, socialt netværk, Blender (3D), webinar/netmøde), Firefox/Thunderbird (browser, mail), Atom (webudvikling), KdenLive (videoredigering), FreeTV (åbne TV-kanaler worldwide – i Danmark er det f.eks DR, TV2 og alle lokalstationer, og de streamer på en splitsekund).

Programopdatering er navnet på den app, hvor du kan søge på disse programmer. Den findes i startmenuen. Denne startmenu er meget Windows-agtig i Linux Mint men fungerer fremragende.

Der findes to slags installationsformer. Den ene hedder ’systempakker’, den anden hedder ’Flathub/Flatpaks’. Flatpaks er små lukkede rum for programmer. Det fungerer godt for de fleste programmer. Systempakker er en ældre men meget solid metode, og visse programmer har det bedst med denne. Det fører for vidt at gå i detaljer her, men her kommer et eksempel på, hvad forskellen er.

GIMP – PhotoGIMP – Darktable

GIMP er et fuldt udviklet billedbehandlingsprogram. Det er fuldt på højde med industri-standarden Adobe Photoshop på PC og Mac, men det ser anderledes ud og har derfor for mange en læringskurve.
Darktable er et avanceret RAW-billedprogram, der fuldt på højde med Adobe Lightroom og andre lignende.
Photogimp er et addon til GIMP, der får GIMP til at ligne og fungere som Photoshop.

Hvis man installerer systempakke-versionen af GIMP og Darktable, får man en smart integration mellem de to programmer. Når man åbner en RAW-fil i GIMP, åbnes Darktable med en bunke af muligheder. Når man slukker for Darktable, åbner det færdigbehandlede billede i GIMP. Det giver mening, for RAW-billedbehandling er en hel verden for sig og kan ikke bare sniges ind som en funktion i et andet program.

Hvis man installerer en Flathub/Flatpack-version af GIMP, er der mulighed for at få GIMP til at fungere som Photoshop. Lige nu er begge muligheder på én gang ikke en … mulighed.

Et andet RAW-program for Linux er RawTherapee. Det er af samme kaliber som Darktable men anderledes. Et spørgsmål om smag og præferencer.

For at sikre, at GIMP bruger et af disse programmer, gå til Indstillinger > Import og eksport af billede > Import af raw-billeder > Udvidelsesmodul og klik på programmet.

SÅ – opsummering: Hvis du er afhængig af et optimalt workflow med RAW-fotos og ikke kommer fra Photoshop, så vil jeg vælge systempakke for begge installs. RawTherapee og Darktable kan sagtens bruges standalone. Hvis du gerne vil køre Photoshop-brugerflade, så brug Flatpak.

Fonts

I Programopdatering findes der to programmer til installation af fonts.
Font Manager tillader at dumpe pakker af fonts, der er downloaded. Google Fonts er indbygget som et valg. En nemmere måde med færre valgmuligheder er at bruge FontFinder. Her skriver man en font, den finder der derude, downloader og installerer med ét klik.

Libre Office

Det samme som Open Office på Windows/mac OS. Det overflødiggør fuldstændigt Microsoft Word m.m. eller tilsvarende på mac OS (Pages, …). Der er tonsvis af indstillinger til standard-fonts, typografi, fjern automatisk stavekontrol for at slippe for røde bølgelinjer – blot for at nævne et par personlige favoritter. Libre Office med skrive, tegne, regne og præsentationsprogram er præinstalleret i Linux Mint.

Vectortegning

Inkscape er Linux modsvar til Adobe Illustrator. Det er mere avanceret end Libre Draw i Libre Office. Vectortegning er vectortegning, og hvis man udskrev en konkurrence mellem en proff bruger af Inkscape og Adobe Illustrator, ville man ikke kunne se forskel.

Audacity

Lydbehandling. Det et Linux’ modsvar til f.eks Adobe Audition. Der er mange eksterne filtre til rådighed. Lydbehandling er lydbehandling, og hvis man udskrev en konkurrence mellem en proff bruger af Audacity og Autition, ville man ikke kunne høre forskel. At man så i lyd-film-industrien ikke ville vælge Audacity til f.eks at styre lydsiden til en større spillefilm, er en anden sag. Det fører videre til:

Kden Live

Linux modsvar til Adobe Premiere og Final Cut Pro o.a. Man kommer langt med videoredigering, men folk, der arbejder i filmbranchen, vil nok løbe ind i nogle begrænsninger ift. de gear og de standarder, der findes her. Davinci Resolve understøttes af 3 Linux-distros for tiden. Den distro, som Blackmagic selv anbefaler, er Rocky Linux, og de har et link her på deres website:
https://downloads.blackmagicdesign.com/DaVinciResolve/DaVinci-Resolve-Linux-RockyLinux_8.6.iso

Man vil typisk ikke køre noget så tungt som professionel videoredigering på en maskine, der skal gøre alt muligt andet, så hvis du er video/filmproducent, så er det værd at overveje. Med Davinci Resolve får man en samlet professionel pakke til videoredigering, after-effekter, color grading, lydbehandling – kort sagt det hele. D.R. stjæler for tiden store markedsandele fra Adobe, Avid, Apple/Final Cut o.a.

DAW

Hvis du er studiemusiker eller producent, kan du sagtens finde en DAW – Digital Audio Workstation – på Linux. Du kan ikke køre de mest foretrukne Logic Pro X, ProTools, Ableton Live og Cubase, men der findes Ardour, LMMS og Reaper. Vi taler igen om software, der i princippet er gratis og programmer, der koster kassen. Reaper koster i princippet 20 $, men man bestemmer selv, om man vil støtte udviklerne (det vil man måske godt, og det er et engangs-beløb). Reaper er måske det mest interessante, da alt det, som det ikke selv kan, er understøttet via andre udviklere og muligt at integrere. En anden ting at overveje er, at udviklere af diverse musik-hardware muligvis ikke har valgt at understøtte Linux.

Terminal

Har altid været Linux’ command-line-værktøj. Nørderne bruger det hele tiden. Men man kan sagtens bruge det uden at være kodenørd, for ofte findes der copy-paste-koder på nettet til særlige formål. Her er et eksempel på en kode-snips, der downloader en meget interessant app kaldet Wine. sudo apt-get install wine winetricks -y sudo-kommandoen kan man bruge, når man har admin-rettigheder til Linux, og det har du, da du selv har installeret systemet. Efter at have skrevet eller pastet koden bliver du spurgt om dit admin-password, hvorefter det vælter ind med kommandolinjer. Det er ret fascinerende …

Wine

Også kaldet Winetricks er en app, der tillader at installere og køre Windows-programmer på Linux. Hvis du har foretaget en Dual Boot, kan du direkte hente filer på det Windows-mappesystem, der ligger i den anden partition. Du kan dog ikke køre de installerede programmer, for de skal installeres igen via Linux.

Warpinator

Hvis man har flere computere eller mobile enheder på samme netværk, og det er ligegyldig, hvilket styresystem, de kører, kan man overføre filer og filmapper fra den ene til den anden. Alle skal have installeret programmet, og på Windows hedder det Wimpinator. Som det er lige nu november 2023, er Warpinator på mac iOS på eksperimentalstadiet og kan bruges, men for OS er det kun på udviklingsstadiet. Det kommer uden tvivl. I mellemtiden, hvis man ønsker total dækning for alle platforme, må man brug theCloud.

Blender

Dette program startede som et Linux open-source-program. Nu er det blevet det gratis 3D-program, der kører på alle platforme, og som har givet Maya, 3D Studio Max og Studio 4D kamp til stregen. Via grundfilosofien med: Vi skal ikke tjene penge up-front har de skabt en fuldstændig fantastisk platform for 3D-grafik og -animation. Du skal imidlertid vide, hvad du gør, for 3D-grafik er … et univers!

Scribus

I det følgende går vi i detaljer med en QuickTut inde i en QuickTut.

Scribus er Linux´ modsvar til Adobe InDesign. Der er fuld funktionalitet til alle tænkelige features i DTP (Desktop Publishing) uden Adobes lækkerhed, hvilket gælder for mange Linux-programmer. De er til gengæld gratis, hvor firmaer som Adobe nu er på årlig subscription og tjener kassen, da de kalkulerer med at fastholdelsen af alle, der gennem årene er blevet afhængig af dem, er nok til at udfylde deres parasitiske businessmodel, så op i røven med alle de, der ikke er med på parasitten. MEN – det er de kun til den dag, hvor tilstrækkeligt mange finder ud af, at det kan gøres anderledes, billigere og mange gange gratis.

Følgende er den kortest tænkelige indføring i Scribus med de meste nødvendige elementer.
Der er næsten alle de elementer, som jeg ville have brug for til en simpel opsætning.
Dette er med henblik på en bog.
NB! Omslaget af en bog er typisk et separat design, og visse publicerings-agenter har deres eget interface til det. Det betyder bare, at du skal have to designdokumenter i stedet for ét. De publiceres som PDF’er.

Selvpublisering
Som selvpublicerende er der en stribe tjenester derude, der tilbyder hjælp til både opsætning og udgivelse inkl. distribution og promovering. Draft2Digital.com tilbyder kun sort-hvide billeder i indholdet men er meget tjenlig til tekstbaserede udgivelser. Alt er gratis, indtil du sælger din første bog, hvor de tager en ǵanske rimelig procentdel. Til et stykke faglitteratur med brug for farveillustrationer eller en foto-bog så tjek i stedet lulu.com.
Disse webtjenester tillader, at man selv kommer med en færdig .pdf men tilbyder også at gøre det for en – mod betaling, hvilket der ingen grund er til, hvis man selv kan styre det.

Nyt dokument

• Vælg dobbeltsidet til bog
• Vælg cm som standardenhed
• Vælg bredde og højde – pocketbog 21,97×13,51, fotobog 21,97×21,97
• Vælg om bogens indhold starter som venstre- eller højreside
  (kan senere ændres i Fil > Dokumentindstillinger)
• Vælg antal sider
• Vend tilbage til denne opsætning via Højreklik på side > Rediger sideopsætning

Sider
Tilføj undervejs via Side > Indsæt
Arranger sider (rækkefølge) via vinduet Arrangér sider

Indsæt(via Indsæt-menu eller ikon-menu)

Billedramme(I)
Højreklik på billedramme: Hent billede (Ctrl + I)
Højreklik: Tilbas ramme til billede

Skaler proportionelt: Ctrl + Alt + træk
Nyttigt: Vis > Vis gitter kombineret med højreklik på side > Klæb til gitter

Tekstramme(T)
Tekst kan skrives (dobbeltklik på ramme), copy-pastes eller hentes via højreklik på ramme > Hent tekst – vælg Overskriv typografi

Hvis teksten ikke kan være i ramme, så brug overflow. Indsæt en ekstra tekstramme, vælg den første ramme, klik på ikonet Sammenkæd tekstrammer og vælg den næste.

Egenskaber
Det er vigtigt at have vinduet Egenskaber åbent hele tiden.
Det er kontekstsensitivt ift. markering

Typografi
Rediger > Typografier og stile
Afsnitstypografier er det primære, og der er typisk brug for en brødtekst og en overskrift.

Typografi anvendes via markering af tekst og i Egenskaber > Tekst > Typografi Indstillinger > Afsnitstypografi vælges

Sidenummering
kræver to Master Pages – Rediger > Mastersider

Tilføj > vælg Venstreside og kald det fx. venstreside
Tilføj > vælg Højreside og kald det fx. højreside
Tilføj en tekstramme i hver masterside og placer den i toppen eller i bunden

Dobbeltklik på tekstramme og vælg Indsæt > Skrifttegn > Sidenummer
Gentag for den anden masterside – i venstresider er sidetallet typisk i venstre side og omvendt for højresider.
Hvis man ønsker en særlig typografi for sidetal, oprettes den (se Typografi).

Mere
Der er selvfølgelig meget mere til Scribus, hvis man fx. ønsker en bog med inline-grafik som fagbøger typisk har. Scribus har opsætninger til alt muligt, men man kommer godt fra start med ovenstående.
Typisk er bøger ikke så kompliceret opsat. Det er ofte i publikationer som foldere, reklamer, brochurer, hvor det bliver avanceret, fordi designere har sat en stil, hvor de skal blære sig – og fordi reklamer er nødt til at køre bling-bling for at få opmærksomhed og sende signaler.