Essay,  Historie,  Politik

Gravstene

NATO

Oprettet med det erklærede formål at forsvare Vesterlandet mod fjender
og garantere, at en ny Verdenskrig aldrig ville bryde ud igen.

Én ting er et erklæret formål, en anden ting er, hvad nogen har tænkt sig.
For da fjenderne pakkede sammen og lukkede ned for Warszawapagten,
og da det var på høje tid selv at lukke ned og finde en hæderlig beskæftigelse,
opfandt man et nyt formål med pagten over Atlanten:
At være et instrument for globalistisk oligarki og verdensherredømme
baseret på aggressiv fremrykning af militære installationer, illegale interventioner,
og angreb mod lande, der modarbejdede globalismen, og som uforskammet 
og upassende mente, at de havde en vis ret til selv at definere deres livs- og styreform.
Og med dette nye og strålende formål
var NATO herefter en garant for, at en ny verdenskrig vil bryde ud.

FN

Oprettet med det erklærede formål at skabe verdensfred og samarbejde mellem nationerne
og arbejde for menneskers ret til et godt liv på jord.

Hvorvidt dette var det egentlige formål er set i lyset af historien er yderst tvivlsomt.
I takt med at den skinnende lak er skallet af og på trods af løbende forsøg
på at sprøjte nye lag af glittet lak oven på skallerne på det rustne karosseri,
så fremstår organisationen som det, den er blevet til, 
og som med andre ord var meningen fra begyndelsen: 
En totalitær konstruktion beregnet på over tid at skabe en verdensregering,
et korrupt pengevaskeri for kanalisering af medlemslandenes bidrag over i et sort hul,
et interessentskab for globalistisk manipulation fra WEF til medicinalindustri,
et velgørenheds-svindelstykke hvor nødhjælp omdirigeres til sortbørs,
et afsæt for eugenik og radikal reduktion af verdensbefolkningen,
en interventionsstyrke iført blå hjelme beregnet på at udnytte krisesituationer,
og en endelig total opløsning af samtlige nationer i verden.

EU

Oprettet med det erklærede formål at skabe et indre marked til gavn for medlemslandene, 
og samtidig sørge for at konflikter og krig ikke længere ville opstå i Europa.

Det var muligvis tanken bag det Europæiske Fællesmarked, for det sagde de selv,
men med navneskiftet til Den Europæiske Union skinnede det igennem,
at formålet var Europas Forenede Stater, en klon af- og et redskab for Amerikas Forenede Stater,
der hermed gjorde Europa til et halehæng på USA defineret af amerikanske interesser.
Formålet var et samme som FN: at afvikle al national suverænitet,
at overføre al magt til en samling oligarker i EU-Kommissionen og andre udemokratiske organer,
og fremkalde en langsom og umærkelig opløsning af lokal og national kultur,
lokale og nationale traditioner og alle initiativer tilhørende lokalitet og nationalitet.
Det indre marked var nu ikke længere til gavn for medlemslandene men en stopklods for indre vækst og trivsel, og formålet med fredsbevarelse faldt fuldstændigt bort med direkte involvering
i USA’s proxykrig mod Rusland i Ukraine, hvorefter EU nu var et direkte krigsførende organ.

*

Vi vil her for en stund undlade at se nærmere på en hel stribe organisationer,
institutioner og andre -stationer, der alle har som fællesnævner,
at de på ydersiden har et erklæret formål, som de flager med og på indersiden en skjult agenda, 
som de ikke er så glade for hejse op i vejret til offentlig vurdering.

Vi vil nøjes med at konstatere, at dette dobbelte lag synes at være et mønster,
en standard for, hvordan man får mennesker med på en kollektiv togvogn,
der leder til deres fordærv og ved endestationen til deres udslettelse.
Vi kører lige nu i lukkede vogne i en togstamme på vej mod vores egen aflivning.

Men som titlen antyder, befinder de tre ovennævnte stygge eksempler
på dobbeltstandard, bedrageri og korruption sig allerede på den gravsten,
som de har hugget til sig selv via deres forbrydelser mod menneskeheden.

Hykleriet står ikke længere til at skjule, og som menneskehed har vi ikke længere andet valg
end at lægge disse misfostre i graven med en stor buket blomster i respekt for,
at en hel masse gode mennesker har medvirket til at opretholde institutionerne så længe
uden at have den mindste anelse om, hvad de medvirkede til.

Det er unødvendigt at pisse på gravene af samme grund,
vel vidende at der i kirkegårds-journalerne findes optegnelser over de,
der med fuldt vidende skabte disse institutioner samt deres egentlige formål.
Ligeledes vel vidende, at der i obduktionsrapporterne står,
at den egentlige dødsårsag er en stærkt co-morbid kombination af egne ugerninger, korruption, løgn, svindel, folkemord og vellevned baseret på midler stjålet fra dem, de skulle tage vare på og beskytte.

Den eneste ufravigelige betingelse for tilgivelse er,
at de uvildigt medvirkende gør sig selv bekendt med deres medvirken
og tillader sig selv at blive konfronteret med intentionerne forud og konsekvenserne i kølvandet
kombineret med et stykke umisforståeligt anger.
Uden oprigtig anger, ingen tilgivelse. Uden tilgivelse, forsvind fra dette sted.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *