Essay,  Historie,  Kultur,  Politik

Frihed

Definér frihed

Emnet / titlen skulle måske have være redefiner frihed.
For det er jo ikke, at der ikke er definitioner derude, engang, dér.
Det er forsøgt, det er også lykkedes for nogle og ikke for andre.
Et hurtigt spørgsmål som udgangspunkt: 
Har vi overhovedet fortjent frihed, hvis vi ikke engang kan definere, hvad det er?

Vi kan nå et stykke ad vejen ved at minde os selv om, hvad det modsatte af frihed er.
Frihed er ikke slaveri.
Frihed er ikke afhængighed.
Frihed er ikke unødvendig begrænsning af det menneskelige råderum og aktionsfelt.
Frihed er ikke tyranni og underkastelse.
Der findes ikke frihed for hverken bøddel eller offer.
Men hvad ER frihed så?
Er det Pinocchios Der er ingen bånd, der binder mig …? og det var der så alligevel.
Er frihed som hos Aleister Crowley: Gør hvad du vil ? Altså den ultimative amoral.
Kan man adskille frihed fra ansvar?

Generation -68 slyngede om sig med begrebet, men da de blev voksne – i det omfang det overhovedet lykkedes dem i deres forlængede pubertet – blev det ret tydeligt, at deres forestillinger om frihed var temmelig tågede. Det lykkedes dem ikke at definere og dermed at forstå, hvad frihed var. Efter et årti eller to sad de med ufrihed til op over ørerne. De og deres afkom betalte prisen for deres forlorne frigjorthed. Interessant er det, at de næsten udelukkende brugte ordet frigørelse. De var et redskab i en proces. Hvis man udspurte en kommunist om, hvordan verden så ud efter frigørelsen, så blev det hele meget tåget.

Frihed blev et kuppet ord, det blev misbrugt til at betyde det stik modsatte. 
Frihed fra ansvar for de rette personer.
Nogle er mere frie end andre, ligesom nogle er mere lige end andre – fx dem i partitoppen.
Måske generationen ikke var i position til at forstå frihed. De forvekslede behov med begær.
De glemte også eller havde aldrig set, at de forvaltede et implantat, som de ikke selv havde opfundet.
Gad vidst, hvad opfinderne egentlig havde tænkt sig som mål? skulle de måske have spurgt sig selv om.
Deres forældre havde nok en vis forståelse af frihed, for de havde dog oplevet befrielsesdagen 4. maj 1945. Og deres oldeforældre+ oplevede stavsbåndets ophævelse og rejste en frihedsstøtte – som deres tipoldebørn ikke aner, hvorfor står der.

Vi derimod har glemt, hvad frihed er. Vi ved ikke som fisk, at det er en form for vand, vi har svømmet i.
Ikke før den dag, vi bliver hevet op af det og gisper efter vejret. Er det ikke som om, vi er nået dertil?

Nu har vi fri fra skole, siger skolebørnene. Det siger de, fordi de overhovedet ikke er fri men har siddet i børnefængsel i fem-seks timer, og nu er de på vej videre hen på til skole-fritids-ordningen den daglige prøveløsladelse, for deres forældre – der heller ikke er frie men stadig knokler på en eller anden slaveanstalt for lønmodtagere og har gjort det siden klokken otte – ikke er kommet hjem endnu.
Og så er Nicolai fritaget for gymnastik på grund af fodsvamp – og hvor fik han lige den? 
I gymnastiksalens baderum.

Man tænker som gammel gymnasielærer, at der vist aldrig har været en undersøgelse om, hvor mange elever der er startet i gymnasiet på eget valg. Altså 100% eget valg. Ikke forde forældrene eller familien pushede. Ikke fordi kammeraterne pressede på, og så vil man gerne være med på vognen. Men virkeligt fordi de har gjort op med sig selv, at de vil arbejde med etellerandet i deres voksenliv, og så er de villige til at lære det, der skal til – hvilket i første omgang er gymnasiet.
Et bud? Under halvdelen i hvert fald. Jeg tror færre og skyder på 25%.
Jeg har til gengæld en søn, der fravalgte gymnasiet, fordi han blev pushet af sin mor. Så gik han hen og blev en dygtig cykelmekaniker i stedet og tillykke med det valg, for det var 100% hans eget.

Og når børnene bliver større og bliver til gymnasieelever, fordi deres forældre siger, at de jo skal blive til noget, går de til eksamen med mulighed for en fristil – der ikke er spor fri, for lærerne har defineret emnet med en klar forventning om, at det bliver besvaret indenfor rammerne af det skolemæssigt korrekte. Korrekthed afløser frihed.
Og i frikvarteret bliver de overvåget af gårdvagterne, der skal sikre, at de ikke tager sig deres friheder.

Vi kunne blive ved et par kilometer endnu og fordybe os i alle de ord, hvor frihed indgår for at betyde noget andet:

  • friværdien i huset, der kan belånes, så dit gældsslaveri = ufrihed bliver endnu værre
  • frit tag-selv-bord, spis så meget du kan – du har sådan set betalt ved indgangen
  • fri sex i ægteskabet – det kan godt være, at børnene er uenige i de voksnes lystige frivole friheder, for der gik ikke lang tid, inden de mistede den ene af deres forældre og betalte en høj pris for de voksnes frihedstrang
  • fri som i liberal, på angelsaksisk venstreorienteret – alting skulle være frit og kvit = gratis, staten og samfundet og alle de andre betalte for misundelsens frihedsorgie
  • fri til at vælge, hvilken besynderlig kønslighed man måtte have lyst til og dernæst kræve, at folk skal ligge vandret for at lovprise og servicere deres forskruede valg
  • frihedsbevægelsen et sted i det mørke Afrika-Sydamerika-Østasien hvor-som-helst er kun så fri, som de imperialister, der betaler for deres Kalashnikov’er mener, at de har lov til at være
  • som kunstner har jeg kunstnerisk frihed – til at lave en installation med human-fækalier i en glasmontre

Gud fri os for friheden og må vi være fri!?
Den dag, de kommer og siger, at vi bliver lukket ud i friheden, vil mange af os sige: hvad er det for en tingest? hvorefter vi bliver siddende i fængselscellen og nægter at forlade den.
De lavede et forsøg på aber. De lukkede dem inde i et rum uden vinduer i længere tid. 
De nægtede at komme ud, da døren blev åbnet, for det var fandenfiseme for mærkeligt!

I Platons lignelse om hulen nægter huleboerne at forlade hulen, da den undvegne kommer tilbage for at fortælle dem om deres ufrihed. De slår ham ihjel for at fortælle dem, at de lider af selvbedrag – eller et bedrag solgt til dem, og som de nu er de ulykkelige ejere af.

I Oriana Falacis bog Un Uomo (En mand – forkert oversat til dansk? skulle det ikke have været Et menneske?) nægter den ellers ukuelige politiske fange i juntafængslet at forlade sit mørkelagte hundehul. Han er blevet ét med det. Han har i det mindste sin uovervindelige indre frihed, sin hårdnakkede sejr over sine bødler, der var mindst lige så ufri som ham selv, men den indre sejr kunne ikke længere transformere til det ydre.

Liber er latinsk for fri. Liber er en bog, et librarium er et bibliotek. Kun frie mænd = ikke slaver havde adgang til biblioteker i Romerriget. Det giver os et hint om, hvor friheden starter: i tanken.
Kan vi så læse og studere os til frihed? Næppe. Men hvis vi intet aner og ikke har gjort os vore tanker om friheden altså defineret den, så vil vi ikke være i stand til at skelne frihedsberøvelse fra frihed.

I Schærfigs berømte bog om Den forsvundne fuldmægtig er bogholdermennesket efter sin afskedigelse så utilpas ved sin ufrivillige fritstilling, at han føler sig nødsaget til at begå et mord for at genindtræde i rollen som bogholder – i fængslet.

I den lige så berømte film The Shawshank Redemption (En verden udenfor) lykkes det ikke gamle Brooks at overleve sin løsladelse. Han er bibliotekaren, altså den forsvundne fuldmægtig 2.0. Efter en serie ydmygelser i den kyniske verden udenfor, hænger han sig selv i en loftbjælke i sit pensionat.

Da muren faldt og kommunismen kollapsede, var der mange, der derefter oplevede en ny form for ufrihed = friheden til grådighed, som de i mellemtiden (den Store Nedlukning i Den Kolde Krig) havde perfektioneret i Vesten. De længtes efter friheden i Vesten dengang i østregimet. Så kom vesterlændingene i deres store Mercedes’er og sagde, at østlændingernes hus var deres. Snart længtes de tilbage til kommunismen, for der havde de i det mindste et hus til deres fattigdom.

Definitionen er ikke definitiv. 
Vi kan ikke nøjes med definere den antitetisk = frihed er ikke …
Vi er nødt til at definere den i positive termer: frihed er …
Frihed inkluder selvfølgelig frihed fra … men det er ikke tilstrækkeligt.
Vi er nødt til at formulere det som: frihed til at …

Der gik ild i et S-tog 23 april i det Orwell’ske år 1984.
Passagerne fik et ufrivilligt stop på Friheden Station.

