Sådan noget kan du ikke sige
En englænder var i USA engang i 1980’erne hvor han kom i snak med en amerikaner – ikke så underligt. Han husker til sin store forundring, at han på et tidspunkt fik en pegefinger fra amerikaneren, hvor denne udbrød: You can’t say that! Altså: Sådan noget kan du ikke sige!
Det var her, det gik op for ham, at der var ankommet en ny tone med en ny trend og et nyt concept: politisk korrekthed og hvad deraf følger af censur, meningstyranni og taleforbud.
Svaret på pegefingeren burde have været:
Jeg kan sige lige, hvad der passer mig, og så kan du være enig eller uenig. Hvis jeg er grov og fornærmende, så kan du sige til og fra. Hvis du mener jeg fornærmer tredjepart, så rager det i princippet ikke dig, for det er et mellemværende mellem dem og mig.
Dette svar burde være iværksat første gang, dette fænomen dukkede op og være holdt i nakken siden. Men som vi ved med trends af den slags, så kommer de ikke frem i lyser og bekender sig selv men sniger som en gift ind i folks bevidsthed over tid.
Hvad der skete her, er det vi ser i fuld skala i dag. Det blev for alvor kørt på banen i starten af dette årtusind. Det kom ind ad bagdøren ganske langsomt, de drejede på hanerne, kvælertaget blev mærkbart undervejs.
And you ain’t seen nothing yet. Nu er der en ny globalfascistisk administration, der flytter ind i USA, der har tænkt sig at køre den HELT ud. Vi behøver ikke at gætte på, OM de vil gøre det. De siger selv, at de vil gøre det. Og den nye administrations bagmænd har gjort det allerede siden starten af dette årtusinde og før ved at manipulere skiftende administrationer. Også den afgående admin, der ellers gav dem historiens hidtil største modspil.
De er rædselsslagne ved tanken om, at folk kan finde på at sige, mene og gøre noget, som de ikke har godkendt, og som kan true deres magtfuldkommenhed og deres sociale, psykiske og politiske kontrol i den Sovjetstat 2.0, som de er ved at skabe.
De er rædselsslagne for, at den enorme folkelige opbakning, som den afgående præsident skabte og som indeholdt en direkte konfrontation med global-fascismen, skal fortsætte og eskalere yderligere. Og så kan man mene, hvad man vil om ham, hvis man ellers er i stand til at danne sig en egentlig mening.
Det, som de er mest bange for, er at blive stillet til regnskab for deres forbrydelser. Listen over begåede er den totale liste over tænkelige forbrydelser.
Derfor er de bange for folk, der siger dem imod og ikke tænker som dem.
De er bange for folk i det hele taget, der tænker og mener noget for alvor.
Forlorenhed
I stedet har globalfascisterne skabt en kultur af pseudo-meningsdannelse, hvor dannelse af mening aldrig finder sted. Præfabrikata står til download. Vi lever i en tid af forlorenhed.
Jamen jeg har da ret til at have en mening, og du skal ikke komme her og-og …
Problemet min ven er, at du ikke har en mening, for du har aldrig dannet dig en mening. Du har downloaded en erstatning for at have en mening. Det svarer til, at du går hen og hiver en frossen tingest af udefinerbart indhold med en serie tilsætningsstoffer, saltvand og genmodificeret gelatine op af køledisken og smider den i mikrooven til den siger BING!, hvorefter du siger: Skatter, nu har jeg lavet mad!
Nej det har du sådan set ikke. Du har tøet en tingest op og hældt den på tallerkenen, det er ikke ‘at lave mad’. Og det, du har smidt på tallerkenen er i øvrigt heller ikke menneskemad men hundeæde, så udsagnet er dobbelt forkert.
Forudsætningen for det globalfascistiske magtovertag, som den måske overståede amerikanske valgkamp blot er et symbolsk udtryk for – man har jo sine tvivl, for den underlige ceremoni, der lige er afholdt virkede meget … halvhjertet og netop forloren – altså, forudsætningen er det kulturskred og bevidsthedsskred, der har fundet sted over tid. Man kan anlægge den store skala eller den mindre her, men der er sket et skred.
Selve udtrykket forloren er interessant. Verlohren på germansk betyder fortabt. Vi er fortabte, vi har ladet os fortabe. I religiøst løftet sprog betyder fortabelse at miste sin sjæl, at miste sig selv som menneske. Men ordet betyder også forloren som i forloren hare, der er en farsklump, der lader som om, den er en hare. Den kan i øvrigt være udmærket i sig selv, hvis den er hjemmelavet af gode ingredienser og ikke bare noget gulvopfej, der er kylet i mikroovnen, men den har stadigvæk ikke noget med en hare at gøre. Forloren betyder generelt falsk, noget der udgiver sig for noget andet, end hvad det er.
Begge betydninger beskriver kulturens degeneration til systemisk hykleri. Vi har fortabt vores menneskelighed, for vi har afgivet evnen til at forsvare den ved at ytre os – sådan noget kan du ikke sige! Vi har ladet os intimidere til at underkaste os forlorenhed.
- I stedet for politik har vi identitetspolitik – man kan nu downloade sin identitet som nedfrossen ret til hurtig optøning.
- I stedet for demokrati har vi et teaterstykke, som vi er måbende tilskuere til.
- I stedet for journalistik har vi fake news og forloren fascist-propaganda.
