Om vinterhi, fuglesprog, statskirke, frugt- og ufrugtbarhed

Denne artikel hænger nærmest ikke sammen. Den rapper, den associerer, der giver bolden videre til sig selv og ender et andet sted, end det var meningen, den skulle hen – hvilket så var meningen.’
Og alligevel ender den sg’u nok med at hænge sammen – lad os se.

Advarsel: Visse afsnit af denne artikel indeholder emner, der vil virke anstødelige på nupuritanere.
Der er masser af mænd, kvinder og børn, der er kommet til skade – forinden.

Vinterhi

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før.
Eller rettere det har jeg, men så kom jeg væk fra det. Skam ta’ mig!

Vi taler oven i købet om gratis underholdning. Vi taler om at fodre fuglene om vinteren.
Det er blevet sværere for dem at finde deres føde. Det er koldt, og de skal bruge energi bare for at holde varmen. Og ja, vi ved noget om, hvor effektive, de er til det, for de har et særligt varmesystem i kroppen, hvor de kan sætte sig i en klump om natten i en grenkløft, puste fjerene op til dobbelt størrelse og sænke kropstemperaturen i en form for mikrodvale.

Men det er hårde tider for dem i februar måned. De sidste indtørrede bær er spist op. Insekterne er længst forsvundet. Der er endnu ikke kommet knopper på træer og buske. Vi mennesker kunne ikke overleve, hvis ikke vi var i stand til at jage de udsultede dyr, at fiske, eller ved et udviklet landbrug og dets måder at konservere og lagre efterårets høst på. Et par enkelte kålplanter overlever, grønkål, rosenkål på forbløffende vis. Men hvad er der ellers at spise derude? Veganerne ville have kreperet for 150 år siden.

Så man tænker, hvad pokker lever de af – fuglene om vinteren? Bjørne og pindsvin æder, til de revner, og så knalder de om i en hule. Gør frøerne ikke noget lignende? Musene kravler ind ad den mindste sprække og kalder sig selv for husmus. Regnormene graver sig bare længere ned, og muldvarpen lægger sig til at sove, til de kommer op igen. Insekterne går i cyklus med æg-larve-puppe-kokon. Jeg aner ikke, hvad mine husedderkopper lever af om vinteren.

Der er selvfølgelig de fugle, der har vinger til at tage på vinterferie til de varme lande. De er nomader ligesom steppefolkene i Centralasien eller lapperne højt mod nord. Det har et vintersted og et sommersted. Eller kvæghyrderne i Alperne, de har et vintersted nede i dalen og et sommersted oppe ad bjerget. De tilpasser sig naturen og årstiderne. Vi har bare afskaffet årstiderne og lader som om, det er sommer hele året ligesom på Hawaii.

Mennesker i det gamle bondesamfund overholdt stadig årstiderne og skruede ned for aktiviteten om vinteren. For det første var der ikke noget at gøre på marken. Dyrene skulle selvfølgelig fodres. Så brugte de tiden til regeneration, som de kaldte for husflid. Der blev gået til den ved spinderokken og snittebænken om vinteren. Men så sov de simpelthen mere. Hvad gør vor tids mennesker? De knokler løs en time forskudt, som om det stadig var sommer, hvorefter de udvikler træthed, bliver forkølede, og nogle udvikler depression. Det er noget med lyset, siger de kloge. Mnjaa, er det nu også det? Er det ikke noget med, at organismen er skabt til at nedsætte sine biokemiske processer ligesom træerne udenfor, og hvis vi også gør det, så opstår problemerne ikke. Men nejnej, det har vi ikke lov til ifølge arbejdsmarkedet krav til ydelse-og-atter-ydelse – med mindre vi er pensionister, der ikke skal løbe med tungen ud af halsen i slavesystemet.

Der er de, der spekulerer i, om mennesker kunne lære sig selv at gå i dvale. Det lugter lidt for meget af transhumanisme og om, hvorvidt man kunne lære astronauter det, så de kunne sende dem ad helvede til, uden at de fik så mange problemer. Der findes dog eksempler på folk, der ufrivilligt er gået i en mellemting mellem dvale og koma. En vandringsmand faldt om et sted i arktis – og hvad skulle han også der uden hundeslæde? – og man fandt ham efter 40 dage indefrosset i sneen med en kropstemperatur på 20⁰. Han overlevede og kom sig fuldtud. Lad være med at foreslå det som en sportsgren til ismanden, Vim Hoff, for så ville han bare gøre det.

Verdensrekorden for dvale er et eller andet jordegern i Canada, der kan sænke sin temperatur til under frysepunktet. Det burde ikke kunne lade sig gøre, uden at blodplasmaet frøs, og så er det slut. Og den har ikke som visse dyr en form for kølervæske i blodet. Helt vildt er det med visse arter af skildpadder. De har flere processer, der sætter ind. Den første er selvfølgelig sænkning af temperaturen. Den næste er neddrosling af pulsen. De kan få den helt ned til ét slag pr. fjerde minut! Den mest bizarre er, at de er i stand til at trække vejret med røven – helt seriøst, på engelsk butt-breathing. Og til sidst, kan de begynde at tære på deres eget skjold for at forhindre frostskader.