Medicinsk frihed

Det er frihed til at bestemme over vores egen krop. Denne frihed er blevet stjålet, og den laboratorieskabte, planlagte corona-pandemi rykkede alle grænser og har givet medicinalfirmaerne og de regeringer og institutioner, der var villige til at lade sig korrumpere og indrullere i operationen, frie hænder til enhver menneskekrop, hvor end den måtte befinde sig.

Vi kræver frihed til at vælge og fravælge, hvad vi vil udsætte vores krop for.
Det er mere end frit sygehusvalg eller frit lægevalg, pest eller kolera.
Det er frihed til at helbrede kroppen og sindet. Fri os fra behandlinger, der ikke helbreder.
Det er frihed til folkesundhed og frihed fra kommercialiceret drug-pusheri.

Ytringsfrihed

Som om det ikke allerede var stadfæstet i forfatninger overalt i Verden, ser vi ikke desto mindre, at friheden til at ytre sig bliver stålet for tiden. Tyveriet udøves af en klam blanding af BigTech og regeringer, der bruger dem som redskaber til at censurere, karaktermyrde, blokere og socialt udstøde mennesker, de ikke bryder sig om. Selvom det primært er et amerikansk fænomen, mærker hele verden det, for dets udøvere er netop de globalister, for hvem menneskelig frihed i enhver form er højest irriterende.

Vi kræver retten til at kunne åbne munden om hvad som helst. Der findes allerede vedtagne regler for anstødelighed, injurier og opfordringer til overgreb. Den slags skal ikke tolereres, og folk skal stilles til ansvar for det. Vi taler om noget andet her. Vi taler om retten til stille spørgsmål og fremvise indlysende data om alle slags emner, ISÆR de emner, som de ikke bryder sig om. Jo mindre de bryder sig om det, jo mere snavs har de at skjule. 

Det er en del af et puritansk tankesæt, at man kan være åh-så-ren i sine holdninger. Ingen er ren, og gudskelov for det. Nogen vil efterfølgende altid kunne finde noget snavs på puritaneren, og så har han netop den ballade, han bidrog med, denne gang på egen banehalvdel. 

Vi kræver retten til at spørge, når udøvere af magt og kontrol gribes gentagne gange i at lyve, skjule viden de har, skjule aftaler de har gjort med hinanden på vores bekostning.

Alle skal kunne ytre sig, selv de, der har ekstreme holdninger. Lad deres meninger konkurrere på meningernes markedsplads, for det vil vise sig, at deres holdninger ikke er bæredygtige. Det er helt forkert at sætte et apparat i sving for at forhindre en eller anden forvirret Johnny-nazist i Greve at køre en radiostation. Han når et vist begrænset publikum, og så går han død. Hvis man censurerer ham, så forærer man ham et martyrium. Det er af samme grund, at cancel-kulturen, det ekstremistiske, nymarxistiske, nyracistiske projekt er dømt til at rådne op i egen sovs.

Som man siger: Den, der prøver at ride på tigerens ryg, kan nemt ende i dens mave.

Datafrihed

De siger, at de kræver at vide alt om os, for de vil jo så gerne hjælpe os, og mere de ved, jo bedre kan de gøre det. Eller også siger de, at privatlivet er et sikkerhedsproblem for samfundet. Der er selvfølgelig de, der tror på den megaskrøne, men folk, der ikke er faldet helt i søvn i timen, har for længst opdaget, hvad overvågningskapitalismen har gang i.

Vi kræver frihed fra, at nogen roder igennem vore data, stjæler dem og tjener penge på dem. Om det så er stat eller virksomheder er underordnet. Ligesom de heller ikke – endnu – har ret til uden en vægtig grund at låse sig ind i vores private bolig, løfte dyner, åbne køleskabe og rode i skuffer efter forgodtbefindende, så skal den ret, de mener de har til at gøre det online, tages fra dem, for vi har ikke givet dem den ved informeret samtykke.

Og nu vil de også kræve vores biologiske data.
Javel ja, kunne vi så til gengæld få de fulde data om, hvad de bruger dem til?
Nå, det synes de ikke, vi har brug for at vide noget om.
Næste spørgsmål: hvorfor synes de ikke det?
Hvis de har rent mel i posen, så har de vel ikke problemer med at være åbne om det.

Så vi kræver, at de spytter ud med, hvad det bliver brugt til. Der SKAL svares på spørgsmålet!
Og svaret skal være andet og mere seriøst end stik-en-plade.

Trosfrihed

Det står i forfatningen, at vi har trosfrihed. Det er retten til at bekende sig til enhver religiøs retning, vi måtte kræve. Selv sjove, mærkelige og bizarre former for religiøsitet og endog kultisk virksomhed. Skulle folk i deres iver for at udøve deres trossæt misbruge andre, så findes der lovgivning for det, men ellers kan de frit mødes i Satanistisk Forening nummer 52 i kælderen og bedrive djævleinddragelse – så længe man ikke spiser børn til. Man skal nok ikke regne med at få statstilskud, hvilket for øvrigt var det, som Scientology forsøgte.

Nu forsøger de også at gå efter den ellers vedtagne frihed. De behøver ikke at gøre så meget ved danskernes tro, for den har de selv smidt i skraldespanden. Men i Guds eget land Amerika bliver kristne lagt for had. De har værdier om familie og traditioner, og hvis nogen ønsker at ødelægge en kultur, så går de selvklart efter de, der er bærere af denne kultur og dens værdier + de institutioner, der opretholder dem. De liberale – de såkaldte frihedselskere – går direkte efter at udradere de konservative – de der ønsker at bevare de traditioner, der er værd at samle på. 

De liberales ideologi er ikke en politik filosofi, det er en erstatningsreligion, et kultsæt. Indtil videre har de konservative ikke ønsket at udradere de liberale, for der var til et godt stykke op i forrige århundrede en konsensus om, at man respekterede meningsforskelle i det politiske felt. Men da de liberale så deres dag komme, afskaffede de denne konsensus. Da de konservative efterhånden blev klar over, at de gik direkte efter deres ret til at eksistere, fik de nok. Folket rejste sig fra sofaen. Desværre har de konservative, republikanerne deres egen rådne byld, den korrupte gamle garde, og når de igen sidder på flæsket, så vil vi få den at se igen, som vi før har set den under diverse Bush-regimer. The NeoCons flytter bare tilbage igen.

Når man fornægter menneskets religiøse natur, så vil religion snige sig ind ad bagdøren.
Når man fornægter eksistensen af inkarneret ondskab, så vil man ikke se den, når de står midt i stuen.
Når man ikke har kontakt med sin daemon, bliver den til en dæmon.

Forsamlingsfrihed – rejsefrihed

De prøvede et par år, hvor langt de kunne køre den ud, men så var den svær at opretholde, for også de forsamlinger, som frihedsberøverne havde brug for, blev ramt. Forsamlingsfrihed som styreredskab er noget, som KUN finder sted i totalitære regimer. Det er hos regeringer, der frygter deres befolkning, og som løsning på det problem arrangerer, at folk bliver bange for dem i stedet. Og bange for en opdigtet fjende og bange for hinanden. 

Men som det er med den slags kryb, så kravler de bare tilbage i hulen … og kommer tilbage med noget, der er endnu være. Nu øver de sig i at fratage det urbaniserede menneske sin bevægelsesfrihed. De kalder det for 10-minutters-byen. De ønsker at fratage folk retten til at bevæge sig længere væk end 10 minutter fra deres hjem. Og det skal selvfølgelig ske til fods eller på cykel, for grønt er smart og korrekt. Ellers skal man ansøge myndighederne om det. Dette er ikke en sjov teori for sølvpapirshatte, det er øvelser, der allerede foregår. I landsdelen Oxfordshire i England regner de med, at det skal indføres i 2024, helt seriøst! YOU CAN’T MAKE THIS UP!!

Læg det sammen med, at livet i landsbyerne bliver mere og mere umuligt, for al service og alle forretninger bliver nedlagt, skoler bliver nedlagt. De ønsker, at mennesker skal klumpe sig sammen i byerne som tremmekalve og bursvin. I metropolerne kan man smartmonitorere og smartmanage dem. 

Pandæmoni-operationen indeholdt denne øvelse med at lamme folks bevægelsesfrihed og rejsefrihed. De øver sig hele tiden, gør de ikke? Hvornår lærer vi, at deres øvelser i dag er et fast etablissement i morgen?

Vi kræver vores ret til at bevæge os lige så meget, vi ønsker. Hvilket ikke er det samme som, at alle kan vælte indover en grænse til et land og kalde sig for indbyggere. Lokalsamfund kan kun overleve så-og-så-meget indvandring, før de går i stykker, og de overlever ikke masseindvandring af horder af kartelmedlemmer, der vælter uhæmmet og ukontrolleret ind fra Mexico. Sverige fik også på et tidspunkt nok af masseindvandringen, for 50+ lokale boligkvarterer i landet var så lovløse og dikteret af indvandrerbander, at politi og brandvæsen ikke kunne komme der længere. Altså en tilstand svarende til det kartelstyrede Mexico men i et land, der ellers har været forbilledlig for sin venlige og tolerante kultur. Endnu et eksempel på en øvelse, denne gang i at smadre et stykke traditionel enhedskultur.

Fødevare-frihed

Vi kan ikke så nemt blive fri for dem, kan vi vel? Altså tilsætningsstofferne, kemien, det indbyggede affald i madvarerne, som DE siger, er nødvendige, men som millioner af menneskekroppe sender signaler om, absolut ikke er nødvendige. Til gengæld kan vi ret nemt blive mere og mere fri for essentielt næringsindhold, som kroppen har stærkt brug for, da fødevarer ikke længere indeholder de mineraler og vitaminer og det liv, som naturlig føde skal indeholde. Og hvis du vil fjerne det sidste liv fra din mad, så kom den i mikroovnen.

Hvis vi gør os umage, går rundt i evig mistænksomhed – og der er masser at være mistænksom over for – og er villige til at gå den ekstra mil for at skaffe det, så findes det stadigvæk. Men hvor længe. Frihedsberøverne er nu i færd med at stjæle folks land, vand og mad. De skaber en kunstig fødevarekrise med særdeles skumle intentioner. WEF og EU ødelægger nu det hollandske og det tyske landbrug. Bare rolig, turen kommer til os. Og de har blokeret for, at vi kan handle med det store russiske landbrug – der forresten har forbudt GMO, og kunne der tænkes at være en sammehæng her?

Mangel på fødevarer er en illusion. Det gik galt, da vi overgik fra at være et egentligt landbrugsland med småbrug og balance mellem en stor diversitet i afgrøder kombineret med dyrehold i fritgående stand til at være et industriland med monokulturelle afgrøder, lille diversitet og dyrehold i staldmiljøer. Der er én vej tilbage til balance og selvforsyning med rigelighed: tilbage til jorden. 

Og som Vananda Shiva, denne lille intense og sprænglærde praktiker af en kvinde fra Indien, der skyder direkte mod BigAgro, siger: Dette løser også vores sundhedsproblemer. Industrimad giver industrimaver giver industrisygdomme. 
They Created “75% of All Chronic Disease” | Vandana Shiva On Big

Planter og dyr vokser af sig selv, vi får dem ikke til at vokse, vi kan kun give dem beskyttelse. Og hvis vi for en stund taler ind i hele klimasvindelnummeret med, at CO2 ødelægger klimaet, så er dette på grund af det industrielle landbrug. Forklaringen er imidlertid anderledes, end den politiserede og finansialiserede klimatologi fortæller os. Problemet er ikke, at der er for meget CO2 i luften, men at der er for lidt CO2 i jorden, og at planterne ikke kan optage det, der er. Gødning med ufermenteret gylle giver alt for meget kvælstof, så planterne drukner i overnæring, de ikke kan fordøje. 

I modsætning til vore forfædre har vi simpelthen ikke forstået, hvad godt landbrug er. Vananda Shiva siger, at Indien kunne dyrke til en befolkning, der er dobbelt så stor, hvis de gjorde det på den rigtige måde. Hungersnød i Indien i 18-1900-tallet skyldtes ikke, at inderne ikke kunne producere deres fødevarer men at briterne og Imperiet beskattede dem for at gøre det, hvorefter de stjal deres mad. 50-60 millioner indere døde af sult i det britiske folkemord.

National frihed

Mnjææ, folk kan jo ikke håndtere al den frihed, hører jeg deroppe-ude fra oligarkiet, de organiserede frihedsberøvere.Javel ja, det var det samme, som imperialisterne sagde om folks ressourcer, da de konfiskerede dem i Udkantsverden, den såkaldte Tredje Verden, de såkaldte udviklingslande i syd og øst. 

I kan nok ikke selv finde ud af at håndtere jeres guld og diamanter her i Sydafrika.
I kan nok ikke selv finde ud af at håndtere jeres olie her i Nigeria og Angola.
I kan nok ikke selv finde ud af at lade jeres regnskove stå og være regnskove her i Brazilien og Indonesien, så dem må vi hellere hjælpe jer med at fælde.
I kan nok ikke finde ud af at bruge jeres egne fødevarer derovre i Irland og derude i Indien, så dem læsser vi på skibe og sejler hjem til os selv eller sælger til andre, hvis vi ikke kan æde os igennem det.
I kan nok ikke selv finde ud af at håndtere jeres uran + diverse mineraler her på iskolde Grønland, så dem vil vi gerne hjælpe jer med at slippe af med, så det kan varme byerne op i vores halvlunkne verden.
I kan nok ikke selv finde ud af at håndtere jeres vandteknologi her i det velstående Libyen, så det vil vi gerne hjælpe jer med IKKE at forære kvit-og-frit til jeres naboer.

Og hvis der skulle være en lokal ond præsident, der tænker mere på sit folks velfærd end den større sammenhæng, hvis I forstår, så vil vi gerne hjælpe jer af med ham. Vi behøver jo ikke at gå så vidt som til at kalde det for et organiseret statskup med efterfølgende kolonisering.

Økonomisk frihed

Altså, det kan give mening at hjælpe lillebror, der har fået en masse penge i fødselsdagsgave, med at administrere dem, så de ikke bliver brændt af på slik, tivoli, engangslegetøj og latterligt dyrt mærkevaretøj i løbet af to uger. Det har vi forstået.

Men det giver ingen mening, at Staten konfiskerer 83% af alle indtjente lønkroner til at lønne egne medarbejdere, hvilket er over 1/5 af befolkningen! Infrastruktur javel, selv broer kan give god mening, men de finansieres jo oveni af brugerbetaling for tid og evighed, selv når broen er betalt adskillige gange.
Det giver heller ingen mening for andre end bankerne, at de nu får os til at betale renter for at have indestående. Førhen fik vi renter, fordi vi gjorde dem en tjeneste, nu straffes vi for at gøre dem en tjeneste.
Det giver ingen mening, at penge kun kan defineres som gæld. Prøv med egentlig værdi.
Det giver ingen mening for andre end bankerne og nationalbanken, der overhovedet ikke er national, at folk ikke kan skabe lokale pengesystemer og valutaer. 
Eller rettere: Teknisk set kan det sagtens gøres og er gjort, men både Stat og banker gør ALT for at lade folk forstå, at det ikke kan lade sig gøre. Der er også indført ulovlige forordninger, der skal gøre det så besværligt som muligt, for folk har forståeligvis svært ved at forstå kryptiseret jura.

Og nu vil de overgå til digitaliseret centralbankstyret kryptovaluta, så de til enhver tid kan lukke for hanen, hvis vi ikke efterlever det sociale pointsystem. Husk: Kina er kun modellen, hvad vi vil se, hvis de får deres vilje, er meget værre.

Civil frihed fra Staten

Staten har omdefineret sig selv i demokratiske samfund fra at være et serviceorgan til gavn for borgerne til at være et serviceorgan for et globalistisk oligarki og dets neo-feudalistiske styresystem. Da Staten ikke længere udfører sit tiltænkte hverv som folkets beskyttere imod NETOP denne slags udefra kommende styresystemer og overgreb, så har den diskvalificeret sig til at træffe afgørende beslutninger på vegne af borgerne. Det er ikke længere på vegne af men på bekostning af.

Staten, som den har udviklet sig i vor tid, skal derfor afvikles. Det sker ikke natten over. 
Det sker trin-for-trin ved at vi klipper trådene over, de tråde der skaber det statslige edderkoppespind af afhængighed. Afhængighed er det modsatte af frihed. Staten er dybt afhængig af vores afhængighed. Vi kan være sikre på, at Staten vil forsøge at forhindre borgerne i at klippe trådene.

Hvis vi, borgerne, begynder i større stil at dyrke egne afgrøder, vil Staten forbyde os at have en køkkenhave.
Hvis vi, borgerne, begynder at etablere egen energiforsyning – hvilket giver SÅ meget mening især udfra regeringens egne flommefede skåltaler og tårepersende hensigterklæringer om grøn-ditten-og-datten-og-jeg-ska-gi-dig-skaja – så vil vi se dem sidde på skødet af elselskaberne, der indtil videre har monopoliseret energiforsyning og nu har tre-femdoblet prisen.

Staten har absolut INTET at gøre her. Den skal belæres at blande sig udenom. Den skal ikke lære, for det gør den ikke, den skal have en lærestreg. Som en uopdragen, forslugen, grænseløs møghund skal den have en over snuden. Er vi klar til det? Det kræver civile konpetencer, civil ulydighed og civil integritet.

Fri forskning / videnskabelig frihed

Dette er et meget stort problem. Første del af problemet er, at vi bilder os ind, at vi har fri forskning og videnskabelig frihed. Det har vi ikke. Størstedelen af videnskabelig forskning foregår i privat-industrielt regi eller militært ditto. Staten er ude at stand til at finansiere det. Den er også ude af stand til at kontrollere det. Resultatet er, at visse virksomheder og visse militære forskningsenheder forsker i det ondeste svineri. Og de taler sammen om det udenom Staten. Ikke bare, at svineriet ikke kommer folk til gode, det kommer direkte folk til onde.

Det ondeste eksempel i nyere tid er hele MRNA-non-vaccine-udslippet og dets kommercielle megaeventyr. Der blev forsket med armen vredet om på ryggen, og mange ansatte i BigPharma havde det skidt med det, for de så, at det netop var: noget sygt svineri.

De ansatte, der vidste for meget, fik mundkurv på. Men vinden har vendt sig.

Forskning er formålsbestemt. I en industriel koncern er der en R&D- (Research & Development) -afdeling. De ansatte får at vide, hvad der er, der skal forskes i og udvikles, og resultatet skal være salgbart. Videnskab er motiveret af profit og ikke af videbegærlighed. Den viden, der kommer ud af det, er ikke tilgængelig for folk, den er monopoliseret og patenteret. 

Vi kræver – og kære forskere i alle lande: foren jer med det samme krav om ikke andet så for jeres egen skyld – at videnskaben bliver vristet ud af kløerne på militær og storindustri. Og korrupt statsindustri, for vi ved, at Staten ikke vil hjælpe med det. Staten ikke bare kan-ikke, den vil-ikke. 

Løsningen er på sigt at etablere uafhængige forskningsenheder, der kan absorbere de forskere og videnskabsfolk, der stadig er udstyret med en samvittighed og et moralsæt, og som er kompetente og interesserede i at udvikle de tabuiserede teknologier, der er stængt inde i lukkede rum, kældre og underjordiske faciliteter. Faktisk findes disse uafhængige enheder allerede, og langt hen ad vejen skal de blot have egentlig bevågenhed og opbakning, for hidtil har de måttet klare alting selv.

Et eksempel er de mange projekter, som det videnskabelige geni Dan Winter er involveret i. 
Som introduktion se: 
Dan Winter | Fractal Implosive Collapse & Negentropy Future of Electric Engineering
Indrømmet noget af en titel, men hvis du ser-hører det, vil du forstå, hvorfor det er Tesla 2.0 på steroider. Herfra er der links til en vifte af websites.

*

Det bedste guld

Her er en gammel sang om frihed. Den er superaktuel = tidløs og kan læses og synges som sådan. Den kan også læses i to forskellige historiske kontekster. Den oprindelige er, at den er en svensk frihedssang fra slutningen af Kalmarunionen (1397) skrevet af biskop Thomas Simonsson af Strängnäs. I 1434 gjorde den svenske adel oprør mod den danske konge og afsætter ham i 1439, hvor sangen blev skrevet. Friheden var det, som danskerne stjal fra dem, så her en sten til egen sko. 

Den efterfølgende kontekst set fra et dansk synspunkt er, at den blev oversat af en dansk præst ved navn Christian Henrik de Thurah i 1862. Ironisk nok satte Danmark to år senere i 1864 sin nationale frihed over styr ved arrogant at provokere preusserne.

Den spillede en stor rolle i den danske nationalfølelse ved genforeningen i 1920. Tysklands nederlag i Første Verdenskrig gav Danmark lejligheden til at tage Sønderjylland tilbage, men det blev aldrig som før 1864. Det havde vi heller ikke fortjent, for Danmark startede begge Schlesvigske Krige – hvoraf vi så tabte den anden.

Et år efter, i 1921 skrev Carl Nielsen sin melodi, der gjorde sangen til et hit.
På dansk findes otte vers af de oprindelige … hold nu helt fast: 35 vers! alle startende med ‘Frihed’. 
Frihed kan vel ikke besynges for længe.

Frihed er det bedste guld,
som sol bestråler over muld,
lad den dit smykke være!
Ja, dersom du dig selv har kær,
da hold den mer end livet værd!
thi frihed følger ære.

Frihed er en borgemur,
hvor modet støder højt i lur
mod alle fjender gramme;
sig du dem kækt ved porten: “Stop!”
kun fejhed lukker porten op
og lister bort med skamme.

Frihed er en stad så skøn,
hvor enigheden bor i løn,
og nabo smukt sig føjer;
hvor så man skatter egen arv,
at alle ser på næstens tarv,
og ingen retten bøjer.

Frihed er det gyldne skjold
mod avind, list og overvold,
hvor retsind fører sværdet;
bag den kan fredens ranker gro,
men hvor den ej kan fæste bo,
må freden fly forfærdet.

