Magi
Hvad er problemet med udøvelsen af magi?
Svaret er muligvis enkelt og indlysende. Kirkefædrene har et svar, som er værd at meditere over. Det er stort set det samme svar, som vi finder i den indiske tradition om siddhies, overnaturlige evner, beskrevet bl.a. i Patanjalis Yoga Sutras. På trods af deres mange fysio-psyko-spirituelle øvelser, der som sidegevinst er i stand til at udvikle visse evner, advares der imod at bruge dem. Hvorfor kan man ikke bruge dem, hvis de viser sig? Fordi de kan ødelægge dig selv, og fordi det er uansvarlig overfor andre.
Hvad har kirkefædrene at sige om det?
En hellig skikkelse, en helgen, der har fået adgang til at se ind i den anden verden, har fået det som en gave. Der er rakt ud efter ham eller hende fra den anden verden. Når den anden verden rækker ud og vækker de naturlige evner, som ligger latent i mennesket – måske i dets dna, hvem ved? – ydes der samtidig en beskyttelse. Kirkefædrene anerkendte dette, men samtidig sagde de: SØG DET IKKE! For hvis du søger det, udsætter du dig for manipulation fra væsner fra den anden verden, som du ikke er garanteret beskyttelse imod.
Magikeren, kabbalisten, esoterikeren begærer adgang til den anden verden. Han tiltvinger sig adgang til den via sine ritualer og besværgelser, sine Grimoires. Middelalderen er fuld af den slags sort og for de fleste ulæselig litteratur, og noget af det stammer fra endnu ældre tider. Denne litteratur er shamansk i sin natur og handler grundlæggende om at åbne døre til den anden verden. Problemet er, at der ikke gives anvisninger på, hvordan man lukker dørene igen, så de står herefter pivåbne for evigt. Ud og ind ad dem vælter der sig energier, væsner, dæmoner, som den begærende ingen som helst kontrol har over. Muligvis har de ældste kulturer haft metoder til at lukke dørene, men disse synes at være glemt for eftertiden.
Besat
Kabbalisten, magikeren har ikke tålmodighed til at vente. Der er ikke rakt ud efter ham, han er endog en anelse fortørnet eller misundelig over at være placeret i køen hos sagsbehandleren i forkontoret til den anden verden, så han beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Han har måske en pusher, der selv har skaffet sig adgang til opskrifter – litteratur, teknikker, metoder, viden – der kan speede det hele op og springe over gærder. Han glemmer, at når han først har en pusher, har han udsat sig for at blive pushed et sted hen, han ikke har bestilt. He will be pushed around at will.
Endnu værre bliver det med narkomanen. Han er lige kommet på sporet af et vidunderdrug, der lover omgående Stairways to Heaven. Han tiltvinger sig åbning af The Doors of Perception, og med mindre han er så heldig at være af en stærk mental konstruktion og et sundt sind – hvilket er usandsynligt, der er nok en grund til, at vedkommende er narkoman! – samt ydermere at have en vejleder og en åndelig støtte, har han åbnet en dør for resten af sine dage, hvorigennem det konstant ’trækker’. Folk med spontane klarsynede evner har scannet, hvordan narkomaner og misbrugere har et totalt gennemhullet energifelt, et beskadiget spirituelt immunforsvar, og i disse huller bor der ’væsner’, elementaler. Ikke at forveksle med en emmentaler, hvor der også er huller i. De kan ofte mærkes som dobbelte personligheder, der fx kommer til syne, når en person er tilstrækkelig stiv af alkohol. De fleste har mødt sådan en person. Det sker i løbet af en halv time, og vedkommende er ikke til at være i stue med og fremstår pludselig som … en øgle! Elementaler hænger meget ud i værtshuskulturen, og hvis man befinder sig meget disse steder, udsætter man sig for at slæbe dem hjem. De er umulige at slippe af med, med mindre man ved hvordan. Du kender dem måske netop fra værtshuset eller fra festen: klæberen. Du kan ikke slippe af med vedkommende. Du mærker de vampyriske, parasitiske slyngtråde væve sig ind i dig, og det føles ubehageligt. Det er her, du skal huske, at det var dit eget skjold, der var nede, da det skete. Du bad selv om det.
De gamle kaldte det for besættelse. Fuldbyrdet besættelse som begreb er selvfølgelig reserveret en total overtagelse af en personlighed via et indtrængende væsen. Her taler vi om delvis indtrængen. De gamle modgik besættelse med uddrivelse. Det er i dag forbudt at bedrive eksorcisme, eller rettere, man kan blive hængt ud på det groveste, hvis man begiver sig af med den slags. Det har psykiatrien, medierne og den religion, der i mellemtiden har glemt, hvordan man gør, sørget for. Man er på Herrens Mark, så at sige, og kun hvis man er heldig nok til at løbe ind i de rigtige healere og klarsynede, med tilstrækkelig erfaring, kan man slippe af med sine følgesvende.
En særlig modbydelig form for magi er den hi-tech-udgave, som visse forsknings- og efterretningsprojekter har udviklet i nyere tid. Igennem nøje studier af traumatiserede individer og hvad, de er i stand til med deres multi-personligheder, er man i stand til at udsætte folk for drugbaseret og psykologi-understøttet bearbejdelse af deres væsen, så de bliver kontrollerbare. Som én af deres personligheder, udfører de, hvad de får ordre på. Som en anden og mere normal, hvis man kan bruge det udtryk om dem, personlighed, husker de intet. Der sidder stadig et af disse MK-Ultra-forsøg fængslet for mordet på Robert Kennedy. Selvom han muligvis intet husker. Ingen har imidlertid fået lov til at interviewe ham. Man tager ingen chancer, for hvad nu, hvis han alligevel husker bare noget. Der er eksempler på, at disse operativ-personer har regenereret deres splittede psyke.
