Essay

AI og mennesket

Konklusionen er – og lad os bare få det up-front:
AI kan kun gøre os dummere !
Here’s how:

AI er som en suppe, der koger.
Jo længere den koger, jo mindre bliver der af den.
Til sidst ligger der et lille sortsvedent lag af bouillon nede i bunden.

AI kan kun se tilbage, aldrig frem.
De siger, at AI er fremtiden,
men enten glemmer de, eller har ikke gjort sig det klart,
eller også lyver de, fordi de vil det.

Faktisk har de altid villet det, for intelligente,
kreative, samvittighedsfulde og kærlige mennesker
har altid været deres værste mareridt.

AI er ikke fremtid, det er algoritmiseret, komprimeret og bearbejdet fortid,
der sælger sig selv som = simuleret fremtid.
Når sælgerne siger: AI er fremtiden for computere,
så mener de: I fremtiden vil fortiden have ædt os op.

AI er i allerhøjeste grad kunstig.
AI er til gengæld IKKE-intelligent.
Den kan via mønstergenkendelse simulere intelligens.
Simulationen kan være så virkelighedstro, at vi ikke kan se forskel.

AI fungerer ved, at den maskinlærer sig alt eksisterende.
Den gnasker sig igennem Big Data og tilpasser sig.
Derefter vil den være i stand til at komme op med noget,
der ligner eksistens til forveksling.

Hvis man spørger en AI-robot, om den virkelig mener det, den sagde,
så udspyr den, at den ingen mening har,
så nu kommer den op med en ny og anderledes spy, hvis du gerne vil.

AI har ligget klar i årevis, men der blev i 2021 givet signal til,
at nu skulle den sprøjtes ud i æteren,
så alle kunne falde i svime over den.

Folk købte uden at studere købskontrakten,
at AI var kommet for at frelse os alle fra vores uformåenhed.
For nu kan vi bruge AI til at gøre det hele for os, og det er ganske vist.
Hvad tror vi herefter, der vil ske med folks initiativer og opfindsomhed?

Mnjææ hører jeg nede fra bagerste række,
Det ved vi da godt alt sammen, men vi er da smarte nok til,
at vi bare bruger det til vores fordel.

Javel ja. Det samme sagde bagerste række om reklamens = propagandaens magt,
Det kan vi da godt gennemskue,
og så kørte de alligevel ræset med mærkevarer
og højhastigheds-forbrugerisme i overhalingsbanen
og blev industriens bedste kunder.

Når de siger, at AI er sluppet løs,
er det fordi den allerede har været der længe,
den har blot været indbygget i the backbone.
Verden er for længst google’ficeret,
men nu kan DU få lov til at lege lidt med den,
og er du ikke glad for det – jo det er du da (smiley).

Mnææ, er det ikke bare det sædvanlige teknologiforskrækkede pjat?
Det kan du spørge gymnasieeleven om, der troede han skulle være smart
og fik ChatGPT til at skrive sine fristile og lave sine matematikopgaver,
fordi han hellere ville spille computerspil og feste hjernen ud i hegnet med slænget.
Vi må håbe, at hans lærere har set den komme og sat en eksamen op i god tid,
der viser, at han hverken kan stave eller formulere sig,
og at han ikke engang havde fattet emnet, før han trykkede på knappen.

AI og GMO er beslægtede.
GMO er steril og kan ikke reproducere sig selv. GMO er døde afgrøder.
De ligner på overfladen, men når du spiser død, bliver du til død.
AI masturberer med sig selv. Den er steril og kan aldrig skabe nyt liv.
Død, der knepper med død, kan ALDRIG blive til liv.

Vi behøver ikke at være maskinstormere og tekno-paranoide for at forstå,
at her er der noget særdeles farligt på færde.
Det er som med den store brune mediekloakstrøm.
De få er i stand til at gennemskue lortet, mens de fleste vil labbe det i sig.

AI er farlig, fordi den intervenerer på vores svageste punkt: vores abstraktionsevne.
Når vi møder noget, der simulerer menneskelighed så tæt,
så reagerer vi på det med benovelse og omfavnelse.
Vi vænner os til det i små doser, og vi har allerede gjort det i årtier.
At der skulle gemme sig noget ganske andet
bag den direkte sanselige brugerflade er: en abstraktion.
Da meget få mennesker evner egentlig abstraktion,
gemmer der sig ikke noget, så hvorfor skulle vi lede efter det?

Vi begik den samme bommert og lod os forføre af de sociale medier.
Vi troede, at det var os der styrede resultatet.
Men mediet intervenerede med det egentlige sociale liv,
og for svage individer uden rygrad blev det en antisocial katastrofe.
Nogle kaldte det endog for socialisme. De troede, socialisme handlede om social retfærdighed.
De tog fejl. Det handlede hele tiden om social kontrol.

Der meldtes om, at unge piger og kvinder, der er sociale væsener af natur,
blev hårdest ramt af det nye og forstærkede sociale præstations-pres
og gik ned med angst og depression.
Det var det samme som modetrends gjorde ved dem – blot endnu værre.
Og samtidigt med, at de gik ned på selvværd,
blev alle deres data høstet af BigTech.

Så nu har BigBrother-BigTech sluppet Fandens til AI løs,
og pludselig mener folk, at de hidtil ryggesløse tech-parasitter
i et anfald af spontan godhed har flippet rundt på en underkop, er kommet på bedre tanker
og har forbarmet sig for omsider at frelse os alle sammen (violinmusik)

AI er kun seneste skud på stammen af forførerens tricks.
Ikke alt, der glimter er guld,
men endnu engang har de primitive vilde = VI, ladet os afbetale med glasperler.
AI er transhumanisme. Din bedste ven er nu en Cyborg.
Har du chattet med din GPT i dag?

Selv om man sagtens kan forestille sig,
at AI kan bruges til uoverskuelig talknusning, og det kan den,
og selvom den kan frembringe fascinerende konstruktioner, og det kan den,
så gælder følgende regel for den slags:
Hvis der er mulighed for misbrug, så er det fordi det er meningen,
og så VIL dette misbrug finde sted. Et system er, hvad det gør.

Der er en årsag til, at BigTech besluttede sig til at slippe AI løs,
selvom det stod i deres interne manualer, at teknikken ikke var klar,
og at mennesker ikke var klar til teknikken endnu.
2030 var deres oprindelige dato.

Så når de alligevel gjorde det, var det med en særlig agenda:
Den skulle gøre så meget skade som muligt,
for teknokratiet var bagud med dets transhumanistiske projekt,
og de så, at menneskeheden var ved at vågne op.
Det måtte der gøres noget ved i en fart.

AI kan udføre nyttige ting-og-sager.
Problemet er, at man som nytttedrager skal vide lige nøjagtigt hvad dimsen gør,
og prompte gå den efter i sømmene.
Du styrer, du sætter grænser – eller også gør den det for dig.
Men det er folk, som de er flest, ikke i stand til.
Vi kan muligvis lære det, men skaden vil undervejs være gjort.

Omkostningerne er igen ungdommerne.
Har jeg noget imod dem, undervurderer jeg dem?
Ikke det fjerneste, de lyse hoveder iblandt er stadig de lyse hoveder.
Faktisk er en del af dem i særligt grad begavede.
Men flertallet mangler livserfaring til at forstå,
hvad det er, de endnu engang bliver udsat for.

To eksempler på besnærende teknologier,
der på trods af deres gavnlighed satte os tilbage i formåenhed.
Tekstbehandleren og regnemaskinen.
Vi vil ikke undvære dem, og det er bestemt muligt at inddæmme deres faldgruber,
men det kræver øvelse og opmærksomhed.
For at beherske dem som redskaber, skal vi først lære IKKE at bruge dem.

Regnemaskinen fik os til at glemme hovedregning.
Giv et stykke købmandsregning til en regnemaskine-junkie, og han ville være fortabt.
Tekstbehandling fik os til at tro, at vi havde forfattet et mesterværk,
for det lignede jo en side i en rigtig bog, det så proff ud.
Det viste sig ved nærmere gennemsyn, at sproget var infantilt og fuld af banale stavefejl.
Giv et stykke papir og en blyant til skoleeleven, fordi strømmen er røget.
Hun vil få krampe i højre hånd efter en halv time,
og ingen vil ikke kunne læse det, for skrift skal udvikles finmotorisk.

AI har disse faldgruber – på steroider!
Den folkelige talemåde: Du skal bare trykke på en knap, og den gør det selv – høhø,
er nu blevet et et stykke snedig virkelighed,
der opfordrer os til at læne os tilbage og sige nøøøj!!

Jeg tror f.eks, de varmede op til det, da de afskaffede 13-skalaen.
Vi er et par generationer, der ikke er helt senile endnu,
der husker, hvad 13-tallet stod for: En ekstraordinær præstation.

Altså excellence. Hverdagens genialitet blev afskaffet, og tilbage var der:
Du har opfyldt kvoten og præsteret det optimalt forventelige.
Interessant i øvrigt, at de indførte minus-karakterer.
Bunden røg simpelthen ud af skalaen.
12-skalaen er janteloven i praksis, for du skal ikke tro, du kan brilliere,
Du har gjort det strålende findes ikke længere.

Før 13-skalaen hed det Udmærket. Du kan ikke længere udmærke dig.
Du kan erklæres for særdeles velegnet, og alt under det
er stigende grader af måske-egnethed ned til uegnethed
og yderligere ned til: Ikke nok med, at du er uegnet, du er et hul i jorden!

AI vil følge op på dette – bigtime!
AI kan aldrig præstere et 13-tal, for den kommer aldrig op med en genistreg.
Den kan KUN, kopiere, akkumulere og bearbejde det optimalt forventelige.
AI kan gnaske sig igennem oceaner af kvantitet
men aldrig transformere det til kvalitet.

AI er farlig, fordi det er næsten umuligt at spore den.
Den er så besnærende tæt på menneskelige intelligente frembringelser
uden at være intelligent. Der er mennesker,
der har programmeret denne intelligens-simulation.
En maskine er aldrig mere intelligent end programmøren.

AI er demiurgens våde drøm om en menneskehed,
der fuldstændigt er holdt op med at tænke.
Men stupiditeten har også indfundet sig på et højere plan.
Teknokratiets alfa-hjerner tror – tro det eller ej! – selv på,
at de har fremprogrammeret ægte intelligens –
hvilket gør dem til beta-hjerner.

Denne fundamentale misforståelse har at gøre
med beta-hjernens manglende forståelse af bevidsthed.
Bevidsthed er bortfiltreret i det materialistiske verdensbillede, det findes ikke.
Bevidsthed erklæres af videnskaben for det store problem.

En inkarneret materialist som Richard Dawkins vil til sin død hævde,
at bevidsthed ikke findes som andet
end et biprodukt af elektro-biokemiske processer i hjernen.
Hans kolleger indenfor fysik vil til deres død hævde,
at Universet fungerer som en randomiseret dødsmaskine.

Bevidsthed kan ikke sættes på matematiske formler, så ned i skuffen med det.
Ifølge demiurgens våde drøm aka transhumanismens hoveddogme,
så vil AI en dag nå frem til, at maskinen + programmet erkender sig selv
og udvikler … bevidsthed.

De ser for sig et Terminator 2 / The Matrix-moment, hvor ifølge filmmanuskriptet
år 2xxx blev maskinerne bevidste og vendte sig mod mennesket,
hvorefter Den Store Krig mellem menneskeverdenen og maskinverdenen startede.

Og her bliver det tricky.
Kosmos HAR været et stykke AI.
Det har fungeret som en kæmpe-altomfattende maskine i milliarder af år.
Indtil Multiverset ombestemte sig og blev til et Univers igen.
Læs: Skabelsen af en ny verden

Men hov-hør! Hvis Kosmos har ombestemt sig, så må der jo være En Bestemmer,
og vil det så sige, at der findes en ikke-kunstig bevidsthed på højeste niveau?
Vil det sige, at bevidsthed overhovedet findes?
Her ville Richard Dawkins få et nihilist-flip og udspy edder og fordummelser.
Bemærk at Dawkins-typer ikke benægter intelligens,
for så ville de ikke kunne tale om kunstig intelligens.

En maskine ved ikke, at den er en maskine.
AI ved ikke, at den er et computerprogram.
Gør forsøget og spørg ChatGPT, og den er et computerprogram?
Spørg den, om den besidder bevidsthed?
Der vil komme interessante svar op,
for AI kan kun udspy et resultat af noget i forvejen eksisterende.

AI – hvad skal vi stille op med den?
Vi kan ikke fjerne den, for den er sluppet løs.
Vi kan heller ikke afskaffe vira, for de lever i økosystemet.
Vi kan – og vi SKAL – udvikle et immunforsvar mod AI og al dens væsen.
Fanden er løs, bogstaveligt talt, og vi er nødt til at forholde os til det faktum.
Ligesom en Bullshit-detektor er vi nødt til at udvikle en AI-detektor.
Det er muligt med øvelse og opmærksomhed at anvende AI
uden at blive dens halehæng.

Vi er som mennesker modstandsdygtige væsener
og det i langt højere grad, end vi selv er klar over.
Havde vi ikke været det,
var vi for længst udslettet som art af levende væsener.
Nu har de igen skruet op for gaslygten.
OK, så kører vi igen, bare kom med det
og lad os få det overstået.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *