Maskeballet
Vi så dem på gaden. Det var både et sørgeligt og foruroligende syn. Da undertegnede dengang droppede at bruge offentlige transportmidler, mødte jeg dem ikke dér, for jeg vidste, at synet af mennesker i massiv flok med mundkurv ville gøre mig aldeles rasende.
Den globale coronakampagne har gjort noget ved mange mennesker, som ellers burde have været umuligt: det har gjort dem villige til frivilligt at udføre en underkastelseshandling. Det har gjort folk dummere, end de ellers er, og for en alt for stor del af menneskeheden er bunden ved at være nået – med mindre vi forestiller os massive operative, kemiske eller elektroniske indgreb, hvilket desværre ikke er utænkelige. Er det ikke det, der varmes op til?
Hvornår og hvorfor har mennesker brugt maske? Set ned gennem historien, er masker altid brugt af folk, der enten vil begå et overgreb på andre, eller som tillader, at andre begår et overgreb på dem. Masken er et funktionelt symbol på umenneskeliggørelse og afskrivning af menneskelig værdighed. Indbrudstyven bærer maske for ikke at blive genkendt. Landsknægten bærer sin jernmaske for at beskytte sit ansigt, mens han afliver folk. Karnevalsgæsten bærer maske for at kunne begå sig grænseoverskridende og uterligt. I den maskerede folkemængde foregår der altid visse operationer (Eyes Wide Shut, Kubrick 1999). Antifaerne, de røde gadefascister bærer masker for i anonymitet at kunne smadre løs på civil og offentlig ejendom og på folk, der mener noget andet end dem. I stammekulturen smurte man sig ind i ansigtsmaling, når man gik i krig med en anden stamme. Den spedalske og den pestramte bar maske i oldtiden og middelalderen af skam over sit vansirede ansigt. Hannibal the Canibal får en jernmaske på, så han ikke skal æde folk. Det samme gør underhunden, der ikke er velopdragen.
Når vi maskerer os, træder vi ud af den rolle, vi normalt spiller. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for, hvad den maskerede person har gjort, når vi bagefter tager masken af, for det var jo ikke os, der gjorde det. Masken tillader os en bekvem split-personlighed.
Der er lige nu sket en bevidst sammenblanding, for der findes brug af masker, der udelukkende har et beskyttende formål: støvmasker, luftmasker, svejsemasker, slibemasker mod skarpe stumper, der flyver rundt, operationsmasker mod dråbesmitte og -visir mod sprøjt, når man skærer i patienter, osv. Det er den sidste type, der via coronakampagnen er blandet sammen med overgrebs- og underkastelsesmasken.
Der findes mere subtile former for ansigtsmasker. De folk, der har iværksat coronakampagnen bærer disse masker. De har maskeret sig som folkets velgørere, som oprigtigt bekymrede rare onkler og tanter, der bare vil os det bedste. De lægger deres ansigter i bekymrede folder af alvor. De signalerer faglighed og ekspertise. De fremstår som autoriteter, der ved alt om, hvad de udtaler sig om.
I det følgende bringer vi en oversat artikel fra det engelske online-magasin The Critic af Patrick Fagan 28. juli 2020. Det er en fremragende artikel, der som bagland har en sværm af kildehenvisninger til videnskabelige studier. Dem kan man så springe over, for det ville tage dage- og ugevis at læse sig igennem, men artiklens store styrke er, at forfatteren har gjort det for os og viser, at der er tyngde bag.
Titlen på artiklen er: Face masks make you stupid. Why face masks are a form of dehumanisation. Læs den, NU!
———– o ———–
Ansigsmasker gør dig dum
– hvorfor ansigstsmasker er en form for umenneskeliggørelse
I Joost Meerloos analyse af falske tilståelser og totalitære regimer, The Rape of the Mind, mønter definerer han mordet på evnen til kritisk modstand som menticid. – jf genicid for folkemord. I det totalitære regime, skrev han, skal det tvivlsomme, nysgerrige og fantasifulde sind undertrykkes. Den totalitære slave har kun lov til at huske og savle, når klokken ringer. Jf Pavlovs forsøg med hunde og madklokker.