MIN Vilje Ske
Al magi er en viljesakt. Man udøver sin vilje i stedet for at anmode, at bede om opfyldelsen af et ønske. Det er ikke: Din Vilje Ske, som i bønnen, men Min Vilje Ske. Udøvelsen af vilje i form af magi tilsidesætter vigtige principper i en sund relation til den anden verden: taknemmelighed og ydmyghed. Hvorfor bede om noget i ydmyghed, hvis man med en viljesakt og spirituel-magisk selvtægt kan placere sig som Verdens Centrum. Det er, hvad magikeren gør i den magiske cirkel, med eller uden pentagram, der tegnes i sandet eller på gulvet. I viljesaktens stund er magikeren Universets Centrum og har ikke brug for at spørge om lov til at udøve sin vilje. Spørger Gud om lov til at skabe? Nej, vel…
En magisk akt foregår uden velsignelse, uden nådegave. Det er et oprør og en forbrydelse mod universel lov. Jamen, findes der så ikke hvid magi, der er helt fin, og sort magi, der er ufin? Tricky spørgsmål, og jeg vil lægge ud med at svare afkræftende. Al magi overskrider grænsen for, hvad der er tilladt ifølge Universel Lov. Den sproglige forvirring forveksler ritualer og teknikker, spirituelle handlinger, med det formål at bringe sig i overensstemmelse med universel lov, med magi. Det kalder man så for hvid magi, men der sker en omdøbelse af styrkelse af det spirituelle immunforsvar til beskyttelse mod magi. Så spørgsmålet er efter min mening forkert stillet, hvorved svaret bliver af tvivlsom kvalitet.
De magiske skrifter taler altid om ‘at binde det onde, før man kan gøre det gode’. For det første skal man relativere ‘det gode’ til ’til gavn for den udøvende magiker’, altså, ‘et gode for …’. Dernæst er det netop definitionen på hvid magi, at man søger at binde de dæmoniske kræfter, mens døren står åben, mens man håber på at lukke den igen bagefter. Men det fremgår også tydeligt, at det hele er behæftet med stor usikkerhed. Så den eneste forskel på hvid og sort magi er, at sortemagikeren er fuldstændig ligeglad med at binde det onde først, eller siden, for løssluppetheden er selve formålet med magien.
Original illustration til Troldmandens Lærling, altså Goethes digt.
Et noget andet fravær af uskyld end en tegneseriemus.
Walt Disney forstod dette, da han skabte sit lille tegnefilmiske mesterværk ‘Troldmandens lærling’. Lærlingen i skikkelse af Mickey Mouse låner hans hat og tryllestav og finder noget hokus pokus i den store bog = en Grimoire. Disney bygger på Dukas’ symfoniske stykke programmusik fra 1896-97, ligesom resten af Fantasia bygger på klassiske musikstykker. Dukas bygger igen på et digt af Goethe fra 1797, den klarsynede digter, der havde dyb indsigt i menneskets uheldssvangre begær efter at trænge ind i den anden verden, jf Faust. Men selv Disney’s version er temmelig uhyggelig, med alle de forheksede koste og vandspande, der ikke kan stoppes. Man kan ikke tale til en maskine, der er gået amok, ligesom man heller ikke kan tale fornuft og empati med en dæmon, for hvem empati er ikke-eksisterende.
Der sker selvfølgelig det, at lærlingen har glemt trylleordet til at stoppe sit makværk. Han har åbnet dørene til den anden verden og kan nu ikke lukke dem igen.
Gråzonen
Vi elsker alle sammen myten om den gode troldmand, Gandalf den Hvide, der før havde opereret i gråzonen. Billedet indeholder reminiscenser fra en tid, hvor der muligvis fandtes en viden om, hvordan man lukkede Opfattelsens Døre. Når Gandalf, en omskrevet Merlinskikkelse fra de arthuriske legender, agerer i Ringenes Herre, er det altid som modsvar til den anden verden’s indtrængen i denne, gennem visse døre. Mordors døre åbner sig. Ringen åbner for den anden verden. Men det understreges samtidig, at ringbæreren herved påkalder sig dødsensfarlig opmærksomhed fra den anden verden, og at de små dumme hobbitter udsætter sig selv og andre for stor fare ved at gøre det. Det er kun ved genetableringen af naturlig lov, at dørene kan lukkes. Træerne ødelægger dæmningen og Sarumans uhellige underjordiske eksperimentarium oversvømmes, og så hører man ikke mere til ham. Ødelæggelsen af ringen, nøglen til den anden verden, ødelægger Saurons øje. Genoprettelsen af naturens lov sker ved indgriben af ørnene (ja, selv det mindste møl) og træerne og elverne, der alle repræsenterer naturens lov. Elverne er lidt af en tilsnigelse, for ifølge nordisk mytologi var de naturånder, elementaler, man skulle vare sig for. Så Tolkiens elver er romantiserede naturvæsner, der har lidt at gøre med de kilder, han ellers studerede, med flid.
Der er noget, der tyder på, at de store krige, og måske især 2. Verdenskrig, var med til at åbne for en række portaler til den anden verden. Vi ved, at der både blandt kabbalister og okkulte nazigrupper blev eksperimenteret seriøst med diverse dør-åbneri. Det er med det i baghovedet bemærkelsesværdigt, at det menneskelige samfund i dag synes så … der er næsten ikke bedre beskrivende ord for det … dæmonbefængt! Vi lever i en usund (insane) verden. Vores ledere agerer, som om de var besatte. Ordet findes kun i en svagere betydning som ’besat af tanken om …’, men alligevel antydes det, at noget væsensforskelligt fra det menneskelige er på spil. Vi behøver blot at tage et sæt briller på, der tillader os den anskuelsesvinkel: dæmoni er virkeligt, magi findes og udøves for at se det som sådan.
Kun i erkendelsen af, at det er virkeligt og foregår, kan der dæmmes op for det. I stedet har udøverne af magi reddet på bølgen af rationalisme og materialisme fra Oplysningstiden, der fastslår, at magi ikke findes og derfor ikke foregår. Hvor bekvemt er det ikke? Rationalismen har forsynet dem med en sort skærm, et mørklægningsgardin, så ingen ser det foregå, hvorved de til enhver tid kan udføre benægtelse via påberåbelse af usandsynlighed (probable deniability) og skuldertrækkende latterliggøre folk, der hævder at have gennemskuet, hvad de har gang i.
Science fiction med tilbagevirkende kraft
Det er ved at være en kendt sag, at specifikt underholdningsfabrikken Hollywood og generelt den samlede underholdningsindustri, hvor en vigtig genre i dag er computerspil, opererer som forlænget arm for både efterretnings-uvæsnet og de magikere, der går under betegnelsen socialingeniører. Vi får gennem film og spil og musik noget at vide om, hvad der er foregået, hvad der foregår, og hvad vi kan forvente, at nogen har gang i at skabe. Vi bliver konstant opfordret til at gå et skridt videre i at åbne vore døre for den anden verden.
Der er gang i et omfattende og på ingen måde bekendtgjort projekt, der handler om at skabe en ny tids menneske beregnet på en Ny Verdensorden.
For at kunne skabe dette nye menneske, eller hvad de kalder den dehumaniserede cyborg eller det kollektiviserede stykke personel, de har i støbeskeen, kræves en nedbrydelse af det oprindelige menneske. Denne nedbrydelse har fundet sted i 250 år, og vi oplever et accellerando i processen for tiden. Hvad har det med magi at gøre? Fordi magi defineres ved radikal forandring af virkeligheden via en viljesakt. Det transhumanistiske projekt er netop sådan skruet sammen. Har de, der eksperimenterer med det menneskelige genom, spurgt naturen – og dens Skaber, hvis man er til den slags – om lov til at ændre ved dens byggesten? Overhovedet ikke! Hvis de uansvarlige, eksperimentelle teknokrat-håndlangere blot havde gjort sig den umage at læse, hvad gamle skrifter havde at berette om erfaringerne fra en tidligere civilisation engang i fortiden, og hvad de havde ud af den slags, ville de se ganske klart, at det ikke gik godt dengang. Det vil heller ikke gå godt denne gang. Det prometheuske projekt er dømt til at fejle igen.
Måske skal vi anskue dem som små uartige børn, og måske har de netop studeret de gamle beretninger og tænkt: Det må vi da endelig gøre en gang til! Det skulle faktisk ikke undre. Vi kan også forestille os, hvis vi tillader os at tænke i meget lange tidsspænd, at ’legetøjet’ er blevet frataget legebørnene engang i fortiden. Der blev interveneret, og den teknologi blev fjernet, som blev misbrugt til destruktive formål. Ja, tak! så afleverer vi lige alt, der kan sige bang her … Og hvad gør alle børn, uartige eller ej, når der bliver nedlagt forbud? De tænker selvfølgelig uafladeligt på, hvordan de kan slippe af sted med at bryde forbuddet og få fingre i det, der i mellemtiden er blevet dobbelt så attraktivt.
Hollywood forbereder os konstant for tiden på den magisk-transformerende virkelighed, hvor vi konstant bliver manipuleret og transformeret af myriader af væsner, troldmænd og -kvinder taget ud af en mellemting mellem en Fantasy-roman og et syretrip. Der sker en Harry Potter’ficering af børns og voksnes virkelighedsbillede. Jamen, vi ved da godt, at det er fantasi, og kan da sagtens skelne! Bullshit, I ved, at det er fantasi, samtidig med, at et stykke af jeres hjerner og bevidsthed inkluderer det som en mulighed. Det er, som at få serveret en ostemad med en skive ost ovenpå et stykke plastik, hvorunder der gemmer sig en antik ostemad. Først når du bider i den, smager du råddenskaben, og så har du allerede fået den i munden.
Medlem af en familie (Rodham) med en lang tradition for okkult praksis. Hvilket forklarer noget om Clintonfamiliens forskellige tilbøjeligheder.
Det moderne Hollywood-eventyr er en sådan giftig servering. Vi konsumerer det, som små børn i den tro, at det bare er fis og ballade, mens det i realiteten er dyb alvor. Samme model betjener medierne sig af, med omvendt fortegn. Her er der byttet rundt på virkelighed og fiktion, og hvad vi får serveret som virkelighed, ER fiktion. Hvad vi konsumerer som virkelige nyheder, er FAKE NEWS, mens de for tiden spyr om sig med beskyldninger om fake news hos alle de, der er blevet trætte af at kysse røv på mainstream, og som tillader sig at bevare øer af sundhed i en verden af usundhed og øer af sandhed i en verden af usandhed. En dobbelt salto med halv skrue. Vupti-vupti, ingen så, hvad der skete, og nu har DU bolden! Men brugen af netop ordet fake er også ynkeligt og desperat, for mange har i dag gennemskuet, at mainstream-medierne er fake-upon-fake. Fisen, der lugtes kan, stammer fra de åh-så-forargede medier, med deres til lejligheden etablerede memes.
Hollywood og musikfabrikken er meget til ‘løssluppethed’.
Fællesnævneren, med deres dystre agenda og popludere som Kali med tungen ud af halsen er: menneskeofring.
Loven om dæmonisk interferens
Der findes åbenbart en primær lov for interferens fra dæmoniske væsner fra den anden verden. En fællesbetegnelse for disse er Djævelen, Satan, Lucifer, Mephisto, altså en personificeret fællesnævner. Loven siger, at disse væsner eller Dette Væsen ikke har adgang, med mindre de/det er inviteret.
Dette dybe statement, som er hele præmissen for Goethes Faust og pagten med Djævelen/Mephisto aka den anden verden og de gyldne løfter om delagtighed i dens magt og særlige ‘serviceydelser’, spiller desværre bolden over på menneskets banehalvdel. Vi har selv åbnet Helvedes Porte. Nogle mere end andre, men ingen kan helt sige sig fri fra det ansvar. De elitære magikere har bevidst søgt magten, og vi andre tåbelige eksistenser har bevidstløst godkendt magten.
Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at en simpel tilbagetrækning af den tåbelige godkendelse hiver tæppet væk under magikerne. Her kan vi formulere en sekundær lov for interferens fra dæmoniske væsner fra den anden verden.
Ligesom dæmoniske væsner har brug for godkendelse til at gå igennem døre til den menneskelige verden, på samme måde har magikerne, de påkaldende mellemhandlere for de dæmoniske kræfter, brug for godkendelse for at eksportere deres importerede dæmoni til et større publikum.
Kodeordet er: godkendelse.
Den kollektive forbandelse
‘Spell’ på engelsk er fortryllelse, forbandelse (trylle, trold, træl). Spell er spil er spejl er ordets/stavningens magt. Kan du stave til det, har du magt over det, hvilket er et gammelt koncept. Kan du sige troldens navn, hæves fortryllelsen. Else, we are spellbound. Nysprog og bedragerisk tale er en form for sort magi.
I magikerens viljesakt finder der en binding sted. Først af de dæmoniske kræfter, dernæst af naturens kræfter og endelig af andre mennesker. De bundne naturkræfter skal udføre arbejde for troldmanden. På det sæt kan man sige, at hele industrialismen er ét stort trolddomsværk, hvilket selvfølgelig er alt for bred en definition, men noget er der om snakken. Industrialismen er med den anskuelse et faustisk projekt. Goethe så hele den vestlige civilisation, som faustisk, og hans berømte roman er en cilivilisationskritik.
Der hviler en fortryllelse over civilisationen grænsende til en forbandelse. Vi lever midt i en magikers boble af illusion. Magi er illusion i den forstand, at vi reagerer virkeligt på det uvirkelige, jævnføre fake news, der har overtaget i de væsentlige dele af mainstream-medierne. Løsladelsen af dæmoniske kræfter kaldes for illusion – vi skal jo ikke tro, at det findes, vel? … Desværre er det langt fra en illusion, og derfor gør disse dæmoniske kræfter dobbelt skade.
Det er lykkedes for en ganske lille gruppe af mennesker gennem lang tid at forhekse resten af menneskeheden. Det er bestemt ikke et tilfælde, at herskere, konger og dronninger gennem tiderne har omgivet sig med magikere. Det berømteste eksempel er John Dee, Elisabeth I’s hofmagiker og efterretningschef.
Konstellationen efterretning og magi er ganske interessant, for det er just sådan både Gestapo og CIA opererer. Efteretningerne er den mindste del af det, manipulationen med virkeligheden er selve hovedformålet, hvortil efterretning kun er et middel. Der berettes om, hvordan John Dee kontaktede de planetære elementaler kaldes archoner, der bl.a. beskrives i gnostisk litteratur. Legenden siger, at det lykkedes ham at komme igennem til dem og gjorde en beskidt aftale, der involverede udgydelsen af store mængder af menneskeligt blod til gengæld for ydelser fra den anden verden. John Dee er nærmest forstudiet til Faust. Legende eller ej, man må bare konstatere, at det Britiske Imperium, der danner sig i århundrederne efter Elisabeth, har været instrumental i udgydelsen af mere menneskeligt blod på Planeten Jorden end nogen anden institution i den menneskelige historie.
Alle kender efterhånden billedet af Baal, den hornede gud.
Så her viser vi Tláloc, aztekernes parallel.
Eugenik, der er opfundet af briterne, er intet andet end menneskeofring. Abort af millioner og atter millioner af menneskefostre hvert år er intet andet end menneskeofring. Altså cmon, feminister, der er ikke årligt så mange voldtægtsofre, som legalisering af fostermord oprindeligt begrundes med! Der er noget andet på færde. Krig er intet andet end systematisk menneskeofring. Systemisk hungersnød er intet andet end menneskeofring. Vi taler og skriver med gysende forargelse om hedenske kulturer, der ofrede børn og unge kvinder til Baal, den kaananitiske guddom eller Tláloc, Aztekisk gud, begge krævende rituel ofring af børn. Antallet af ofre kendes ikke nøjagtigt, men uanset omfanget, kommer det ikke i nærheden af de uhyre mængder af menneskeliv, som archonerne ifølge beretningen forlangte af John Dee, et løfte, som Det Britiske Imperium med hele sit kyniske syn på resten af menneskeheden inklusive deres egen underklasse, har været mere end villige til at holde.
Hvor længe endnu kan vi opretholde denne tilsløring af, at noget meget gammelt og meget dystert er på spil i vor egen tid? Baal-kulten hører med andre ord ikke til blandt kaananitterne for 2000+ år siden, men findes lyslevende som en ubrudt tradition. Den eneste forskel er, at ritualerne ikke foregår i det åbne, men bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Det gjorde de muligvis heller ikke i Baalbek, Libanon dengang, da det er svært at forestille sig menneskeofring som folkefestlige begivenheder. Men romerne, med deres import af alskens festligheder fra den imperiale sfære, dyrkede det helt åbent. I Colosseum blev slaver som gladiatorer flået levende af rovdyr som led i folkelig underholdning. Under den Franske Revolution var der ren folkefest under de offentlige guillotineringer. I Saudi-Arabien i dag er de ikke nået længere. Under Bosnienkrigen og den anden Irakkrig blev der transmitteret direkte fra monitors på bombefly og fra indrullende tanks i Bagdad som led i den folkelige underholdning, der kaldes nyheds-TV.
Hvorfor ikke gå hele vejen, nyhedskanaler? Hvorfor viser I ikke billeder af børn i Aleppo, der bliver boobi-trappet af jeres ‘moderate’ oprørere og eksploderer i fjæset på syriske regeringssoldater, der forsøger at redde dem? Hvorfor viser I ikke direkte transmission fra bombenedslagene i et beboelseskvarter i udkanten af Damaskus? Hvorfor ser vi ikke, når de stakkels israelere, der er truet af alle deres naboer, ildbomber et slumkvarter i Gaza? Hvorfor så vi ikke følgerne af hvid fosfor blandt kvinder, børn og gamle mænd i Libyen? Hvorfor ser vi ikke, når nazisterne fra Kiev bomber løs i Donetsk? Det er jo Putin og russerne, der er onde, siger I, så hvorfor må vi ikke se de onde-onde ukrainere blive sønderbombet for anden gang siden Stalins Holodomor? Vi forlanger det, vi vil se det blod, vi har betalt skattepenge til at få lov til at udgyde sammen med vores godhjertede beskyttere, amerikanerne og den herligt angribende ikke-angrebspagt NATO! Vi føler os snydt! Vi vil kraftædeme se, hvad vores skattekroner går til, og det skal være nu!!
Dårlig spøg til side, for det er indlysende, hvorfor den egentlige krig og lignende virkeligheder er pakket ind i lyserødt propagandistisk og aldeles fortryllende medievat. Hvis folk blot én eneste gang så, hvordan krigen var, og blot én eneste gang forstod helt tydeligt, at de var blevet gjort medskyldige til dette perfide svineri, og at der altså var en direkte forbindelse mellem valg, de selv havde truffet eller ikke truffet, og valg, som deres ledere havde truffet eller ej, så ville fortryllelsen, den kollektive forbandelse ryste i sin grundvold, og der ville i løbet af kort tid danne sig et folkeligt krav om at standse det. Hvorefter det ikke ville være muligt igen – nogensinde.
Lad os lukke døren her. I det mindste er vi i stand til at lukke dørene i vores egne skriverier. Vi bestemmer hvor, hvornår og hvordan. Hvor befriende kunne det ikke være, hvis tidens sortemagikere blev sat for døren og blev hevet ved skægget ud af deres alkemisk-konspiratoriske laboratorier og udstillet som de svindlere, manipulatorer, pædofilister, menneskeofrere, satanister og illusionister, de er?
Sæt dem stolen for døren ved at hive tæppet væk under dem.
Kulturforbandelsen
Den kollektive fortryllelse, forbandelse, forhekselse – eller med vor tids udtryk – massehypnose og massepsykose – hviler som en tung sky. Den gennemsyrer hele civilisationen. Den er PARADIGMET for vores tidsalder. Vi har primært undersøgt og analyseret strukturen af paradigmet, men vi har også antydet ud fra analysen, hvor der opstår revner i strukturen, og hvor der danner sig noget, der peger fremad i en anden retning. En æra er slut, og det er nu muligt at få øje på noget andet. Skyen er ved at lette, og der ses huller af blå himmel.
Det siges i de gamle skrifter, bl.a. hos kirkefædrene, at ethvert forsøg på at bryde et dæmonisk kraftfelt ved egen kraft er dømt til at mislykkes. Der skal hjælp fra højere magt end det. Kald det Gud, kald det Universets Skabende Kraft, kald det whatever. Selv den hvidskurede udgave af sortemagikerne vidste det, og i deres grimoires kan man læse, at de for en sikkerheds skyld påkaldte Gud, når de åbnede for dørene til den anden verden. Altså, mens troldmandens lærlinger er i færd med at lege med fars gear, når han er væk, mumler de besværgelser i skægget om, at far godt må komme og redde dem, hvis det går galt! Og hvor gammel er man så?
Der kommer til at ske et opbrud af paradigmet, og det er i fuld gang. Det kommer til at spille sig meget forskelligt ud afhængig af kulturen. Det er beskrevet i gamle skrifter indenfor verdensreligionerne, og folk vil være gearet til et paradigmeskift i forhold til deres troskultur. Dette er meget svært at forstå for folk, der er ateister eller for folk, der er hoppet på den vogn med, at AL religion er af det onde og som på denne måde har smidt den primære kilde til forståelse af mennesket ud med badevandet, da de ikke kan sortere viden fra propaganda. De tror – nøjagtig som magikerne i øvrigt – at de kan gøre det ved egen kraft. Det er newage-filosofien: du er selv Gud, du skaber selv din egen virkelighed, alt er relativt og du kan relativisere dig til kontrol over din egen cirkel. Hvor ensomt er det ikke?
Paradigmeskiftet og kulturgodset
Igen: Folk vil være gearet til et paradigmeskift i forhold til deres troskultur, og jeg skal senere forklare hvorfor. Så hvem sidder med fordelene og ulemperne her?
De værst gearede til paradigmeskiftet er amerikanerne og canadierne. De er enten ateister eller revivalister, altså hele den poppede og forlorne udgave af kristendommen, man finder i bibelbæltet. De vil falde lige lukt i globalistfælden.
Hele Sydamerika står en anelse bedre på grund af den katolske helhedskultur. Det er bestemt ikke optimalt, men katolicismen har, uanset hvad man kan mene om den politisering og den korruption, som dens administration indebærer, stadig bevaret skrifter og traditioner, der er i stand til at levere et ståsted for et paradigmeskift. Sagt på en anden måde: skiftet er faktisk beskrevet. Hvis man dertil lægger en underliggende strøm af overleveret folkelig tro fra fx mayakulturen om ‘en ny sol’, et kosmisk skift, der influerer menneskehedens bevidsthed, så har sydamerikanerne bedre odds for at foretage et skift.
De østlige kulturer, den indiske og den kinesiske og omegn, er derimod langt bedre gearet til et skift. I deres skrifter står det tydeligt, at disse skift har fundet sted og vil finde sted igen. Forvent derfor initiativer herfra. Vi ser dem allerede realiseret. På det økonomisk-sociale plan og det tilhørende politiske finder det sted i regi af Shanghai Organisation Corporation og den nye Silkerute. I samarbejde med Rusland og andre 3. Verdensslande som BRICS. Læg dertil en hel stribe tværgående tiltag om internationalt samarbejde. Men også videnskabeligt og spirituelt er der gang i et skift. Derom senere.
Europa står generelt svagt og i bedste fald splittet. Det er næsten samme billede som USA/Canada, da sækulariseringen er omfattende og næsten endnu mere udtalt og dertil intellektualiseret i form af kulturmarxisme, ateisme, materialisme og relativisme. Politisk korrekthed som meningsstyranni har stort tag om sjæle i Europa, og de religiøse traditioner som protestantisme er blot en form for sækulariseret religion. De oprindelige protestanter i Luthers generation var meget belæste indenfor de ældste skrifter, men i de seneste 200 år er denne tradition for læsning fuldstændig gået tabt. Hele det protestantiske ævl er fuldstændig uegnet til at assistere med et paradigmeskift.
Den islamiske verden er meget splittet. Det skyldes den 150 år gamle og ongoing korruption af Islam, som Det Britiske Imperium satte i værk for at smadre det Ottomanske Rige og tiltvinge sig adgang til dominans i dets sfære. Briternes redskab var religions-korruption, og resultatet var wahabisme med centrum i Saudiarabien. Med deres nærmest ubegrænsede finansielle midler – og læg dertil ondsindede vilje til at agere som redskab for neo-imperialisme og terrorisme – har de interveneret Islam worldwide! I størstedelen af islamiske samfund i både den islamiske verden og i Vesten, har de købt og betalt for en gradvis korrumpering af klassisk Islam, via moske-byggerier, via eksport af imamer, via koranskoler finansieret af deres oliepenge. Man kan mene, hvad man vil om Islam som sådan og fra sin begyndelse, dens krigeriske og ekspansive modus operandi, men den nuværende og gængse version er værre end nogensinde grundet britisk imperial korruption. Islam er i dag stivnet og i hænderne på wahabismen og er endt som et redskab for Clash of Civilisations. Islam er så impotent, at den ikke engang evner at sige konsekvent fra overfor ultra-wahabistiske terrorhorder som ISIS, der er så udtalt, så in-your-face uforenlige med samtlige principper indenfor klassisk Islam.
Hej-hej! Vi siger tak for alle de penge, vi har tjent, fordi I sagde ja dengang.
Den ortodoks-kristne verden er muligvis den sfære i vores egen nærhed, der er bedst gearet til at foretage et skift. Det være sagt i erkendelsen af delingen af Europa i Øst og Vest, der stammer helt tilbage til det tidlige Romerrige og som førte til delingen af Enhedskirken (katolsk = enhed, én hellig almindelig kirke, som der står i trosbekendelsen ‘… et in unam, sanctam, catholicam et apostolicam Ecclesiam’). Den gamle, den oprindelige tradition gik mod Øst, den nyere, politiserede, ny-imperiale konstruktion gik mod Vest, og det latinske Credo citeret i parantesen blev reelt noget vrøvl, al den stund at unam-sanctam = enheden blev skåret midt over, og katolikkerne nu sad med den rådne abe. Det østromerske rige varede ved helt frem til 1400-tallet, og de skrifter, der befandt sig i Konstantinopel, blev enten opslugt af osmannerne eller transporteret til … Rusland! Et godt bud er, at de i dag befinder sig i de russiske statsarkiver, der er ligeså omfattende som Vatikanbiblioteket.
Hvad har det gøre med …?
Nogle vil måske spørge, hvad paradigmeskift har med religion at gøre? Det har det, fordi skiftet bevæger sig væk fra materialismen og frem mod en opsamling af det, der gik tabt i mellemtiden. Skiftet er udsat i 100 år. Det burde have fundet sted omkring starten af forrige århundrede, men på grund af en serie voldsomme – og også mindre voldsomme, men ikke mindre afgørende hændelser, blev det uorganisk afbrudt.
Skismaet mellem religion og videnskab og dannelsen af paradigmet fandt sted for omkring 250 år siden i Oplysningstiden. Korruptionen af religionen via dens institutioner startede for lang tid siden. De fleste, der forholder sig kritisk til dette, begår ofte den fejl, at de ikke skelner og differentierer. Måske fordi de ikke er indforståede, har afskrevet religion som reaktion, er alitterære indenfor religiøse skrifter eller bekender sig til ideologier, der fungerer som religionserstatning – og i næsten alle tilfælde en yderst næringsfattig erstatning blot med masser af kalorier. Så de misser helt den pointe, at religionerne eller deres fravalg har formet vores evne til at forstå os selv og Kosmos og alt derimellem.
En inkarneret ateist vil ikke kunne medvirke til et paradigmeskift, da ateisme er for identisk med fundamentalistisk materialisme. En verdsligjort kulturkristen er ikke meget bedre stillet, for de fleste er dybt forsunkne i forbrugerismen. Folk der daglig ser fjernsyn og danner deres verdensbillede herefter, er totalt på Herrens Mark.
I virkeligheden handler det ikke om religion. Men paradigmet befinder sig i et begrebsområde, som er strandet hos teologien. Begrebsligheden er så at sige blevet dumpet der, fordi ingen andre turde have med det at gøre. Det blev fordrevet fra videnskaberne, for fysikken ser Universet som en maskine, et klokkeværk med tandhjul, en tidsindstillet bombe, en dampmaskine. Lægevidenskaben ser mennesket, som kødmaskiner, eller som medicinalindustrien: kunder i butikken. Samfunds- og socialvidenskaberne og politik ser mennesket som samlinger af individer, der kan formes og bearbejdes og styres i retninger, der er hensigtsmæssige. Økonomisk videnskab har parkeret mennesket bag tal og algoritmer og ser folk som gældsslaver i den store pengemaskine. Ingen af dem har et bud på et skift, for de er alle identiske med det iboende og nuværende paradigme.
Det blev ovenfor antydet, at Østens gamle viden, der netop er bevaret i de religiøse skrifter og den ortodokse kirke, der er tættere på Østen og dernæst meget gammel og stærk i traditionen fra de ældste tider, har formet folks livssyn på en måde, der sammenlignet med materialisme, verdsliggjort religion og ateisme gør dem åbne overfor muligheden af et skift. Da russerne og østeuropæerne dumpede marxismen/kommunismen i historiens skraldespand – og det samme gælder for så vidt kineserne – dumpede de samtidig materialismen som grundfilosofi. De tog allerede første skridt til at samle alt det op, der var gået tabt med forlængelsen af den Franske Revolution > Den Russiske Revolution.
De fik Sovjetstaten, vi fik forbrugssamfundet, begge er materialisme i praksis. Vi mente, vi sad med det lange strå, og nu viser det sig, at vi sidder med det korte. De oplevede et brutalt angreb på religionen, der altid har siddet dybt i deres folkesjæl. Vi har bare langsomt ladet den rådne op. Efter murens fald, vendte den stærkt tilbage og indtog sin gamle rolle, der også omfattede politik. På det punkt vil det heller ikke være herfra, man ser aktiv medvirken til et Clash of Civilisation i forhold til Islam, for heri ligner de Islam. Pseudoislam i form af wahabi-terrorisme, javist, men det har intet med Islam at gøre, andet end i vores yderst begrænsede forståelse og i wahabisternes eget postulat.
Det er ikke mange, der er klar over det, men da Mihael Gorbatjov rejste rundt og forberedte murens fald, så at sige, havde han konstant følge af en ortodoks biskop. Ingen bemærkede ham, men han var der hele tiden som hans rådgiver. Den nuværende præsident, Vladimir Putin, er fuldt klar over kirkens betydning, og er medlem af ’Den Gamle Tro’ indenfor ortodoksien, den gren, der ikke blev kompromitteret under Peter den Store og hans frankofile og masoniske kulturangreb på Rusland (manden hadede russere og talte ikke engang selv russisk). Og det er ikke et show-off, som amerikanske præsidenter ynder at hykle for at score vælgere i bibelbæltet.
Det er meget svært for folk, der er hjernevasket i Vesten, at forstå, at Rusland er i gang med at transformere deres samfund på alle tænkelige måder i alle tænkelige niveauer. Da muren faldt, og det første statusopgør fandt sted, var russerne ikke sene til at sætte fingeren på, hvad der havde skabt 70-80 års rædselsregime: Det var Vestens oligarkier – og de nævnte navne! De så ovenikøbet, hvordan disse oligarker ved sovjetstatens opløsning, hvor de endnu ikke havde nået at finde fodfæste, endnu en gang forsøgte at lænse landet for ressourcer. Herefter tog de sagen i egen hånd.
Så russerne og østeuropæerne har altså en bitter erfaring, en dybdegående erkendelse, som folk i Vesten mangler. Visse lande i Sydeuropa har oplevet diktaturet og har deres erfaring med totalitærstaten, men interessant nok er det også de lande, der i det seneste årti er blevet angrebet af bl.a. det EU, der har hyklet, at de varetog deres interesser.
Forstå det ret. Det handler ikke egentlig om religion. Det handler om, i hvilken grad og på hvilken måde kulturen fremmer eller hindrer et paradigmenskift.
Fysik
Det bliver med stor sandsynlighed fra Rusland og Østeuropa, at gennembruddet for en ny fysik vil ske som det første sted. Igen hvorfor, og hvad har det at gøre med deres kirkelige ortodoksi? Fordi den nye fysik vil genetablere metafysikken, og fordi metafysikken er bevaret i ortodoks teologi. Det kræver et tankesæt, der er rodfæstet i metafysik for at kunne foretage et paradigmeskift. Den nye fysik vil genoptage just den retning, den blev tvunget væk fra, da helvede brød løs i det andet årti af forrige århundrede.
