Så døde den gamle

Nå. Så stillede den gamle de pavelige tøfler.
Stor hurlumhej og obligatoriske fagter og gebærder.

Fra officielt ikke-katolsk hold er der som forventeligt alle de, der skal føre sig frem, mens de blafrer med deres til lejligheden anlagte sørgeslør og krokodilletårer. De følger etiketten og gør, som det er forudbestilt. Hvis nogen forsøger at lade som om, at de rent faktisk mener det og ikke bare lyder, som de læser op fra et stykke papir, så er de en stak hyklere.

Dernæst er der selvfølgelig hele den katolske offentlighed, der også som forventeligt svømmer over med lovprisninger af den ‘hellige’ mand. Hans fortræffeligheder kender posthumt ingen grænser. Nogle af den katolske presses udsagn er decideret komiske. Hvad siger vi til formuleringer som: Det er et stort chok og ganske uventet, at paven gik bort her for få timer siden. A-WA ?! Han har siddet i kørestol i månedsvis og har kun været i stand til at fremmumle én sætning ad gangen i længere tid. Alle kunne se, at han var døende, og så skulle det lige pludseligt være chokerende uventet. Hvornår er det blevet uventet, at en skrantende olding går hen og dør? Ikke forstået.

En ting er vigtigt som udgangspunkt. Vi må ikke glemme alle de troende, for hvem paven var et symbol. Inetanende og naive som de er, – og Gud være med dem – er de uden anelse om, hvad pavestolen egentlig er for en størrelse. Der er ikke noget hykleri hos dem. Uden at behøve at synge i kor med dem, så lad os respektere de følelser og værdier, som de har projiceret over på de institutionelle fænomener, som paven er en kransekagefigur for. Det er deres livsenergi, som kirken har bygget sig selv på, og det er altsammen deres fortjenste. Fordi de er mennesker. Det er desværre også den livsenergi, der er blevet opsuget og brugt til formål, som de var ganske uvidende om.

Der kan siges meget om den katolske kirke. Den er kort fortalt Det Romerske Imperium, da det pakkede sammen – og genopstod. Genopstandelse har mere end én betydning. Hele hierarkiet og administrationsapparatet er identisk med Romerrigets. Vatikanet som det aflukke og den institution, der sidder som en edderkop og trækker i alle dets globale tråde, er skabt af en gruppe gamle familier netop med rod i Romerriget. De bliver ind imellem kaldt for De Sorte Adelige (The Black Nobilities). Gennem historien er pavemagten gået på omgang mellem disse familier. Deres familiære formuer er enorme, og hvis nogen har undret sig over, hvorfor kirken er i besiddelse af så umådelige skatte og formuer, ejendomme, bygninger, land, kunstgenstande, og hvorfor en kirke kører bankvæsen, så er det svaret. Den er en måde at anbringe formuer på, så ingen kan komme efter dem.

Det er også forklaringen på, hvorfor Vatikanet gennem historien har ageret som en stat. De mistede ved dannelsen af nationalstaten Italien (ligesom Tyskland indtil da en stak fystendømmer) i 1870 denne status, men de fik den tilbage igen i 1929 via fascisterne og Mussolini og den såkaldte Lateraner-traktat. De gengældte af taknemlighed derfor ved at være en støtte (concordat) for Nazipartiet i Tyskland og sikre dem magtovertagelsen i 1933, og ved krigens afslutning var de også behjælpelige med at smugle topnazister og videnskabsmænd ud. Alle de ledende partimedlemmer fra Det Tredje Rige var opdraget af jesuitter, og Heinrich Himmler modellerede sit Waffen SS efter jesuitterordenenen, dens næsten masochistiske disciplinære principper og stifteren Loyola.

En anden Vatikan-forbindelse er mafiaen. Det viste sig tydeligt i det besynderlige intermezzo, hvor en pave – Johannes Paul I – var på stolen i 30 dage, hvorefter han døde under besynderlige omstændigheder. Han er afbilledet i den tredje Godfather-film, Den tidligere biskop af Venedig havde udtrykt modvilje mod logevæsen i Vatikanet, hvilket han nok ikke skulle have gjort. Der fremkom ved samme lejlighed afsløringer af korruption, sjove transaktioner mellem Banco Ambrosiano og mafiaen. Man fandt også en bankmand, der havde havde hængt sig under Blackfriar Bridge i London. Sortebrødrene (blackfriars), dominikanerne var de ansvarlige for Den Spanske Inkvisition.

Der har altid fra starten været to paver: Den Hvide Pave og Den Sorte Pave. Den Sorte Pave har siden dannelsen af jesuitterordenen hovedsageligt været fra denne orden. Men ordenen kom ikke ud af den blå luft engang i 1500-tallet. De er en militant orden, en krigermunkeorden. De har ageret som Vatikanets hemmelige politi via deres globale netværk og efterretningsvæsen. Også venetianerne og deres sorte adelsfamilier havde deres hemmelige politi. Metoderne er de samme. Jesuitternes foretrukne metode til likvidering er forgiftning. Det står i den ed, som en jesuit afsværger ved opgradering som officer: At forfægte kirken med alle midler og bekæmpe dens fjender – om nødvendig ved at myrde dem. Det gik også ud over flere paver, f.eks Clemens XIII. Så det var altså ikke kirkens fjender, der mentes, det var jesuitterordenens fjender. Og ifølge en jesuittisk afhopper Malachai Martin, var det også jesuitterne, der stod bag giftmordet på Johannes Paul I. Den polske pave Johannes Paul II prøvede på mere diskret vis at dæmme op for jesuitterne, men efter at der var blevet skudt på ham i 1981, blev han mere medgørlig. Hvem bestilte mon det skyderi?

Men der er én bestemt historisk forudsætning for jesuitterne, da de som sagt ikke kommer ud af den blå luft. Det er der ikke ret meget, der gør udover fortættet vanddamp. Denne forudsætning er ingen anden end Tempelridderne. De blev som bekendt tvunget til at gå under jorden efter den infamamøse operation fredag d. 13. 1307, hvor den franske konge i samarbejde med pavemagten massehenrettede så mange tempelriddere, de kunne komme i nærheden af. Kongen skyldte dem penge, som han ikke havde lyst til at betale, og paven så dem som undergravende. Tempelridderne opfandt sammen med venetianerne, hvad vi i dag forstår som moderne bankvæsen. Resten af ridderordenen forsvandt fra offentlighedens søgelys. 232 år senere genopstod de som … jesuitterne og blev fra at være pavestatens fjender pludselig dens vogtere. Men var de ikke snarere et hævgerrigt og udspekuleret væsen, der havde anlagt en nye strategi: at æde pavemagten op indefra? Og er det ikke just det, de langsomt men sikkert har gjort?

Deres hemmelige loger, der i en periode var et værn mod forfølgelse fra konge- og pavemagt blev i de følgende århundreder til sit eget fordækte magtcentrum. Det førte til dannelsen af den mørke del af frimurernes logevæsen i form af Den Skotske Rite. Det siges, at dansk politik er ført bag lukkede døre i en vis bygning på Blegdamsvej i København. Selv kongen var æresmedlem af logen. Og den Anglikanske Kirke, der er semikatolsk med et protestantisk twist, er et resultat af tempelriddernes indflydelse. Hvis man i dag gør en tur i Londons ‘Vatikan’, The City of London, kan man i en baggård løbe ind The Templar Church. Og når den britiske monark en gang om året besøger denne bydel, der er en stat i staten, så skal hun/han pænt be’ om lov. The Crown, som denne corporation kaldes, har grundigt fat om klunkerne på monarkiet og hele landet.

Vi ser ligesom tempelridderne også jesuitterne ned gennem historien infiltrere kongemagten. De anbragte sig selv som skriftefædre for kongen og fyrsten – eller deres hustruer, hvis det var dem, der havde skoene på – for at få indflydelse. Igen minder de om de venetianske diplomater (læs spioner). De spillede også deres rolle i den Franske Revolution, da Adam Weisshaupt, stifteren af de Bayriske Illuminati, dannede idegrundlaget, ideologien om man vil, for jacobinerne. Weisshaupt var optrænet af jesuitterne. Den Franske Revolution og dens ideologi dannede grundlaget for Den Russiske Revolution, og Weisshaupts 10 hovedmål er identiske med Karl Marx 10 grundprincipper.

Exit pave

Det bringer os frem til den nyligt afdøde pave. Eller rettere den officielt nyligt afdøde pave, for Jorge Maria Bergoglio døde i slutningen af 2024, og manden i kørestolen var en stand-in. Man ventede til det blev Påske, så hans officielle død kunne være mere hellig-symbolsk.

Han var den første jesuit på pavestolen. Det var i øvrigt et brud på jesuitternes ordensregler, der siger, at de aldrig kan beklæde dette embede. Han fortid som ærkebiskop i Buenos Aires, Argentina er plettet med visse, for at sige det mildt, vedholdende rygter. Ganske vist er det, at jesuitternes hovedkvarter også var hovedkvarteret for den argentinske juntas hemmelige politi. Den er svær at bortforklare. Ligeledes er torturen af to unge jesuittermunke, der gjorde socialt arbejde i de fattiges kvarterer, sat direkte i forbindelse med Bergoglio og hans gode fascistvenner. Det var ham, der angav dem til sine samarbejdspartnere i det hemmelige politi. De overlevede ude i junglen længe nok til at fortælle historien. Og de spredte ikke rygter, de havde oplevet det på egen krop.
Læs Den Sorte Pave – her kan der også læses om baggrunden for det ‘statskup’, der gjorde, at pave Benedict XVI aka Joseph Alois Ratzinger helt udenfor normen abdicerede.

Som vi startede med at sige: Glem ikke menighederne og de troende. Der foregår masser at ægte velgørenhed i jordhøjde. Der er masser af ægte medfølelse som i tilfældet med de unge munke. Når der sker naturkatastrofer o.lign, så er det i de fleste tilfælde ikke de korrupte og uduelige regeringer, der træder til og hjælper. Det er bl.a de lokale kirker og deres medlemmer. Tag i øvrigt ikke fejl, for i toppen af kirkemaskinen er de glade for, at folk dernede og derude gør, hvad de gør. Men det er ikke helt af den grund, vi tror. Menigheden er det tøj, som de tager på. Når tøjet er pænt, fremstår de som pæne. Og når menigheden/menigmand har travlt med det næstekærlige og det lokale i det små, så stikker de ikke næsen i det store grimme spil deroppe. Se gerne både den ene og den anden vej men ALDRIG opad.

Følte Bergoglio jorden brænde under sig i Buenos Aires? I den periode, hvor general Vidella var generalissimo i Argentina, forsvandt der 60.000 argentinere! Det var i samme periode som den CIA-dirigerede Operation Condor eller Den Beskidte Krig hærgede over hele Sydamerika. Og hvem dannede CIA? ingen andre end en Operation Paperclip-nazister (Vatikanets smugleroperation) og General Gehlens efterretningsværk først som OSS og i 1947 som CIA. I starten 2000-tallet var der post-fascistiske retssager, høringer og tribunaler omkring juntaperiodens eftermæle. Nogle af dem gik meget tæt på jesuitternes rolle i denne storforbrydelse mod det argentinske folk. Ligesom visse politikere med en betændt og kriminel fortid er i stand til at redde deres sarte bagdel ved at blive præsident og påberåbe sig immunitet – tag Netanyahu der har gjort det i en menneskealder – således udgør også en pavetitel en sikker immunitet. Fra at være medvirkende til massemord er man pludselig en hellig og urørlig mand. Og det derovre dengang i Sydamerika er der alligevel ingen på denne side af vandet, der forstår noget af.

Hvem finansierede juntaen i Argentina og Chile? Det gjorde IMF og Verdensbanken, for at de kunne privatisere økonomien og lukke alle sjakalerne ind. Fagbevægelserne blev knust, fagforeningslederne blev myrdet sammen med alle, der sagde juntaen imod. Det var en umådelig syg og bestialsk tid. En af måderne var at pumpe dem med narkotika, smide dem ombord på transportfly og smide dem ud over Atlanterhavet til hajføde, så deres lig aldrig blev fundet.

Selv er Bergoglio blevet kaldt for kommunist. Det knytter an til jesuitterne som bagland for den prækommunistiske prototype og forstudie under Den Franske Revolution. Kommunisme og fascisme udgør, som mange især på venstrefløjen bilder sig selv ind, ingen modsætning. Så Bergoglio havde ingen problemer med at være junta-fascist-hangout i sit embede i Argentina og senere hangout med World Economic Forum i sit embede i Vatikanet. Han var direkte fortaler for The Great Global Reset og helt på linje med Klaus Schwab – der i øvrigt officielt forlod WEF 2. påskedag. Han var også helt indforstået med Prins Charles’ Council on Inclusive Capitalism – et globalistisk organ sat op af Lynn Forrester de Rothschild. Der er heller ingen modsætning mellem imperialisme og internal socialisme – blot et andet ord for globalisme. I 2023 ejer du intet, og du er lykkelig, lød det fra WEF. Lyder det ikke også som Marx’ afskaffelse af den private ejendomsret? Det er kun os usle kryb og fæhoder hernede i jordhøjde, der hopper på limpinden, når disse fænomener sælges som modsætninger. De magtfuldkomne deroppe i skyen griner af os, fordi vi er så dumme at komme op at slås om den slags.

Bergoglio var den første, der både fungerede som Den Hvide Pave og Den Sorte Pave på én gang. Funktionerne hvid og sort stod for balance mellem lys og mørke, og her bliver det lidt okkult. Når det hvide og det gode blev for dominerende, skulle der skrues op for det sorte og det onde. Fra Alfa til Omega, som der siges i liturgien. Men der er som bekendt tre nøgler hos Sankt Peter. Der er den gyldne = den hvide nøgle og den sorte. Men så er der den sølvfarvede = den grå. Grå er det neutrale felt mellem sort og hvidt. Det er i gråzonen, den virkelige magt befinder sig. Den grå nøgle var nøglen til nøglerne, og den, der sad inde med den, kunne vælge, til hvilken side balancepunktet skulle flyttes. De to nøgler var intet uden den tredje. Den tilhørte Bevidsthedens Hertug, Marduke. Det er derfor, Vatikanet hedder Det Hellige Hav (The Holy Sea, maris = hav), for hav har intet med hverken vand eller himmel at gøre. Det betyder bevidsthed. Er det ikke just det, som kirken og religionen tilbyder os? bevidsthed. I toppen af Vatikanet har de altid vidst, at de kun var kustoder for en større magt end dem. Og at denne magt ikke var den Gud, de prædikede.

Bergoglio gik vældig meget ind for økoimperialisme / økofascisme. Nogle kalder det for klimaagendaen. De taler altid om det, som var det upåklagelig og urokkelig videnskab og ikke et økonomisk-ideologisk kvælertag på videnskaben i form af en designerideologi / pseudoreligion, der indeholder alle de religiøse formler inklusive dommedagsprofetierne. Altså endnu et af Deep-State-Imperiets svindelnumre. Oprindelsen til denne globalistiske agenda skal findes i den elitære tænketank Romerklubben (Club of Rome). Paven er som bekendt Roms biskop. Han er også Guds Søns Stedfortræder på Jord. Han er en god mand at have ved hånden, når en sådan agenda skal promoveres.

Bergoglio gik direkte ind for woke-ideologien. Det var hans bud på befrielsesteologi 2.0, hvilket er en form for fusion af kristendom og marxisme. LGBTQ’isme var lige hans pavelige kop te. Pædofili stod på ventelisten over lovende seksuelle afvigelser sammen med kanibalisme (æd min krop og drik mit blod). Han forfattede de Ti Nye Øko-Bud i noget, han kaldte for Laudato Si. Det er som taget ud af Agenda 2030 og marxisten Maurice Strongs giftige livsværk. Medforfatter til Bergoglios pavelige bulle var en vis professor i fysik og klimatologi fra Regensburg, Hans Joachim Schellnhuber, der har udtalt, at der er 6 milliarder for mange mennesker på Jorden, og at de bør forsvinde – gerne hurtigst muligt. Kommer vi til at tænke på Georgia Guidestones? Gud er med andre ord eugeniker, hvis man skal tro paven og professoren. Shellnhuber var også konsulent for Angela Merkel og Prins Charles. Også en god mand at have ved hånden, når man vil ideologisere, politisere og militarisere videnskab.

Jesuitterne er kendt for deres finans-interesser og deres videnskab. Det var en belgisk jesuittisk astrofysiker Georges Lemaître, der i 1927 kom op med en af de største videnskabelige designer-blindgyder i moderne fysik: The Big Bang. Han ville gerne katolicere fysikken og synkronisere den med Genesis, hvor der som bekendt blev lys, Fiat Lux = Big Bang. En lille sjov detalje: Jesuitterne kører et observatorium i Tuscon, Arizona, hvor teleskopet har det spændende navn: Lucifer (lysbringeren, lad der blive lys …). Prøver de at fortælle os noget mellem linjerne?

Bergoglio var en mester i at slippe afsted med selvmodsigelser, uden at det blev opdaget. Det ene øjeblik proklamerede han, at verden skal gøre noget ved de skadelige virkninger af globalismen, fordi det går ud over de fattige – det med de fattige var hans mantra – og det andet øjeblik hoppede han uden at blinke i seng med globalisterne og lovpriste deres agenda. Og han måtte virkelig have vidst, hvordan det gik ud over de fattige dengang i Argentina, for de døde som fluer takket være det fascistisk-jesuittiske samarbejdsprojekt.

Som pave skal man fyre serie-floskler af om, hvor synd det er for de fattige. Det ligger lissom i scriptet. Man skal også gå ind for verdensfred, og hvem gør i øvrigt ikke det? Det er så generelt og diffust, at det er gratis at fyre af. Han løftede endog røsten til forsvar for ofrene i Gaza. Men SÅ sendte Natanyahu også en af sine goons til Vatikanet for at give paven en overhaling, hvorefter fjolset kom ud dagen efter og undskyldte for at have sagt noget ufordelagtigt om folkemordet på palæstinenserne. Bergoglio var altså også en kujon, og hans forstilte medfølelse stak altså ikke dybere.

En af de jesuittiske metoder er at lære sig alt om fjenden og ofrene, deres kvaler og lidelser og forstå, hvad de arme stakler er oppe imod. Og dernæst simulere medfølelse. Så: de fattiges pave – skal man le eller græde? Han kaldte sig hyklerfromt for Francis, hvilket så skulle være efter den Hellige Frans af Asissi, de fattiges helgen. Tillad mig at foreslå to andre muligheder for en jesuit, der altid taler med to tunger. Enten er det Franz Xavier, medstifteren af ordenen sammen med Peter Faber (nej ikke ham med juletræet …). Eller – og den tror jeg mest på – Francis Borghia, der var det medlem af den magtfulde spanske familie, der selv havde besiddet pavestolen kort forinden ved Rodrigo de Borghia aka pave Alexander VI (pave 1492-1503), og som bestilte dannelsen af jesuitterordenen (1539), så den kunne være vogteren af den hellige kirke. Det syntes korsridder-wannabe’en og krøblingen Loyola var en storslået tanke, for så kunne han alligevel blive korsridder. Loyola var ikke en udspekuleret ond satan, han var en fanatisk ildsjæl med hang til selvplageri iført længsler og ambitioner. Jo mere man led, jo mere elskede Gud én, tænkte man i senmiddelalderen i visse ekstreme kristne grupper. Kombiner det med hans træning som militærmand, og man har en jesuit på hans tid. Det var i baglokalet, at folk som Borghia havde andre tanker med projektet.

Dengang som i dag var der politiske årsager til okkupationen af pavestolen. Ligesom dannelsen af kristendommen, som vi kender den, var et politisk projekt.
Læs: Kongen der forsvandt

Rodrigo Borghias mission var at sørge for at stadfæste kongemagten i Aragons ret til deres nye erobringer i Sydamerika. Husk Columbus og 1492. Det blåstemplede samtidigt på forhånd det ufattelige folkemord, der skulle finde sted i det følgende århundrede, og som udslettede det meste af den oprindelige befolkning vha. simple børnesygedomme, som de intet immunforsvar havde overfor. Laidar-scanninger af junglen i dag viser og bekræfter de ‘store hvide byer’, som jesuittiske præster beskrev i følgeskab med conquistadorerne. For det var jo et af deres fremmeste virkefelter.

Jesuitterne var altid spydspidserne for imperialismen. De var den tids sociologer og antropologer. De var den tids virksomheds-psykologer. Deres metode var at studere og lære alt om Imperiets målsatte kulturer. Ikke fordi det var meningen, de skulle respektere og værdsætte disse kulturer og dermed skabe forståelse og gensidighed, men for at Imperiet bedst muligt kunne intervenere, okkupere og udbytte. Og udslette hvis det blev skønnet hensigtsmæssigt. At der så er eksempler på jesuitter, der rent faktisk blev benovede i beundring for disse kulturer og nærmest blev overløbere, er en anden sag. De var jo mennesker, og det, de så, kunne de ikke benægte. Men det var ikke ordenens opdrag, og hvis enkelte medlemmer fik den lange line, var det med en bagtanke. Der er også en forskel på at være jesuittisk officier og jesuittisk videnskabsmand. Står der ikke et sted i bogen: Lad ikke den ene hånd vide, hvad den anden gør.

På samme vis var den nu afdøde gamling en spydspids for globalisternes agenda. Det var hans opdrag. Som den canadiske historiker Matt Ehret skriver for nylig her ultimo april 2025, og som kan læses allerede i overskriften af hans artikel: Paven er død … men den skade, han gjorde på kristendommen, lever videre.

Om et par uger i maj 2025 vil vi se den hvide røg komme op af skorstenen i Vatikanet. Det lader til, at det bliver en afrikaner denne gang, kardinal Francis Arinze fra Nigeria. Han er en Bergoglio 2.0 – en Francis igen – og hans fortid i en afrikansk version af Operation Condor har gjort ham kvalificeret til embedet.

Så du røgen? Mærkede du atter lugten af svovl.