Derimod synes det at være en patetisk misforståelse, når visse megalomane milliardærer lader sig fryse ned, når de dør, fordi de regner med at videnskaben engang vil være i stand til at genoplive deres velbevarede kadaver. Deres sjæl i det hinsides nok bliver slemt skuffet og træt af at vente. Man ser for sig, at sjælen – efter at være henvist af Skt. Peter til at gå ad helvede til – ved ankomsten til kælderetagen bliver yderligere henvist til et røvsygt venteværelse med bemærkningen: Vi kan se, at de er skrevet op til genoplivning i ukendt fremtid: Værsgo’ denne vej. En anden mulighed er selvfølgelig, at sjælen reinkarnerer som … en elefantspildpadde, der bliver 200 år gammel, og da videnskaben undervejs kommer frem til at genoplive kryogene kadavre, opdager de, at sjælen mangler, fordi de havde en forkert model af mennesket – uden sjæl – og retter en forespørgsel til de højere myndigheder om at få den udleveret, hvorefter de får beskeden: Desværre, den er udlånt til en landskildpadde, men hvis I gerne vil skrives på venteliste … Og da det ydermere går op for videnskaben, at der forekommer reinkarnation, så er deres model jo helt i skoven, for hvad skulle hele fryseshow’et så til for i første ende? Men hvis en eller anden milliardær med en våd drøm om det evige liv gider betale kassen for et stykke selvbedrag, så har kunden jo altid ret.

Det var pipfuglene, vi kom fra, og de synes ikke at geare væsentligt om vinteren ned, tværtimod. De er vekselvarme dyr, så det kan de ikke – altså med mindre de kan. Men så er der heldigvis mulighed for at hjælpe dem lidt. Jeg købte en hel kassefuld kugler lavet af fedt og frø. Frøene indeholder olie = energi i sig selv, så man kunne også bare købe en pose fuglefrø og strø om sig med dem. Men de her fedtkugler er bare et hit. Det synes fuglene i hvert fald selv, for hold da helt fest, hvor de har kastet sig over dem! Indenfor blot fem minutter har jeg haft besøg lige uden for min altandør af et musvitpar, et gråspurvepar, en enkelt rødhals og en solsorte-han. De synes at have fundet en arbejdsfordeling. En musvit knalder løs på kuglen, så det sprøjter med løsrevne fedtede frø i alle retninger. Kuglen vejer 22 g, den selv vejer 8 g. Den er ligesom et lille barn, der ikke kan holde maden indenfor tallerkenen. Solsorten kommer derefter og samler alle stumperne op – for den har jo folk til serveringen. I det hele taget tror jeg, at vi ikke har forstået det fulde omfang af, hvordan levende organismer i naturen samarbejder og symbioti’serer. Måske vi oven i købet kunne lære noget her?

Jeg har selvfølgelig med vilje placeret nogle kugler udenfor min altandør, hvor jeg sidder ved min computer. Jeg skal også have noget for de skaldede 50 kr, det har kostet mig.

Det er også interessant at studere fugleadfærd. De har en selvregulerende hakkeorden. Der er jo den mad, der er, og som man sagde ude på landet i storfamilien, så er det først til fadet, spis min gris, i morgen skal du slagtes. Gråspurve er mere aggressive end musvitter, så de kommer ikke til, før de er færdig. Til gengæld er de akrobater, så en hængende fedtkugle er lige noget for dem, for det er der ingen andre, der kan klare. Så er der det næste niveau, og solsorten er større end de andre spurvefugle. Den er til gengæld høflig af natur, og vi ved også, at den påtager sig rollen som vagtpost og alarmcentral i forhold til de mindre fugle. Den er bestemt ikke høflig overfor rovdyr i farvandet. Det næste niveau er skader, krager og duer. Skaderne gider ikke at æde fedt og frø, og kragerne holder sig ude på marken. Den ene gang, der var optagt til konflikt mellem en stor ensom strejfer af en krage og han-skovduen, der bor på stedet, var sjov. Man skulle tro, at kragen ville være den aggressive, men det er krager kun i flok – især hvis du har gjort dem fortræd. Læg dig aldrig ud med en krageflok, for de husker og genkender dig, og de tilgiver ikke. Men i denne situation var det skovduen, der smed kragen på porten. Man glemmer lige, hvor stor den er. Og så tror man måske, at den er klodset, fordi den er så fed at se på. Nope – den er helt suveræn oppe i luften.

Hvad siger pipfuglen, når den ikke pipper?

Her troede du måske, at vi skulle snakke om pip-koder.
Det er selvfølgelig også et interessant emne.
Bogfinken siger det-det-det-det-det-ka-jeg-sige-lisså-TIT-det-skal-være
Musvitten siger ti-ti-fy, ti-ti-fy
Guldspurven siger ti-ti-ti-ti-ti-ti-ti-ti-ti-ti-ti-dyyyyh og har lokale dialekter med +- optakter
Gærdesmutten siger en hel masse højlydt i en frygtelig fart, og så siger den altid i midten som en kæp, der kører hen over et stakit prrrrrrrrr
Gransangeren siger tjilp-tjalp, tjilp-tjalp
Solsorten har dobbelt-fløjt = to toner på én gang
Havesangeren siger som en solsort på speed
Blåmejsen har sine tsi-tsi-tsrrrr-lyde
Skovsangeren lyder som en mønt, der roteres
Skovduen siger ru-ruuu-ruu – ru ruu
Kragen siger kraaa, hva’ skulle den ellers sige, når den nu hedder sin egen lyd?
Natuglen siger why-why-whyyyh – de tuder ikke, de fløjter
Svalerne skratkvidrer lige så hårdt, som de skider
Lærken synger både på ind- og udånding i én evindelighed
Gåsen siger wngaa-wngaa-wngaa- i én evindelighed, når den flyver
Svanen siger whuuh-whuuh-whuuh – i én evindelighed, når den flyver
Husskaden siger som et utæt maskingevær
Mågen lyder, som om den er ved at dø af grin
Gøgen siger kuk-kuk
Spætten siger egentlig ikke noget, men det gør dens slagboremaskine
Blishønen siger bling!
Fasanen siger som et rustent bilhorn fra 1925
Naboens hane siger kykelikyy, og den koner siger bååÅK-båk-båk

De bor allesammen i mit hood og jeg elsker dem.
Munken, gærdesangeren, tårnfalken, viben –
jeg kender deres lyd, når jeg hører den, men jeg kan ikke beskrive den.
Jeg ser hejrer, og musvåger, jeg ser endog den mægtige havørn.
De siger ikke så meget, for de holder lav profil for ikke at skræmme frokosten væk.

Og så der naboens hund Ludvig, der har forelsket sig i mig. Han er en velvoksen seks år gammel Labradoodle, der opfører sig som en hundehvalp, når jeg cykler forbi. Han bliver meget bedrøvet, hvis jeg ikke stopper og lader med oversavle. Han er så ikke en fugl, så han siger vov.

Fuglenes sprog

Fuglesprog er én ting, hvilket så er mange ting. De siger alt muligt andet en pip.
Lad os ikke tale om papegøjer – det gjorde vi forleden.
Lad os tale omThe Language of The Birds.
Det er en helt anden ting.

Når vi siger: Jeg har hørt en lille fugl synge om,
så refererer det til dette begreb. Så hvad refereres der til?

The Language of The Birds er et kryptiseret sprog anvendt i tider, hvor man ikke havde lov til at tale i direkte vendinger. Vi skal tilbage til post-antikken og præ-middelalderen.
Det er diplomaternes sprog. Det er også trubadourernes sprog. Det kræver en forklaring.

Dette fuglesprog var kryptiseret. Det unddrog sig Magtens altseende øje og Big Brother watching you. Eller også VAR det øjet og bigbrother. Den nærmeste analogi, vi kan komme til det paradoks, er Tor-Browseren. Den er opfundet af CIA/NSA for at de kan operere uset. Men den er også brugt af diverse undergrunds-grupper, så Deep State og deres organer ikke kan se dem.

Det minder også om praksis for frimurere, der som fritænkere dengang var nødt til at holde sig skjult og tale i koder, for ellers ville de blive henrettet for kætteri. Frimureri og hemmelige loger var også forudsætningen for den amerikanske revolution, for hvor ellers kunne man diskutere visse emner uden at blive henrettet for det af briterne? Samtidigt, når nu den hemmelige struktur var der, så kunne den også bruges af mere skumle kræfter, der både ønskede at infiltrere oprørsgrupperne og selv gemme sig. Oplysningstidens Deep State kuppede hele loge-netværk på den måde, men folk har svært ved at skille tingene ad, derfor stereotyperne om, at frimureriet bare er sådan noget med onde-skumle typer, der tilbeder djævelskab og pønser på fordærv. Det både er det, og så er det en hel masse andet. Det handler alt sammen om intention.

Trubadourerne, som de hed på fransk, eller minnesangerne på tysk, var de rejsende sangere og digtere. Men de var også formidlere af nyheder og viden om hændelser, hvor de kom fra, dér hvor de kom frem. De var internettet i den tidlige middelalder. Europæerne i middelalderne var særdeles velinformerede om, hvad der foregik i Europa. Andre grupper gjorde det samme, håndværkere på valsen f.eks. Når der var brug for det, talte de fuglenes sprog.

Den mørke tid

Før middelalderen tales der om den mørke tid (the dark ages). Visse middelalderforskere har forsøgt at skyde begrebet i sænk, men ligesom med egyptologer overfor geofysikere har de et problem: eksakte videnskaber skyder deres forskning i sænk. Der var rent faktisk en mørk tid i Europa, og den var ikke kun europæisk, den var global. Den har sin start nøjagtigt år 535-540. Det blandt andet bekræftes af videnskaben dendro-kronologi = læren om årringe i træer. År 535-40 går al vækst i træerne i stå. Noget har formørket biosfæren / atmosfæren og forhindret sollyset i at nå jordoverfladen og plantevæksten.

En bestemt legende- og mytekreds nævner dette fænomen: De Arthuriske Legender. De er nedskrevet i 1100-tallet i England og Frankrig, og de er netop en del af trubadour-traditionen. Landet blev lagt øde i en årrække, kongen blev syg og lammet og lå øde hen sammen med sit land og sit folk. Disse legender nedskrevet i middelalderen refererer til en tid 500+ år forinden.

I 900-tallet letter mørket fra landet. Det kan ses både dendro-kronologisk men også arkæologisk og paleo-genetisk. Skeletterne vokser simpelthen 4-5” = 10-15 cm. Ernæringen er kraftigt forbedret, for landet og landbruget er kommet sig.

De to britiske historikere Alan Wilson og Baram Blacket har rodet hele deres liv med historien omkring Arthur, og for dem er der en kerne i de legender, der blev et afsæt for at fortælle den historie om Jesus, som Kirken ikke tillod, altså de egentlige DaVinci-koder. Men Wilson og Blackett identificerer hele to kong Arthur’er, og sætter kilderne sammen på en helt anden måde end Oxford-Cambridge-historikerne. De byder ind med, at den mørke tid startede med en komet, der trækker sit spor hele vejen gennem England, Europa og videre over Amerika. Og by-the-way: waliserne var også i Amerika, for de efterlod sig inskiptioner i khumry, deres særlig skriftsprog.

Og i forbifarten: Dan Browns bestseller af en knaldbasker af en bog DaVinci Mysteriet har selvfølgelig et plot, der skal gennemføres i fuld speed. Han låner plottet fra bogen Helligt blod, hellig gral af Baigent, Leigh, Lincoln. Han fik forventeligt på puklen af både litterære snobber, der ikke mente, at han havde lov til at tjene så mange penge på en knaldroman og kirken, der var pigefornærmede, det stod lissom kortene, men bag plottet ligger der faktisk en del egentlig research. For selvfølgelig var Jesus gift, det var påbudt for en rabbiner. Kirken kaldte Maria Magdalene en hore, selvom det ingen steder står i hverken de fire officielle testamenter, de apokryfe-gnostiske uofficielle ditte eller i svindleren Paulus’s dagbøger – du ved ham, der aldrig selv mødte Jesus men som anså sig selv for den 13 apostel og kuppede kirken, fordi han hang ud med romerne og fik penge for det. Det er egentlig ret underligt, at kristendommen reelt er Pauluskirken og ikke Jesuskirken, og de kristne har nærmest ikke opdaget det, for der står jo Jesus på hver anden linje.

Statskirken

Legenderne har ikke lov til at fortælle den egentlige historie – deraf det legendariske – så de kryptiserer, de taler fuglesprog. Kirken er over dem som en grib, og alle forhold til Gud som Universets Kilde skal gå gennem det klerikale hierarki. Vi ser det allerede i de første århundreder af tidsregningen, hvor kirken forfølger alle de såkaldt gnostiske grupper af ur-kristne, da de som fællesnævner har, at vejen til Gud er direkte og unik for enhver sjæl og ethvert menneske. Det kunne Statskirken = Det Romerske Imperium 2.0 ikke tolerere, for det var ikke-kontrollerbart.

For gnostikerne handlede kirke om menighed, indvielse og fællesskab.
For statskirkens imperiale redskab handlede kirke om kontrol og herredømme.

Man kan spørge, hvad grunden er til, at vi har kristendom?
Svaret er selvfølgelig komplekst, og vi roder os uundgåeligt ud i en masse politik omkring Middelhavet for 2000 år siden. En detalje, som fortjener en uddybende vinkel, er Konstantin den Store og hans rolle og motiver. Vi kan være nogenlunde sikre på, at han ikke selv var kristen, selvom han tilskrives indførelsen af kristendom som statsreligion i Romerriget. Hvis han var, så var det på sit dødsleje.

Konstantin måtte konstatere (), at mange soldater i den romerske hær var blevet kristne. De havde ikke specielt lyst til at gå i krig for den kejserlige solgud, Sol Invictus. Eller Mithras, der var den persiske version i romersk variant. Han så, at problemet kun ville blive større, hvis han ikke gjorde noget. På den anden side, var kristendommen i dens tidlige versioner ikke spiselig for Imperiet. Derfor skabte hans spindoktorer en ambivalent hybrid af en menneske-gud, først menneske og alligevel jomfrufødt, så genopstanden som solgud, Kristus med alle den udødelige sols attributter. Det giver begrebet at give Kejseren, hvad kejserens er en ny betydning. Kejseren kunne nu fortsætte med at være solkult-dyrker, og de kristne kunne få lov til lægge i det, hvad pokker de ville – så længe de invilligede i at slås.

Til lejligheden arrangerede han en event, hvor han i et storslået syn havde set et kors og en engleskare på himlen i slaget ved den Milviske Bro over i Tiberen i midten af Rom, hvor hele to kejsere var røget i flæsket på hinanden. Kejseren havde set lyset, ja han havde. Korset og flaget var faldet ned fra himlen – og hov, kender vi ikke plagiatet af det propaganda-stunt her-til-lands?

Herefter blev det almindeligt at se romerske soldater, der i stedet for ørnen bar korset på deres udstyr, når de gik i kamp. Kristendommen som statsreligion handlede om, at holde folk hen med tilfredshed – og vende den anden kind til, men det galt så ikke overfor fjenden. Har det ikke siden været kristendommens hovedproblem, dens ærkesynd om man så må sige: At der prædikes fred og næstekærlighed, mens der bliver myrdet løs i Kristi navn?

Det var vel nærmest en smule skizzofrent at kalde sig selv for kristen, mens man – apropos flaget, der faldt ned fra himlen – drog på korstog og smadrede estlændingene. Hvor henne i de hellige skrifter står den klausul, at man godt må opføre sig som bestialsk, når man er i selskab med hedninge? Der skal noget af et propagandaapparat til for at få den til at glide ned. Det findes i alle de tre abrahamiske religioner. I Islam må man behandle de vantro, som man vil. I jødedom hedder de vantro goyim. I en stammekult måtte man ikke slå stammens medlemmer ihjel, men ikke-medlemmerne måtte man bestjæle, belyve, dedrage og berøve livet, for så blev Gud glad.

Der har ligget en del skylds-kvababbelser til grund for protestantismen. Folk har haft det skidt med kirkens skizzofrene dobbeltmoral, de har lidt af kognitiv dissonans. De havde brug for at distancere sig fra det. Men det gik ikke så godt, for fælden klappede hurtigt. Etik og politik har meget lidt med hinanden at gøre i praksis, og lynhurtigt gik de protestantiske fyrster i krig mod de katolske ditto – eller mod hinanden, og så fik vi den samme ballade med Trediveårskrig og derudaf. Religion er herefter bare et stykke fluepapir beregnet på at få folk til at gøre totalt irrationelle ting for deres herrer og mestre. Som f.eks at lade sig skyde ned på slagmarken.

Religion er en okkupering af det menneskelige grundvæsen, der er religiøst. Den religiøse institution udnytter menneskets behov for et sundt og naturligt forhold til Gud, Universet, sit højere selv, Skabelsen og Skaberen. Og hinanden i det fællesskab, der i sin ikke-okkuperede form kan forstærke dette forhold (bygget af levende stene).

Det er derfor, vi har den Bibel, vi har, for der var en hel masse, der ikke kom med. Kristendommen i de første par århundreder var stadigvæk en broget masse af ikke-homogene grupper, skoler og filosofier med rod i det antikke verdensbillede. Intet i den senere ortodokse kristendom er nyt, alt var der i forvejen. Det nye er, at en hel masse af det, der var der i forvejen, nu ikke længere fik lov til at leve videre. Ikke i fuldt dagslys i hvert fald, for hvis man ikke fulgte den rette lære godkendt af Staten, så var man i livsfare.

Er det ikke, som om vi ad bagveje er vendt tilbage til noget lignende?

Den hellige undfangelse

Meget af det, der er kaldt for kristenforfølgelse var ikke engang forfølgelse af de kristne men af den messianske bevælgelse, der havde infiltreret Rom.
Eller hvad med de såkaldte gnostiske skoler – en fællesbetegnelse, der dækker meget andet end de egentlige gnostikere og deres lære om Sophia, demiurgen, archonerne, m.m.
Eller hvad med varianterne af frugtbarhedskulten med dens seksuelle magi, den hellige undfangelse, den døende gud, den hellige gral?

Læs: Den døende gud og kabbalah. Den fjerde jødiske sekt nazaræerne var den persisk-ægyptiske sekt indenfor jødedom, der udover astrologien stadig havde disse elementer indbygget. Kvinden/præstinden, der salver manden/kongen er et særdeles intimt ritual og betyder noget ganske andet end at smøre olie på hans pande. Og når undfangelsen havde fundet sted, og den hellige gral var vel forvaret, som det hedder, blev manden sendt hen for ‘at dø’, hvor han forblev i tre dage.

Det findes hos Isis-Osiris
Det findes hos Ishtar-Tammuz.
Det findes hos Afrodite-Hephaistos
Det findes hos Jesus- … hør mangler der ikke noget her?

Apostlen Peter hadede hende. Hvorfor havde hun særstatus, og hvorfor blev hun kysset på munden og ikke på kinden? Manden var stang-jaloux. Det er derfor, at der opstod en kirke, der fra starten byggede på en klippe (petrus) af jalousi og misundelse, Sankt Peter havde nøglerne – til kyskhedsbæltet. Her opstod Misundelsens Imperium. Det er derfra, kirken har udviklet sin slet skjulte kvindeforagt og seksualforskrækkelse. Det er derfor, den katolske kirke ikke har kvindelige præster.

Menigheden var ikke helt tilfreds med den kønslige udrensning. Nå så pyt, så får I Jomfru Maria, men husk, hun IKKE havde sex med … andet end englen Gabriel, og det var sikkert et tidligt eksempel på kunstig befrugtningsteknologi – helt klinisk her, der blev nok brugt gummihandsker og båret operationsmaske. Hvorefter jomfruen fik sin egen himmelfart og endte spærret inde som Himlens Dronning i et gyldent bur af stjerner. Men hov, er det ikke Nuut, Nattens Dronning? Og i stedet for Faderen + Moderen = sønnen, så får i Helligånden, og så har vi stadig noget, der ligner det frugtbare trekantsdrama.

Altså igen et stykke dobbeltmoral. På den ene side har kvinder ikke noget at skulle have sagt og skal tie i forsamlingerne. På den anden side kan de godt får lov til at være gudinder og himmeldronningger. Isis bliver til den sorte madonna, Paris kommer fra par Isis, Dronning Elisabeth I ligner Nattens-Himlens Dronning, Europa bliver til EU, og hvad er flaget: stjernerne på nattehimlen som en glorie om madonnaen. De forguder gudinden, men hun skal bare holde sig væk, når mændene skal ordne verdenssituation.

Uh, der ka’ jeg godt høre, at jeg næsten blev helt feministisk. Men også kun næsten.
Feminint og feministisk er diametrale modsætninger.
Feminister kræver, at DE får al magt, så DE kan underkue mænd.
Hvad de ikke forstår er, at de allerede har magt, de har bare glemt at værdsætte og anvende den og begynder at efterabe mændene. Freud har muligvis en vigtig pointe med begrebet penismisundelse. Hvad så med bøsserne, lider de af kussemisundelse?
… OK, lad os ikke gå ud af den streng.

Når man misbruger magten, mister man retten til at have den.
Når magten bliver misbrugerisk, bliver den brutal.
Det galt både for patriarkatet og det gælder for falske matriarkat.

Den feminine kvinde har en mandlig komponent.
Den maskuline mand har et feminint element.
Uden denne komplementaritet får vi matcho og bitcho,
sku vi ikke hellere tage til Matchupichu?

De rigtige gudinder stammer fra en tid og en kultur med matriarkat.
Det betød ikke, at kvinder hundsede rundt med mænd.
Det betød, at kulturen anerkendte, at frugtbarheden var et kvindeligt anliggende,
og uden frugtbarhed var det intet menneskesamfund.

Kun kvindens skød kan bære barnet.
Kun Jordens Skød kan bære frøet, der bliver til træet.
Ved at beskytte kvinden, beskytter man Livet.
Ved at helliggøre Skabelsen, hylder man Livet.

Ufrugtbarhedskulten

Men hvor er vi endt?
Ved at gøre mænd til kvinders fjende, ødelægger man Livet
Var det ikke i virkeligheden det, feminismen handlede om?
for ligestilling var edderdunseme ikke.
Er det også noget, der overhovedet er ønskværdigt?
Siger du ja?

OK bitch, walk-the-talk, søg et job som olieborebisse, kloakarbejder, skraldekvinde, stiladsarbejder, lastbilchauffør, automekaniker, søg ind i frømandskorpset og tag til fronten og få skudt hovedet af, tag det mest lortebeskidte arbejde, hvor du skal løfte tunge ting, hold døren for mænd med indkøbsposer, insister på at betale for middagen, overlad forældreretten til mænd, glem alt om indretningsarkitektur og lær at blive uendeligt overbærende og grænseløst tålmodig med din mand – og så skal vi nok lave mad, for det er skideskægt og kreativt, og opvasken har vi maskiner til.

Nåe … hvad siger du? Det gider du sørme ikke, for sådan var det heller ikke ment.
Lige løn for lige arbejde, det kan vi sagtens blive enige om. Vi skal bare lige blive enige om, hvad lige arbejde er, for hvis han kan løfte 40 kg. og du kun kan løfte 20, så skal du vel kun have halvt så meget i løn, ikk?

Hvad siger du yderligere – kønskvotering? Det synes jeg lynhurtigt, du skal glemme alt om, og det er helt for din egen skyld, for hvis du har fået et job for næsen af en stak mænd, der er mere kvalificeret end dig, fordi det opfylder en eller anden politisk korrekt kvote, så indrømmer du jo, at du er mindre værd, og så har du vel skudt dig selv i foden, eller hvad?

Så hvad handlede feminismen så om, hvis I mente særstilling og ikke ligestilling?
Hvad siger I, frigørelse?

O friheden, friheden gik fløjten

Værsgo, den har I fået for længst.
I er frigjort fra ægteskabet, så nu hænger I ud flere timer dagligt og flasher på de sociale medier for at få den opmærksomhed, som en ægte ægtemand og en stabil familie kunne have givet jer.
Nu sidder I og går i panik over, at det er for sent at få børn, for det er i den alder, og skulle der alligevel smutte et forkælet enebarn ind under tæppet og ud på den anden side, så bliver det et kropumuligt, uregerligt, grænseløst sociopatisk tilfælde af et drengebarn, der råber og skriger på en far, der kan sige: Så er det slut, Batman, hertil og ikke længere!
Nu sidder I og klynker på jeres ikke-længere-yngre dage over, at I kævlede op om, hvor for-dårligt det var, at mænd bare gjorde jer til et sexobjekt, og at det var syndigt at begære jeres krop, og nu gider de ikke længere begære jer med samtlige rynker og hængepatter.

Blev I frigjorte og i så fald fra hvad?
Blev I fri til at gøre … hvad?
Blev I lykkelige i jeres nuvundne grænseløshed, eller blev det på forunderlig vis en endnu større begrænsning.
Hvad siger I, frie til at realisere jer selv?
Hvad er det, I har virkeliggjort? – do you realize, what you have done?

