Essay,  Poesi

Et leget liv er et levet liv

Jeg tror nærmest ikke på mit eget sanseapparat
Jeg sidder på min altan 8. april 2024 i t-shirt og korte bukser
og sveder 20 graders celcius
Jeg kan allerede høre de første fregner poppe på min underarm
i pletvis isglathed af spontan pixeleret solbrændthed
og det er lige før men også kun lige før, jeg overvejer bar overkrop,
men så ville det rare får blive sindsforstyrret
over al den blændende hvidme for hvis det hedder rødme, må det vel hedde hvidme,
ligesom det hedder gulnen, sortnen og blånen og orange… den ku’ jeg så ikke lige finde ud af,
og løbe storbrægende bort sammen med den lille frække fyr,
for hun har kun fået ét lam i år,
der i modsætning til menneskebørn ikke bliver et fucked-up enebarn
med sociopatisk curling-syndrom,
for et fåreliv holder sig strengt til naturens codex

Når det så er sagt, er de fanderme sjove de dér lamsebamser
med sorte tændstiksben, som de taber undervejs,
især når de fordriver deres fritid fra at æde græs og patte på deres mor,
for de teamer-up med nabofårets afkom og leger den der leg,
der er univesel for alle børn inklusive de menneskelige, der hedder
hvem kommer først – du kan ikke fange mig,
hvilket helt tydeligt er byttedyrets leg på de åbne vidder
eller skovdyrenes leg – jeg har gemt mig, du kan ikke finde mig
eller de hornede dyrs leg – hvem kan hoppe højest og knalde hoderne sammen
eller kattedyrets leg – hvordan kan jeg snige sig ind på sin storesøster og overfalde hende,
hvorefter de ruller rundt i græsset og bider-kradser for sjov
men kun for sjov, hvilket er dyb alvor, for hvad skal al den leg til for?

Og nu har jeg siddet her i en halv time, og der er allerede en edderkop,
der har spundet en line fra min computerskærm i skrivende stund til
et-eller-andet-sted oppe langs husmuren eller snarere omvendt,
for de sidder deroppe og udspyr en silketråd, der fanges af vinden

Men nu kom jeg væk fra den dér barnlige adfærd,
og her vil vi lige minde om, at barnlighed og barnargtighed ikke er det samme,
for de føromtalte lamsebamser, når de teamer-up
kan simpelthen ikke finde ud af at gå ‘normalt’, for den slags normalitet findes ikke her,
de er simpelthen nødt til at hoppe og prøv-lige-at-se en stak gedekid,
de kan ikke holde de små nuttede hove på jorden boing-boing-boing,
og hvad skal det tøjeri da også til for?

Alle dyrebørnenes leg skal til for at være fit-for-fight og overlevelse,
og er det ikke et stykke etymologi i øvelse – levelse?
og mens dyrebørnene overlever, har de det skideskægt
i modsætning til menneskebørn, der bliver sendt i skole for at røvkede sig,
men er det ikke interessant, at naturen har indbygget morsomhed
i alle øvelser til livet – det være sig jagt, flugt, kamp, sex, u-name-it
for hvis det skal læres, så skal det fandenfiseme også være sjovt

Er det ikke som om, vi har glemt noget her?
Altså bortset fra at menneskebørn ikke har glemt noget,
for man kan ikke glemme noget, hvis man aldrig har kendt til andet,
og man kan ikke huske noget, man aldrig har vidst det,
og menneskebørn kan ikke finde ud af at gå, de er nødt til at løbe-hoppe-hinke
så gå dog ordentligt knægt, og så er dét et problem, så løft dog fødderne tøs …!

Så hvorfor hopper lammene og kiddene, og er det bare, fordi de hygge-hopper sig?
Det gør de, fordi naturen har kombineret underholdning og lyksalighed med overlevelse
Naturen har forstået det hele, for den, der kun tager sjov-for-sjov og alvor-kun-alvorligt,
han har desværre forstået begge dele lige dårligt – citat den legende-filosoferende designer Piet H,
så de hopper rundt i græsset, fordi de ikke kan tonse igennem græsset som deres mor og far
for at undslippe den fæle ulv-ræv-ørn og fanden og ulven tager den sidste – og også her kunne vi lære noget, for hvis du ikke har leget noḱ som kid-kalv-kylling-killing-unge, så er du dømt uegnet til at leve et helt liv.

Og vi stopper ikke her, for du skal have leget til den store guldmedalje som barn,
men du skal BLIVE VED med det, til du stiller træskoene-poterne-hovene
Du skal lege, til du dør, så selv døden bliver en del af Den Store Leg
= Den Guddommelige Komedie og husk, at komedie betyder fuldbyrdet afslutning
i modsætning til tragedie, der betyder ufuldendt, frustreret afslutning
eller for at bruge de gamles termer lykkelig og ulykkelig
for lykke er, når det lykkes
Et leget liv er et levet liv

2 Comments

  • omar ingerslev

    lam lader sig ikke lamslå, som meneskene …

    lam lever, hoppende over små skel mellem alvor og leg

  • omar ingerslev

    grønrødmende … gulrødmende tomater …. måske ?

    vægtløsnede lam, fyldt med luft i pelsen istedet for moderhavet, frigjort fra elastisk snorkel og Innerstream I & II, eksploderer ud i verden, hoppende på græssets voksende fjedre … lam kender kun til ærlighed, og taler ikke med uld i mund …

    🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *