Poesi

Mørk vinter og lys

Jeg har gået på isen i dag
I knaldhamrende stivfrost 
med tredive kilometers havudsigt
kun afbrudt af en stribe svaner ved iskanten
glimtvis i midten af det blåfrosne farvand

Jeg har gået til en ø, man ikke kan gå til
med mindre Kong Vinter har bygget en bro
over det dybe og strømfyldte stræde
hvor en deling svenske soldater omkom
ledt på vildveje af en friskyttekaptajn 
ved navn Svend Poulsen i det Herrens år 1659

Jeg har set den brændende busk
på den yderste kant
enhver gud eller engel kan vel sætte ild
til en selvantændelig busk i en steghed ørken
men et helt træ i knitrende frostlandskab på en ø
gad jeg godt se dem binde an med

Jeg har set mit landskab fra en ny vinkel
og tilladt mig selv at glemme alt 
om nedladende nederdrægtig nedlukning
om niddinge, narhatte og nye normaliteter
i den blændende solnedgang 
over Maderne og Bøndernes Hegn

—– o —–

Download OVERETAGEN som PDF

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *