Essay,  Historie,  Kultur,  Politik

NOK!

Der er noget, der tyder på, at mennesker har fået nok og er begyndt at efterspørge andet og mere end TV-propaganda-virkelighed, globalist-gegl og nedluknings-nonsense.

Det tyder samtidigt på, at folk – tilstrækkeligt mange til at det kan mærkes – har gennemskuet halvandet års iscenesat forbuds-tegneserie-tragikomedie. Når først dét svindelnummer er gennemskuet, så falder bunden ud.

Grækenland og Frankrig eksploderer af protester på gaden. Deres regeringer går imod, hvad selv korruptionens højborg, EU, har nedskrevet i sine bestemmelser. Disse regeringer ønsker at tvangsvaccinere hele befolkningen. Sanktionerne for at nægte er, at folk mister grundlæggende civile rettigheder. Der er intet længere, der adskiller folk i Vesten og deres styreformer fra totalitær-kommunist-Kina. Det nye globalsociale Kina-syndrom (nedsmeltning-nedlukning) sneg sig ind i maven på en stor forloren træhest, der hed Covid-pandemi. Politikerne tog uden at blinke imod med kyshånd, for det betød hidtil uset-uhørt magt.

I Grækenland og Frankrig har befolkningerne lært sandheden om deres politikere gennem en årrække af eskalerende overgreb. 

Grækenland eksploderer

Grækerne har en erfarings-fortid som borgere i et fascist-junta-styret militærdiktatur. I nyere tid har de været udsat for et finansielt terrorangreb med Goldman-Sachs- og EU-involvering, så de ved fuldtud, hvad Euro-eliten står for. De kender det totalitære touch på støvletrampet, kommissærvældet, juristeri-terroren og hele hørmen af hykleri.

Franskmændene er det eneste latinske land, der ikke har oplevet egentlig fascisme, men det franske administrationsapparat er meget autoritært og napoliansk, og i nyere tid har landet haft en stribe korrupte statsledere, hvoraf flere er dømt (Chirac, Balladur, Sarkozy) og 70% af franskmændene mener, at der politikere er ravende korrupte. De har været på gaden i årevis nu, og de må siges at være foregangsland for gadeoprør i nyere tid med gule veste indhyldet i tåregas – en i bund og grund fredelig og folkelig opstand, hvor de allerfleste voldelige optrin har været agent-provokatoriske. Nogen derude-deroppe ønsker vold som påskud for at skue op for apparatet og slå hårdt ned.

Frankrig i fuldt udbrud

Den franske præsident – tidligere bankmand fra Rothschild bankmafia-syndikatet og med en rolle som præsident beregnet på at tjene syndikatets interesser – indfører nu en ultra-drakonisk lovgivng, hvor alle landets borgere skal have coronapas og staffen for at gå ind i en bar-restaurant eller et supermarked uden pas vil betyde et halvt års fængsel. Ejeren af baren ryger et helt år i fængsel og får en bøde på 300.000 kr. Franskmændene er eksploderet i raseri. Som den arrogante præsident proklamerer: Alt normalt liv er fremover slut.

Cuba på barrikaderne

I Cuba er folk massivt på gaden. De har fået nok af Castro-klanen og trekvart århundredes kommunist-regime. Cubanerne er trætte af uendelig fattigdom, og der skal meget til, for cubanere er livsglade, nøjsomme og tålsomme mennesker.

Tyskerne har været på gaden i stor stil for et år tilbage. Sammen med spanierne var de på barrikaderne i gaderne. Begge lande har en befolknings-erfaring med totalitære regimer. 

Tyskland i oprør

En strøtanke: Hvorfor monstro var det, at covid-pandæmonien i særlig grad gik efter de gamle? Altså de gamle, der kunne huske og fortælle om dengang da … Hvis tradition og erfaring er brudt og smadret, så har ingen generation længere det gratis forspring, der er enhver sund kulturs gave til sine efterkommere. U-kultur, uerfaring og uvidenhed hersker herefter.

I Hong Kong var de på gaderne for halvandet år siden. Løbet er nu kørt for dem, for kineserne gjorde ved dem, som de gjorde ved tibetanerne, før dem manchurierne og mongolerne og efter dem uigurerne. Det egentlige Kina er under halvdelen af det officielle landareal og befolkning, resten er okkuperet og undertrykt område. 

Hele Hong Kong ud af huset

I de angelsaksiske områder er de grundigt trætte af nedluknings-despoti. Englændere, australiere, newzealændere og canadiere har nu alle de-facto fascistregimer, og deres befolkninger har ikke noget godt at sige om dem længere. I Australien har de her juni 2021 lukket hele Sydeneyområdet ned pga. ét eneste dødsfald af en 80-årig mand! Det er ekstremt absurd og søgt og flyver lige i fjæset på befolkningen. Det vil eksplodere lige om lidt down-under.

Briter på gaderne – der er dem, der siger det ligeud

Viser de så kommenterede billeder med relevante analyser af disse hændelser i medierne? Du har ét gæt. Rigtigt gættet, for du skal lede efter dem på nettet, og du skal vide, hvad du skal lede efter, så NEJ det gør de absolut ikke. De sociale meder, der, som alle velorienterede mennesker i dag ved, repræsenterer og servicerer globalfascismen, forsøger konstant at bortcensurere informationer og stigende modstand mod nedlukningsvanvidet. For nyligt har tre uafhængige amerikanske videnskabelige underøgelser bevist, at vi allerede har opnået flok-immunitet, og at menneskekroppen reagerer helt rigtigt og genkender SARS Covid-19 som en sædvanlig coronavirus. I løbet af to uger mobiliseres de forventede antistoffer. Medier har stædigt påstået det modsatte, men nu er det definitivt skudt i sænk. En nylig dansk undersøgelser bekræfter det. Vil vi se disse yderst vigtige oplysninger i medierne? Absolut ikke, de vil blive totalt ignoreret, for det følger ikke scriptet, for globalisterne og medicinalindustrien ejer såvel medier som politikere.

Australien- you ain’t seen nothing yet

Smertegrænsen er nået.
Nok er nok!

Men man kan spørge sig selv om, hvorvidt reaktionen – og den burde ikke være svær at forudse – er en del af setup’et?
Ønsker fx de europæiske regeringer voldelige gadekampe i den helt store stil?
Er den 3. Verdenskrig en iscenesat global borgerkrig? De ved, at der er for mange mennesker i denne verden til klassisk støvletramp-fodlænke-skulderåg. De ved, at de er nødt til at forføre folk til at bekæmpe og udslette sig selv.
Er afstumpelsen, der uvægerligt fører til vold, et ønskescenarie for de, der altid har voldtaget?
Er voldtægts-eliten selv så mentalt afstumpet på nuværende tidspunkt, at de ikke har kapacitet til at forestille sig andet end bare at skrue op for totalitarismen?

Det amerikanske eksempel er lærerigt. US-Deep-State lukkede gadefascisterne ud – de kaldte sig anti-fascister, men det var en del af narrestykket. De lukkede racisterne ud – de kaldte sig antiracister, men det var en del af narrestykket. Oprøret mod regeringen og dens indgroede korruption bestod i at vælge en ikke-politiker. Trump-rallies var svaret på det, som vi nu ser i Europa. Hvorvidt samlingspunktet for det amerikanske oprør mod globalismen var mand for at slå igennem, da det kom til stykket, er en helt anden historie. Den tilsyneladende ikke-korrupte skikkelse i en sump af korruption blev alligevel indhentet på målstregen og – som de siger i mafiaen – gav efter for et tilbud, som han som inkarneret forretningsmand ikke kunne modstå. Hans link til zionisterne slog igennem i slutspillet. At det amerikanske valg blev kuppet ved verdenshistoriens største styke valgsvindel er herefter nærmest irrelevant, for den nuværende administration, der kom til magten vha mega valgsvindel og derfor et storstilet statskup, har nu magten til at udradere sporene fra deres egne forbrydelser.

Washington var fuld af mennesker, der havde fået NOK!

Men – korrupt til sidst eller ej – det har betydet, at amerikanerne har set som aldrig før, hvad deres korrupte regering og alle dens forgreninger er i stand til. Svindlerne har fremprovokeret en opvågnen, der kun kan sammelignes med krigen mod briterne i nationens barndom.