Da Maxwell i 1800-tallet som den første sammentænkte elektricitet og magnetisme = elektromagnetisme, skabte han en særlig matematisk beskrivelsesform kaldet quaternion-geometri. Den blev i 1890’erne omskrevet til den matematik, der blev den gængse, og som der i dag undervises efter. Senere ankom Einstein og det, som flabet er kaldt for ’den jødiske relativisme’, der herefter definerede fysikken. Men det var blot yderligere kurs ud af sidesporet. Den eneste, der tager tråden op fra Maxwell er en person, der blot har skrevet få videnskabelige afhandlinger om det, men som i stedet allerede implementerede den nye fysik: Nicola Tesla. Han blev som bekendt karaktermyrdet af oligarkerne, og hans opfindelser blev stjålet og hemmeligholdt.
Alt tyder på, at tyske videnskabsmænd i 30-40’erne arbejdede på en helt ny fysik, her selvfølgelig med henblik på den opkommende krigsmaskine. Endvidere tyder alt på, at deres viden allerede bar frugt under krigen, da de simpelthen var ved at skabe et rumprogram og allerede betjente sig af eksotisk teknologi. Senere bliver de spredt til Sydamerika, USA, Rusland og Egypten. Teslas viden går samme steder hen + Jugoslavien. Så man kan påstå, at paradigmeskiftet allerede har fundet sted i det skjulte, men at teknologi-piraterne har arrangeret for resten af menneskeheden, at de ikke er med på vognen.
Vi har set dem lufte deres teknik ved flere lejligheder. Der er forskellige teorier om Roswell-hændelsen, men en af dem er faktisk, at det, der crashede i Roswell, var tysk! Altså post-nazi nazistisk hi-tech. Hvad tyder på det? Fordi der blev inviteret en hel stribe af postnazistiske tyske videnskabsmænd til stedet, da man mente, at resterne så tyske ud. Og hvorfor dække over det ved at ævle løs om UFO’er og aliens, når det flyvende objekt ikke var uidentificeret? Det er ikke svært at regne ud, hvilken panik, det ville have skabt, hvis folk havde fået at vide, at nazisterne stadig udgjorde en trussel og nu befløj det amerikanske kontinent med teknologi, man ikke selv havde.
Von Braun i selskab bla Walt Disney.
To slags illusionister i samme selskab.
Den berømteste af de tyske videnskabsmænd eksporteret via Operation Paperclip, Wernher von Braun, kommer simultant med Apollo månelandingen med en udtalelse om, at månens tyngdefelt er så-og-så stort, ifølge NASA, og bliver et par måneder efter fyret og må lade sig hyre af flyindustrien. Hvorfor var den udtalelse grund til fyring? Fordi det betød, at den sølle løfteraket, der sad i månelandingsfartøjet aldrig ville kunne frigøre den fra det tyngdefelt, der blev hævdet af være langt mindre, og bringe den op til hovedfartøjet. Det betyder, at NASA allerede på det tidspunkt havde indbygget eksotisk propulsionsteknologi i deres rumfartøjer, hvilket von Braun aldeles ikke skulle udtale sig om. Stanley Kubrick eller ej, og det poppede meme om, at de overhovedet ikke var på månen, bliver kun hilst velkommen af NASA. Lad folk da bare ævle løs om det – en omvendt Rosswell – så har vi fred i Rummet. Som der står i Bibelen: De skal bygge deres rede i Himlen. Det har de allerede gjort, og de vil helst ikke forstyrres. Og mens vi er i gang med popmyterne, så får de sgu en gang flat earth, og SÅ ka’ de lære det!
Eksotisk teknologi har siden stukket sit grimme fjæs frem ved festlige lejligheder. Da irakerne trak sig tilbage fra Kuwait under den 1. Irakkrig, blev de ristet i deres kampvogne med mikrobølgeteknologi. Da tårnene faldt ved 9/11 – + fem andre bygninger, hvilket man glemmer – og bliver til støv i luften, altså dematerialiserer sig, er der særdeles eksotisk teknologi på færde. Om det så suppleres med nanothermit er underordnet, for det er blot avanceret low-tech og kan ikke i sig selv totalt forstøve hele bygninger på et par sekunder ej heller skabe alle de fænomener med biler i sidegaderne, der spontant brænder op uden at være ramt. Da et amerikansk krigsskib provokerende sejler ind i Sortehavet under Ukraine-Krim-krisen for et par år siden, bliver alle deres elektroniske styresystemer totalt lammet som en demonstration af, at russerne har udviklet eksotisk forsvarsteknologi. Klimateknologi er i dag i stand til at forandre vejret og muligvis selve klimaet på Jorden.
Så teknologien findes, men folk får ikke del i den, for den er hi-jacket af militæret i diverser nationer. Lige nu er der ildevarslende stilhed før … før hvad? 3. Verdenskrig i fuld udfoldelse? Vi er allerede langt inde i opvarmningsfasen.
To versioner af viden
På næsten alle områder af viden findes der to versioner: Fysik, religion, geopolitik, historie, biologi, genetik, økonomi, you name it! Der er en for folket, som der bliver undervist i, populariseret i medierne, og som er den officielle version. Så findes der en okkult version, som de, der har adgang til den, opererer efter.
Ifølge medicinalindustrien hedder det sig, at de udvikler præparater til fremme af den menneskelige sundhed.
Kuren for diverse sygdomme er allerede fundet og udviklet, men det, som bliver pushet til deres kunder i butikken, er beregnet på at opretholde og endog skabe sygdom samt at bevare patenter.
Ifølge teoretisk fysik er det tyngdekraft og partikler, der holder sammen på Universet.
Det Elektriske Univers har for længst pillet det fra hinanden. Big Bang er noget katolsk sludder, da Universet er uendeligt i tid. Partikelfysik og Thermodynamik holder ikke en meter.
Ifølge anvendt fysik indenfor energiproduktion, olie eller atomkraft, er der yderst begrænsede ressourcer i Universet, der er tilgængelige for os, og måden vi er henvist til at udnytte disse på er sparsom, ufuldkommen og stærkt forurenende.
Alternative energikilder er for længst opfundet, jf. de eksotiske teknologier. Det gælder i øvrigt både indenfor energi og sundhed. Blot halveksotiske teknologier som Thorium-atomenergi ville totalt revolutionere energiproduktionen – og få Saudi-Arabien til at lukke deres terrorbutik …
Ifølge økonomer er der hele tiden underskud på regnskabet, den samlede gæld varer for evigt og må vokse hvert år, og vi kan trygt overlade vores penge til Nationalbanken og alle de andre rare banker. Globalisterne har styr på det hele, og de vil os kun det bedste.
Underskud og gæld er kunstigt skabt og fungerer som en gigantisk slavelænke om menneskehedens fødder. Finanskriser er kunstprodukter og beregnet på udplyndring. Nationalbanker er private foretagender, der medvirker til den globale udplyndringer. Deres transnationale råd, nævn, institutioner og tænketanke er en del af en global mafia, der plyndrer løs. Krig er en institution beregnet på undertrykkelse af modstand mod udplyndring.
Jorden er en planet med rige ressourcer, al fattigdom kunne afskaffes på et årti, al krig er unødvendig, og forsvarskrig er kun nødvendiggjort af plyndrings-mafiaens konstante overgreb. Alle mennesker kunne leve ved at arbejde 10-20 timer om ugen. Alle regioner i verden, selv de mest umulige, kunne være 80% selvforsynende med alt, hvad de havde brug for. Befolkningstilvækst er en falsk problemstilling, og ville regulere sig selv, hvis fattigdom, forgældelse og krig blev renderet så irrelevante, som de er. Al beskatning kunne enten afskaffes eller reduceres til minimalisme – startende med, at multinationale selskaber betalte blot 1% i skat i alle lande, hvor de opererer.
En finansmands bekendelser – del 1
En finansmands bekendelser – del 2
Der findes flere afsnit, der kan findes på nettet.
Det skal ses og ikke pga. slibrige detaljer om pædofili, menneskeofring og satanisme i toppen af det globale bankvæsen, men fordi Roland Bernard giver et klart overblik over, hvordan hele det korrupte og forbryderiske styresystem fungerer.Ifølge politikere og det politiske setup kaldet repræsentativt demokrati, vælger folk deres repræsentanter, der så varetager deres interesser, sørger for at de får indflydelse på reelle forhold, der vedrører deres reelle liv og sørger for med institutionen Statens lovgivning at beskytte befolkningen mod overgreb fra private interesser.
Politikere er i dag det næstlaveste led i den pyramidiske fødekæde, der servicerer et globalt oligarki. Politikere repræsenterer ikke befolkningen, og de repræsenterer kun sig selv i det omfang, at de får en beskeden del af kagen fra deres opdragsgivere og lov til at tjene penge for skatteydernes regning i endnu en valgperiode. Herefter får de en pension, der for normale mennesker ville føles som normal månedsløn – resten af deres dage.
Folk har indflydelse på et par promiller af, hvad de burde have indflydelse på ifølge postulatet om folkestyret. Politikere og lovgivning sørger ikke for beskyttelse af borgerne, men yder til gengæld fuld beskyttelse af deres globale opdragsgivere, så disse ufortrødent kan bestjæle befolkninger overalt i verden.
Det er mildest talt besynderligt, at befolkningerne i Vesten finder sig i at blive regeret af magtliderlige psykopater, mens befolkninger i Rusland forlanger en statsmand med samvittighed og krystalklart tankesæt.
Ifølge historiebøgerne og den forberedende støtteordning, der kaldes massemedierne, er verden et uforbundet og tilfældigt kaos af hændelser, uden intention. Visse former for historieskrivning etablerer visse former for sammenhænge, men udelader de mest væsentlige. I massemedierne er al sammenhæng forsvundet til fordel for en syntetisk 2D-fiktion bestående af løsrevne stumper af ubrugelig information beregnet på øjeblikkelig forbrug = brug, smid væk og glem.
Der er en meget stor sammenhængskraft og kontinuitet i den menneskelige historie, der løber over årtusinder. De samme skikkelser og hændelser forekommer med tilbagevendende intervaller. De samme segmenter og netværk er sluppet afsted med – har fået lov til – at manipulere med historiens gang og efterfølgende sluppet af sted med – har fået lov til – at beskrive den historiens gang, som de selv har skabt.
Ifølge biologer og genforskere, er mennesket en darwinistisk abe, der en eller anden dag i nyere global tid i løbet af kort tid, og uden mellemled, besluttede sig for at udvikle en helt anden hjerne, et helt andet kæbeparti, et modificeret gensæt, en helt anden knoglebygning og muskulatur, med en dertil hørende anden gangart, fødder og hænder.
Helt sikkert, min fætter!
Mennesket, som vi kender det i dag, har intet med neaderthaler-primaten at gøre. Evolution finder kun sted som den mikro-evolution, Darwin beskrev på Galapagos. Sammen med husdyrene og en række kulturplanter, er vi resultatet af genmodificering. Der er spor efter menneskelig aktivitet for millioner af år siden. Ældste kendte artefakter er perfekt runde kugler med perfekte parallelle linjer af en lokal krystalart fundet i Sydafrika indkapslet i 2 milliarder år gamle geologiske segmenter.
Ifølge arkæologer og historikere, er den menneskelige historie kun ca. 40.000 år gammel, og egentlig civilisation finder først sted (indtil for nylig) for max 5.000 år siden. Der foregår en nødtvungen revision for tiden, så der åbnes for muligheden af en udvidelse til 10.000 år. Før den tid fandtes der kun jæger- og samlerkulturer – der underligt nok havde evnen til at stable tonstunge og maskinagtigt perfekte sten ovenpå hinanden. For nylig er der i Uralbjernene fundet et murværk med sten på op til 3.500 tons!
Menneskets historie er langt ældre, og der fandtes en civilisation for årti-tusinder siden, hvis teknologiske formåen langt overgik vores nuværende. Noget tyder på, at skjulte dele af vores egen civilisation er ved at komme på højde med den jf. eksotisk teknologi, men noget tyder desværre også på, at vi er i færd med at gentage det Hybris-Nemesis-kompleks, som denne civilisation, eller dele af den, begik. Det førte dengang til Ctrl+Alt-Delete for menneskeligt liv på Jorden, og med mindre Gud er så flink at holde sit bibelske løfte om ikke endnu en gang at slippe en syndflod løs, vil det med sandsynlighed ske igen. Disse officielle versioner må undergå en kraftig revision, før der kan tales om et paradigmeskift. Grunden til, at vi overhovedet kan beskrive og give en prognose, er, at vi kan obeservere det finde sted. Ikke uden modstand og ikke uden, at mytemagerne med de magiske modeller og amputerede viden for massekulturen regner med, at de kan udsætte skiftet endnu hundrede år, som de gjorde for hundrede år tilbage.
—– o —–