Det neolitiske menneske havde et lignende problem med at håndtere sit husdyr. Homo sapiens succes har i betydelig grad været afhængig af kvæg og deres mælk, kød, læder og gødning. Alligevel var koens forfader, uroksen, aurochen, et helt andet dyr. Det var hurtigt, aggressivt og farligt – og næppe villig til at underlægge sig forudsigelige adfærdsmønstre. Så for omkring 10.500 år siden begyndte mennesket bevidst at opdrætte de mest docile, de mest føjelige urokser og tæmme dem som husdyr.
Note: den sidste urokse døde i 1627 og var således det første nedskrevne eksempel på udryddelsen af en dyreart.
Nøgleordet her er docilt, der kommer fra det latinske docere, hvilket betyder at undervise (som i doktorgrad og dokument). At være docil betyder at være lærenem og følge kommandoer, hvilket betyder at underkaste sig et tankesystem.
Mens dyr imidlertid typisk skal opdrættes til et højere niveau af ræsonnement for at blive undervist i kommandoer, skal mennesker, der allerede er ret smarte, dæmpes ned. Du overtræder ikke en ordre, hvis du mangler den kognitive evne til at sætte spørgsmålstegn ved den. Dette er især relevant for den smidige drift af et moderne samfund, der er afhængigt af, at millioner af individer hver med deres egen nuancerede livshistorie og perspektiv tænker og handler på samme måde.
Den empiriske litteratur har vist, at lydighed er negativt relateret til intelligens (fx Gudjonsson, 1991). I forbrugerpsykologi er der endda en teknik kaldet disrupt-then-reframe: forvir folk først, og de vil sandsynligvis købe det, du sælger (Davis & Knowles, 1999). Midlerne til at øge graden af lydighed består i at slukke for den udøvende funktion i den præfrontale cortex, hvilket betyder deaktivering af superegoet, samvittigheden og den interne monolog. Uden Jesper Fårekylling på skulderen ville Pinocchio aldrig være blevet en rigtig dreng, han ville for altid have været en dukke. Det moderne samfund er gennemsyret af ting, der gør os lignende dumme (bogstaveligt talt ude af stand til at tale – jf. engelsk dumb, der både betyder dum og stum).
Effekten af fjernsyn for eksempel, som Meerloo skrev, er at fange sindet direkte og ikke give folk tid til en rolig, reflekterende samtale med deres eget sind. Den sindsbedøvende, irrationelle effekt af visuel kommunikation er blevet anerkendt gennem historien. Ikke for ingenting talte religioner om Guds ord og forbød udskårne billeder. Det er ikke overraskende, at empiriske undersøgelser viser, at fjernsynskiggeri gør dig dum både på kort og lang sigt (Hoang og andre, 2016; Lillard & Peterson, 2011). For ikke at nævne pornografi, som nu forbruges af 98% af mændene, men som vides at hæmme den del af hjernen, der beskæftiger sig med samvittighed og bevidsthed, den præfrontale cortex (Kuhn & Gallinat, 2014).
At give folk cirkus som brød – giv dem underholdning, så gør de ikke oprør – kombineret med alkohol reducerer selvfølgelig kognitiv funktion på kort sigt (Hindmarch & Sherwood, 1991). Selv ved moderate mængder fremskynder det kognitivt fald for ældre (Topiwala og andre, 2017). Junkfood gør det ligeledes sværere at tænke på kort sigt (Barnes & Joyner, 2012) og skader kognitiv evne på lang sigt (Reichelt & Rank, 2017).
Fluor er blevet noget af en kliche af konspirationsteoretikere. Ikke desto mindre er det et faktum, at det tilføjes til den offentlige vandforsyning i flere lande rundt om i verden, tilsyneladende for at mindske tandforfald. Imidlertid er de studier, der understøtter de tandmæssige fordele ved fluoriseret vand, dårlige, mens mange undersøgelser har vist, at det kan skade tandæstetik via fluorose (McDonagh og andre, 2000). Mange flere undersøgelser har fundet ud af, at fluoreret vand sænker befolkningens intelligens (f.eks. Borman & Fyfe, 2013; Green og andre, 2019; Lu og andre, 2000; Rocha-Amador og andre, 2007; Wang og andre, 2008 ).
Hvilket bringer os til ansigtsmasker.
Ansigtsmasker kan nu føjes til listen over påbud, der gør dig dum. Som om det, at Piers Morgan (kendt britisk TV-guru) febrilsk promoverer dem, ikke var bevis nok, er her fakta om, hvorfor du absolut, kategorisk ikke burde bære en ansigtsmaske. Den gør dig suggestibel; den gør dig mere tilbøjelige til at følge en andens retning og gøre ting, som du ellers ikke ville gøre. Kort sagt slukker den din udøvende funktion, din samvittighed.
Et godt eksempel kommer fra en undersøgelse foretaget af Mathes og Guest (1976), der spurgte deltagerne om, hvor villige de ville være, og hvor mange penge de skulle have for at bære et skilt rundt på universitetets cafeteria med titlen ‘Onani er sjovt’. Det var 1976, hvor den blev betragtet som pinligt; i disse dage vil det sandsynligvis give dig et eksamensbevis! Resultaterne viste, at når folk havde en maske, var de mere tilbøjelige til at bære udsagnet og krævede færre penge for at gøre det (200 kr. sammenlignet med 350 kr. i gennemsnit).
I mellemtiden præsenterede Miller og Rowold (1979) børn under Halloween for en skål chokolade og fortalte dem, at de kun måtte tage to hver. Når børnene troede, de ikke blev overvåget, ravede de bare til sig. Børn uden maske overtrådte reglen og tog mere chokolade 37% af tiden sammenlignet med 62% for maskerede børn. Forfatterne konkluderede, at masker fører til lavere begrænsninger på adfærd.
Effekten er ligeledes fundet online: online-desinhiberingseffekten henviser til tendensen for mennesker til at handle antisocialt, når de er anonyme online (Suler, 2004). Der er endda en trolling-bevægelse, der kalder sig Anonymous og bruger en maske som symbol.
De hæmmende virkninger af at bære en maske er beskrevet af psykologer i form af en suspension af superegoets kontrolmekanismer, der tillader underbevidste impulser at overtage. Saigre (1989) skrev, at maskerer kortslutter bevidste forsvarssystemer og tilskynder massiv regression til en mere primitiv tilstand; Castle (1986) skrev, at maskerader fra det 1700-tallet tillod maskebærere at frigive deres undertrykte hedonistiske og seksuelle impulser; og Caillois (1962) skrev ligeledes om europæiske maskerede karnevaler, der involverede libidinale aktiviteter, herunder uanstændighed, mobning, provokerende latter, blottede bryster, efterligning af tåbelig adfærd, en permanent tilskyndelse til optøjer, fest og overdreven snak, støj og bevægelse. I det 12. århundrede forbød pave Innocentius III masker som en del af hans kamp mod umoral; og i 1845 gjorde New York State det ulovligt for mere end to mennesker at bære masker offentligt, efter at landarbejderne bar masker, når de angreb deres gårdejere.
Fra et neurologisk kortlægningsperspektiv vides det, at masker hæmmer identitet og impulskontrol – begge forbundet med udøvende funktion i den præfrontale cortex (fx Glannon, 2005; Tacikowski, Berger & Ehrsson, 2017). Med andre ord dæmper masker Jesper Fårekylling i hjernen.
Det er ikke så underligt, at det at dække vores mund vil lukke os psykologisk. Undersøgelser har vist, at tøj har en stærk effekt på, hvordan vi tænker (eller ej), via et princip kaldet indkapslet kognition: iført en lægekittel øges den kognitive funktion (Adam & Galinsky, 2012), iført en sygeplejerskekittel øges empati (López- Pérez og andre, 2016), og at bære falske mærkevarer øger sandsynligheden for snyd i en test (Gino, Norton & Ariely, 2010). Tilsvarende er en person, der lægger hånden over munden i kropssprogets verden, et tegn på, at de lytter opmærksomt: de er klar til at modtage information og ikke stille spørgsmålstegn ved den.
Selvom ingen undersøgelser har kigget på effekten af masker på verbal ræsonnement, er det ret sikkert at antage, at fremmelse af en hold kæft-tilstand ville have en kognitiv effekt. For eksempel er udadvendte personer mindre lydige end end indadvendte (Cohen og andre, 2004; Gudjonsson og andre, 2004); samvittighedsudviklingen hos mennesker er stærkt knyttet til sproget (fx Arbib, 2006); og indre monolog er stærkt forbundet med kognitive funktioner (Alderson-Day & Fernyhough, 2015). Afgørende for, at verbalt ræsonnement er stærkt forbundet med moralsk ræsonnement (fx Hayes, Gifford & Hayes, 1998): at være ude af stand til at tale gør én mindre i stand til at udlede, hvad der er moralsk og umoralsk adfærd.
Der er også en mere direkte årsag til, at masker kan gøre dig dum: faldende iltstrøm til hjernen. Ansigtsslør reducerer ventilationsfunktionen på lang sigt (Alghadir, Aly & Zafar, 2012), og kirurgiske masker kan reducere iltning i blodet blandt kirurger (Beder og andre, 2008): tro det eller ej, at dække din mund gør det sværere at trække vejret. En gennemgang af N95-ansigtsmasken konkluderede i en undersøgelse fra 2010 (Roberge og andre), at kuldioxidniveauet var væsentligt over, og iltniveauet var væsentligt under de omgivende arbejdspladsstandarder inde i masken. En post-COVID-undersøgelse viste, at 81% af 128 sundhedspersoner, der tidligere var i god form, udviklede hovedpine som følge af iført personligt beskyttelsesudstyr (Ong og andre, 2020).
Ansigtsmasker gør det ikke kun svært at trække vejret, men beviset for, at de skulle medvirke til at stoppe spredningen af coronavirus, er i bedste fald begrænset. Et populært mærke af masker bærer endda en advarsel på emballagen om, at det ikke giver nogen beskyttelse mod COVID-19; hvad angår forhindring af bærere i at sprede sygdommen, så konkluderede en metaanalyse, at i seks ud af otte randomiserede kontrolundersøgelser var der ingen forskel i overførselshastigheder mellem kontrol- og interventionsgrupper, mens en enkelt fandt, at en kombination af masker og håndvask var mere effektiv (var det så håndvask, der gjorde udslaget), og en anden fandt, at N95-masker var mere effektive end standard kirurgiske masker (bin-Reza og andre, 2012). Ikke-kirurgiske masker, såsom tørklæder og klude, er næsten ubrugelige (Rengasamy og andre, 2010). Masker kan endda være usunde og forårsage ophobning af bakterier omkring ansigtet (Zhiqing og andre, 2018).
Det faktum, at masker sandsynligvis ikke engang fungerer, bringer os til den endelige grund til, at iført maske indprenter dumhed og lydighed: gennem et bombardement af løgne, modsætninger og forvirring overvælder staten din evne til at resonnere klart. Som Theodore Dalrymple (kulturkritiker, fængselslæge og psykiater) skrev:
I min undersøgelse af kommunistiske samfund kom jeg til den konklusion, at formålet med kommunistisk propaganda ikke var at overtale eller overbevise, ikke at informere, men at ydmyge; og derfor, jo mindre det svarede til virkeligheden, jo bedre. Når folk tvinges til at tie stille, når de får at vide de mest åbenlyse løgne, eller endnu værre, når de tvinges til at gentage løgne selv, mister de en gang for alle deres sans for sandhed. At acceptere åbenlyse løgne er på en eller anden måde at blive ond selv. Ens evne til at modstå noget er således udhulet og endda ødelagt. Et samfund med ubesværede løgnere er let at kontrollere.
Pointen med ansigtsmasker er ikke at beskytte mennesker, men at nedgøre menneskeheden – at fratage folk deres ego, deres identitet og deres autonomi. Masker bæres af billige horrorfilm-skurke og ligegyldige baggrundsdansere; de gør folk mindre end menneskelige.
Umenneskeliggørelse fører sjældent til noget godt. Ansigtsmasker er endnu et bekymrende tegn på, hvad der skal komme sammen med et seismisk skift i den almindelige diskurs. I en analyse af det rwandiske folkedrab var en af de første sproglige tegn tendensen til at se baglæns, at skyde skylden på og fokusere på tidligere ugerninger og uretfærdigheder (Donohue, 2012), hvilket lyder velkendt for alle, der er uheldige nok til at have læst The BBC eller The Guardian for nylig. Tilsvarende, hvor tutsierne blev omtalt som kakerlakker af hutuerne, og nazisterne afbildede jøderne som rotter, lovede Nancy Pelosi for nylig at ryge præsident Trump ud af Det Hvide Hus.
Det er svært at forudsige, hvordan livets hjul vil dreje i de kommende år, men alle tegn peger på problemer. I kriseårene i en generationscyklus kan kun én ting garanteres: vigtigheden af et klart sind. Tillad dig selv værdigheden, identiteten og den logos, der bør kendetegne et menneske – og aldrig aldrig bære en maske!
—– o —–
Energimaskinen