Én ting er sikkert og vist. Vi får ingen massive opstande og folkelige vækkelser i landet med velfærdsforstoppelse, virkelighedsforstyrrelse og voldstegt valgflæsk. Det lille janteland i det halvlunkne nord bliver det sidste sted, hvor folk som-folk-er-flest opdager, at de er blevet taget i røven på tredobbelt generationsniveau (gen Boomer + gen X + gen Millennium). En vis procentdel er fuldt klar over, at det står rivende galt til, men de umyndiggørende myndigheder mener, at de vil være i stand til at indkredse disse i stigende grad velinformerede og ulydige individer og stemple dem som afsporede galninge. 

Også her er der en øvre grænse, for når tilstrækkelig mange bliver udråbt som afsporede galninge, flipper den rundt. De unormale bliver de normale. Når tilstrækkeligt mange toneangivende mennesker – det er skønnet, at ca 10% af en befolkning er nok – begynder at forlange, at det skal give mening, så vil det være meget svært for den manipulerende magt af fortsætte. Og du, kære læser, vil være blandt de 10%, for ellers ville du ikke læse dette.

Et andet spørgsmål er i øvrigt, om selv massevis af folk, der går på gaden og svinger med skilte, vil være nok til at skabe forandring? Magten på Borgen vil vælge at se det som en form for overtryksudligning. Lad dem svinge med skilte og råve lidt på gaderne. Når dagen er omme, går de alligevel hjem og synker ned i sofaerne. Javist, de er nervøse for protesterende masser derinde på Borgen, og et fuldstændigt klart udtryk for frygten er stenbarrikaden på Christiansborg slotsplads. Altså c´mon, de er sgu da ikke bange for terrorister med bilbomber, de er bange for … BEFOLKNINGEN! Det er et stykke visuelt symbol- og signal-politik. Men vi har ikke tradition for revolution her til lands. Det er en folkelig joke, at revolutionen er aflyst på grund af regnvejr. Vi har ikke det kultur-gen som franskmændene. Det er dansk, det er duknakket. Danskerne som helhed har ikke fået nok, de vil nærmest have mér! Vi har ikke ramt bunden endnu som fx englænderne, der har oplevet kontinentets værste gang nedluknings-liderlighed (var det hævnen for Brexit?). Vi har ikke forstået, at vi er i fuld gang med at miste vores sidste rest af demokrati. Danskere fører ikke længere civile samtaler om politik – som franskmænd og englændere og folk andre steder i verden. Jeg har lige haft 10-års-jubilæum på min arbejdsplads, og jeg har ikke i samtlige 10 år oplevet én eneste civilkompetent samtale om politik blandt temmeligt veluddannede mennesker.

Berlin 1990 – husker I mon deroppe i Magtens hellige haller, hvordan den sved, da slavestaterne rystede sig løs?
Vi er nogen, der husker, hvordan I smed nettet ud og fangede ind igen ved EU-udvidelsen. Vi havde en statsminister ved navn Anders Fogh Rasmussen, der var instrumentel i at banke Østblokken på plads i det nye stalinist-projekt ved navn EU. Hvad så Østblok, har I fortrudt, eller vil I bare gerne have kommunisme 2.0?

Et af karakteristikkerne ved nedluknings-tyranniet er, at folk ikke har kunnet mødes og føre samtaler. En dansker med tjekkisk oprindelse fortalte forleden – historien stammer fra Omar Ingerslev 🙂 – at han genkendte alle trickene fra den store nedlukning, de oplevede i Østblokken under Den Kolde Krig. Netop forsamlings- og ytringsfrihed + en million Stasi-agenter – og hvad det ellers hed i de andre øsltland – var på plads for at forhindre folk i at tale sammen. Hvad de ikke havde styr på bag tæppet, var at folk i stedet hviskede sammen. Men er jo bare de dumme fedladne danskere, vi har ikke oplevet, hvad det vil sige at leve bag jerntæppet, vi har ikke som befolkning i nyere tid oplevet fattigdom. Det samme kan man sige om amerikanerne. Grunden til at den nye røde fascisme har kunnet snige sig langsomt ind i USA er, at de ikke har haft det historiske erfarings-immunforsvar. 

De sidste spørgmål kunne derfor være: Skal vi opleve, hvad det vil sige FULDSTÆNDIGT at miste vore civile rettigheder og dermed vores menneskeværd, før vi igen værdsætter, hvad generationer har kæmpet for? Er det i øvrigt derfor, at traditionalisme, familiekultur og nationalfølelse er blevet så hårdt angrebet = vi skal glemme, hvad der blev kæmpet så hårdt for?

Men når vi først har mistet det hele, skal vi så starte helt forfra igen? 
Er der kun den store håbløse opgivenhed tilbage?
Det er derfor, at impulserne lige nu kommer fra de steder i Verden, hvor folk ikke længere har noget at miste men alt at vinde?
Hvor var det lige, jeg læste engang, at ‘de ydmyge skal arve verden’?

*

Kontrolstaten ude af kontrol

Et system går vildt ud af kontrol, hvis det ikke bliver stoppet, mens det er i færd med at gå ud af kontrol i mildere grad.
[Jordan Peterson, der citerer Viktor Frankl – psykolog, tysk koncentrations-krigsfangelejr-overlever – og Alexander Solzhenitzyn – historiker, filosof, Gulag-udryddelses-slavelejr-overlever]

Med system menes et samfunds styreform. Så hvad Jordan Peterson siger her, er, at vi lod det ske. Hvis folk ikke ser det komme i tide og siger stop! det går i den forkerte retning, så er der nogen, der løber med bolden, og så bliver det svært at indhente. Vi har for så vidt godkendt, at det skete, fordi vi som borgere i et demokratisk samfund ikke vidste, hvad det krævede at bevare et demokrati, og at passivitet er et langsomt men sikkert demokratisk ophørsudsalg.

Et system i det 20. århundrede gik amok.
Her er kortet over placeringen af dets udryddelseslejre kaldet Gulag Øhavet.

Ovenstående systemtilstand beskrevet i yderste og præcise detaljer af Solzhnitzyn, kunne indføres med magt og statskup dengang, fordi det agrare Rusland var forsvarsløst overfor et udfra kommende totalitær-angreb. Det kunne ikke senere lade sig gøre i samme form, pga den massive erfaring, som folk havde gjort. Det næste angreb betød et skift stil og strategi og var rettet imod den såkaldt ‘frie verden’ og dens demokrati.

I demokratiet troede folk, at blot de valgte nogen til at gøre det for dem, så blev det nok gjort i deres bedste interesse. Det starter altid i det små. Magthaverne tester befolkningen ved at byde dem det urimelige i små doser. Det virker på samme måde som en ikke-akut forgiftning, der langsomt bygger sig op i organismen, før den bliver kronisk. Symptomerne viser sig i mildere grad, før de eskalerer og fortættes. Når det omsider går op for folk, at der er noget rivende-skingrende galt, er de så afkræftede, at de ikke har overskud til at slå bremserne i. 

Folk har også troet, at blot de sætter deres lid til de medier, der hævdede at gøre arbejdet med at holde øje med Magten/Staten, mens folk havde travl med at gå på arbejde og sørge for egen overlevelse, så ville indhentning af information nok blive gjort i deres bedste interesse. Det skred langsomt. Medierne blev indrulleret i en kommercialiserings-, polititiserings-, ideologiserings- og militariseringsproces. De bedrev ikke længere journalistik men propaganda. Vi er nu både akut- og kronisk informationsforgiftede.

Hvordan kan vi som mennesker opdage i startfasen, om vi udsættes for patologiske overgreb? Jordan Petersen siger, det er helt enkelt. Hvis du på din arbejdsplads eller i anden sammenhæng bliver bedt om at gøre noget, der gør dig svag eller får dig til at føle dig skamfuld, så bør de røde lamper lyse. 

Psykologen og filosoffen Jordan Peterson – en proponent for frigørelsespsykologi og frigørelsesfilosofi.
Frihed og frigørelse er ikke fri bar og frihed for ansvar. Derfor hader globalisterne og den nyefødte-nyfascistiske venstrefløj ham.

Lige nu foregår det en pokkers masse patologisk aktivitet på det bureakratiske mellemniveau. Vel vidende at det er udtænkt på bureaukratisk højniveau, så sker al implementering på mellemniveauet og nedefter. De har voldsomt travlt med den fascistoide proces i mellembureaukratiet for tiden. Det kan kun finde sted, fordi fornuftige mennesker ikke siger noget, når de burde sige … noget. Der findes langt-LANGT flere fornuftige mennesker, end der findes patologiske psykopater, de larmer bare ikke så meget. De råber og skriger ikke, de fører sig ikke frem, de lytter, de griber ikke ordet ved enhver lejlighed, og de har ikke en evindelig selvoptaget trang til at lukke munden på andre. Så man hører uforholdsvismæssigt lidt til dem. Når de en gang imellem udtrykker deres tvivl, så gør de det forsigtigt og ikke braldrende og storhedsvanvittigt arrogant. De udnævner ikke sig selv til autoriteter, der ikke kan tage fejl. 

