Den døende gud – kabbalismens historie

Historieskrivning er fuld af påstande.
Emnet er dystert. Lad os får det overstået og blive klogere.
Lad os se og forstå det med det formål at lægge det bag os.
(Artiklen bygger på historikeren David Livingstones forskningsværk)

Eksempel på en påstand:
Indo-europæerne kom pludselig dumpede ned fra himlen og landede i Kaukasus-bjergene, hvorfra de spredte deres kultur med vold og overvandt alle avancerede civilisationer på deres tid. Indoeuropæerne var en eufemisme for den ariske race, hvilket er en ide, der stammer fra frimurere og okkultister. Spørgsmålet hvor kom arierne fra? burde langt snarere være: hvor kom IDEEN om arierne fra?

Spørgsmålet kan kun besvares ved at studere det, der er fraværende i historieskrivningen: det okkulte. Det skjulte er, som ordet siger: skjult, altså fraværende. Det betyder ikke, at det ikke eksisterer, men blot at mainstream altid filtrerer det bort, og hvis det nævnes, får det altid plads i en parantes eller et raritets-kabinet for historisk-kulturelle misfostre. Det kommer aldrig for dagens lys, at det okkulte, det skjulte, måske kunne være selve den røde tråd og selve nøglen til forståelsen af historiens drivkræfter. Historieskrivning er en slags hvidvasket okkult historie, der aldrig refererer til det okkulte.

Isaac Lurias signatur

Den hegelske historiefordrejning

Den renskurede historieskriving går ikke længere tilbage end til Oplysningstiden og Friedrich Hegel, men den har været så gennemtrængende og totalitær, at der ikke findes erindring om længere i the mainstream, at det ikke altid har været sådan. Det oligarki, der kuppede historieskrivning dengang, opfandt en form, hvor de i stedet for den rigtige historie nedskriver deres ikke offentliggjorte plan for civilisationens dannelse i deres billede og til deres formål, som om det var objektive hændelser.

Minerva / Athena

Når der refereres til Minerva fra Hegels side, burde det få et par lamper til at lyse. Det var i Minervas lys, at Oplysningstidens adept startede sin indoktrinering, sin illuminering eller perfektionering. Deraf navne fra tiden som Illuminati, Allumbradas, Perfektibili. Disse grupper og deres aflæggere har medvirket til perverteringen af hele vores kultur. Her har vi oprindelsen til Jacobinernes rædselsregime, her starter Den Franske Revolution, herfra kommer de folk, der lejrede sig i Amerikas Forenede Stater og stillede Minerva/Columia op som et okkult symbol på ‘frihed’ (hvilket senere skulle vise sig at være det stik modsatte), her er forfædrene til det revolutionære tankesæt og den zionisme, der skabte Den Russiske Revolution med dens megarædsler. Her fødes tanken om nationernes aflivning, her opstår spiren til det koncept om kollektivistisk politisk korrektheds-tyranni og den Nye Verden(sorden).

Er det kun mig, der synes at denne mand ser ud, som om han er tynget af et eller andet?
Det kan muligvis være dårlig samvittighed over at have myrdet Verdenshistorien.

Hegel har som ingen anden filosof stået fadder til denne projekterede verdensorden. Hans dialektik blev et styreredskab for verdenshistorien set fra styregruppens side. Det var i højere grad en opskrift på, hvordan man får historien til at ske end hvordan den fandt sted. Den hegelianske version af verdenshistorien er den, som zionisten og nihilisten Leo Strauss promoverede for sine neocon-elever på University of Chicago og dermed et nyere eksempel på, hvordan styregruppen tænker og styrer.

Okkultisme er Kabbalah. Det siges at stamme fra Babylon eller Moses eller civilisationen før Syndfloden. Men som det kendes, kan det ikke spores længere tilbage end det 6. århundrede f. Kr. Når vi taler om styregruppen, de illuminerede, taler vi om en doktrin, der er opstået for blot 2.600 år siden og siden bevaret og promoveret af et netværk, en organisation, der har eksisteret siden da.

Disclaimer:
Efterfølgende undersøger ikke hvad Kabbalah er i dens dybt labyrintiske og obskure væsen. Det ville være en helt anderledes artikel. Den undersøger, hvad bærerne af traditionen i øvrigt har haft gang i, og hvordan de er sevet ind overalt og til alle tider, mens de har spillet deres kabbale. Den undersøger deres netværk, og undervejs bliver det påfaldende, hvor stabil deres trang har været til undergravende virksomhed, hjernevask, magt og pervertering af menneskers kultur. Kabbalah har haft er særlig tiltrækningskraft på magtsøgende individer og grupper. Hvorvidt kabbalen blot er neutral esoterisk viden, eller om den er viden, der reelt er skadelig for mennesker, der ikke er af en høj etisk standard, er rigtig svært at sige. Eller begge dele. Et faktum er, at de tiltrukne af kabbalisme konstant har været involveret lyssky virksomhed, og at de fra starten af synes at have forelsket sig i magt.

Moderne studerende af Kabbalah vil hævde, at der i så fald må finde et misbrug sted. Det er i så fald et misbrug, der har været konsistent i årtusinder, og de kaldæiske magere såede et frø, der blev til et dødens træ snare end et livets træ. Kabbalisme i sit kultiske aspekt har antaget karakter af en saturnisk dødskult.

Artiklen indeholder nogle synsvinkler, der kræver en perspektivering. Det skyldes at formålet med undersøgelsen hovesagelig var debunk. Men hovedparten af informationerne er af stor relevans, især for forståelsen af skabelsen af fundamentalistisk Islam og det kabbalistiske netværk.

Kabbalisme opstod, da jøderne nåede til Babylon. Jøder fandtes ikke på den tid, men de tilbageskriver deres historie, som om de gjorde, derfor bruger vi udtrykket. De kaldte det for et fangenskab, men de nød i virkeligheden store privilegier. Ifølge deres egne skrifter var der tale om et fangenskab, fordi de allerede havde slået sig ned i Det Hellige Land. De mente altså, at de havde en pagt med deres gud om ejerskab over landet. Det tvang dem til at genfortolke deres relation til Gud, og de så relokeringen som en straf for deres forfald til hedenskab under Moses (et egyptisk navn).

Breughel’s berømte billede af tårnet i Babylon, som EU’s-parlamentet er modelleret over

En gruppe af babyloniske jøder så det ikke som en straf men som et springbræt. De rationaliserede deres hedenskab og indkorporerede elementer af babylonisk magi og astrologi, hvorved de skabte Kabbalah. Det knytter an til begrebet Den Døende Gud.

Den Døende Gud

Den døende gud var kendt under mange navne. Egypterne havde navnet Osiris, grækerne havde navnet Dionysos eller Apollon, babylonerne havde navnet Bel eller Marduk, og kaanitterne havde navnet Baal, hvilket romerne latiniserede til Elagabalus. Denne gud blev identificeret med Solen og var en del af en treeninghed. Faderen havde en datter, som han begik incest med og lavede en søn. Sønnen giftede sig med en gudinde, der var hans mor. Incesten var fuldbragt – den androgyne, døende gud var til det hele. Kabbal – Ka-Baal.

Den døende gud kræver et offer

Navnet Bel er også interessant, da det optræder i beskrivelser af magtforholdene og de interne stridigheder i Atlantis. Kilderne her er Rudolf Steiner og Edgar Cayce, de store seere. Den ene fraktion, der ønskede at bruge teknologien til egoistiske formål hed Belial. Den anden gruppe, der ønskede at bruge den til velgørende formål hed Emilius. Nogle vil vælge at se bort fra dem, da de er klarsynede og derfor ikke videnskabelige. Men en sammenligning med det sumeriske skrift Enuma Elish (kilden er her Joseph P. Farrell, der har en stærkt videnskabelig og kildekritisk tilgang til emnet), vil fremhæve ligheden mellem de klarsynede og skriftet, der direkte beskriver en kosmisk krig, hvor skikkelsen Marduk optræder som repræsentant for det, som Cayce/Steiner kalder for Belial-gruppen. Det handler simpelthen om kosmisk krig.

Den døende gud, Solen, døde hver vinter. Det var natur-tilbedelse og frugtbarhedskult. Gudens og gudindens seksuelle forhold producerede frugtbarheden. Når guden døde, bevægede han sig til underverdenen, hvor han regerede over de dødes sjæle. Grækerne kaldte tilstanden for Pluto, og underverdenen var Hades. Det gode og det onde var et dualistisk tankesæt. Det onde var ikke det gode, der gik galt. Det var en lige og modsat-komplementær kraft i forhold til det gode.

Hvis den gode gud krævede rituelle ofre, så krævede den onde gud det samme. Den gode gud krævede gode ofre, og den onde gud krævede onde ofre. Det var her, hvor den antikke neo-hedonisme blev betændt, og det var samtidig her, hvor astroteologien, den dybere forståelse af symbolikken gik tabt i satanisk, sabbatæisk kabbalisme. Det ondeste = mest passende offer, man kunne gøre, var den rituelle aflivning af et menneskebarn. Det var basis for kulten for den døende gud, og man finder kulten og dens offerpraksis overalt i antikken i Mellemøsten.

I de jødiske skrifter findes både ide og praksis. Da jøderne siges at forlade Egypten, var det meningen, at de skulle tilbede Gud som et ægte transcendent væsen og afvise den hedenskab, de var blevet introduceret til. Men ikke så snart, de havde krydset Det Røde Hav, og Moses var gået op på bjerget, byggede de en gylden kalv, som de tilbad, Apis-tyren fra Egypten, en inkarnation af den døende gud, Osiris, et hornet væsen, en ged eller en tyr. Derefter blev de straffet for det, og nåede frem til Palæstina. De blev konstant påmindet om ikke at indgifte sig med de lokale og ikke at lære sig kaananitternes religiøse praksis, hvor den døende gud dyrkedes som Baal og Astarte/Ishtar eller på græsk Athena. Men det gjorde de alligevel, så selv templet i Jerusalem var et sted for tilbedelse for den døende gud.

Hvis man kunne foretage en tidsrejse til den tids Israel, ville man ikke finde det, vi forstår ved jødedom undtagen blandt små grupper af reformister. Resten af befolkningen var kendt som fønikere og praktiserede omskærelse, den rituelle kastrering af manden til ære for den androgyne gud. Så jøderne dyrkede altså menneskeofring. De ofrede deres egne børn til guden Molok, Satan/Saturn, det modsatte af Solen, guden der åd sine børn. Sort magi er altid dedikeret til Saturn. Et andet navn for Saturn er El – ISis RA EL, sammenkoget af tre kulte.

Goya’s menneskeædende Saturn/Kronos

Saturnalierne – for at bruge et romersk navn – var orgier, promiskuøsitet, incest, pædofili og menneskeofring. Det var Sodoma og Gomorra. Kubricks posthume film Eyes Wide Shut beskriver et sådan ritual. Lignende ritualer og dødskultus er holdt i levende live i frimurerkredse, blandt satanister, blandt nobiliteter og i kongefamilier, i cirkler i den katolske kirke og blandt elitære inderkredse i især den angelsaksiske verden i dag. Ritualets perversiteter dukker hele tiden op og bliver ligeså-hele-tiden tysset ned og fornægtet. De dukker op i form af Bohemian Grove, flittigt besøgt af den amerikanske politiske elite, hvor en stor hornugle (Molok) danner bagtæppe for rituel menneskeofring. De er dukket op i serieskandaler fra den katolske kirke. De dukker op i Belgien, hvor man skubber en tilpas perverteret syndebuk, Marc Dutroit, frem som afledning, selvom der er tråde helt op i den belgiske kongefamilie. De dukker frem i det britiske establishment, hvor sagen om Jimmi Saville har dybe tråde ind i den britiske kongefamilie (Prins Charles best buddy) – hvilket selvfølgelig straks lukkes ned. Hvad i øvrigt med ritualmordet på prinsesse Diana? Men sådan noget har vi ikke i Danmark ..? Jeg siger blot Prins Henrik og Anders Fogh Rasmussen. Begge kan li at klæde sig ud og gøre ting ved drenge, og sidstnævnte blev stærkt ophidset af at medvirke til at slå mange mennesker ihjel på én gang. Den dødende gud kan godt li døende mennesker.

Sir Jimmi Saville som han holdt af at se sig selv – svinet blev minsandten adlet!
Der står pædofil skrevet i hele ansigtet på ham.

Ritualet i det antikke Mellemøsten bestod i, at der først blev indtaget et berusende stof. Grækerne havde vin og egypterne havde noget andet. Begge havde sikkert andre og stærkere stoffer. Beruselsen fik simpelt sagt folk til at miste deres moral. I ritualet indgik musik for at skabe, hvad grækerne kaldte enthusiasmos. I den tilstand blev man i stand til at udføre ting, der overskred, hvad man ville være i stand til uden – fx at slå et barn ihjel, rive det i småstykker, koge det og æde det. Offeret blev efterfulgt af orgier, især Det Hellige Ægteskab udført af en præst og en præstinde, der personificerede guden og gudinden. Det barn, der kom ud af det, var en levende inkarnation af den døende gud.

Den døende gud i den feminine form hedder også Venus. Det oprindelige navn for Venus er Lucifer. Da jøderne blev straffet og deporteret/eksileret til Babylon for deres 800-årige kultiske udskejelser, vendte de det på hovedet – everything is upside down aka den kabbalistiske-tarot-hang-man er en jødisk opfindelse – og skabte Kabbalah som en forklædning en fortolkning, så tilbedelsen af den døende gud kunne fortsætte. Kabbalah er formaliseret tilbedelse af Lucifer. I den forstand, frimureri og illuminisme er Kabbalah, er det tilbedelse af Lucifer, den døende gud. Direkte adspurgt vil en frimurer på højt niveau i dag have svært ved at benægte det, for der er meget få af deres hemmelige ritualer og skrifter, der ikke er sluppet ud.

Der er to slags Gud på spil her. Der er på den ene side Gud, der tillader sig at sætte begrænsninger på menneskeheden. Så er der på den anden side Gud, der siger, at mennesket er ganske og aldeles frit. En konservativ og en liberal Gud, så at sige. Hvad er den liberale gud’s lære? Det er frihed fra Universets Skaber (GUD), dvs frihed fra de universelle love, frihed fra ansvar, frihed fra moral, frihed fra samvittighed og frihed fra at stå til regnskab for ugerninger mod mennesker, dyr, deres fælles miljø og overordnet set: Kosmos. Dette er det luciferiske princip. Liberalister, socialister og darwinister deltager i det samme ritual, den samme zombie-messe, der hylder den stærkes overlevelse.

Den faldne engel i Gustav Doré’s streg

Det ultimative offer, ofringen af menneskebarnet, er det det mest ondskabsfulde man kan udføre, den største synd mod Universet og mod det skabende transcendente væsen kaldet Gud med Stort G. Hvis du accepterer, at barnet frit kan ofres, at der derfor ikke findes godt og ondt, at der kun findes viljen til magt og herredømme for dig selv i forhold til andre, og at det er legitimt at forfølge denne vilje til magt på andres bekostning, så er vejen banet for enhver form for ondskab markedsført som enhver form for bekvem godhed.

Filmen Apocalypse Now beskriver det. Løjtnant Kurtz falder for ondskaben, men han har opdaget visse hemmeligheder om denne ondskab. Kurtz fortæller om, hvordan hans platoon finder en vietnamesisk landsby, hvor alle børnene har fået deres lemmer afhugget og ligger i en stor bunke. I det øjeblik, han ser det, erkender han det geniale, der består i, at det nu er muligt at udføre noget, som fuldstændig overskrider grænsen for moralitet. Moralitet bliver i dette øjeblik transformeret. Hvad førhen var ondt, kan nu beskrives som godt.

At det ikke blot er et udsagn i en Hollywood-film blev bekræftet i et interview, hvor en journalist spurgte Madelaine Albright, udenrigsminister i Clinton-regeringen, hvordan hun forholdt sig til det faktum, at der på det tidspunkt blev rapporteret en halv million civile døde i Irak-krigen og hvorvidt, det var dét værd. Hendes svar var: Ja, det var dét værd!

Heksen, der mente, at en halv million døde civile i Irak var passende

Målet helliger midlet. Dette var moralsættet i Machiavellis Fyrsten. Det var også moralsættet hos neocon-filosoffen Leo Strauss og hans elev Dick Cheney, der startede Irakkrigen vha sønderbombningen af WTC 9/11. Udsagnet var: Fordi det er ønskværdigt for USA at starte krige overalt i Verden baseret på opfattelsen af en imaginær allesteds-nærværede fjende, er det moralsk forsvarligt at arrangere et mord på 3000 individer i et par højhuse i New York og kalde det et terrorangreb. Målet var krigen, midlet var sænkningen af højhusene og deres kollaterale inventar: 3000 mennesker.

Darwin

Videnskaben kalder sig objektiv og neutral. Videnskabsfolk siger, at de står for det modsatte af religion, at de har befriet videnskaben fra metafysik. Darwinister fx, siger dette om sig selv, så vi kunne starte her.

Hush, don’t tell anyone!

Darwin mente, at alt begyndte med en enkønnet amøbe, der på en eller anden måde delte sig i to. Det var blot ét stort, enkønnet erogent felt med lyst til alt, den kom i kontakt med. Det lyder som Platon. Ifølge victorianerne på Darwins tid var kvinden tættere på amøben i sin emotionelle opfattelse af verden. Hos Platon er Eros menneskets længsel mod Den Ene, Skabelsens længsel mod Skaberen. Det samme finder vi hos gnostikerne. Hos jesuitten, darwinisten og neo-platonikeren (neo-gnostikeren) Teilhard de Chardin er det just sådan. Her bliver det åbenbart, at darwinisme ikke bare er videnskab, men at der er et helt metafysisk univers indkapslet i darwinismen. Selv om moderne darwinisme hævder, at de metafysiske sider af Darwin er forsvundet, passer det ikke, de er blot omformuleret og ny-sprogligjort.

Darwin bar hele sit liv rundt på Milton’s Paradise Lost. Milton var dybt påvirket af det manikæiske dualistiske univers. Det samme med Tindall, der er hovedredaktøren af King James’ Bible. Tindall citerer bogomil-tekster. Bogomilerne er meget som katharerne i Sydfrankrig og dermed en forgrening af det sabbatæiske netværk, der sivede udover Mellemøsten i antikken og ind i Europa i middelalderen.

De pavelige krav

I den østlig-ortodoxe tænkning er verden et uperfekt sted men grundlæggende ikke et ondt sted. Verden bevæger sig mod fuldkommengørelse. At den Ordodoxe Kirke ikke bare er østeuropæisk katolicisme, er ikke forstået i Vesten. Der er en omfattende videnssæt, der er blevet udskrevet af pensum i de vestlige universiteter. Vi skal tilbage til pavelige krav på status udstedt af Leo i 1049. Leo var fætter til den Hellige Romerske Kejser, Henrik. Leo indså, at klostrene i Rhinlandet var i stand til at kaste al pavelig indflydelse bort og styre alt på egen hånd. Eksempelvis det meget centrale kloster i Cluny, der kontrollerede 600 klostre i det Frankiske Rige med sit netværk, og hvor ingen feudalherre kunne komme i nærheden af.

Uden et firma i ryggen, ville det næppe lykkedes for paver som Leo IX at blive portrætteret som helgener.

Leo’s efterfølger Gregor begynder at sige ting og gøre krav, som ingen anden havde gjort før. Han skriver fx, at Guds stedfortræder på Jord, Vicarii Filio Dei, ikke kunne tilsidesættes, men at han, Paven, til gengæld kunne tilsidesætte alle andre. Enhver lov, han måtte finde for god, var i sagens natur ufejlbarlig. Han begyndte endog at komme med mærkelige udsagn om, at han var en slags avatar, en reinkarnation af Skt. Peter. Det var selvfølgelig helt uspiseligt for kirkerne i øst, og ikke lang tid efter kom det til et skisma. Østkirken og dens patriarker vælger at lade hånt om kravene og betragter paven som en inferiør person, der udviser alle uværdige karakteristika for en helt almindelig magtsyg kejser. De vidste meget vel, at de romerske kejsere havde udnævnt sig selv til Gud, og nu opførte paverne sig ligeså. Leo startede altså en ny trend, hvor pavestolen trådte i karakter som kejserdømme, den tids EU-kommission, hvor alle regeringer såvel som kirkelige forgreninger havde at dukke nakken. Kirken undergik på sin vis en sekularisering, som nogen har kaldt for genindførelsen af det Romerske Senat med pavelig overherredømme. Forskeren og litteraten David Kelley kalder det for Det Franko-Pavelige Monarki i sin bog Anatomizing Divinity.

Augustin

Østkirken trækker sin teologi op fra en række kirkefædre. Vestkirken trækker fra især én kirkefader, Sct. Augustin. Uden hans hovedteser var Vestkirken utænkelig.

Et par kirkefædre stikker hovederne sammen, Augustin og Hieronimus

Augustin regner billeder, symboler, emblemer, ikoner for at være den laveste form for viden. Den højere form for viden findes i, hvad han kalder for højere former. Her mener han de platoniske former, og over disse findes kun Gud. Augustin mener, at det var muligt at arbejde sig op i lagene af viden og blive forenet Gud. Senere i skolastikken kæmper man med den ballast, som Augustin afleverede og kommer op med ideen om den Guddommelige Nåde og andre mellemstadier / medier. Ideen om forenelse med Gud var for østlig og mystisk for folk. Augustin har sine tanker om billeder og former fra den hedenske verden.

Ved eksemplet med den brændende busk i det Gamle Testamente viser Augustin sig på kollissionskurs med resten af kirken. For ham er det bare en engel, der sætter ild til en busk. For resten af kirken er det tilstedeværelsen af Kristus og Gud og dermed en manifestering.

Augustin er i bund og grund manikæer og repræsenterer det dualistiske univers med Himmel og Helvede, godt og ondt. Alt materielt er ond, alt spirituelt er godt. Det kaldes også for den falske dualisme mellem højt og lavt, hvor komplementær dualisme findes i højt såvel som lavt. Daoismen er et eksempel på ægte dualisme. For Augustin er jordisk kærlighed og sex en snavset og syndig affære, og kvinder er laverestående væsener, fordi de er sanselige og sansende væsener i højere grad end manden. I den forbindelse kommer han med diverse nedsættende udtalelser om den kvindelige filosof i Alexandria, Hypathia, en af de usædvanlig få kvindelige filosoffer i hele den filosofiske historie.

Hypathia af Alexandria

En af de største forskelle mellem vestlig og østlig teologi er, at man kan læse og forstå vestlig-latinsk teologi og den protestantiske eftersætning fuldstændig uden at tro på den. I den østlige forståelse kan man ikke vide og forstå noget uden erfaring og tro. Tro er erfaring. I vesten er viden og tro adskilt fra erfaring og dermed en abstraktion.

Der findes et emblem, der hedder Treenighedens Skjold. Det består af tre cirkler, der væver sig sammen med en fjerde i midten. Faderen og Sønnen er som regel i toppen og Helligånden er i bunden, men i midten. Den er altså den kærlighed, der forbinder Faderen med Sønnen. Augustin bytter rundt på det hele og siger, at Faderen kan være Helligånden og vise-versa. Augustin bryder sig ikke om det tydeligt feminine element i Helligånden – derfor hans antipati overfor Hypathia. Det hele bliver rodet rundt. Forfatteren Joseph P. Farrell har skrevet en upubliceret bog om hele emnet kaldet History & Dialectics, en slags kultklassiker for ortodokse konvertitter. Farrell var rent faktisk udover sit forfatterskab – og musikerskab – leder af en amerikansk ortodoks kirke.

Alkymisterne

I alkymien finder vi den tanke, at man kan genskabe Skabelsen bagvendt (reverse creation ingeneering) ved at følge visse processer og dermed selv blive en skaber. Alkymi mimer Gud. Af samme grund blev alkymien på den ene side fordømt og forvist, for det var jo blasfemisk at gå Gud i bedene, og på den anden side forviste den sig selv, da en gruppe af elitære magtmennesker ønskede at beholde denne mulighed for sig selv. Det sidste er et kabbalistisk tankesæt. I Michael Hoffmanns bog Secret Societies and Psychological Warfare beskriver han atomsprængning som en form for bagvendt alkymi, der skulle frigøre en ny skabelse via kaos. Atomsprængninger er derfor forbrydelser mod universelle love, hvorimod ægte alkymi følger og respekterer disse. Altså, hvis udøverne af alkymien i øvrigt respekter de universelle love og mennesket, hvilket altid synes at være det springende punkt. Det virker, som om kabbalister og deres alkymist-praksis har en gennemgående tendens til ikke at respektere hverken universelle love eller mennesker. De har byttet muligheden for at være medskabende på Skaberens betingelser ud med at være Skaberen Selv. Fuck etik og samvittighed!

I moderne videnskab er Gud nærmest en slags teknologi, man kan logge ind på. Når man er logget ind, kan man vha teknologien skabe et Teknotopia. Meget tyder snarere på et Dystopia grundet, at de typer (de sabbatæiske kabbalister), der igennem tiderne har forsøgt at logge ind, har været af meget lav etisk standard.

John Dee er et eksempel. Han logger ind i Guds teknologi med sin enochianske magi, dets bagvendte sprog og spejlkonstruktioner, og hvad han bruger det til er: spionvirksomhed for Tudor-dronningen Elisabeth I. På det tidspunkt ser vi en række anti-katolske regenter og deres håndlangere, der antager en slags reformations-mysticisme. Kabbalisterne er sevet ind i Reformationen. Den anglikanske kirke er en sådan. Elisabeth sagde (parafraseret): Den katolske har just proklameret ejerskab over alle verdslige og åndelige institutioner i Verden, hvilket beviser, at den er Antikrist. Jeg, derimod, er regenten i Albion og dermed overhovedet for den anglikanske kirke. Er det ikke en mime, en efterligning af katolikkernes hybris? Er Elisabeth ikke den reformerte kvindelige pave? Elisabethanerne mente, at de kæmpede den endelige eskatologske krig (eskatologi: læren om de sidste dage) mellem Antikrist og dem selv som retfærdighedens protestantiske forkæmpere. Luther skriver ‘Es ist ein wunderliches Krieg..’.

Agent 007

Hvis man ser på de frankiske konger og kejseren Charlemagne, så gør de det samme. De har denne dobbelte natur, de er halvt monark, halvt Gud. De fremstiller sig alle som inkarnationer af Kristus. Fra Charlemagne og videre frem kontrolerer kejseren alle underkonger + hele gejstligheden. Han realiserer så at sige pave Leo’s ambition om total kontrol, men nu er det kejsermagten, der styrer. Frankerne invaderede England i 1066 (Slaget ved Hastings) med ‘bastardkongen’ Wilhelm Erobreren, hvorved England blev frankificeret. Når Elisabeth senere fremstiller sig selv som en gude-dronning, så er det reelt en frankisk tradition. Og hvis det er en frankisk tradition, er der med garanti Kabbalah indblandet.

Hovedet på sømmet er, at John Dee, Agent 007, var kabbalist. Det er en påstand blandt kabbalister, at man ved hjælp af spejle kan se ind i og fange indflydelser fra den astrale verden. Man kan forandre folks personlighed med disse spejle. Franskiskanermunken og kabbalisten Roger Bacon, Doctor Mirabilis, havde allerede i 1200-tallet beskrevet for paven, hvordan man kunne opstille spejle på strategiske punkter, der vendte mod øst for at passivisere oprørske elementer. De kunne oven i købet bruges til at finde folk, der skjulte sig under jorden. Det minder om noget, vi ved foregår i dag med overvågningsteknologi, men som allerede var kendt for 800 år siden via okkult teknologi. De to 00’er i 007 er siden fortolket som John Dee’s briller, men når man kender til kabbalisters og alkymisters tankesæt, er det alt for ligetil en forklaring. Det er snarere 7 = det guddommelige lys fanget og kanaliseret gennem to spejle. Det engelske ord spy glass får en dobbelt betydning: Dee som spion og Dee, der kigger ind i en anden verden.

Roger Bacon med ‘en tingest’

Dee påstod også, at han efter ihærdige anstrengelser havde held til at kontakte en klasse af overjordiske luciferiske væsener kaldet archoner eller makrober. Legenden siger, at han lavede en deal med dem, quid pro quo. Han fik indsigt og magt, de fik garanti for århundredes blodsudgydelser, for det var deres føde. Hvis vi skal tage legenden bogstaveligt, så må vi konstatere, at det britiske Imperium gennem sin historie har været forsyningsdygtig af millioner og atter millioner blodsudgydte legemer og eksilerede sjæle. Vi minder her om det sabbatæiske ritual med offeret til den døende gud, de luciferiske (lysende) væsener. Dee beskriver sine gennembrud til deres verden som to lyssøjler (00), et velkendt symbol hos kabbalisterne, Jakin og Boas, der står ved indgangen til ethvert frimurertempel.

Ifølge kabbalisterne skabte Gud Verden som ét kosmisk lysende træ af lys, Livets Træ. Det er ét stort androgynt kosmisk menneske kaldet Adam Kadmon. Det kaldes også Sefiroth – Sefiro – Sofia. John Dee siger, at lyset er i det menneskelige øje. Dronning Elisabeth ser sig selv som inkarnationen af Jomfruen / Virgo / Sofia / Astrea og derfor det guddommelige lys, som skinner i øjet – øjet er sjælens spejl.

Adam Kadmon, den himmelske krop

Albion

Der er denne underlige trend i spion-thrillere, at mester-agenten ofrer sig selv for Kronen. Hvad handler det om? Aleister Crowley var en sådan mester-agent. Han fik sin træning af Robert Fowley, der senere blev premierminister. Crowley siger: Enhver handling jeg foretager, bringer mig tættere til England.

Begrebet The Fairy Queen, feernes dronning – eller færgemandens dronning, dronning i dødskulten? – er Elisabeth, den okkulte dronning, der overtager Britannia. Hun figurerer i Tolkiens Lord of the Ring som elverdronningen Galadriel. Og mens vi er ved Tolkien, så var han en indædt modtaler og foragter af det industrisamfund, som han så opstå på befaling fra den herskende elite i sit land. Han beskriver i sin mytiske billedverden det monstrøse krigs-industrielle-kompleks, der udspringer af Sarumans ork-fabrik. Krig og industri er en-og-samme, og Tolkien så det. Verden forandrer sig. Hvem har nu styrken til at modstå Isengard og Mordor? Ringenes Herre er Tolkiens forudsigelse af det to (tre) verdenskrige.

I det frankiske koncil i Frankfurt 794 forholder man sig til Augustins udsagn om, at billeder, ikoner, emblemer kun måtte beskues og ikke tilbedes ved berøring eller kysses, som man ellers havde gjort. Det er siden blevet normal praksis, men det var det ikke dengang. Det kaldes optisk mysticisme. Der skete altså en mystisk overførsel via billedet af en ide. John Dee mente, at man kunne duplikere billeder fra en person til en anden. Der går selvfølgelig mange historier om Dee, bla. at han havde påkaldt en dæmon, der fik den spanske armada til at gå ned. Vi kan mene om diverse påstande, hvad vi vil, men et faktum er, at disse mænd fandtes, at de havde intentioner om at kontrollere mange mennesker med deres metoder, og at konger, kejsere, dronninger og paver lagde ører til disse folk. Spionage, efterretningsvæsen, mind-controll og esoterisme hang allerede sammen i middelalderen. Ikke at enhver kabbalist nødvendigvis har været en ondsindet person, men der er åbenbart en egenskab ved det overordnede og gennemgående esoteriske felt, der siden de kaldæiske magai har haft en særlig tiltrækning på ondsindede typer med hang til at manipulere andre med magt.

The Fairy Queen i sine okkulte regalier som Solen

Elisabeth fremstiller sig selv med den samme semantik og symbolik som paven, en symbolik, der synes at omgærde personer, der ligesom paven ønsker at dominere hele feltet = alt i verden. Napoleon gjorde det samme. At han kronede sig selv er en skrøne, men han satte sig klart over pavemagten.

Hos de britiske israelitter finder vi den tanke, at der fandtes en kristendom før paverne og romerkirken, og at Jesus og Josef af Aramathea gik rundt på Englands Grønne Enge. Hør blot afsyngelsen af William Blake’s Jerusalem hvert år ved The Last Proms i Royal Albert Hall. Altså en slags philo-judæisme. Cromwell inviterer jøderne til England, selvom de var blevet smidt ud på grund af dårlig opførsel forinden. Allerede i det første århundrede kørte jøderne den samme stil i Alexandria. Århundreder efter Cromwell finder vi den jødiske bankmand Disraeli som premierminister, medlem af The Primrose Ligue, hvor også Aleister Crowleys familie var medlemmer. De ejede et stort bryggeri og var derfor økonomiske storspillere. Hans tante havde en stor indflydelse Crowley. Så alle de ultra-Tory’er, monarkisterne, havde altså dannet dette semi-masoniske selskab moduleret over Oranje-ordenen.

Cromwell, manden med bylden,
der slap ågerkarlene løs

Kabbalah ligger hele tiden og lurer i vandkanten, når der skal bages rævekager. Hver eneste gang ting og hændelser bliver underlige i historiens spil, slår det aldrig fejl, at der er en kabbalist, der har haft fingrene med i spillet. Kabbalismen synes nærmest at have været udviklet til det formål at manipulere med virkeligheden.

Frankerne

Frankerne er de 2% af Europas befolkning, der overtog hele Europa. Også England, som de overtog i 1066. Det tog dem 100 år, før de begyndte at kalde sig englændere, og de fleste gad ikke at lære sig engelsk. De indfører et helt nyt styresystem, hvor de kommer frem. Det er feudalisme med en særlig twist, som vi kan kalde minorialisme. Feudalisme er blot en systematisk organisering af magten mellem magthaverne og i forhold til de magtesløse. Minorialisme handler om forholdet mellem de 2%, dvs frankerne, og alle andre.

Frankerne oprettede arbejdslejre, hvor de slavebundne bønder og håndværkere skulle arbejde for dem. De kunne ikke vælge at rejse væk, så var reelt slaver. Begrebet borgen opstår hos frankerne. Før 700-tallet havde der været borggårde og befæstninger i Europa, der var store nok til at huse hele samfundet indenfor ringmurene. Den frankiske borg husede kun den frankiske borgherre. Det er et domicil. Frankerne var nødt til at beskytte dem selv mod resten af det samfund, de havde underkuet. Et parasitisk-symbiotisk samfund.

Den frankiske borg, et non-inkluderende bygningsværk.
Beskyttelse for én mand og hans familie og tjenere = borgerne, ingen beskyttelse for folket udenfor.

I borgen er de deres egne jurister, dommere og kommissærer. De havde klerke til at skrive deres historie og optegnelser. De skabte service. En servant oversætter vi med tjener, men det betyder reelt en slave, a serf. I den antikke verden blev en overvunden befolkning slaver, hvilket blev betragtet som nådig i forhold til den anden mulighed, massemord.

I England før 1066, normannerne (frankerne) og feudalismen var kystområderne befolket af frie bønder, og der var ikke meget bykultur. Man havde offentligt arbejde ved siden af sit eget landbrug eller fiskeri eller andet håndværk. Begrebet common, på dansk fælled stammer fra den tid. Det var for så vidt frivilligt, men i landsbykulturen selvfølgelig forpligtende – man kunne næppe undslå sig uden at ryge ud af fællesskabet. Den drastiske opdeling, som frankerne indførte, eksisterede ikke. Det var ikke en paradisisk tilstand og bør ikke romantiseres, for der fandtes selvfølgelig fattige og rige. Men det feudale slave-helvede fandtes ikke.

Vi lever den dag i dag i dette system, feudalisme version 3.0. Det tidlige industrisamfund frem til midten af det 20. århundrede var version 2.0.

• Alt er ekstremt strukturet – som hos frankerne.
• Der er ekstrem forskel på magthaverne og alle andre – som hos frankerne.
• Folk kan ikke bevæge sig frit, men er afhængige af arbejde og en række lovgivninger, de ikke selv har skrevet – som hos frankerne.
• Den magtudøvende elite er mikroskopisk i forhold til resten af befolkningen – som hos frankerne.
• Denne elite har bygget borge, der beskytter dem mod resten af befolkningen – som hos frankerne.
• Eliten er hunderædde for resten af befolkningen – som hos frankerne – men i modsætning til frankerne skjuler de deres ugerninger og lyver om deres intentioner – frankeren var sgu ligeglad.
• De magtudøvende har deres eget magtsprog og deres egen teologi, hvor de kryptiserer deres intentioner og får det til at se pænt ud på papiret – som hos frankerne.

Charlemagne er blevet forgudet som Europas fader. Og man kunne uden videre argumentere for, at EU i dag er en frankisk konstruktion. Men Charlemagne opfattede sig aldrig som konge over en europæiske befolkning. Han kaldte sig Frankernes Konge, og dermed var han kun konge for de 2%. Er det i øvrigt ikke det, som EU’s kommisærvælde er? …

Frankernes konge, ikke konge for den franske befolkning.
Manden der slagtede løs på de germanske stammer.

Frankerriget havde dog ikke en struktur som Romerrigets, som var i stand til at holde det sammen som en enhed. Det kan måske forklares ved, at det i sin kerne var et et egoist-vælde, og egoister kan sjældent finde ud af at indordne sig under andre egoister. Frankerriget splittede langsomt op i en række fyrstedømmer. Der opstår bykulturer i senmiddelalderen, hvor folk undslipper arbejdslejrene ved borgene. Derfra stammer ordet village, for der boede villains, folk der var stukket af. Vendinger som may I be frank, frank og fri og franchise stammer fra den periode. Franchise var det, amerikanerne fik efter borgerkrigen, og teknisk set betyder det, at være i stand til at bevæge sig frit fra sted til sted.

Hitler og nazisterne havde arbejdslejre, bolsjevikkerne havde arbejds- og udryddelseslejre (som de så havde held til at påstå, at nazisterne havde), englænderne havde arbejdslejre i Rhodesia. Engelske minearbejderbyer var rene arbejdslejre. Men selve praksissen er altså udviklet af frankerne.

Zombie-messen

I 1069-99 har vi det første korstog. Vi ser for os frankiske riddere i skinnende rustninger, men 9/10 af deltagerne var blot almindelige mennesker. Hvordan var de kommet afsted? På gadehjørnerne i Frankerriget var det udkommanderet 1000vis af prædikanter, der stod og kvædede om, at folk skulle befri det hellige land for de onde muslimer og derved vinde frelse hos Gud. De var ligesom vor tids nyheds-TV-kanaler, der skriger folk i ørene, at vi nu skal deltage i en ny krig sammen med storebror USA et sted i Mellemøsten, hvor nogle onde islamister udgør en trussel mod os (læs: Israel). I det 11. århundrede virkede det lige så effektivt med gadeprædikanter, og i dengang lå der også en imperial agenda bag alt hykleriet.

Tafernes festmåltid

Taferne var de fattigste af de fattige. De havde ingen føde, ingen klæder og ingen ejendele. De havde ikke engang våben, men de vandt rent faktisk slag på marken. Her bliver det makabert, og følgende er ‘venligt og høfligt’ udeladt i de fleste historiebøger. Taferne vandt ved at æde mennesker! Og måden de gjorde det på var ikke fordækt og ovre i et mørkt hjørne, som man skulle tro. Det foregik nærmest som en messe ude i midten af det hele. Det foregik ritualistisk, og der ville altid være en frankisk herremand, der orkestrerede sceneriet.

Kilder beskriver, hvordan en feltherre, Roger Tossin, allerede i 1020’erne i bekæmpelsen af muslimerne i Spanien iscenesatte kannibalist-messer. Og han gjorde det for at afsløre, om der var spioner i sin hær. Dvs. medlemmerne af hans hær var åbenbart vant til den slags!

Frankerne startede en tradition i Middelalderen for krops-partering. Det startede øjensynligt under det første korstog. En fransk ridder ønskede at blive begravet i egen jord. Først fjernede man indvoldene. Herefter kogte man kroppen i en stor gryde og skar kødet fra knoglerne, hvorefter man saltede kødet og sendte det hele tilbage til begravelse. En ret besynderlig skik. Men det var sådan, man behandlede helgener, så deres kropdele kunne blive til relikvier. En frankisk ridder ønskede, at hans krop skulle æres, som var han en helgen. Han tog jo til det Hellige Land for at rense sig for alle sine synder. Men hvorfor kødet, hvorfor ikke bare hans knogler? Der er beretninger om karolingiske riddere, hvis kød blev sendt tilbage, men stanken var så uudholdelig, at folk i visse tilfælde døde i selskab med de saltede kadavre.

Så frankerne havde et problem. Men problemet kunne løses ved at opfinde en ny tradition eller nok snarere: gen-introducere en ældgammel tradition. Den hedder ‘æd mit kød og skyl det ned med mit blod’. Et kannibalistisk eucharisti, et menneskeædende nadvermåltid. Noget kød blev sendt hjem til begravelse, andet blev simpelthen ædt – jf taferne og deres ritualistiske zombie-messer dirigeret af frankiske herrer.

Det kannibalistiske kød-æderi blev matchet af bloddriknings-ritutualer. Charlemagne indstiftede selv det første blod-relikvie i Mantua i 806. Man drak af et bæger, der indeholdt blodet af en helgen. Vi må forstå, at dette ikke er egentlig kristendom, det er en hedensk-frankisk tradition, der med Charlemagne og senere det første korstog finder sin vej tilbage til kristendommen. Det er kulten om Den Døende Gud, den sabbatæisk-kabbalistiske rituelle praksis, der dukker op her.

Frankerne efterlignede romerne. Romerne havde allerede de problemer, som vi finder i det Frankiske Rige, men det, der hos romerne var problematisk og kritisabelt, bliver hos frankerne monstrøst! Når man sammenligner de to imperiale kulturer, får man nærmest lyst til at tage romerne i forsvar, for frankerne var perverterede og bestialske udover enhver beskrivelse.

Starten på det moralske skred

Hvis man læser Biblen og dens apokryfe skrift Enochs Bog (Thoth/Hermes), får man den forklaring, at det startede det med de faldne engle og Lucifers følge, der avlede med Kains slægt. Kabbalah var altså en viden, der blev overleveret fra civilisationen før Syndfloden. Visse Annukim, som ifølge fortællingen var kæmper, overlevede syndfloden, og da jøderne – der stadigvæk ikke var jøder men egyptere eller Hyksos-folk, der var blevet smidt ud af Egypten på grund af dårlig opførsel, et træk der synes at følge dem op gennem historien – da de ankom til Kanaan blev de bange for, hvad de så. Historien om Goliath er om en sådan annuk, et avlsprodukt af de faldne engle og mennesker.

Kanaanitterne

Der advares konstant mod at avle med kanaanitter, men stort set alle hovedpersoner i det gamle testamente gør det. Konger som David og Salomon og Judah og Tamar gør det, altså den slægt, som Messias skulle udspringe af, gifter sig med kanaanitter. Formålet med Kabbalah er frembringelsen af Messias, som er Guds søn. Men han er også søn af de faldne engle og den døende gud Lucifer via efterkommet af kanaanitterne – en detalje, som jødedom-light, de kristne, ikke er så meget for at nævne. Jøderne tror selvfølgelig ikke på Kristus som Messias, og han er stadig på vej som Antikrist. Det er derfor, at jøder stadig ikke må gifte sig med ikke-jøder, for blodet skal bevares rent, så Messias/Antikrist kan opstå. Det er samtidig herfra, at tanken om dynastier, det blå/kongelige blod er opstået, for der hersker en særdeles konsistent og hårdnakket enighed i de europæiske aristokratier om, at de er efterkommere af Jesus’s slægt. De snakker ikke højt om det, men de regner det som et faktum.

Kan historien være sand? Muligvis. Det er en temmelig hårdnakket fortælling gennem historien, at ikke-kropslige eller ikke-jordiske væsener kan parre sig med mennesker. I antikken og middelalderen hed de succuber eller incuber. Hollywood gen-indspiller ideen i Rosemarys Baby og da Vinci-koden, og det er det hellige ægteskab / hieroscanos. Hovedpersonen Sophie bliver forfærdet, da hun overværer et sådan ritual, hvor hendes onkel deltager. Hos Dan Brown skal vi i øvrigt forstå, at det er den sande kristendom, hvilket er totalt bunkum. Det er det stik modsatte. Egentlig kristendom vare højst et par hundrede år, inden romerne perverterede det til solkult, der er dyrkelsen af den døende gud og det rituelle frembringelse af Lucifers barn. Det er kongernes og dronningernes avls-ritual til bevarelse af den rene blodlinje.

Det røde Edom – kun 10% er udgravet

Dan Brown har ret så langt, som at historien om den Hellige Gral er fortællingen om den rene slægt. Efterkommerne hævder at komme fra Nimrod, de faldne engle og de egyptiske konger. Men de kan alle spores til kredsen og netværket omkring kong Herodes den Store. Han var ud af en familie af edomitter. Edom var den bykultur, der fandtes omkring Petra i det nuværende Jordan. De var ikke egentlig jødiske og efterkommere af Isaak men efterkommere af hans bror Esau, der kaldte sig Edom = rød og havde konverteret til jødedom. Da magerne fra Babylon ankom og fortalte Herodes, at de havde bevidnet Messias’ fødsel, beordrede han som bekendt barnemordet – historien er en gentagelse af den egyptiske. Bankdynastiet Rothschild hævder, at de er efterkommere af Nimrod og faldne engle, men de er efterkommere af Herodes og edomitterne. Det Røde Skjold er den rødhårede Esau og det røde Edom.

Kabbalahs fødsel

Vi skal tilbage til Babylon 600 år f. Kr. Det er det samme tidspunkt, hvor astrologi i den form, vi kender det, opstår. Og bankvæsen! At astrologi sandsynligvis også allerede fandtes i en form i Egypten er en anden historie. Egypten-entusiaster mener, at zoodiak’en i Dendeera er ældre. I Babylon beskrives astrologisk praksis af de kaldæiske magai. Der hersker stor forvirring omkrig deres observans, og mange har ment og skrevet, at de var zoroastriske præster. Men når man studerer dem, har deres filosofi intet at gøre med ægte Zoroastrianisme. Det andet vrøvl har vi fra grækerne og romerne.

Det eneste sted, man finder noget lignende, er hos de kabbalister, der opstår et par hundrede år senere, og som dyrker den døende gud. Begrebet jøder blev ikke brugt før 100 år senere, og Herodot benævner dem stadig som fønikere. Da den persiske kong Cyrus overtager Babylon, frigiver han jøderne og tillader dem at rejse til Palæstina. Det er her, at den kabbalistiske kult spreder sig overalt i Mellemøsten. I Egypten udvikler det sig til den hermetiske lære. I Grækenland bliver det kendt som filosofi.

Filosoffen og kabbalisten Hegel benægtede de persiske / babyloniske / egyptiske kilder til græsk filosofi, og det er netop Hegel der er ophavsmand til ideen om, at Grækenland var den vestlige civilisations fødested. Før Hegel var det forstået, at det ikke forholdt sig sådan, og Renaissancen handlede meget om genopdagelse af antik og præantik viden – jeg er nødt til at bruge ordet ‘præantik’ på grund af den hegelianske tidsmur, der kun regner græsk-romersk kultur som antik og resten for irrelevant.

Grækerne lærte altså af de kaldæiske magere. Så Platon og Pythagoras er altså kabbalister, hvilket er just, hvad kabbalisterne selv hævder. Da Alexander erobrede Mellemøsten, var han med til at eksportere kabbalist-kulten. I særdeleshed Alexandria blev et videnscenter. Grenene af kabbalismen er neo-platonisme, hermeticisme, gnosticisme og Kabbalah i sig selv. Neo-platonisme er kabbalistisk teologi. Hermeticisme og alkymi er praktisk Kabbalah. Dyrkelsen af den døende gud er rituel Kabbalah.

Mithras, solguden som proto-Kristus

Mithraisme er en kult for den døende gud designet af kaldæerne. Lærde har været forvirrede over, at der ikke er nogen forbindelse mellem Zoroaster og Mithras. Kaldæerne hævdede, at de havde deres ideer fra Zoroaster, men det var i så fald i en kraftig forvredet version, for de var heretikere. Kulten om den døende gud blev overført til en ældgammel persisk guddom kaldet Mithras og Mithraisme var hermed skabt. Den græske naturfilosof Heraklit skriver direkte, at Dionysos-kulten var en imitation af de kaldæiske ritualer.

I Rom hed det Bacchus-kulten. Her tog kvinder op i bjergene, drak sig fulde og dansede til musik, hvorefter de flåede en tyr i stykker og åd den. I visse tilfælde var det ikke en tyr men et menneske. Dionysos-kulten tillægges Orfeus. Orfisme var Pythagoras basisfilosofi og han giver den videre til Platon. Ifølge jøderne (historikeren Aristobilus) var Orpheus’ lærer Museus, som var jøde – Museus = Moses. Hvilket sandsynligvis ikke er én person, men en titel.

Barnemorderen Herodes

Kong Herodes får altså besøg af magerne, der fortæller ham, at Messias er født. Han modgør det ved barnemordet, men det slår fejl, og Jesus begynder at lære en orthodoks form for jødedom, der fandtes før kabbalisterne bragte den på afveje med deres Talmud. I det ny testamente beskrives han som en der gør op med de skriftkloge, men i virkeligheden var han at betragte som traditionalist. Ifølge jøder og light-jøderne, de kristne, blev han slået ihjel. Ifølge islamisk tradition lykkedes det ikke – surprise! Men der fandt ikke desto mindre en for den tid velkendt offerhandling sted med det formål at overføre synder til offeret ved, hvad der kaldes håndspålæggelse (O, du Guds lam, der bærer alverdens synder…). Det er den doktrin, der blev fremsagt af Paulus, manden der kuppede den orthodokse revival af jødedom og sammen med sine romerske opdragsgivere skabte, hvad vi i dag kender som kristendom. Paulus / Saulus / Josephus Flavius var en jødisk lærd af den orfiske-kabbalistiske kult, der infiltrerede gruppen omkring Jesus for senere at droppe ud af billedet og nedskrive flavianernes historie, hvor vi kender ham som historikeren Josephus Flavius. Han fik alle de originale Torah-ruller fra Templet ved dets nedbrænding, og hvad der kendes i dag er en ‘redigeret’ version. Herefter rabbinsk jødedom. Og protestantisme – protestanter i dag citerer konstant Paulus, de kan næsten ikke få nok.

Paulus var samtidig en agent for romernes samarbejdspartner Kong Herodes. Forskeren Robert Eisen påviser dette ud fra studier af dødehavsrullerne. Hans skumle manøvrer er også undersøgt af historikerne Ralph Ellis og Joseph Atwill. Paulus kommer i opposition med de andre disciple efter Jesus død / forsvinden. Der var ifølge ham ingen grund til at følge jødisk orthodoks praksis længere. Paulus version er en fordækt okkult version, hvor Jesus pludselig er blevet til den døende gud. Valentinerne, den vigtigste gnostiske sekt på den tid, hævder at have modtaget deres lære direkte fra Paulus. Menneskeofferet til fremkaldelse af syndsforladelse er meget esoterisk og ganske i tråd med Kong Herodes’ Kabbalah-doktriner. Paulus’ og kristendommens succes skyldes, at alle kunne være med, selv dem der var imod – for de vidste, at det var deres offer, og var sikre på, at de fik syndsforladelse. De fattige og lidende så kristendommen som deres frelse. De rige og vidende vidste, at det var en designer-sutteklud beregnet på passivisering – i første omgang af de oprørske jøder, der gav romerne så mange problemer, i næste omgang til hele den romerske befolkning, siden den nu var så effektiv til at passivisere. Pax Romanorum fik et nyt stykke software.

Josephus / Saulus / Paulus.
Kuppet af både jødedom og kristendom blev hans fjer i hatten.

Kort sagt: Katolicisme er Kabbalisme. Med den synsvinkel falder mange brikker på plads. Der er ikke længere svært at forstå hele den på mange måder bizarre katolske symbolverden og dens ritual omkring indtagelsen af kød og blod, døden på korset, barnemordet, syndsforladelsen, osv. At gå ind i Peterskirken er som at befinde sig et sted mellem Babylon og Baalbek. Og da frankerne i middelalderen får deres folk på pavestolen, er ringen sluttet.

Grals-mafiaen

Herodes hof var en del af et netværk for fire specifikke familier. Den anden er det Julio-Glaudiske dynasti i Egypten. De producerede fem kejsere fra Augustus over Calligula til Nero før Cæsar. Den tredje familie et dynasti af præstekonger stammede fra Syrien, der dyrkede Elagabalus / Baal. Deres styre hed Sol Invictus, den uovervindelige sol, et andet navn for Mithras. Den fjerde familie er den herskende familie i Commagene, Tyrkiet, en lokalitet der er kendt som et af de første, hvor Mithraismen opstod. De fire familier skabte deres kult, Mithraismen. Og det er blandt disse fire, at konceptet med Den Hellige Gral holder ved som den røde tråd (edom) i deres familie-myte.

Dan Brown roman’ificere og romantiserede i sin første knaldroman en fransk bog ved navn ‘Helligt Blod, Hellig Gral’, hvor der argumenteres for, at der eksisterer en sejlivet okkult undergrund, der hævder at nedstamme fra de merovingiske konger i kredsen omkring Charlemagne / Karl den Store, og at Merovingerne var efterkommere af Jesus og Maria Magdalene. Blodlinien bliver indført via Guiliaume de Gellone, der er søn af en jødisk exilarc ved navn Makir. Exilarcerne var de traditionelle herskere af de jødiske samfund, den tids rabbinere, og deres hovedkvarter var Baghdad, ikke langt fra Babylon. Jøder havde lov til selvstyre i begrænsede områder i den islamiske stat. Exilarcerne var af Davids hus og slægt. På et tidspunkt skete der et split i arvefølgen, og den person, der ikke fik godkendt sit krav om legitimitet, blev udstødt og rejste til Frankrig, hvor han giftede sig ind i Charlemagnes familie. Charlemagne regnes for faderen til det Europa, vi kender.

Den ene af de fire familer, den Julio-Claudiske, var den, der forsøgte at indtroducere Solkulten som officiel statsreligion. I Kabbalah / Mithraisme / Sol Invictus / babylonisk kult er kongen en inkarnation af den døende gud, Solguden via det hellige ægteskab. Det sker ikke før under Konstantin den Store. Her lykkes Herodes’ plot omsider. Konstantin blev aldrig selv kristnet, selvom han indførte kristendommen som statsreligion – hvilket i øvrigt var ét fedt, da kristendommen allerede var blevet kuppet og gjort til en døende-gud-kult.

Den Julio-Claudiske slægt splittes på et tidspunkt, og bliver ikke forenet igen før under Sct. Arnulf, biskoppen af Metz, der er Charlemagnes oldefar. Og da Charlemagnes slægt nu får en indsprøjtning af denne exilarc af Davids hus og slægt, som der så poetisk står i Det Nye Testamente, så bliver det pludselig et helligt ægteskab. Og da hele det europæiske aristokrati mere eller mindre kan føre deres slægt tilbage til Charlemagne, forstår vi, hvorfor de føler sig højt hævet over resten af menneskeheden. De er simpelthen guddommelige inkarnationer i egen optik!

Billedet af en konge.
Seen one, seen them all.

Elenore af Aquitanien gifter sig med Henrik I af England, hvilket bliver til Plantagenet-dynastiet, hvilket igen er relateret til den skotske kongelige gren, der startede med Malcolm III, der gifter sig med Agatha af Bulgarien. Hvad skal al denne royalisme til for, og kan vi ikke være lige glade med det støvede stads? For det første har vi været i fuld gang med at grave i støvet hele tiden, og for det andet er denne relation vigtig som forklaring på det jødiske fænomen de forsvundne stammer.

De forsvundne stammer

Vi skal tilbage til de assyriske felttog mod Israel. Det skete i to etaper med 100 års mellemrum. Israel var delt i to kongedømmer, selve Israel og Judah. De forsvundne stammer lod sig som følge deraf relokere til Media i det nordlige Persien … og pludselig var de pist forsvundet og har været det siden. Det var de selvfølgelig ikke, for de spredte sig til det Nordlige Persien og Armenien og videre derfra til det sydlige Rusland, der var skyternes land. Samtiden beskrev skyterne som rødhårede og grønøjede. Guden Odin kom fra Skytien. Genetiske studier fører det røde hår tilbage til Centralasien. I dag findes det røde hår i Skotland, Irland, Skandinavien, i dele af Centralasien over til Nordlige Pakistan og Afghanistan. Og blandt jøder. Skyterne konverterede århundreder senere i 700-tallet til jødedom. Dengang kendtes de som kazarer. Man kan sige, at det var anden gang, de konverterede, for Esau konverterede også oprindeligt.

Kazarerne var notorisk berygtede for dårlig opførsel, og gik under navnet landpiraterne. Deres kongerige bliver destrueret af Rus, russerne fra Kiev. Hold lige den tanke et øjeblik: det forklarer et og andet om det indædte post-kazariske had til det russiske folk. Skulle det ikke være kendt stof, så finder vi post-kazarerne blandt jødisk Azkenazim, de store bankfamilier, zionisterne og deres ideologer. At der i dag sidder en stak post-kazariske neocons indlejret i den amerikanske regering og arrangerer den ene krig i Mellemøsten og en forsøgt krig mod Syrien, Iran og Rusland er ikke et tilfælde. Dette had er årtusind gammelt, og had på et kollektivt niveau og rendyrket og lejret i oligarkiets genetik og familiemytologi er umådelig ‘die hard’!

Russerne tvinger altså kazarerne til at emigrere ind i Europa. Her producerer de de aristokratiske familier i Ungarn, Polen og Bulgarien. Så i tilfældet med Malcolm III ægteskab med den bulgarske prinsesse, er der derfor tale om et ‘helligt ægteskab’ i den kabbalistiske betydning. Den person, der tager afsted for at hente Agatha i Bulgarien er ingen anden end William Sinclair, forfaderen til Sinclair-slægten (Plantard), den slægt der om nogen hævder at bære den hellige gral, altså det sagnomspundne efterkommerskab til Jesus og Kong David. De bliver initiatorer bla til familierne Bruce, Campbell, Kennedy, Douglas, Montgommery og Spencer (Lady Diana). De er aristokratiet, og aristokratiet er ét stort indavlet, indgiftet, genetisk laboratium. Hver person er som et reagensglas med svingende grad af ‘renhed’. Aristokratiet har haft det privilegium, at de kunne bolle til højre og venstre, men deres ledende figurer, deres familieoverhoveder er altid af en højere genetisk renhed. Dette er den særlige form for aristokratisk eugenik.

De fleste vil spørge sig selv, om der ikke er en hel del tilfældighed over den måde, aristokratiet avler på. Intet kan være mere forkert, for det er dybt organiseret og arrangeret. I hver fjerde generation sker der en forgrening af familien, hvorefter den bliver genforenet. Kvinden i familien tager derefter det samme navn som sin slægtning fire generationer før som en slags repræsentativ, symbolsk reinkarnation.

Hvis man skal prøve at forklare, hvordan denne fastlåste og uomgængelige praksis er blevet sikret i århundreder og årtusinder, får vi et forståelsesproblem – medmindre vi regner med muligheden af væsener uden krop og dermed uden alder overser og kontrollerer aristokratiet, både dem med og uden adelstitler. Her bliver det en anelse David Icke’sk, måske, men der er næppe anden forklaring mulig. David Livingstone udtaler direkte adspurgt: Jeg ser ingen anden mulighed, end at Lucifer styrer det. Han definerer ikke Lucifer som en person men som en klasse af væsener uden sjæl, der har været her før menneskene og som parasiterer på menneskeheden, som er afhængige af menneskeheden. Hele kulten om den døende gud handler ene og alene om relationen til Lucifer og om metoderne til at give krop til dette væsen uden krop.

Merovingeren og succuben

Kabbalisterne i Hollywood synes ikke at være i tvivl, og den ene blockbuster efter den anden sovser rundt om emnet. Dette kunne være afsættet til en hel serie blogs blot med emnet Hollywood-Kabbalisme, men blot en enkel stikprøve, Matrix-trilogien, er næsten overtydelig. Menneskene lever i en illusionsverden styret af en ikke-kropslig intelligens og dens acolytter, agenterne. Og hvem møder udbryderen Neo bag skærmen? Merovingeren, der styrer tidslåsen og kan få kvinder til at få orgasme blot ved tankens kraft. Altså en incubus/succubus af Charlemagnes blodslinje. Hollywood-universet for tiden er overbefolket med kabbalistiske udkog af antikke mytologier og dæmoniske væsener. I det omfang, de ikke pralende udstiller deres egen perverterede masterplan, mens de dør af grin over, at publikum labber det i sig, så dyrker de ritualet med den androgyne døende gud, den homo-trans-biseksuelle forførelse, ritualmordet og Moloks offergave gentaget-gentaget. De fucker konstant med vores hjerner og vores efterhånden totalt gennemhullede moral. Det siges, at Hollywood ejes af jøder. Det er klart nok, men hvad der er mere vigtigt at konstatere er, at Hollywood køres af kabbalister, jøder, kryptojøder eller ej. Det var det, der gjorde Walt Disney til hadet af hele Hollywood. Han vidste, hvad de havde gang i, og Hollywood er hårdnakket berygtet for sit seksuelle misbrug af mænd, kvinder og børn. Der findes ikke én eneste skuespiller, der har været inden om illusionsfabrikken, der ikke på et tidspunkt har ‘fået tilbudet’. Mange har ikke kunnet sige nej, for så var deres karriere slut.

En åben hemmelighed

I Genesis står der, at mennesket, så snart det var skabt, blev smidt ud af Paradis, men at Djævelen beder om udsættelse. Så Gud overlader til Djævelen at teste menneskene og bevise, at de er værdiløse. Det giver til gengæld menneskene lejligheden til at bevise det modsatte. Uanset hvad sofistikerede filosofiske betragtninger må fremkomme med, er mennesket udstyret med fri vilje til at vælge at agere livsfremmende eller livsødelæggende, hvad der som regel går under betegnelsen godt eller ondt. Det er meningen, at vi skal foretage det valg at elske Gud, vi er ikke bare født med det som en automatik. Planeten Jorden er et sted, hvor man kan lære den slags. Hvis der ikke var en mulighed for at vælge det modsatte, og hvis der ikke var en udfordring, var valget værdiløst og slet og ret umuligt.

Lucifers/Djævelens udfordring til menneskeheden lige nu er, om vi lader os forføre til at skabe vores eget planetare fængsel i form af et globalt tyranni. Hvis vi vælger det, har vi fortjent det, og de vil være den ultimative ydmygelse af menneskene, at de gjorde det mod dem selv og godtog/vedtog uretfærdighed ved lov, mens de klappede i deres små hænder.

Den Palladiske Rite

Navnet på denne orden stammer fra Pallas Athene. Det er den orden, som Gioseppe Mazzini og Albert Pike tilhørte. Her udnævnes fire mænd som Vestens ledere: Mazzini og Pike selv + Lord Palmerston og Otto von Bismarck. Det blev afsløret af den canadiske forfatter til bogen Pawns in the Game, William Guy Carr, hvor han beskriver det sataniske kapitalistisk-kommunistiske plot til at at underlægge sig hele Verden. Han advarede i 30’erne om 2. Vedenskrig. Albert Pike havde 50 år forinden i sit brev til Mazzini beskrevet de tre verdenskrige, og det er den samme plot som hos Carr. Lord Palmerston skabte Oxfordbevægelsen med det formål at eksporterer den Skotske Rite af frimureri til Mellemøsten – og nej, de hed ikke Ørkenens Sønner. Med i klubben var Edward Bulwer-Lytton, lederen af de engelske Rosenkreutzere. Jamal ad-Din al-Afghani, en notorisk bedrager, grundlagde den salafistiske bevægelse, men han var samtidig stormester for den egyptiske frimurerloge. Salafi-bevægelsen blev senere til Det Muslimske Broderskab. Det frimurerstyrede Storbritanien havde lagt et æg til udrugning i Mellemøsten, så området kunne styres af de hovedløse høns, der kom ud af ægget. Osama bin Laden var som bekendt salafist, ligesom sin saudiarabiske familie, der var håndlangere for House of Saud, wahabierne – som vi aldrig bør glemme, er en gammel jødisk slægt.

Salafisten al-Afghani

Frimurernes verden er labyrintisk, og man kan nemt fare vild. De britiske rosenkreutserne var en filial af De Gyldne Rosenkreutsere, der igen var en filial af De Asiatiske Brødre. I de okkulte kredse hævdes følgende: da tempelridderne var i det Hellige Land, kom de i kontakt med Sabianerne / Ismaelierne (nuværende leder: Aga Khan), hvis sekt er et amalgat mellem kabbalisme og Islam (og assassinernes filosofi). Herfra skulle tempelridderne have fået deres kabbalistiske doktriner. De sagdes at tilbede en hornet guddom fra Mellemøsten ved navn Baphomet (Baal). Den første person, de besøger, da de vender tilbage fra korstoget er David af Skotland, søn af føromtalte Malcolm III og etablerer sig i Rosslyn Chapel. Den eneste familie i Mellemøsten, de gifter sig ind i, er en aristokratisk familie fra Armenien. Altså den forsvundne stamme fra Edom, nu bosiddende i Armenien, Mithraismens fødested. Dette producerede en indflydelsesrig slægt ved navn Huset Lusignan, der regerede over Armenien, Cypern og Kongeriget Jerusalem. De bliver ét med hospitalitterne, et andet navn for tempelridderne eller malteserridderne.

The War of the Roses er genforeningen af slægterne i form af en serie af dynastiske krige fra 1400-tallet til 1600-tallet, deriblandt hvad der kaldes 100-årskrigen. Det hvide rose af York og den røde rose af Lancaster består af fem blade og er altså et pentagram, et kabbalistisk symbol. I Salomons Højsang hedder det Sarons Rose, Dalens Lilje, og begge er symboler på den jødiske tro. Der er altså underliggende kabbalistisk jødedom blandet ind i slægtsfejderne op til Tudor-dynastiet.

Dronning Elisabeth var en særdeles okkult dronning. Hendes rådgiver var kabbalisten, alkymisten og mesterspionen John Dee, den oprindelige Agent 007, som han underskrev sig med. John Dee var Godfather for den rosenkreutziske bevægelse. Elisabeth havde ingen arving, hvorved den skotske linje Stuart kommer til magten. Pointen i det bliver altid nævnt i den okkulte undergrund. Hovedhjørnesten i denne bevægelse er det alkymistiske bryllup, altså det føromtalte hellige / luciferiske ægteskab. Helt konkret er det brylluppet mellem Frederick af Palatin og James I’s datter, Elisabeth. Det er genforeningen af to familier, der havde været adskilt i 400 år. Et lignende arrangeret blodbryllup var ægteskabet mellem Diana Spencer og Prins Charles. Det blodige foregik i mere end én forstand som en blodig forenelse af to okkulte slægter og en afsluttende rituel blodsudgydelse i en tunnel i Paris.

Note: I antikkens Diana-kult hengav mænd sig til ‘deling’ af deres egne døtre i orgiastiske seancer i templet for Diana.

Et rituelt mordsted

Skulle nogen være i tvivl om, at Diana blev myrdet med prins Charles’ medviden, så bør man læse journalisten Jon Kings bog Unlawful Killing. Sagen er måske den største stinker for det britiske kongehus i nyere tid. At Charles så hang ud på det tætteste med pædofilisteren og morderen Jimmi Saville gør ikke sagen bedre, men viser blot hvilket stof, disse royale monstre er gjort af. På det seneste viser Jeffrey Epstein-sagen igen-igen en sammenhæng mellem menneskeofring, perversion, storpolitik, efterretningsvæsen.

Frederick af Palatin bliver valgt til konge af Böhmen, Europas kabbalistiske centrum (Bohemian Grove opkaldt derfra).

Noter om rød:

• I Böhmen modtog jøderne deres første flag, som er rødt med en gylden davidsstjerne.
• Rothschild-dynastiets skjold er rødt.
• Edom er rød.
• Den kommunistiske fane er rød – kommunismen blev skabt af zionister i England og USA
  Læs: Den Russiske Revolution
• Rødt er de floder af menneskeblod, som er udgydt til ære for den døende gud.
• Rød er rosen på korset.
• Overhovedet for Kronen, the Lord Chancellor fra The City of London bærer en rød kåbe, når det årlige ritual med det, vi tror er Kronen, den engelske dronning, finder sted. Hun bærer en blå kjole, og hendes mand bærer det blå ordensbånd.

Her starter 30-årskrigen erklæret af katolikkerne – under spindoktor-indflydelse af venetianerne, der støttede protestanterne netop for at starte denne voldsomme krig, som aflivede halvdelen af Europas befolkning. Den rosenkreutziske bevægelse bliver en total fiasko, og medlemmerne flygter til England, hvor de siver ind i frimureriet. De etabler til via en række afsatte konger ved navn James og Charles en arvefølge udgående fra Frederick og Elisabeth’s barnebarn af det hellige kabbalistiske ægteskab: George I. Alle efterfølgende konger og dronninger udgår fra ham, det hannoveranske dynasti. Det hele er yderst organiseret, og alle deres ledende medlemmer er medlemmer af den infamøse Order of the Garder. Denne orden går tilbage til et tidspunkt, hvor tempelridderne blev tvunget til at gå under jorden i England.

Sabbatæeren, der kaldte sig selv for Messias – og stak halen mellem benene.

Huset Rothschild er lidt af et mysterium. En velunderbygget teori gå på, at de er efterkommere af Sabbatei Zevi, manden der udråbte sig selv som Messias i 1666 – en temmelig bevidst datering. Den moderne udgave af Kabbalah begynder med Isaac ben Solomon Luria Ashkenazi (1534-72) kaldet Ny Kabbalah. Sabbatei Zevi (1626-76) er en af manifestationerne af denne revival. Annoncen bragte de jødiske samfund i både Europa og Mellemøsten i ekstase: Messias var ankommet! Vi tror fejlagtigt, at vi i mobiltelefonens tidsalder er kommunikations-overlegne, men budskabet blev spredt med lynets hast i 1600-tallet. Gassen gik dog af ballonen, da Zevi fik et ultimatum fra den osmanniske sultan om at vælge Islam eller døden – og han valgte Islam.

Historien om de røde jøder og de forsvundne stammer er en konsistent historie blandt jøder. De var rødhårede og levede i Centralasien og var efterkommere fra Edom. De troede også, at det var fra de forsvundne stammer, at Messias skulle komme. Sabbatei Zevi’s efterfølger er Jacob Frank, og han elaborerer en del om betydningen af Edom og frankerne. Ifølge Rabbi Antelman var Rothschild’erne frankere og efterkommere af edomitterne. Så der er altså modstridende oplysninger om det finans-imperium, der efter sigende ejer Verden (en mild overdrivelse).

De bavariske Illuminati var efter sigende opløst. Men Jacob Franks efterfølger Moses Dobruschka (kryptiseret som Schönfeld) danner en organisation kaldet De Asiatiske Brødre, som før nævnt. Ifølge Albert Pike, blev disse brødre efterfølgerne til de opløste Illuminati. Det Asiatiske er en reference til de asiater, Ismailierne, som tempelridderne efter sigende fik deres doktriner og hemmeligheder fra. Dette broderskab bestod for det meste af syrerne, armeniere og jøder. De blev også kaldt Oprigtighedens Brødre (Brethren of Sincerity).

Manden der startede den Amerikanske Borgerkrig og lagde billet ind på tre verdenskrige.
Det var nok ikke ham men en jesuittisk agent ved navn Leo Taxil, hvilket det ikke bliver bedre af.

For at runde af, så var den Palladiske Rite et tiltag for at forene og koordinere forskellige grene af frimureriet – hvad vi i dag ville kalde for The Deep State. Det vil sige alt fra den Skotske til den Egyptiske Rite. Spørg blot om, hvorvidt Deep State Politics i dag udviser en vis form for besathed med voldelig, manipulatorisk indgriben i Mellemøsten? Er vi i tvivl om svaret? En del af svaret er, at det har den dybe stat været i umindelige tider.

Så hvordan skaber The Global Deep State, de sabbatæiske kabbalister, en Tredje Verdenskrig som Albert Pike beskriver i De Palladiske Riter? Ved at militarisere grupper i Mellemøsten og ved at skabe separatistisk del-og-hersk-splid mellem muslimer. Bulwer-Lytton (1803-73) og hans slæng havde det udtalte formål at skabe netop dette. Heraf udspringer islamisk fundamentalisme aka perverteringen af Islam.

Og heraf udspringer terrorisme i vor tid.

Terrorismens rødder

Tempelridderne møder altså altså nogle i Mellemøsten, som de refererer til som Østens Mystikere, eller Johannitterne, Mandæerne. De seneste har for nylig været omtalt i forbindelse med terror mod dem i Irak. Ordet Johannitter henviser til, at de accepterer Johannes Døberen som profeten og ikke Jesus.

I det 12. århundrede dukkede Kabbalah op efter at have været inaktiv siden det 1. århundrede. Det tilskrives Mandæerne i Irak, der havde bevaret disse ideer gennem århundrederne. De er næsten identiske med Sabianerne i Iran. De findes også i den sydøstlige del af Tyrkiet, og de har bevaret den hermetiske tradition. Deres tilbedelsesfigur var Tamuz (Thomas, Thomasevangeliet, gnosticisme).

Kabbalah får sin revival samtidig med Skolastikken i Europa. Man kalder det også for den første Renaissance, og den centrerer sig især om kirkefaderen Thomas Aquinus, der genlæser græsk filosofi i forhold kristen teologi. Hvad der gå lidt mere ubemærket hen er, at skolastikerne var under indflydelse af de muslimske lærere, Avicenna og Averoes og imiterer disses samlæsning af græsk filosofi i forhold til Islam. Det var Sabianerne, der var ansvarlige for introduktionen af græsk filosofi til Islam. Det får betydning for Sufismen, Islams mystiske gren og vigtigere: Ismailierne. Ud af Ismailierne kom Assassinerne.

Assasineringen af en persisk vizir

Det er ubestrideligt, at tempelridderne havde kontakt med Assassinerne. Vor tids terrorister kan uden at blinke hævde, at de er en opdatering af Assassinerne, de er vor tids Assassinere. De blev ledet af en skikkelse ved navn Hassan-i Sabbah. Deres navn kommer fra den metodiske brug af hashish, og på semittisk hed de Hashishim. Stoffet blev brugt til hjernevask og mind-controll. Marco Polo beskriver, at de blev dopet med hashish og skabte et slag kunstigt paradis for dem. I rusen nød de alle tænkelige forlystelser, kvinder, vin, mad, osv. Når de faldt i søvn og vågnede igen, fik de at vide, at hvis de adlød og døde for sagen, så ville de komme direkte i paradis igen. Hvis en person med magt og penge ønskede at hyre en Assassiner, var de til salg. Metoderne til rekruttering var en mellemting mellem frimureri og den måde, der hyres lejesoldater til ISIS og lignende terrorgrupper i dag. I de lavere niveauer af indvielse var alting blot ren Islam. Når rekrutterne bevægede sig op igennem niveauerne, forandrede reglerne sig, og de blev fortalt, at det andet var for almindelige mennesker. Til sidst ville han fuldstændig fornægte Islam og acceptere okkulte doktriner som den ægte lære.

Når man går tilbage i tiden, involverer kulten om den døende gud altid beruselse, musik og sex. Altså sex, drugs and rock’n’roll. I de Eleusiske Mysterier indtog man rug, hvor der voksede en bestemt berusende svamp på.

Tempelkirken i London

Tempelridderne fandt muligvis ingen guldskat ved tempelbjerget. Men de fandt tekster. Sefer ha-Bahir regnes for at være selve bogen, der repræsenterer Kabbalahs opståen. Den siges at være nået frem til Palæstina via Tyskland i fragmenter på den tidspunkt, og derfor var Kabbalah ude af banen eller i hvert fald under jorden i næsten 1200 år. Herefter opstår Zohar, det mest kendte Kabbalist-skrift.

I slut 1700-tal – start 1800-tal overtager den johannittiske / sabianske / mandæiske / sabbatæiske ide frimureriet, alså den filosofi og praksis, som tempelridderne bragte med sig. Illuminati-logerne bliver opløst, men ifølge Albert Pike overtager de Asiatiske Brødre deres rolle. Vi hørte om, hvordan Zabbatei Zevi i 1600-tallet hævdede, at han var Messias, men konverterede til Islam, da han kom i fare for at miste hovedet. Han tog blot et islamisk kostume på, og han bevarede et følge omkring sig af kabbalistiske jøder forklædt som muslimer, der gik / går under navnet Dönmeh. De Unge Tyrker, der væltede det Ottomanske Imperium og dernæst var instrumentale i det armenske folkemord, var alle Dönmeh. Atatürk hævdes at være en af dem. Den europæiske gren havde hovedsæde i Polen, og deres leder var Jacob Frank, der betragtede sig som Zevis inkarnation, ligesom Zevi betragtede sig som Lurias inkarnation. Franks elever skin-konverterede til kristendom og fandt vej ind i det østrigske aristokrati. Kryptisering er det jødiske kamæleon-trick. Kejserinden Marie Therese var forbundet med dem. Franks nevø skaber de Asiatiske Brødre. Rothschild’erne (ifølge Antelman) var sabbatæere, følgere af Zevi. I Spanien kryptiserede de sig med kristendom og kendes som meranos.

Man fornemmer et vist tyrkisk islæt ved Jacob Frank.
Navnet for fænomenet var Dönmeh.
Kunsten bestod i forklædning = kryptisering.

Hykleriet

Det er hævdet, at illuminater foretrækker at spille rollen som politikere. Det spiller langt snarere rollen som pseudo-religiøse ledere. De kan kendes på en bestemt fælles opfattelse af mennesket – fra Platon over Jamal Afghani til Leo Strauss. Ifølge dem er mennesket svagt, det kan ikke acceptere sandheden – der er ingen sandhed – så de har brug for myter, for fantomer i himlen, et liv efter døden, osv. Man kan ikke bare fortælle folk, hvordan virkeligheden er, man er nødt til at bruge religion til manipulere dem. De bruger derfor alle trossystemer, ideologier og religioner, buddhisme, kristendom, kommunisme, demokrati, you name it. De poserer gerne som performere indenfor alle genrer. De byder sig mere end villigt til som præsteskab.

Folk har generelt en bestemt død vinkel, når det gælder den slags typer. De undervurderer truslen fra hyklere. Hvis man læser i Det Nye Testamente, advares der mod hyklerne. Det samme i Koranen. Da en ærke-hykler som George Bush stillede sig op og sagde, at han var kristen, hoppede alle de kristne på den og troede på alt, han sagde. Det samme med resten af hans neocon-kumpaner. De fleste af dem var zionister, men for at få accept fra de kristne, tog de et kostume på. Verden vil bedrages. I den muslimske verden er der masser af eksempler. Folk opdager ikke forførelse via religion, for religion lærer os at tro på og stole på. Religion er afvæbnende. I en en ideel verden af godhed, ville tro på og stolen på være en god ting. I den verden, vi lever i, er det livsfarligt.

I sand religion står hvert menneske kun til ansvar overfor Gud. Religion er en sag mellem det enkelte menneske og Gud, Universets skaber og opretholder, den Ultimative Realitet erkendt via vort eget Højere Selv. Det handler om samvittighed, ansvar, et højere formål med vores eksistens og en klar fornemmelse af, hvordan vi tjener dette formål. Det modsatte er illuminaternes doktrin om, at der intet formål er, at sandhed ikke findes, at der ingen højere orden findes, at det hele handler om den stærkes overlevelse og ret til at tage røven på alle andre. Alt, man slipper af sted med, har ret. Hvis det er lodret løgn, så er lodret løgn det samme som sandhed. Løgnen bliver ædel (the noble lie).

Hele tanken om et præsteskab er reelt set en kæmpemæssig hån mod religion. Egentlig religion afgik ved døden, da præsteskabet ankom. Tilbage er et redskab for kontrol med sindet. Det er nemt at kalde sig kristen, muslim, whatever. Men det er hundesvært at sige med fuld overbevisning, at man kun respekterer og ærer Gud og Gud alene – eller formuleret uden brug af begrebet Gud: Jeg står kun til regnskab overfor de universelle og naturlige love og afstår fra at gøre skade på noget væsen. Al jura, al regering, al stat, alt tyranni, alt slaveri kommer ind ad døren, når mennesker glemmer eller ikke længere tør stå ved, at de kun behøver ét: at stå til regnskab overfor Universet / Gud. I det øjeblik af tvivl og svaghed ankommer parasitten og lægger sig imellem dig og Skabelsen, hvorved samvittighed er afskaffet.

I princippet er det muligt at have retfærdige ledere. Det synes for tiden mere principielt og hypotetisk end egentlig muligt. Men folk glemmer, at lederskab konstant skal fastholdes i dets forhold til sandhed og retfærdighed. Herved bliver religion, politik, filosofi, ideologi, videnskab … en forklædning ovenpå ondskab. Folk glemmer at se ordentlig efter og at stille deres ledere til regnskab. Det accepterer lederskab, der blot påstår at ville dem det godt. Det er barnets næsten uendelige tillid til den voksne. Det er svært ikke at bemærke, hvordan barne-begrebet går igen i det religiøse lingo: Guds børn, at blive som børn igen, Israels børn, … Der er et touch af pædofili over den måde, ordet klinger.

De nye muslimske illuminati

Bagmanden for Jihad-bevægelsen i Afghanistan hed Abdullah Hassan. Han var givetvis CIA-agent. Det samme med Mullah Omar, den blinde sheik. Al-Zawahiri (al-Qaeda) var med garanti britisk efterretningsagent. USA’s involvering i Afghanistan var den største CIA-operation i historien, og de fleste nogenlunde velorienterede kender i dag historien om, hvordan CIA finansierede Mujaheddin for at smide russerne ud. Den første organisation, der blev sponsoreret blev ledt af Hegmajar, der dannede et parti. Det var et udspring af Det Muslimske Broderskab.

Den pseudomuslimske frimurer, al-Banna

Broderskabet blev finansieret af Saudiarabien. De to nøglespillere er salafist-bevægelsen og wahabierne, men de er nærmest ét fedt. Den ene linie kommer fra mandæerne, sabianerne, ismailierne, assassinerne, der henover Jacob Frank bliver til de Asiatiske Brødre, efterkommerne af illuminaterne, der bliver til Det Muslimske Broderskab via egyptisk frimureri skabt af Cagliostro og de engelske rosenkreutzere, der kom ud af de gyldne rosenkreutzere – igen knyttet til De Asiatiske Brødre.

Da Napoleon var i Egypten, kontaktede frimurere i hans hær, hvad de mente var de sidste rester af ismailierne i Egypten. Sabianerne havde bevaret, hvad der blev betragtet som den ældste egyptiske okkulte tradition. Det er derfor, de egyptiske symboler med Maat, pyramiden og sfinxen og alt det skrammel hele tiden går igen i frimurersymbolik. Hermetikken blev anset for at være af egyptisk oprindelse, hvilket ikke passer.

En egypter ved navn Marconis de Negre rejser ind i Europa og danner en filial af egyptisk frimureri i Europa. Den står for den sabbatæiske eller frankistiske tradition for sexuel magi. Den modsatte bevægelse gik fra Albert Pike, Lord Palmerston og Edward Bulwer-Lytton og skulle sprede den Skotske Rite i Mellemøsten vha den primære agent Jamal Afghani. Afghani hævdede ved navnet at være afghaner, men han var iraner, altså Shia, altså kunne han ikke lede en loge i et Sunni-samfund.

Vi mangler kun krystalkuglen

I Europa sker den Okkulte Revival fra den okkulte undergrund. Vi ser Golden Dawn, spiritistbevægelsen og teosofien omkr Helena Blavatsky. Hendes to bøger Isis Unveiled og The Voice of the Silence regnes som frimurernes bibel, og hun selv regnes som gudmor for Newage-bevægelsen. Hun tager den ariske myte og smelter den sammen med okkulte legender. Arierne kom ifølge hende fra Atlantis. De overlevede og slog sig ned i Gobiørkenen og i Himalaya, hvor det Store Hvide Broderskab fandtes. Hvis man læser Gurdjieff er det stort set det samme setup. Hendes ideer har også rig grobund i kredsen omkring Hitler. Den politisk-ideologiske gruppe, der var tættest affilierede med Det Muslimske Broderskab var nazisterne og i dag ny-nazisterne.

Blavatsky fik tilsyneladende sine doktriner fra ismailien/gnostikeren, Jamal Afghani. De rejser sammen til Indien, hvor Afghani til lejligheden poserer som prædikant for Bahai-bevægelsen. Han besøger også Aga Khan. Sammen med Karl Reuss og andre vender de tilbage og danner The Hermetic Brotherhood of Light, et sidestykke til Afghani’s Hermetic Brotherhood of Luxor. Herefter Golden Dawn og Aleister Crowley og OTO, Ordo Templi Orientis. Og ud af OTO kommer den okkulte del af nazisterne. I den islamiske verden bliver han faderen til salafi-bevægelsen. På overfladen var den en revival af orthodox Islam, men i realiteten var den blot en ny måde at underminere Islam på. Virusprogrammet eller vaccinen, der selv indeholdt virus’en.

Det Muslimske Broderskab

Afghani var lærer for Mohammed Abdu, en britisk agent, der bliver leder af al-Ashar-universitetet. Han bliver lærer for Rashid Ridda, der knytter bevægelsen til Saudiarabien. Ridda bliver lærer for Hassan al-Banda, der er den formelle stifter af Det Muslimske Broderskab.

John Loftis, der grundlæggende var nazijæger, fik adgang til visse CIA-dokumenter, der viste, at Abanda blev rekrutteret af Hitler til at danne en udløber af britisk efterretningsvæsen (!), hence: Muslim Brotherhood. Det virker, som om det stikker i øst og vest, men underneden er det en-og-samme bevægelse. Da nazisterne taber krigen, kommer CIA straks ind og overtager kontrollen med Broderskabet. De fleste ledende nazi-officierer og videnskabsmænd bliver dernæst hyret af CIA. Operation Paperclip hyrer dem bla til NASA. Odessa-netværket hjælper ligeledes en del med at undslippe. En del slipper afsted til Sydamerika, andre til Egypten, hvor de bliver hyret til at træne Broderskabet. En anden gruppe ender i Italien, hvor de er med til at organisere Gladio-netværket til at bekæmpe kommunisterne. Det CIA-monster spreder stadig gift i Centralasien og Mellemøsten. Samtidig skabes De Røde Brigader – kontrolleret opposition, der skal to parter til terror – der har rødder tilbage til anarkisten Bakunin.

Hovedmændene i post-WW2-nazi-netværket var Otto Skorzeny, Hitlers bodyguard, og Reinhard Gehlen. I Egypten vendte Gamal Nasser sig på et tidspunkt imod USA, og CIA forsøgte dernæst at bruge Det Muslimske Broderskab til at myrde ham. Det mislykkedes for dem, Nasser indkredsede dem, og en del af dem blev henrettet, bla Sayyid Qutb. Han bliver nærmere beskrevet i videoserien Power of Nightmare af Adam Kurt. Daværende CIA-agent Miles Copeland beskriver Det Muslimske Broderskab som et redskab, der kunne bruges med fordel af både det britiske, det amerikanske, det franske, det tyske og det russiske efterretningsvæsen. CIA hjælper nogle af de indkredsede brødre med at flygte til Saudiarabien, hvor de fik status som ‘religiøse’ lærere. En af dem var Muhammad Qutb, bror til Sayyid, der senere rekrutterer Osama bin Laden.

Da CIA castede ham, kiggede de på billeder af al-Afghani

Ottomanerne

Et faktum som europæiske middelalderstudier ikke er særlig obs på, er at Middelalderen er domineret af Det Ottomanske Rige. Da briterne ekspandere imperialistisk indførte de den infamøse del-og-hersk-taktik. Det er hemmeligheden bag en lillebitte ø i udkanten af Europa’s evne til at underlægge sig store dele af Verden. Deres teknik var bedrag, rule by deception. De måtte finde en metode til at underminere Det Ottomanske Imperium, og denne metode måtte nødvendigvis indeholde elementet af muslim mod muslim.

Metoden beskrives i bogen The Memoires of Mr. Hempher, The British Spy to the Middle East. Han beskriver, hvordan han blev udsendt at briterne for at underminere ottomanerne. Han rejser området tyndt til at han finder en mand, der er korrupt nok til at kunne samarbejde med ham, og som hedder Muhammed Abdul Wahab. De tester ham ved at få ham til at begå handlinger, der regnes for grove synder i Islam, og det lykkes dem. Kompromittering regnes for en sikker måde at skaffe sig lydighed hos ledere på. De tager ham med til Saudiarabien og partner ham op med en mand ved navn Ibn Saud fra House of Saud. Saud skulle være den politiske leder, og Wahab skulle være kilden til ideologien. Den egentlige kilde var dog briterne.

Ørkenrøveren ibn-Saud på sine gamle dage

Så hvordan får man én muslim til at hade og bekæmpe en anden? Det er strengt forbudt indenfor Islam. Den eneste måde er at få den éne muslim til at erklære den anden for at være ikke-muslim. Wahab kunne herefter sige, at Jihad var påbudt overfor dem, han udråbte til vantro. Han finder et meget tyndt påskud ved at henvise til det vantro i at bede til helgener. Nogle muslimer ville udtrykke sig sådan: Gå i forbøn til Allah for mig. Wahab harcelerede over, at dette var en idoliserings-akt, altså en form for afgudsdyrkelse. Det er selvfølgelig ikke tilladt at bruge billeder i Islam, derfor al den overdådige dokorationskunst, arabeskerne, geometrierne, de slyngende mønstre. Men det var der på ingen måde tale om her. Det lykkedes alligevel denne bedrager, denne spindoktor at indpiske den doktrin, at en anmodning om forbøn var at gøre en anden person til Gud, der var trosfornægtelse, apostasis.

Wahab, købt og korrumperet af englænderne

Han hævder simpelthen, at hele Islam mellem den tidligste form og ham selv var faldet ud af Islam – hvilket fortæller viser det megalomane i hans udsagn. Han påkalder sit følge at fordømme og bekæmpe Islam. Wahab er en religiøs provokatør og ufredsmager, der selvbestaltet – eller rettere: bestaltet ene og alene af sine britiske, imperialistiske opdragsgivere – erklærer Jihad mod hele Islam. Han starter en terrorbølge, hans håndlangere besætter hellige steder, ødelægger helligdomme, relikvier, udfører massakrer, slavegør kvinder og børn, og andet charmerende. Så hvis vesterlændinge i dag har indtrykket af Islam som undertrykkende og fanatisk, så er de på grund af en endnu ikke uddød bevægelse for at korrumpere og pervertere Islam startet af briterne og Wahab.

Ottomanerne får ret hurtigt nok af manden og hans bestialske fanatikere og går ind og smadrer bevægelsen. Den overlever dog i et ganske lille område i Saudiarabien. Næste skridt til undermineringen af ottomanerne kommer med de Unge Tyrkere og næste igen med dannelsen af staten Israel. Hovedformålet med Israel er ikke for jødernes skyld men for briternes. Jødestaten var det giftige spyd, der skulle plantes, så stregerne kunne tegnes i ørkensandet og deling-og-beherskelse finde sted. Der var to special-agenter i sving, den ene efter den anden. Den første var Lawrence of Arabia, der arbejdede med Feisal, sheriffen af Mekka, den anden var Philby, der arbejdede med bin Saud. Men Imperiet var allerede blevet omstyrtet af De Unge Tyrkere, jødiske Dönmeh. Men Feisal får at vide, at hvis han hjælper briterne med at bekæmpe tyrkerne, så vil han blive konge i hele Arabien – altså ikke blot Saudi-Arabien men grundlæggende hele Mellemøsten. Hvad de dog ikke fortæller ham er, at de har underskrevet Sykes-Picot-aftalen i 1916 om at opdele Mellemøsten mellem englænderne og franskmændene. Altså franskmændene får Libanon, briterne får Palæstina og Irak, osv.

Olie og dollar

Så Feisal kæmper sammen med Lawrence of Arabia som beskrevet i filmen af samme navn, og de indtager Damaskus, hvorefter Feisal erklærer sig konge af Arabien. Men briterne prikker ham på skulderen og fortæller ham, at de har en anden aftale, som de lige ‘glemte’ at fortælle ham om, så han indlemmer kun Jordan, hvor hans familie stammer fra. Briterne og Lord Rothschild har som bekendt allerede indgået en anden aftale kaldet Balfour-deklarationen, hvor det er aftalt, at Rothschild og den zionistiske bevægelse skal overtage Palæstina. I stedet for Feisal bliver det ibn Saud og hans jødiske slægt, der overtager kontrollen over Saudiarabien. Hans forfader, den oprindelige ibn Saud, var manden, der assisterede Wahab i at danne sin anti-islamiske islamisme. Et år senere overgiver ibn Saud rettigheder til olieboring til Rockefeller og hans Standard Oil.

Lawrence som Peter 00’Toole – being a tool.
Man forstår, hvorfor Peter blev valgt til rollen, han ligner faktisk manden.

William Engdahls bog The Century of War beskriver meget nøje den vigtigste periode i den saudisk-amerikanske relation fra 1973. Engdahl påviser, at oliekrisen i 70’erne var orkestreret af Henry Kissinger. Alle penge, som Saudiarabien ville modtage for olie, ville blive deponeret i Chase Manhattan Bank i Wall Street under Rockefeller Holding. Olieprisen blev fastlagt på et Bilderberger-møde og blev 4-doblet! Og Saudiarabien bliver stinkende rige natten over. Kissinger havde den ondskabsfulde plan, at der var en række lande, der var ‘overudviklede’, og som (amerikanerne/olieindustrien) havde brug for at blive sendt tilbage til middelalderen.

Kissingers plan hedder Petro Dollar Recycling, og danner baggrund for noget lignende, som John Perkins senere beskiver som Financial Hitman’ship. Saudierne tjener alle de penge, som de placerer i Chase Manhattan, men tredjeverdens-landene bløder, fordi de ikke har råd til at købe al den hundedyre olie. De er derfor nødt til at låne dem samme sted. De bliver altså både dybt forgældede og dybt forarmede på én gang. Korruption og despotisme har kronede dage i disse lande i disse år. Petro-slaveriet, Petra, Edom …

Mr. Dark Kabal himself

Efter Watergate er CIA’s hænder og finansiering temmelig stramt bundet. Så de laver en lokumsaftale med Saudiarabien om, at de finansierer dem. Det første saudierne finansierer er Kontra’erne i Mellemamerika, så der har vi begyndelsen på Iran-Kontra-affæren. Robert Dreufuss beskriver i sin bog Hostage to Khomeini den tætte alliance mellem frimurerne og deres kreation, Det Muslimske Broderskab, der var med til at installere Ayatollah Khomeini, den britiske agent. Ligesom Shahen før ham. Den ene agent overtager den anden, modsætningerne ligger kun på overfladen – det kaldes hegeliansk dialektik. Khomeini kalder USA for den store satan, osv. altsammen spil for galleriet. Det er på det tidspunkt, hvor USA søger efter en måde at ødelægge Sovjetunionen på, tiden for Brzezinsky’s ærkekrise og store skakspil. Der er her, hvor skiftet sker fra brugen af fascistiske terrorgrupper til islamiske ditto. Operation Gladio fase 1 går over til Gladio fase 2.

Det er meningen, at Saudiarabien skal finansiere disse terrorceller ad diverse bagdøre. Finanskilderne er olie og drugs. Finansinstitutionen for pengevaskerierne hedder BCCI. William Casey kalder dem Bank of Crooks and Criminals. Alle slags gangstere bruger den fra gangsterne i Chicago over kokain-baronerne i Colombia til de tyriske heroinpushere – og über-gangster-institutionerne CIA og NATO. Iran-Kontra-pengene bliver kanaliseret til Mujaheddin i Afghanistan. Kontraerne køber våben for kokain, der bliver landet i Mena, Arkansas under opsyn af Bill Clinton i samarbejde med tidligere CIA-direktør, George H. W. Bush, to gangsterledere, der begge havde været / var indsat som præsidenter. En hoved-handler var Barry Seal, der var blevet rekrutteret i samme uge fra samme lejr som Lee Harvey Oswald – you can’t make this up! Kokainen bliver fordelt til ghettoerne især i L.A. og her starter crack-epidemien. Praksis med drugpenge som finansiering af ‘sorte’ off-budget operationer går helt tilbage til Lord Palmerston, for han var premierminister i England under Opiumskrigene.

* fodnote:
Palmersons affiliate var bla Benjamin Disraeli – læs navnet! Disraeli blev Englands udenrigsminister. England udførte altså dengang Israelsk udenrigspolitik allerede før Israels dannelse, ligesom USA nu villigt udfører Israels udenrigspolitik og systematisk tilsidesætter samtlige amerikanske borgeres krav, rettigheder og behov!

Den kinesiske Kejser adresserer englændernes dobbeltmoral i sit brev til Dronning Victoria. Men hvad kejseren måske ikke havde forstået var, at opiumskrigene var kinesernes møde med en dyster, okkult agenda, en dødskult, der ofrede mennesker samtidig med, at de tjente penge.

Under opiumskrigen startede England sin lange og fine tradition med at monopolisere verdens drughandel samtidig med at nationernes befolkning blev forgiftet. Centrum for drughandel var stadig i Østen, bla Hong Kong. Triaderne sad på handelen og briterne havde koordineret sig med dem, et af hovedformålene med Hong Kong. Senere forskyder drugcentrum sig til Vietnam-Laos-Cambodia kaldet Den Gyldne Trekant og senere til Afghanistan. Vi behøver blot at betragte det boom af opiumsproduktion, der fandt sted efter USA-Englands (NATO’s) besættelse. Karzai’s bror var en af landets førende drughandlere, og han selv havde en stilling i det syndikat, der fik koncessionen på at bygge en olieledning gennem landet. Fuldendt korruption!

NATO og amerikanerne sørgede for, at ingen kom og stjal deres hovedindtægt

På et tidspunkt mente amerikanerne, at de havde brug for flere tropper i landet. Så de begyndte at rekruttere muslimer fra hele verden. De henvendte sig til Saudiarabien og efterspurgte en leder. Så de fandt bin Laden i den næstmest magtfulde familie i landet, tæt forbundet med House of Saud. Bin Laden tilbragte tid i USA på træningsvisit under navnet Tim Osman. Rekrutteringen foregik i moskeer i den vestlige verden, hvor man viste jihad-film o. lign. der lovpriste kampen mod de onde vantro sovjet-russere. Og som et ægte tveægget sværd blev de fanatiske tåber også brugt til at skræmme livet af Vestens befolkning. Så kom CIA-Mossad-operationerne 9/11, London 7/7 Undergrunden og Madrid-bombningerne og The War on Terror, det absurde udtryk opfundet af just de typer, der udøvede systematiske terror.

End-Game Terror

I 1996 kom der et dokument kaldet Clean Break skrevet på bestilling af Benjamin Netanyahu assisteret af Richard Pearl, blandt venner kaldet Prince of Darkness. Det siger det samme som general Wesley Clark fik at vide af Donald Rumsfeld: at Irak på ingen måde var slutningen men blot begyndelsen, og invasion og ødelæggelse af seks andre lande i Mellemøsten allerede var fuldt planlagt: Libyen, Sudan, Libanon, Syrien, Mali, Iran. The Clean Break var altså israelsk udenrigspolitik som bestilt arbejde til USA. Libyen gik som smurt. Sudan ligeså, Mali er stadig i fuld gang, Irak var for længst smadret. Men i 2013 gik det galt for planen, for syrerne havde set det komme, og de zionistiske NeoCon-løgnere begik deres hybris. Både den britiske og amerikanske befolkning gennemskuede svindelnummeret – de snotdumme danskere fattede ikke en hujende hestebønne og bakkede ufortrødent op om amerikanerne, CIA, NATO og israelerne, og selv folkemordet i Gaza medførte ingen moralske tømmermænd.

Resultatet af sabbatæernes folkemord i Gaza

Man kan undre sig over, at det humørsyge Vesten det ene øjeblik bringer diktatorer til magten og det andet øjeblik dæmoniserer dem. Det var tilfældet med Saddam Hussein, Gadaffi, Assad og en stribe ledere. Assad-familien er medlem af Alawi-sekten, en syrisk shia-sekt. De udgør kun 10% af den syriske befolkning men styrer det hele. Det er ganske forståelig, at der i Syrien fandtes en opposition, der ønskede sig demokrati. Hvad de dog ikke tydeligt så komme, før det var for sent, var, at de også blev brikker i et slet spil, hvor farvede revolutioner, altså pseudofolkelige oprør byggende på alle indre spændinger i et land på det snedigste blev manipuleret af udenlandske storspillere i kombination med terrorvåbnet. Hvad de heller ikke gjorde sig helt klart var, at demokrati ikke længere fandtes i Vesten og derfor overhovedet ikke var værd at stræbe efter.

Alawierne har spillet en rolle i den okkulte historie især i det seneste 150 år. De var faktisk USA faste partnere indtil for ganske nylig. Men ifølge Clean Break-strategien skulle Syrien smadres ligesom Libyen for at Yinon-planen, visionen om Greater Israel, kunne realiseres. Den okkulte betydning af de to blå streger i det israelske flag er: fra Nilen til Eufrat. Vi kommer ikke langt ved at forvente nogen form for etik i sådanne hændelser. Det ville svare til at tillægge mafiabosser et moralsæt, der ikke findes. Godtroende og velmenende mennesker projicerer desværre ofte deres godhed over på (u)mennesker, for hvem enhver form for godhed er totalt fremmed. Umenneskenes ondskab er til gengæld så ufatteligt for mennesker, at de som regel nægter at tro det, selv om de får smidt en hel containerfuld af beviser på bordet.

Der sidder en edderkop i hjørnet, en octopus, der har strukket et fintmasket netværk udover den verden, vi kender … eller rettere ikke kender. En stribe såkaldte tænketanke var involveret i det for størstedelens vedkommende mediebårne fænomen, der blev kaldt Det Arabiske Forår. Overfladen er medie-propaganda, undergrunden er efterretningsvæsen. The Rand Corporation har spillet en konstant rolle som ‘bestyrelse’ i en koordinering af tænketankene og fondene.

Kalifatet og civilisationernes sammenstød

Et skridt tilbage: Det Ottomanske Imperium’s 600-årige storhedstid er næsten udeladt af vestlig historieskrivning. Som europæere hører vi kun om europæisk sen-middelalder, som om der intet fandt sted udenfor Europa. Da vi endelig hørte om det, var det, fordi briterne havde besluttet sig til at ødelægge det på samme måde, som de efterfølgende gjorde med det Østrig-Ungarske, det Russiske og det Tyske. Med det Ottomanske Rige faldt også sultanatet / khalifatet, og den enhed, som Riget havde kunnet garantere, faldt sammen dermed. Khalifatet vender aldrig tilbage. Drømmen om khalifatet, derimod, kan bruges til alt muligt af observatørerne. Clash of Civilisations hører til observatørernes terminologi for tiden, men det er en terminologi, der allerede var fuldt udviklet i 1800-tallet i den Palladiske Rite, hvor frimurer-slynglerne omkring Albert Pike synger om de tre verdenskrige.

Propagandabilleder viser mest kvinder og grædende børn. Virkeligheden er anderledes.
Dette er mere end immigration, og mange er overhovedet ikke flygtningen. Dette er en invasion.

Islam som egentlig stat findes ikke længere. Efter ottomanerne var den islamiske enhed og enighed forsvundet, så ‘the Clash’ var umuligt at bringe i stand, siden en sådan enig samling mod den vestlige civilisation ikke kunne tilvejebringes på anden vis. Medmindre man endnu engang og denne gang med bedre planlægning kunne bruge den britiske strategi fra Abdul Wahab / ibn Saud i modificeret form og mobilisere marginale grupper indenfor Islam og få nogle hykleriske demagoger til at vifte dem om næsen med had og jihad-propaganda. Hadet lå lige til højrebenet, for USA og England var almindelig kendt i hele den muslimske som Ondskabens Imperium, og med rette. Ordet Jihad er i dag et pseudo-muslimsk ny-ord, der blot er vold og ikke det, som ordet egentlig betyder. Den hegelianske dialektik består dernæst i, at befolkninger og deres beslutningstagere i Vesten via Vestens’ korrupte medie-disinfo – eller slet og ret dumme uvidenhed – føler sig truet, hvilket så afføder modaggression. Tredje Verdenskrig er mindst lige så teateragtigt iscenesat som de to foregående.

Opsummering igen for den røde tråds skyld. Det Muslimske broderskab havde/har altså to sider og funktioner:

1. at træne som redskab for vestlig efterretning og subversions-politik
2. at at være sammensmeltet med Vestens okkulte tradition, som er den egentlige bagvedliggende filosofi bag Vestens reelle lederskab. Hvilket – behøver vi længere at sige det? IKKE har noget at gøre med det pseudo-lederskab, som vi ser på fjernsyn!

Neo-Kalifatet er et begreb, vi hele tiden hører fra Broderskabets talerør. Altså oprindelig et dukke-kalifat til at tjene briterne, hvilket i dag inkluderer deres efterfølgere amerikanerne og israelerne. Dette er WW3-sceneriet fra den Palladiske Rite og Albert Pike. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Pike’s udsagn er forsøgt miskrediteret, men at det faktisk ikke er hans udtalelser om de tre krigsscenarier, der er draget i tvivl, men teknikaliteter om hvorvidt en bog, der blev fundet på det Britiske Museum og som indeholder udtalelserne, er original og autentisk. En lille, men finurlig og vigtig detalje.

Ifølge islamisk tradition vil Antikrist komme til syne i Damaskus. Lederen af en række sufisekter, Abdelqader al-Djezairi, blev en vigtig skikkelse, der etablerede sig selv i netop Damaskus, fordi han kendte denne profeti. Derfor er Damaskus verdenscentret for Naqsbandi-sufismen. Så hvis man spørger: hvorfor al det ståhed om netop Syrien, så er det okkulte svar sandsynligvis at finde her. Det er her irrelevant, om vi tror på den slags profetier eller ej, for enten tror de på dem, eller også er (omvendte) profetier manuskripter, der bliver fulgt i en slags big-scale Hollywood-produktion, så alle de, der tror, får lov at synge i kor – jævnføre illuminaternes grundtese om, at folk har brug for religioner for at synge i kor. Med andre ord: Johannes Åbenbaring kommer til live, fordi man følger profetierne som blueprints. Johannes – Johanitterne – Sabattæerne.

Hvorfor spiller lederne i den muslimske verden bold med det kurrupte og aggressive Vesten? Tror de, at de kan slippe afsted med at spille dobbeltspil? Ved de, hvad de risikerer, og hvorfor er de villige til at lade sig korrumpere?

Fænomenet er kendt i både den islamiske og den kristne verden. I den islamiske verden findes en 100% korrumperet udgave af Islam købt-betalt-finansieret af Saudiarabien. I de fleste moskeer verden over bliver der sjældent talt om essentielle ting. Hver gang det, der burde være det egentlige ærinde for en sand religion, retfærdighed, et godt liv blandt mennesker, etik, anstændighed, fred, afskaffelse af fattigdom osv burde komme på banen, så viger man udenom. Muslimer føler, at der er noget galt, at der er noget, der mangler. Men så ankommer disse marginale højtråbende grupper og tilbyder noget, der smager lidt af fugl og fisk, fundamentalistiske grupper som Hizb ut-Tahrir, al Qaeda, Muslimsk Broderskab, al-ditten og al-datten, og folk, især unge, hopper på den, for de vil gerne gøre en forskel, og de er endnu ikke helt desillusionerede og passiviserede. Skift efter behag muslim ud med kristen her. Mange af disse grupper tilbyder rent faktisk socialt arbejde og hjælp til fattige som en form for bestikkelse. For begge versioner, udvandingen og fundamentalismen, er kernen af Islam skjult, og begger versioner giver på hver deres måde foderstof til Clash of Civilisations.

Edderkoppen i nettet af islamisk korruption er altså Saudiarabien, det eneste land i veden, der er opkaldt efter én familie. Landet er simpelthen deres private ejendom. De kontrollerer den muslimske verden via deres penge og organisationer. I Indien er alle de madrassaer, der har uddannet talibanere, finansieret og styret af Saudi – og ultimativt Rockefeller Foundation. Den besynderlige tyrkiske imam, Fetullah Gülen, der er meget lidt velkommen i Tyrkiet, har via den slags penge (Rockefeller-Saudi) startet 100-vis af madrassaer / koranskoler i både Vesten og Centralasien, hvor terroristerne uddannes/hjernevaskes, og hvorfra de rekrutteres.

Arabere og tyrkere kan efter sigende ikke lide hinanden. Men hvem lærte dem det, for det var ikke praksis i Det Ottomanske Imperium? Det gjorde briterne. Araberne fik at vide, at de tyrkiske muslimer var dem underlegne, og at de skulle bekæmpe dem. Så det gjorde det. Sharif Hussein i Irak erobrede Det Ottomanske Rige og Palæstina under 1. Verdenskrig, og briterne gjorde ham til konge i Irak. De sagde det samme til ham som til Feisal om Arabien: at han ville blive konge over hele det tidligere Imperium. Igen havde englænderne og franskmændene i hemmelighed underskrevet Sykes-Picot-aftalen, og han blev bare konge i Irak. British Rule by Deception.

Da de Arabiske Forår startede, var der oprørsgrupper i en række lande inklusive i Saudiarabien. Det lykkedes dem at lave en masse ballade og kaos i Tunesien, Egypten og andre steder. Men i Saudiarabien slog de fuldstændig fejl (selvom der nok kunne trænge til et oprør der). Den simple årsag var at alle alle andre grupper end dem i Saudiarabien fik støtte fra … Saudiarabien.

Endnu engang blevMellemøsten overrendt af nyttige idioter

CIA begik tilsyneladende en fejl. De oversatte i 90’erne nogle dokumenter fra arabisk, der klart viste, at House of Saud var en jødisk familie. Fejlen bestod måske især i, at oversættelsen slap ud. De linker ovenikøbet saudierne op til sabbatæerne, hvilket får en hel stribe ting til at falde på plads. Det forklarer fx, hvorfor det nuværende styre i Tyrkiet, der er udsprunget af Dönmeh = sabbatæere er rørende enige med Saudi = sabbatæere om at støtte ISIS (Israelian Supported Invasion Slaughter…), der aldrig angriber, hvad der burde være deres værste fjende Israel og zionisterne = sabbatæere, men koordinerer alle deres aktioner med den israelske hærkommando. Det forklarer, hvordan salafist-bevægelsen opstod ud af den rosenkreutziske = sabbatæiske tradition. Det forklarer modsætningen mellem de amerikanske zionistiske neocons = sabbatæere og deres hadobjekt No. One det Rusland, der for over et millennium siden smed de khazariske jøder = sabbatæere ud af området. Det forklarer, hvor de allesammen hader ortodox religion det være sig Jødedom, Islam og Kristendom, og så langt tilbage vi kan overskue har bekæmpet ortodoxi med næb og kløer. Det forklarer, hvorfor de sovjettiske bolsjevikker i starten af den Russiske Revolution hjulpet til magten af frimurere = sabbatæere støttet af de zionistiske bankmoguler fra Wall Street = sabbatæere aflivede ortodoxe kristne i Rusland i milliontal og russere i det hele taget i 100-milliontal.

Mentioning Rosenkreutzere. Der findes denne myte, at Christian Rosenkreutz i det 13-14. århundrede rejste til Mellemøsten og studerede Sufisme og Kabbalah og vendte tilbage til Tyskland og dannede sin orden, der blev annonceret omkring 1519. Der er helt tydelige ligheder mellem Rosenkreutz og Luria’s Kabbalah og Jacob Böhme, der helt sikkert var i Palæstina for at lære af Luria’s studenter. Böhme tilskrives i øvrigt opfindelsen af ordet teosofi. Rosenkreutzernes håb var at skabe en protestantisk revolution i Europa og få hjælp af engelske kong James – ham med Biblen. Hvis man bladrer i Luthers håndskrifter finder man ikke uventet rosen og korset. De fleste protestanter i dag regner sig selv for meget lidt esoteriske og meget verbale, men lidet aner de, at Reformation har rødder i den jord. Ejheller aner de, at protestantismen var et politiske redskab financieret af venetianerne. Lidet aner de, at Calvin var sabbatæisk krypto-jøde (navn: Cohen) og åndelig elev af Jacob Frank.

Vi kan desværre ikke bringe et billede af Christian Rosenkreutz, da manden ikke er afbilledet. Årsag: han fandtes nok ikke.

Den rosenkreutziske bevægelse slog helt fejl, og synkront med dens fiasko startede 30-årskrigen, endnu et venetiansk netværksplot. Halvdelen af Europas befolkning blev ofret til den døende gud, Molok / Lucifer. Det siges, at det var katolikkerne, der vandt 30-årskrigen, men det var nok snarere det flittigt omtalte dæmoniske væsen uden alder fra den præantikke verden afbilledet med horn på hovedet. Rosenkreutzerne flygter til England, hvor de infiltrerer frimureriet. Deres bidrag til End Game Terrorism er deres videreudvikling af eskatologisk filosofi. De kaldes i deres tid for Milennarianerne dvs De Der Venter På Tusindårsriget. De var overbeviste om, at året 1666 skulle blive det afgørende år. De opkaster alle mulige ideer om, at Israels forsvundne stammer skulle vende tilbage fra Asien, og at jøderne skulle genforenes.

Menassa ben Israel, en nøglefigur i bevægelsen, begyndte diskussioner med den engelske regering om at tillade jødernes tilbagevenden til landet. De var i løbet af Middelalderen blevet smidt ud pga dårlig opførsel i England såvel som i de fleste europæiske lande. Jøderne betalte/bestak Cromwell til først at overtage England og dernæst at tillade dem at vende tilbage for at gentoptage deres midlertidigt afbrudte virksomhed ved navn Usura / ågerkarlevirsomhed. Det er i samme periode, at Bank of England opstår, The Central Ågerkarl.

Hvad sker der så i 1666? Sabbatei Zevi dukker op og hævder, at han er Messias! Og hvem er de folk, der bakker op om denne absurde påstand? De er alle bundet op til de rosenkreutziske cirkler, hvilket betyder, at Sabbatei Zevi er en rosenkreutzisk opfindelse! Sarons Rose og Gud, der hele tiden skal dø på Korset genopstår .. og flopper. Først flopper rosenkreutzerne, dernæst flopper den falske Messias.

Viljen til magt og New Age

Uanset hvor de kommer hen, så søger de sabbatæiske grupper magt. Det er den side af deres virke, der er emnet her, ikke hvorvidt Universet er opbygget af 10 og 7 og kan sættes på diverse okkulte formler, hvilket i øvrigt kan være meget interessant. Der gemmer sig uden tvivl en mængde spændende viden, der kan være interessant. Men interessant på en helt anden måde er, hvordan de kabbalistiske sabbatæere bruger deres viden om magi overleveret fra ældgamle Magai, magere fra Babylon til altid at skaffe sig magt og til konstant at korrumpere det menneskelige samfund overalt, hvor de kommer frem. Det er historiem om DEM og ikke historien om den viden, de stjal fra babylonerne. Det er ligesom med videnskab, som vi kender den. Den er for så vidt neutral, men i hænderne på en psykopat bliver den altid til et dødeligt våben eller styresystemet i teknokraternes robothelvede på jord. Giv en psykopat et frisk grønt og harmløst æble i hånden, og hans første tanke vil være, hvordan han kan smide det i hovedet på andre på den mest skadelige måde.

Vi finder senere disse mænd i de okkulte kredse omkring Hitler. De er altid, hvor der udøves magt og hvor de kan hviske ting i ørerne på magthaverne. Stifteren af det Muslimske Broderskab, Hassan al-Banda, gjorde hvad han gjorde på opfordring af Hitler. Det er et faktum, og revisionister, der fokuserer på andre og helt relevante sider af nationalsocialismen, misser ofte den pointe. For dem er nazismens mørke felt et no-go. Nazipartiets okkulte side var Thule-selskabet, der udsprang af Blavatsky og Crowley, Golden Dawn og Afghani. Hitler og al-Banda deler en fælles tradition, de har fælles udspring i den rosenkreutziske legende og The Brethren of Sincerity, informanterne for tempelridderne.

Vi kan ikke være sikre, men meget tyder på, at disse Brethren-grupper i antikken var krypto-jøder. De fik i hvert fald en enorm indflydelse på de jødiske kabbalister såvel som visse sufi-ordener, især Bektashi’erne, der var krypto-jødiske samfund. Bektashierne og de tyrkisk-jødiske sabbatæiske Dönmeh er ét og samme. Rudolf von Sebottendorf, stifteren af Thule-samfundet, starter med at blive tyrkisk statsborger for at studere Kabbalah hos Dönmeh-frimurerne. Der er en lighed mellem de raceteorier, vi finder hos nazisterne og dem hos De Unge Tyrkere, hvor det hedder Pan-tyrkisme, der bygger på Bektashi-legender og Dönmeh-indflydelse.

Det armenske folkemord var De Unge Tyrkeres værk.
Ikke blot armeniere men også syrere og grækere blev massemyrdet.
Folkemordet foregår løbende den dag i dag.

I synarkismen hævdes det, at al religion har en okkult baggrund. Men det har primært været hoved-salgsargumentet for de okkulte grupper, så de fremstod som bærere af den egentlige, den oprindelige tradition. Man må blot gøre sig klart, at denne oprindelige tradition allerede er korrumperet. Påstanden er sand i den forstand, at alle ortodoxe religioner har tilknyttet en okkult tradition. Religionerne har været værtsdyr for okkultisterne.

De tyrkiske Dönmeh er ikke blot kabbalister. De er også neo-shamanister. Den centralasiatiske shamanisme i deres optik var tyrkernes oprindelige religion. Deres nationalisme og pan-tyrkisme eller pan-turanisme er for dem en tilbagevenden til denne oprindelige religion. Kasoma Dikoras, en ungarer, var stifteren af pan-tyrkismen i 1830’erne. Ungarere regner sig selv for turanere fra de centralasiatiske stepper og var oprindelig et semi-nomadisk folk. Den ungarske pusta må have lignet de mongolske stepper. I sin mission for at finde oprindelsen til det ungarske folk prøver han at nå til Shinjang i Vestkina, som skulle være det oprindelige Shamballa. I dag er der tyrkisktalende befolkningsgrupper i Shinjang, der også kaldes for Øst Turkestan. Dikoras stedfæstelse af Shamballa influerer Helena Blavatsky og senere Alice Bailey. Blavatsky havde førhen koncentreret sig om Egypten og det Hermetiske Broderskab fra Luxor men efter stiftelsen af Det Teosofiske Selskab skifter fokus til Shamballa og Tibet. Herefter er det altså buddhismen, nærmere bestemt den tibetanske buddhisme, der er bæreren af den oprindelige visdom. Tibetansk buddhisme har elementer af buddhisme blandet med mongolsk-centralasiatisk shamanisme og Tantra.

Så sandt.
Man bør dog vogte sig med folk, der bruger ordet for ofte.

Det bringer os tilbage til Bektashierne og Dönmeh og deres påstand om, at shamanisme ligger til grund for tyrkisk religion. Ikke bare enhver shamanistisk tradition fra Sydamerika, Afrika eller endog Nordeuropa, men nærmere bestemt den centralasiatiske udgave og helt specifikt udgaven i Shinjang i Kina, altså Øst Turkestan. Det er grunden til Blavatskys spring til Tibetansk Buddhisme, som hun hævder er den reneste form for bevarelse af kilden til den jødiske Kabbalah, som er centralasiatisk shamanisme, traditionen for magi.

Begrebet Shamballa har mange konnotationer. Ifølge legenden blev Lucifer smidt ud at Himlen, hvorefter de etablerede sig som et hierarki i Shambala. Lucifer ikke-forstået som en person men en type af væsener, som personificeres med navnet. De kaldes forskellige navne. I kristendommen kaldes Lucifer for Denne Verdens Konge i modsætning til Himlens konge og dronning. Vi lever med andre ord i Helvede – så forstår jeg bedre … Et andet navn for stedet er Agartha, og så går vi under jorden i form af et underjordisk landskab, en hul jord, hvorefter vi er tilbage til rosenkreutzeren Bulwer-Lytton. Ifølge ham havde de overmenneskelige undervæsener fra Agartha opnået deres super-powers ved at beherske vril. Så ryger vi videre til Vril-selskabet, der er forbundet med Thule-selskabet. Thule (og det er ikke en amerikansk base i Grønland) er det tredje navn for Shamballa. Atlantis er måske det fjerde navn. Listen er lang. Shamballa – Kaballah. Nazisterne var på inviteret besøg i Tibet i 1938-39, og de ledte her – som overalt hvor de kom frem, Egypten, Sydfrankrig, .. – efter resterne af deres mytiske fortid. En af indgangene til Agartha skulle ifølge legenden findes i Tibet.

Det hele fører til New Age. Kernebudskabet i New Age er, at mennesket er Gud. Det skulle være den ultimative hemmelighed ved det okkulte. Det er derfor, at New Age hævder, at der bag alle religionerne findes én og kun én hemmelighed – som de selvfølgelig kender – der stammer fra én og kun én kilde – som de selvfølgelig har adgang til. Deres mål er det samme som globalisternes og FN’s: dannelsen af en New World Order med en One World Religion. Kort sagt: Kabbalisternes vådeste drøm er, at deres system bliver verdens styresystem og dermed – surprise-surprise, vi havde aldrig gættet det: DERES styresystem. Halleluja for den Store Oneness! Det er, hvad visdom er blevet til i løbet af Kali Yuga: One World Faschism.

Det er selve karakteristikken af Kali Yuga, mørkets tid. Mennesket glider ud af religion – i ordets egentlige betydning: forbundethed med Universet af nogle kaldet Gud – og ind i sækularisme, hvorefter mennesket selv bliver Gud. Det er hele Illuminati-konceptet. Illuminaterne og deres efterfølgere ser deres hoved-succeser som den Franske Revolution, Den Amerikanske Revolution, Den Russiske Revolution. De farvede revolutioner og det arabiske forår er samme kop malurt. De kalder det for udviklingen af demokrati. Det starter altsammen med kabbalisten, Friedrich Hegel og hans historiske filosofi. En hel række filosoffer følger efter Hegel. Hele Frankfurterskolen er hegeliansk, og i nyere tid finder vi Leo Straus, Godfather of the Neocons og Francis Fukuyama, den politiske filosof der prokamerede End of History. Vi tager den lige igen: Historiens Ende! En vor tids filosof med indflydelse på vor tids politik og beslutningstagere i Vesten, der med vor tids sprog omformulerer / genformulerer et tankesæt, der grundlæggende set hører hjemme i kabbalistiske Zohar og Johannes Åben-Fucking-Baring! Man tror ikke sine egne øjne og ører. Det er religiøs eskatologi på sekulært ny-sprog.

Ortodoksi

Ortodoks Islam modsatte sig fra starten af fremkomsten af New World Order. Derfor måtte det dø. I dag bliver vi – og muslimerne selv – udelukkende præsenteret for vrangbilledet af Islam. Islam er blevet en kabbalistisk projektion af alt det, som vestens ledelse står for. Projektion er et af kabbalisternes magiske tricks. Eksempel: efter iscenesættelsen af to verdenskrige med Tyskland som hovedperson i rollen som kabbalisternes hovedfjende og hovedmål for destruktion, blev ALT tænkeligt snavs, al ondskab og alle krigsforbrydelser projiceret over på Tyskland og tyskerne. Og det snavs, der ikke fandtes, men som var nødvendig for den perfekte projektion, blev bare opfundet. Derfor skrønen om Holocaust. Hokus-pokus og abra-kadabra, vi har gjort den store håndspålæggelse af vores eget selveste offer, og nu er alle vore synder minsandten tilgivet ved et magisk stunt, vi selv har udført.

Sharia bliver i Vesten fremstillet som denne tyranniske form for religiøs lov og praksis for at sælge budskabet om sækularismen, nihilismen, relativismen, værdiløsheden. Problemet er, at det er en komplet løgn. Intet sundt samfund kan eksistere i et ideløst og værdiløst vakuum. Vi siges at leve i et sækulært, et ikke-religiøst samfund, men i realiteten lever vi med et sæt af pseudoreligiøse ideologier, der udspringer fra én bestemt kilde. Neocon-manden og rabbineren Bernard Lewis fra Montreal indrømmer selv, at vrangbilledet af Islam og dæmoniseringen af sharia er en udelukkende europæisk fortolkning, der ikke gælder for Islam som sådan.

Den sækulære regerings-ideologi i Vesten har udviklet noget, der kaldes menneskerettigheder. Vi har udviklet et tolerance-paradoks, hvor vi er nødt til at hylde ødelæggelsen af vores egen kultur og vore samfund i multikulturalismens hellige navn. Vi tillader trosfrihed, men hvad sker der, hvis folks frihed til tro bryder det hellige dogma om menneskerettigheder? Islam havde en anden og langt overlegen løsning til det paradox, end vi finder i Vestens hykleriske politisk-korrekte multikulturalisme. I Kalifatet var det ikke påkrævet for alle at være muslimer. Når muslimerne overtog en stat blev Islam officiel religion, men hvis man tilhørte et andet trossamfund var man sikret ret til beskyttelse. Folk betalte skat, men adskillige religiøse samfund var fritaget for betale skat og for at aftjene værnepligt. De kunne praktisere traditioner, der forbrød sig mod Islam, fx spise svin og drikke alkohol, gifte sig med sine søskende (som i zoroastrianisme). Staten var simpelthen påbudt at tolerere disse traditioner. Derfor kan der i Islam ikke være en adskillelse af religion og stat. De anser simpelthen ikke sammenhængen for at være den trussel, som den i Vesten hævdes at være.

Islams udvikling er anderledes end kristendommen. Kristendommen lå og simrede i næsten 300 år, inden der var et koncil i Nicea og en kejser, der dikterede dets statslighed i et Imperium, der allerede eksisterede, og hvor lovsættet allerede var fastlagt. Kristendommen var bare en applikation. Islam blev med det samme officiel religion og centrum i et massivt Imperium, mens det opstod. Det var derfor nødvendigt at udarbejde et lovsæt med 1000’er af regler nødvendige for en stat af den størrelse. Regler for handel og penge og ægteskab og arv, osv. Det tog 300 år at udvikle fuldt ud. På et tidspunkt blev hele hele det akademisk-muslimske fællesskab enige om, at det var på tide at stoppe lovgiveriet. Det kaldes for lukning af dørene for idj-Jihad.

På grund af strukturen og enigheden, hvor der findes fire skoler indenfor traditionel Sunni-Islam, der er forskellige men gensidig respekterer hinanden, var det i 1000 år umuligt at korrumpere Islam. Pludselig opstår alle disse reformgrupper i 1700-tallet der alle råber op om genåbning af dørene for idj-Jihad. Startende med Abdul Wahab. Der opstår wahabistiske grupper i Indien og grupper i Tunesien, og alle sammen er de produkter af det britiske efterretningsvæsen. Åbning af dørene for ids-jihad alene giver mulighed for at genskrive islamisk lov. Salafist-bevægelsen i Egypten får fingrene i lovgivningen, hvorved lovstykket om bankvæsen bliver ændret. Herefter er det nu lovligt for briterne at drive bankvæsen med usura. Altså: jøderne har lige bestukket sig tilbage til England via Cromwell, Bank of England er lige dannet, og nu sparker subverterende grupper dannet af britiske frimurergrupper i den islamiske verden dørene ind, så englænderne kan komme til at skabe gæld med det parasitiske bankvæsen, der styrer verden i dag!

Sharia-bankvæsen

Bankvæsen, som vi kender det, er en meget okkult størrelse. Hvis det at skabe penge, der førhen ikke eksisterede, lige ud af den blå luft ikke er et stykke sort magi, så findes det ikke. Kabbalah er et instrument for magt i hænderne på magtgalninge, og penge og forgældelse er om noget et redskab for magt. Nu er det så ’tilfældigt’, at pengevæsenet blev opfundet i Babylon ligesom Kabbalah, og de har fulgtes ad lige siden. De lægger ikke engang skjul på det. Christine Lagarde fra IMF stillede sig for et halvt år op og holdt en dybt besynderlig tale om tallet 7, som ingen forstod en pind af – undtagen de, der var indforståede. Shemitah er det jødisk-kabbalistiske ord for 7-årscirkler. Finanskriser og finansielle skred finder altid sted hvert 7. år – ifølge finans-kabbalisterne. 2015-16 er tidspunktet for sammenfald af tre cykler af shemitah og skulle derfor være særlig katastrofal. Det er i så fald 7 år efter finanskrisen i 2008, denne dybt iscenesatte manipulation fra styregruppens side. Er det hele så banalt – sort magi og ussel mammon? Det er i hvert fald indiskutabelt, at der bliver studeret vældig meget astrologi i toppen af finansverdenen. Et morderne ordsprog siger det: Millionærer bruger ikke astrologi, milliardærer bruger astrologi!

Islamisk bankvæsen i dag er lige så korrupt som Vestens bankvæsen. Hvor potent det traditionelle islamiske bankvæsen er, og hvor farligt det bliver regnet for at være i forhold til vestligt centralbankvæsen og dets evne til at styre med KKK, krise korruption og kaos, så vi i slutningen af 1970’erne, da den britiske-muslimske pengereformist, David Pidcock (læs hans bog: The Other Road to Serfdom – The Crash of 2008 – The historiy of the abuse of money from Plato to NATO and beyond), fik overtalt lederen af det muslimske land Malaysia til at vende tilbage til traditionel sharia-bankvæsen, hvor pengestrømmen bliver styret af staten og ikke private centralbanker. Malaysia var det eneste land udover Taiwan, hvis nationaløkonomi var upåvirket og ikke crashede, da alle de asiatiske tiger-økonomier blev udsat for et finansangreb. Da Malaysia for et par år siden afholdt et tribunal, hvor de in absentia dømte flere af Vestens ledere for forbrydelser mod menneskeheden – inklusive arrangementet af 9/11! så begyndte der at falde malaysiske fly ned fra himlen. Taiwan, det andet land (Taiwan er stadig ikke anerkendt som et selvstændigt land pga kinesisk veto), der var upåvirket af angrebet i 70’erne, har et særligt økonomiske system, der mest ligner Nazitysklands i midten af 30’erne. Tankevækkende. Lige så tankevækkende er det, at de 5 lande, som Skull & Bones-manden = sabbatæer George Bush udnævnte som Ondskabens Akse, Libyen, Irak, Sudan, Iran og Nordkorea, var de sidste fem stater tilbage i verden, hvor der ikke var fuld adgang for usura-bankvæsen og som stadig havde en ægte nationalbank og ikke en centralbank tilknyttet det internationale usura-bankvæsen. Penge, krig og sort magi.

With usura hath no man a house of good stone
each block cut smooth and well fitting
that design might cover their face
with usura
(Ezra Pound)

Udover bankvæsen blev terrorisme også muligt indenfor Islam. Ifølge ortodox tro er terrorisme absolut udelukket. Det er helt klart nedskrevet, at man har ret til at forsvare sig selv, når man bliver angrebet, men når fjenden giver op og vender ryggen til, har man ikke lov til at bekæmpe ham. Det samme med masseødelæggelsesvåben, som bliver fordømt i islamisk lov på grund af deres egenskab med altid at ramme forbi. Overfald på civile er forbudt i islamisk lov. Hvis der er noget, der har kendetegnet britisk og amerikansk krigsførelse, så er det terrorisme, masseødelæggelsesvåben og overfald på civile. I islamisk lov har man ikke engang lov til at ødelægge træer eller afgrøder eller helligdomme i forbindelse med krigshandlinger. Så den eneste måde, som CIA-støttede terrorceller kan gøre, hvad de har gjort i Afghanistan, Algeriet, wherever .. er ved at fornægte idj-Jihad.

Jihad-grupper hævder, at de går tilbage til kilden og den rene Islam. De by-passer hele den islamiske tradition og alle dens lærde i et flot, dovent tiger-hop og postulerer, at de repræsenter selve kilden – hvilket er en gang total-BS. Det er det herlige ved at kunne postulere, at man har det blå stempel fra kilden, fra Gud selv, for så kan man påstå hvad som helst. Metoden er kendt blandt alle fundamentalister, islamiske og kristne. Romerne kendte metoden, for når man kan hævde, at man har sit mandat fra Gud – og de romerske kejsere udnævnte sig selv til Gud – så er alt, hvad kejseren og staten siger og befaler, indiskutabelt. Den katolske kirke kendte metoden, så paven blev selve Guds stedfortræder på jorden. Marxisterne kendte metoden, for de behøvede blot at henvise til kapital-logikken, så var alting herefter indiskutabelt. Al ideologisk fundamentalisme bygger på en sådan logisk bypass-operation.

Jihadisterne skabte to distortede former for Islam: mullah’ismen og jihad’ismen. Deres distorsioner/forvrængninger skulle ødelægge Islam indefra. Udefra skulle vrangbilledet være projektionen og skydeskiven for Clash of Civilsations (ifølge Albert Pike og hans sabbatæiske ekko, Samuel Huntington). Historisk forvrængning bygger i høj grad på mis-repræsentation. I logikken hedder det falsk logik (logical fallacy), og mis-repræsentationen falder indenfor stråmands-kategorien af falsk logik. Det fungerer ved, at man skaber et falsk billede af ens modstander, tillægger vedkommende egenskaber og beskriver vedkommende på måder, som alle jo kan forstå er forkastelige, hvorefter man skyder løs på vrangbilledet/stråmanden.

En af tidens fremmeste ideologier hedder multi-kulturalisme. Det er blevet ligvognen (kassevognen, der samler udslidte Tour de France-ryttere op, der ikke kan gennemføre løbet) for de udpinte kulturmarxister, den politiske udpinte-korrekte venstrefløj. Med skyld-skam-frygt har de lært sig at hylde multikulturalismen som kompensation for, at de ikke intellektuelt er i stand til at fatte deres egen aktiv-passive medvirken til skabelsen af flygtningestrømme ved konstant at sutte pik på amerikanerne-zionisterne og deres Mellemøst-destruktivisme – hvilket selvfølgelig skaber flygtningestrømme.

Kulturmarxisterne fatter ikke en pind af, at flygtningestrømmene er en del af et arrangeret spil, og at der i halen på ægte flygtninge ankommer 1000-vis – efterhånden millionvis – af især mænd uden kvinder og børn fra alle områder af den Tredje Verden, der er velorganiseret er blevet bestukket, belokket og betruet til at sætte kurs imod Europa. The Big Mouth i amerikansk valgkamp for tiden, Donald Trump, sagde for nylig det indlysende om masse-indvandringen i både USA og Europa: I see no mass immigration, I see a mass invasion. Man kan mene om manden, hvad man vil – nogle har kaldt ham for en dampfløjte, et medium for at lukke de udsagn ud, som har hobet sig op under undertrykkelsens og den politiske korrektheds og -konsensus’ låg – men et faktum er, at manden siger, hvad der for længst burde være sagt. I modsætning til 99% af amerikanske politikere kan Donald Trump ikke bestikkes af AIPAC, den zionistiske organisation beregnet på at køre USA som et zionistisk-israelsk service-organ, for manden er multi-milliardær, og en milliardær kan i sagens natur ikke bestikkes med de penge, han tager bad i hver morgen.

Præmissen for multikulturalisme er absurd. Strategien/ideologien var oprindelig anti-kristen. Formålet med det at skabe et multikulturelt dysfuntionelt kaos er at svække ethvert tiltag til samling og enighed. Oppositionel enhed er del-og-hersk-elitens værste mareridt og dermed værste fjende. Det modsatte af kultur er multi-kultur, opsplittet og fragmenteret kultur. Ordo ab Chao, menneskehedens kaos er elitens verdensorden.

Dette er ikke fra den nyeste musikvideo fra Madonna elle Miley Cyrus men et billede af Den Sorte Moder.
En tidsalder, der er begyndt at hænge os ud af halsen.

Vi forlader emnet her, for det er uendeligt og uudtømmeligt. Det er hele den skjulte/okkulte historie om menneskeheden i Kali Yuga, Mørkets Tidsalder. Det er fortællingen om, hvordan og hvorfor menneskeheden kontra-intuitivt og imod enhver sund fornuft har valgt at leve side-om-side med deres egen destruktion og lovpriser den som deres egen frelse. Det er historiens røde, okkulte tråd From Plato to NATO and beyond, som David Pidcock kalder den. Det handler om fundamentet for magtudøvelse, og en sejlivet gruppe har i 2.600 år formået at bevare grebet om denne udøvelse via et instrument, som de færreste er i stand til at forstå. Magt er en ganske okkult ting, og når vi mener, at vi har fået øje på den, er den allerede forsvundet i mørket.

Tænd lyset og se ghoulerne kravle langs væggen.

—– o —–

Download OVERETAGEN som PDF