Frihed er som fugl i hånd
med moders røst og faders ånd;
hold fast om fuglens vinge!
kun galgenfugl dig bilder ind,
at når den fløj for vejr og vind,
kan han igen den bringe.

Frihed er en kongehøg,
der stak i sky, når bort den fløj,
forgæves du den lokker;
din fred og glæde følger med,
alt som den flyver langt af led,
mens ørnene sig flokker.

Frihed er en dejlig brud,
som vil dig følge ind og ud,
elsk hende højt med ære!
Når hende du til hustru får,
da ages herligt læs i gård,
thi alt hun vil dig være.

Frihed er en sikker havn,
vend altid kun mod den din stavn,
da er du frelst af fare!
for kongeskib og mindste båd
har den mod storm og bølge råd,
den alle vil bevare.

Vi gentager: definér frihed

Hvorfor denne akutte trang til at definere frihed?
Fordi – og dette er et stykke insider-info – at frihed som reel mulighed er ankommet.
Frihedsberøvernes midler til frihedsberøvelse bliver i disse dage og uger pillet fra dem et efter et.
En halv million af den allerværste og håbløst uforbedrelige type har i det forløbne halvår forladt denne verden.
Avancerede og særdeles okkulte teknologier er blevet afmonteret med hjælp både udefra og indefra.
Assistance i form af – jeg har hørt op til 400 millioner frivillige placeret på jorden og 37 millioner i luften – beboere af Multiverset er ankommet for både at sikre, at de omtalte typer, der modarbejder den store restaurationsplan af Jorden bliver afmonteret, og at nye tiltag til gavn for alle finder sted. Og med alle menes også dem selv, da de ugerninger, der har fundet sted på Jorden har påvirket hele Multiverset og til sidst truede med en katastrofe. Dette kunne ikke tillades, og der blev givet grønt lys for intervention. Der er langt større ting på spil, end vi aner.

Science Fiction? Well, det er ikke nået frem til offentligheden endnu. Men denne verdens maghavere og frihedsberøvere er ganske klar over det. Læg mærke til, om Klaus Schwab, stifteren af World Economic Forum, dukker op i egen person igen. Ifølge insider-kilder døde han mandag d. 5. december 2022. Han blev bragt til et af de gamle nazi-laboratorier, hvor man kan visse ting med genoplivning, som vi ikke kender til, men selv CIA var i tvivl om, hvorvidt det var en god ide at genoplive den mand. Det siger ikke så lidt. Måske vi kommer til at se en aktør iført en af de latexmasker, som de er så gode til, fordi han var så ikonisk for både Order of the Dragon og Order of the Black Sun. For os hernede på grundplanet var han også ikonisk som den inkarnerede ondskab, Hr. Globalooney Himself, en nærmest Antikrist-skikkelse.

Så forberedelsen til restaurationsplanen er nu nået ned til det lag, der er synligt. Hold øje med visse ubehagelige politikere og andre personer, der dropper ud af den offentlige scene.

Det er så den gode omend grumme nyhed. Den mindre gode nyhed for nogle og gode for andre er, at det nu er blevet nødvendigt, at mennesker aktivt definerer deres frihed. Hvis du køber ovenstående insider-info – du er nok en anelse skeptisk, hvilket er fuldt forståeligt, for du vil ligesom undertegnede se det i fuld tydelighed først – så er faren, at vi læner os tilbage i stolen og siger, at nu er der nogen, der gør det for os. Og ja, de gør noget, som vi ellers ville have haft meget svært ved, og som vi har kæmpet med i årtusinder. Hvad de ikke gør er at udfylde det vakuum, der er i færd med at opstå. Ejheller griber de de chancer og muligheder, der opstår.

Overgangen har sine farlige momenter.
Et af dem er netop, at vi i mellemtiden er blevet apatiske og initiativløse. Vi har været for længe på det dope-drug med, at Staten og regeringen og politikerne og myndighederne og mor og far kommer og gør det for os. Demokrati, det har vi da folk til.
Et andet faremoment i overgangen er alle de, der nu tager visse andre initiativer. Altså nogle af de, der er så hjernevaskede af det døende system, at de øjner en chance uden at have forstået, at den ikke længere er realiserbar. Men de prøver alligevel, for de kender ikke andet.

Resten af 2020’erne kan blive et meget spændende årti.
Måske det mest spændende i menneskehedens historie.
Der vil både være spænding som i Hitchcock-thriller.
Der vil også være spænding som kan-næsten-ikke-vente.

—– o —–

Download OVERETAGEN som PDF