Hovedproblemet har at gøre med, at vi ikke har sagt stop og har ladet det ske. Vi er blevet stats-afhængige, for vi har spillet alt initiativ i hænderne på Staten. Staten vil sørge for os, Staten har svaret, Staten afstikker vores spillerum, Staten skal altid spørges om lov. Og Staten forventes at komme og frelse os, når vi er fortabte. Vi er blevet til stats-narkomaner, for vi har ikke noget brugbart, ikke-statsligt alternativ. 

Førhen var der altid alternativer. Folk kunne klare sig selv, de vidste, hvordan man byggede ting, leverede forsyninger, formidlede nyheder og organiserede sig. Staten har overtaget det i dag. Selvforsyning er ikke blot degenereret, det er bandlyst. Staten beskriver folk, der hjælper hinanden i deres fritid som ‘sort arbejde’ – altså hvis blot en af hjælperne er en person, der kan et håndværk. Staten har monopoliseret arbejdsydelser for at kunne beskatte det = suge penge ud af det til at aflønne sine (i Danmark) 1.3 millioner statsansatte. Altså en femtedel af hele befolkningen! Der er noget grundlæggende usundt over et så forvokset og forslugent statsapparat. 

Når vi er ganske afhængige af Staten, er vi som hjælpeløse børn. Hvis du oplever den slags på fx. en arbejdsplads, så er strategien at forberede et andet og bedre job. Altså forberede, ikke nødvendigvis sætte det i værk. Hvis man ikke kan sige gå ad helvede til, så kan man ikke forhandle. Misbrugeren / Staten / arbejdsgiveren el. lign. vil altid forsøge at få dig til at føle dig som uduelig, doven, bedragerisk. De projicerer altid deres misbrug over på dig. Vi ser det bigtime for tiden, hvor Staten pådutter borgerne konstant svækkelse og skamfuldhed. Det er vores skyld det hele, og derfor må vi staffes og betale den højeste pris: vores frihed og vores civile rettigheder. 

Og så kan du værs’go at gå ind på dit værelse, og du kommer ikke ud igen, før du er blevet god igen. Så kan du lære, din skidte knægt/tøs!

Den misbrugeriske Stat har gjort folk til uartige børn ved at behandle dem som … uartige børn. Det er Staten, der bestemmer, hvornår de uartige børn har lov til at komme ud af stuearresten i børneværelset. 

Det forløbne halvandet år har budt på systematisk svækkelse og udskamning af befolkningen. For at blive i arbejdsplads-analogien, så er det nu, at vi skal forberede et andet job, hvilket oversat vil sige trin-for-trin arbejde for en tilbageerobring af vores suverænitet som mennesker og borgere. Vi skal lære os selv ikke-identifikation med Staten. Vi ER ikke Staten, Staten ER OS. VI FOLKET, FOR FOLKET, som der står i den amerikanske forfatning som et godt eksempel på republikken, Res Publica, Folkets Sag. Staten er blevet som en kæmpestor uopdragen hund, der løber rundt med sin ejer, folket. Staten burde være et velopdragent serviceorgan, men i stedet ser den befolkningen som DENS serviceorgan. Den ser sig selv som formålet. Wag the tail.

Hvis vi ikke vender vores energi imod dette magtmisbrug, så vil vi selv blive misbrugere. Så vil vi begynde at hakke nedad og sidelæns. Hvis vi mister fokus fra, hvor overgrebet kommer fra, så bliver vi til med-overgribere. I et sygt samfundssystem finder vi altid undertrykkelse i øjenhøjde.

Vi finder også duknakkethed og splittelse, begge symptomer på svækkelsen.

Det siges og mærkes, at de forløbne halvandet år
har skabt en grundlæggende splittelse mellem mennesker.
Det kan udtrykkes i en forsimplet version (uden gradbøjninger):

På den ene side er der mennesker,
der mener, at der en noget helt og aldeles rivende galt.
De er allerede i fuld gang med ‘at søge et nyt arbejde’.