Blev I ikke snarere frie for at blive voksne og alt det, som vi plejede at sige om drengene, der stak af fra regningen og levede Peter Pan til langt udover, hvor de skulle være blevet til voksne mænd? Det ligner det, der i det kemiske landbrug hedder væksthæmmere.
Mnjææ, jeg skulle jo først realisere mig selv og få en fed karriere ligesom mændene, og nu kan jeg ikke få børn længere.
Mændene kan så heller ikke lave børn længere, for de har også indtaget det kemiske landbrug. Det er måske i virkeligheden det, der hedder ligestilling?
I blev frie til allerede som skolepiger at udvikle angst, depression og spiseforstyrrelser på grund af jeres perfektionisme.
I blev også frie til på jeres karrieres højdepunkt at gå ned med stress og blive langtidssygemeldt, fordi I insisterede på at gå ind på et arbejdsmarked, der var gearet til det mandlige konkurrencegen og præstationspres.
I blev frie til destruere ægteskabet som en troværdig institution og familien som en base for trivsel. Hvordan er det i øvrigt med budgettet i singlestatus, er det blevet billigere at leve? Alene men stærk, siger I? Nu skal I betale hele huslejen, hele indkøbet, hele billånet, ALT skal I selv betale. Og det er ikke just som om, at huslejen i byerne er blevet særligt single-agtige de seneste årtier, er den vel? Nu kan I så lægge helt latterligt høje priser på el og madvarer oveni.
I blev frie til at tage livet af de ufødte, da I proklamerede frihed over jeres egen krop. Men I bliver ikke frie resten af jeres liv for et undertrykt traume over, at have taget et spædt menneskeliv – et faktum der ikke kan udslettes ved at opfinde nysprog for, hvad I valgte at gøre og ved at hævde, at et foster skam ikke er et stykke liv. Hvad mener I, har I rendt rundt med en klump død i jeres livmoder, og skal den kaldes en dødsmoder i stedet?

Måske I for jer selv og vi allesammen tilsammen skulle tage en længere diskussion om, hvad det dér opreklamerede ord frihed egentlig indebærer.

Jeg ser

Jeg ser ikke flokke af frihedsnydende unge kvinder, der alfelet danser hen over fliserne.
Jeg ser tyngede, bekymrede kvinder med stift blik rettet mod … deres smartphone for at tjekke, om der skulle være en ny impuls fra de sociale medier, som det er nødt til at leve op til, for ellers bliver de nok socialt udstødte.
Jeg ser usikre kvinder i evig søgen efter ikoner, de kan spejle sig i.
Jeg ser buksebedragtede karrierekvinder, der er nødt til at være hormonforstyrrede for at følge med rundt på opløbsbanen.
Og jeg hører, at kvinderne derude på dating sites har sværere og sværere ved at få mænd til overhovedet at interessere sig for dem, og at de, der så gør, aldrig lever op til deres ekstreme krav om den perfekte mand, ikke under 185 høj, superatletisk, ligner en Adonis, boller som en pornstar, tjener kassen og har lækker bil.
Forstår de ikke, at en sådan mand er en sjuft, der absolut ikke har andet til hensigt end at storforbruge og kassere kvinder, så længe han kan?
Forstår de ikke, at de den dag, de måske selv har tænkt sig at droppe deres ungkarle-pigeliv og skabe en familie, så siger han: skrid din sæk! Smarte kneppe-Karsten er totalt uegnet som familiefar, fordi han ligesom jer aldrig er blevet voksen og heller ikke har tænkt sig at blive det, så længe han kan få gratis på den dumme.
Forstår de ikke, at de har mistet fodfæstet og grebet om virkeligheden og nu lever i fantasi-land?

Var det frigørende at bolle til højre og venstre og have den energetiske dna-hukommelse af 50 på-hinanden-følgende tissemænd, der gik af deroppe-derinde?

Var det frigørende at være i stand til at holde flere fyre i luften på én gang og nu er nødt til at lyve om, hvad I lavede ude i byen forleden?
Var det frigørende at lære ALLE de dårligste vaner, som drengene engang havde patent på for at kunne sidde og prale – ligesom drengene – med jeres scoreliste?
Var det frigørende ikke længere at kunne bruge ordet kæreste, for han var jo aldrig den kæreste men blot en asset, et tilbehør, en assessory?
Var det frigørende at se sit alenemor-barn blive vristet ud af hans hånd efter en weekend hver 14. dag på prøveløsladelse fra femikratiet, så I kunne nå hjem og hæve børnechecken inden lukketid?
Og mener I selv, at det var frigørende for jeres børn, som I rev midt over og tvang til at tage parti? Var det det, I mente med kvindekamp – at tage børn som gidsler i en magtkrig?

Det virker som forstillet frihed til ingen nytte, der er beregnet på at masseproducere frustrerede, ulykkelige liv, m/k voksen/barn.

Er der måske endog en tanke bag? Er dette social ingeniørkunst af den lede slags?
Det ville være overordentligt nemt at argumentere for det, for alle impulser i nyere tid har bevæget kulturen i den retning. Oven i købet er feminismen overhalet indenom af LGBTQ designer-ideologien, så der er smurt endnu et irreversibelt lag af kulturdestruktion ovenpå. Den destruktive bagtanke er virkelig svær at bortforklare, og jeg tror ikke engang man forsøger på det længere.

Den amerikanske filminstruktør Aaron Russo blev engang spurgt af en af Rockefellerne, der er blandt de familier, der har formået at forme kulturen fra deres base i USA efter deres eget hoved. Mr. Rockefeller spørger: Hvad mener du, feminismen drejede sig om? Han svarede selvfølgelig i øjeblikkets tvilv det sædvanlige: ligestilling og frigørelse, hvortil Mr. Rockefeller svarer: Du er meget naiv. Det handlede om to helt andre ting. At få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, så vi kunne beskatte dobbelt så mange og at få fingre i børnene så tidligt som muligt, så vi kunne danne dem efter vores opskrift.

Redningstjenesten

Vi har alle været naive.
Er der grund til optimisme efterfølgende, og bliver den ikke svær at redde?