I stedet for: Sådan noget kan du ikke sige! skal vi sige lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til. Vi skal have afskaffet denne svagpisser-kultur, hvor folk hævder, at de har ret til at være krænkede over den mindste fis, så de herefter kan bitche folk med deres krænkelse og offerrolle. Hvad sker der, når krænkelses-attituden, tudefjæset, klynkefjolset tager over? Så sker der det, at samtalen ophører, for nu har du krænket mig, og-og … De krænkede i stammen – for det er tribalisme, det hér – undgår at være i selskab med folk, der mener noget andet end dem selv. Hvorved det fordobler deres svagpissethed, da de aldrig får modspil længere.
I stedet for en samtalekultur, der er forudsætningen for noget, der blot nærmer sig tanken om demokrati, har vi fået baviansocialisering, hvor vi ved hjælp af floskler i flok klør hinanden de rigtige steder – og så taler vi ikke mere om det.
Folk er bange lige nu
Vi kan alle fornemme det. Frygten, angsten er ankommet. Den er der overalt. Hvad var det de kommunistisk kirkefædre hyldede? Mer terror! sagde Lenin. Den evige terror! sagde Trotsky. De rendyrkede terror som en statsform, et styresystem. Kupgeneralerne med lakkasket og skrårem i Sydeuropa og Sydamerika styrede med terror. Mao terrormyrdede 100 millioner kinesere, og hans parti kører projektet ufortrødent videre og har myrdet menneske- og frihedsrettigheder for 1.3 milliarder af verdensbefolkningen. Hvilket den nye fascist-regering i USA synes er så fantastisk god en ide, at de i selskab med globalisterne i det Økonomiske Verdensforum i Basel, Schweitz, milliardærdrengene, er i færd med at overføre til resten af verden. Terrorvåbenet er lige for tiden: Vi kommer alle til at dø af forkølelse, hvis vi ikke går rundt med rituelle underkastelsesmasker, forbliver i stuearrest, underkaster os totalitært forsamlingsforbud og finder os i censur på de sociale medier, der har kuppet den forlorne meningsdannelse + lader os masseinjicere med en substans med ukendt indhold og med ikke oplyste bivirkninger (der findes ikke bivirkninger, der findes kun virkninger).
Vi behøver ikke at gætte på, hvad de tilsigtede (bi)virkninger er. Mod-e-RNA-vaccinen modificerer vores genetik på samme måde, som Monsanto modificerede og hybridiserede plantegenetik. Det er et transhumanistisk overgreb på selve byggestenene i den menneskelige krop. Udover at Bill Gates står til at tjene trilliarder på vaccinerne, så sniger der sig også en nano-tingest ind under huden på den kommende massevaccinerede menneskehed. Begrebet Windows Update har fået en helt ny betydning. Husk Dr. Charles Lieber og The Wuhan Institute of Virology. Husk hvor Dr. Fauci havde investeret sine blodpenge. Husk hvem der ejer WHO.
Men der tales ikke om det, for folk er bange. Sådan noget kan du ikke sige!
Folk, der godt er klar over, hvad der foregår, og hvad der EGENTLIG er grund til at være bange for, er også bange – med rette. Derfor er globalisterne flintrende ligeglade, for alle er jo bange, hver på deres måde. Frygten lukker vores hjerner og hjerter ned og gør os handlingslammede.
Der findes stadigvæk et par oldinge derude, der kan huske Den Kolde Krig. Der findes tyskere, der er vokset op i en terrorstat med Stasi-overvågning og angiveri. Russerne kan stadig huske sovjettiden. Folk i Østblokken kan stadig huske censuren – polakkerne er lige nu gået i kødet på Twitter-fascismen. Indbyggerne i Argentina og Chile kan sagtens huske Den Beskidte Krig, Operation Condor og det hemmelige politi, der fik folk til at … forsvinde. Nordkoreanerne og kineserne lever i det helvede i dette øjeblik. Venezuela er skudt i sænk af kommunisterne. Libyen er skudt i sænk af terroristerne. Spørg de folk, der er kompetente til at have en mening, fordi de enten var der selv eller ER der selv lige nu. Hvis du tvivler på, hvad der nu bliver udrullet i en by tæt ved DIG, så spørg en gang til. Og hør efter, hvad der bliver sagt.
Det er en af (bi)virkningerne ved nedlukning af rejseaktivitet. Der sker ikke længere direkte erfaringsudveksling. Folk i Vesten anede ikke, hvad der foregik i Østblokken og i Sovjet før det var for sent. Vi fik ikke at vide, hvilket helvede socialismen havde skabt, så vi kunne frit fantasere om lyksalighedernes solidariske Utopia. Indbygger i Østblokken kunne på deres side fantasere om Slaraffenland i Vesten med deres højt besungne frihed. I dag håner de os i Vesten, fordi vi tror på, at medierne fortæller os sandheden. Igen: spørg dem engang om, hvordan den gule presse opererede i blokken dengang. Og så tror vi, at det er anderledes for os! Hvor er vi blevet naive.
Den egentlige pandemi var aldrig en virus. Den egentlige sygdom, der inficerede os, var mediekampagnen, der fik os til at skide i bukserne af skræk og underkaste os. De sagde aldrig, hvad det hele gik ud på, for Sådan noget kan du ikke sige!
—– o —–