På den anden side er der mennesker, der mener, at:

  • regeringen er troværdig
  • regeringen er omsorgsfuld
  • regeringen har de bedste hensigter
  • medierne er troværdige
  • medierne har et kompromisløst sandhedskriterie
  • både journalister og politikere er mennesker med høj integritet og autencitet
  • medierne og statens institutioner er uafhængige af særinteresser
  • medicinalindustrien vil bare gerne opfinde medikamenter, der kurerer os alle sammen for sygdomme
  • lægevidenskaben er helt uafhængig af medicinalindustrien
  • læger er folk, der aldrig kunne finde på at gøre skade på mennesker, for det har de jo aflagt løft på
  • mennesker, der besidder stor magt, besidder også en høj etik

Duknakketheden og den hovedløse autoritetstro kræver en meget lang liste. Vi må forstå, at disse udsagn ikke skyldes ond vilje. Ejheller dumhed, allerhøjest uvidenhed, hvilket ikke er det samme. Vi kan se det på en anden måde. Alle de mennesker, der har valgt at dukke nakken, er folk, der endnu ikke er ankommet til virkeligheden. De har tilladt virkeligheden at blive erstattet af en syntetisk, kunstig virkelighed med en syntetisk-kunstig forklaring på denne uvirkelighed. Den er solgt til dem, fordi der var et tomrum, der var ikke noget, der var bedre. Og så længe, de ikke gjorde indsigelser mod denne uvirkelighed, fik de lov til at leve i fred som en slags belønning. 

Det er her, hvor det nu er muligt at hævde, at magthaverne er gået for vidt, også i deres egen interesse. Folk er nu blevet tvunget til at opgive deres hidtidige leven-i-fred-så-længe … Freden er nu forbi, krigen, ufreden er rykket helt ind i stuerne og ind i folks biologiske eksistens. Frygten, der statsgodkendte terror, er skruet så højt op, at alle mennesker er dømt og forpligtet til at føle sig livstruet i selve deres daglige omgang med andre mennesker. Magten har strammet grebet så voldsomt, at snoren knækker, og folk i stor stil og antal er begyndt at sige fra. 

Så folk er begyndt at gå på gaderne. Det er selvfølgelig en manifestation i sig selv, og det har en vis korttidsvirkning. Hvad gør regeringerne og deres forlængede mediearm? De bortfiltrerer manifestationen eller fremstiller den i et dårligt lys. Eller håner den (kend dine medier på forhånelserne). Europa eksploderer i massedemonstrationer, og medierne bringer INTET om det. Det gør de ikke, fordi de er ligeglade, tværtimod, de er ved at pisse i bukserne. Det gør de, fordi de har fået besked på det. 
https://www.nedersteetage.com/nok/

Hvad man kan formode og håbe, er at disse masseforsamlinger kompenserer for det kommunikations-tomrum, som blev skabt (bevidst) via nedlukningerne. Magthaverne ved, at folk, der mødes, hjælper hinanden med at danne meninger. De ved også, at disse meninger ikke gavner dem som magthavere. Vi har nået et point-of-no-return. Det er ikke længere muligt over en kam at benægte de kæmpe skader, som nedlukningerne har betydet for samfundet. Ansvaret kan ikke længere automatisk forflygtiges som førhen. Der er de, der husker – det hele! Og der vil blive talt om det, på gaderne under fanerne, på cafeerne. Hvorfor var det så vigtigt for magthaverne at lukke ned for café-restaurationslivet, for teatrene, for besøgene på de offentlige institutioner, altså for alle de steder, hvor folk mødes og udveksler forsigtige og søgende udsagn på vej mod en meningsdannelse? Hvorfor var det så vigtigt med rejseforbud’ene?

Og den næste, der leger, at det har noget at gøre med præventiv folkesundhed, får en flad! 

Onkel Algoritme vil miste sin magt. Det vil den rare onkel, fordi folk har luret mønstret med censur, informationsforbud, karantæne, bortfiltrering, shadowbanning, social-kineser-udstødelse og cancel culture. Der bliver nu talt åbent om, hvordan vi bliver høstet af vores mobiltelefoner. Det kan ikke holdes skjult længere, at … de holder noget skjult, og at dette noget er uegnet for børn. Altså: I må ikke tale om det, men ellers er alt, som det skal være 😉
Hvor er det dårlig basal-psykologi! Selv et 4-års barn vil straks tænke: Hvorfor må jeg ikke tale om det, hvad er det, jeg ikke må vide, hvorfor må jeg ikke gøre det?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.