Lige en kommentar til denne voldsomme generalisering. Vi har beskrevet feminismen uden at lægge fingrene imellem med skarpt optrukne konturer. Men hvad så med alle de kvinder, der ikke identificerer sig med feminismen?

Vi er selvfølgelig nødt til at gradbøje, for der findes hele spektret.
Vi er selvfølgelig nødt til at gradbøje, for der findes hele spektret.
Der er kvinder, der selv erkender den skade, som feminismen har gjort og tager stærkt afstand fra den. Der findes fantastiske kvinder, der hylder deres familie og deres mænd og kender deres feminine styrke og bruger den konstruktivt.

Vi kommer bare ikke udenom, at feminismen ligesom alle de andre afarter af destruktiv kulturmarxistisk designer-rideologi har haft sit afgørende impact på kulturen på en måde, der er nået langt videre end til ideologiens erklærede tilhængere. Forholdet mellem mand og kvinde, forældre og børn, ung og gammel har lidt afgørende skade i det 20. århundrede og ind i det 21. ALLE er vi berørt af det, ikke kun fanatikerne.

Så jo, den bliver svær at redde. Ikke desto mindre er der ingen vej udenom en redning.
Men hvad skulle komme til undsætning?

Hvis jeg skal få øje på noget, så er det nok, at hele det kulturdestruktive projekt ramte muren og begyndte på at destruere sig selv. Wokeness så dagens lys. De følte sig sikre og så deres snit, det er nu-NU, at vi skal slå til. Der blev givet signal fra centralt sted i styresystemet til at at slippe horderne af hjernevaskede zombier ud af deres udklæknings-anstalter i skole-uddannelsessystem.
Det hele blev pludseligt ufrivilligt komisk. Først tænkte man, at det hele var en kæmpe joke, for de måtte jo selv kunne se, at … NEJ, det kunne de ikke, så de drejede bare yderligere på alle haner og kontakter.

Jeg tror, det skete noget her. Det var nærmest en form for vækkelse, for nu så vi, hvad det var for et forlorent cirkus. Herfra er der ingen vej tilbage, og vi begyndte at buhe af klovnerne, for nu var de ikke underholdende længere. De blev en ufrivillig joke, og alt det, som de tog dødsens alvorligt, var den virkelige joke. Det var oven i købet en virkelig pinlig og syg joke og underholdende på en sær forkrampet måde.

Vi har set jer

Og folk så det.
Folk blev i løbet af blot et par år med wokeness for fuld skrue fed-up med prædikener om at de alle sammen er racister, mens prædikanterne bedrev nyracisme mod dem.
Folk så, hvor sygt det var, at en transgender mand kunne kalde sig for en kvinde og vinde konkurrencer i kvindesport med en maskulin muskelmasse – og stå og vifte med dilleren i kvindernes baderum.
Folk valgte i Italien valgte en kvindelig præsident, der holdt brandtaler mod wokeness, EU-fascisme og immigration brugt som et masseødelæggelsesvåben, og som gav den franske Rothschild-dukke-præsident Macron en overhaling for brutal fransk neo-kolonialisme i Sahel-regionen i Afrika.
Folk så i samme periode under Operation Lockdown, hvordan der blev løjet og bedraget, og hvordan autoriteterne, der belærte dem om, at de var nødt til at dukke nakken, nu fremstod som deres fjender.

Ydermere var the jokers en del af en ideologiseret terrorbevægelse, der fik firmaer til at bøje nakken for wokeness, store firmaer. Men igen gav det bagslag, og visse firmaer mistede halvdelen af deres markedsandele, da folk reagerede på det. Hvis man giver efter og lefler for terror, skriver man DET på sit CV. Get woke, go broke. Et firma som Budweiser vil få meget svært ved at komme tilbage efter deres transgender BudLight-fadæse, og det blev læst derude hos konkurrenterne og de andre.

Folk er ikke dumme, når det kommer til stykket. De skal muligvis have skåret det ud i pap, og her må vi takke wokeness designer-kulten for at hjælpe til med udskæringen og sørge for, at det blev så O-VER-TY-DE-LIGT !

Feminst-forgiftningen kræver en feminin vækkelse. Feministerne har prædiket toxisk maskulinitet = alle mænd er gift. Det var dem, der var de giftige slanger. Alle kulturmarxistiske afarter bygger på en følgende strategier:

• Projektionens princip: at udskamme det hos andre, som de selv står for.
• Offerrollen: er det ikke synd for os, og derfor har vi altid ret.

Begge er narcissistiske træk. Man bliver ude af stand til at se sig selv på distancen. Man bliver dødsens-alvorlig i sin selvoptagelse. Man mister evnen til selvkritik, men hvad værst er: Man mister evnen til humor, for humor er den lille distance, der tillader os at se, hvad vi har gang i, grine ad det og få benene ned på jorden. Wokeness-kulten = kulturmarxismens sidste bizarre krampetrækninger var totalt humorforladt.

Det siges, at revolutionen æder sine egne børn. Lad os håbe, at den spiser op, så vi kan stille kurs mod et menneskesamfund.
Vi vil engang være i stand til at se tilbage på absurdismens tidsalder med en hovedrysten kombineret med et billigt grin. Og overbærenhed på samme tid, for vi og vore forfædre var også en del af det.