På gaden
Europa gik på gaden i 2020. I Tyskland bigtime. Der var næsten tale om omfanget af en slags gule corona-veste i visse større byer.
Det kunne gå to veje.
Det mest sandsynlige var, at det som i Frankrig blev et påskud for yderligere undtagelsestilstand med masser af militær og militariseret politi. Macron var jo bedøvende-arrogant ligeglad med, at milllioner gav ham f-fingeren. Herskerklassen kan sagtens sidde i lang til bag lukkede døre i deres fine palæer med skudsikre vinduer og visirklædte knippelsvingere ved døren.
Det mindst sandsynlige var, at politikerne var nødt til at erkende, at de er ude af sync med deres befolkning og begynder at lytte. Der er faktisk set politikere blandt de protesterende bla. i Nürnberg. Man kan jo håbe, og en indre konflikt i politikerklassen er ikke uden muligheder for forandring.
Europa nærmer sig tilstande, som kun efterkrigstidens fasciststyrer i Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og deres udposter/efterkommere i Chile, Argentina, Paraguay, o.a. har oplevet under Den Beskidte (CIA-)krig. Eller det som rødfascismen i Sovjetblokken bød deres befolkninger. Spørg dem, de husker stadig, hvordan det var, og de ryster på hovedet – har folk intet lært, har de intet forstået?!
Den græske junta skåler i ouzo på deres succesfulde ugerninger
Man kan godt få den tanke, at måske har Europa og USA brug for at opleve det for at forstå, hvorfor det er The Road to Hell. Vore politikere har heller intet lært og intet forstået. De ser det ikke komme, de ser det ikke snige sig ind på dem. De lever i deres karriere-her-og-nu. De mener, hvad der bliver lagt på deres bord, de gør, hvad de fornemmer, at de får besked på. Fornemmelsen er denne underliggende menings-konformisme.
Når regningen skal betales
Der er enkelte eksempler på, hvordan politikere sine steder i verden alligevel vælger at lytte til andre end globasfascisterne og deres fake-propaganda. Man kan sige forskelligt om svensk politik, for de plejer at være de første til at følge politisk korrektheds-diktaturet. Men i coronasagen vandt fornuften, og de valgte ikke at lukke samfundet ned og sende sunde mennesker i karantæne. De valgte at beskytte dem, man vidste ville blive hårdest ramt, de gamle og de i forvejen svækkede. Indtil videre har de haft succes med det, og verden ser med mistro på det. Der må være mange beslutningstagere, der bider sig selv i læben over, at de måske unden grund og reelt belæg har påført deres befolkninger deres lands økonomi kæmpe tab.
Omvendt må svenskerne nærmest smågrine af resten af verden, for de kommer ud af det med to fordele: En styrket = ikke ødelagt nationaløkonomi og en befolkning, der på helt naturlig vis har absorberet denne virus og har dannet antistoffer. Andre lande får nu eftersmækket, for når samfundet bliver åbnet, så har vi et kæmpe budgetunderskud, en stor arbejdsløshed, masser af virksomheder, der er gået ned OG en befolkning, der ikke har dannet antistoffer. Den kurve, man mener blev knækket ved at oprette én stor national/international isolationscelle med fascistisk forsamlingsforbud og mundkurv, kommer nu til at knække den anden vej. Det bliver femdobbelt ris til egen røv, fordi vi valgte at sige mæhæ og gå i fodspor efter fx englænderne, der valgte at følge en model for antaget udvikling fra Imperial College of London, der ramte fuldstændigt ved siden af og langt over målet. Englænderne tilpassede landskabet efter kortet, og vi valgte af følge hjernedødt efter.
Læs Patrick Henningsens artikel på 21stcenturywire.com med titlen: Why Swenden Has Already Won the debate on COVID ‘Lockdown‘ I slutning af artiklen er også et interview med den svenske virolog, Johan Giesecke, som regeringen har lyttet til. Den irske interviewer er nærmest grædefærdig over at blive konfronteret med, at hans land måske har truffet fuldstændig forkerte beslutninger.
Provokation
Ligger der en bagtanke bag det? Selvfølgelig gør der det, for det er her Bill Gates og globalisterne kommer ind med deres krav om at sprøjtelakere verdensbefolkningen med deres beskidte vacciner. Hvorvidt vaccinerne indeholder stoffer-antistoffer er ligegyldigt – dem skulle en sund krop selv have udviklet – det er alt det andet lort, der følger med i injektionen. Udover den gigantiske indtjening, som Gates og medicinalindustrien skaber for sig selv, så har de placeret en trojansk hest i form af nano-chips. Skulle nogen være i tvivl om den agenda, så kommer den direkte fra Gates egen mund. Det var nøjagtigt det, som Dr. Charles Lieber blev grebet i at udvikle sammen Wuhan Institute of Virology. Det var nøjagtigt det, som Dr. Anthony Fauci finansierede med mailliarbeløb. Det var nøjagtigt det, som lå i WHO’s agenda.
Forslag til nye beskyttelsesmaske for sumpvæsener
– altså beskyttele af folk MOD dem
Strategien bag hestekure, stramninger, karantæner, censur, forsamlingsforbud, taleforbud, offentlighedslove, påvirkningslove, social afstand, terrorpakker og alt det andet hejs er til dels provokatorisk. Teknokraterne, der indfører det, har ingen eller kun ringe anelse om, at dette er agendaen, de tror selv, de gør det rigtige.
Vi taler her om agendaen med stort A, den langsigtede, overordnede agenda. Den kogende asfalt, som vi ser i form af befolkninger, der går på gaden, er en del af billedet. Folk skal drives ud over kanten af frustration, vrede og aggression. Use the Dark Force, do it NOW! Dette er kaospsykologi. I topsegmentet af Magten findes en gammel ondsindet forståelse af, at der kræves en ophedet smeltedigel, en kaotisk tilstand af social-mental ustabilitet, for at verden kan formes. Det er satanisk alkymi, der praktiseres, når krige, designer-revolutioner og katastrofer rammer os. Selv de store naturkatastrofer i nyere tid har en underlig undertone af en-finger-med-i-spillet, for herskersegmentet har nu adgang til vejrmodificerings-teknologi. Der var mange besynderligheder ved tsunamien, der ramte Fukushima, ved Hurricane Matthew der ramte Haiti, ved hurrican Cathrina der ramte New Orleans, ved skovbrandene i Californien, osv.
Det er i frustrationens kaos-klimaks, at vi bliver ramt af det totalitære nedslag, hvor alle rettigheder bliver taget fra os, og hvor vi samtidigt får tilbudt en opreklameret sølle erstatning i form af et sæt lyserøde slavelænker. Kære ko, du vil hellere stå i en lun stald med halsbånd og en malkemaskine i røven end at hoppe rundt på den væmmelige eng, vil du ikke! Møhøø, sagde koen og blev til letmælk og hakkebøffer.
Isolationsfængsel
Vi kan altså ikke forstå det globalistiske styresystem uden at forstå kaospsykologien. Vi må derudover forstå tanken bag isolationsfængslet. Når vi befinder os i en grundtilstand af ydre og indre kaos og føler os helt alene midt i kaos, så er vi maksimalt svækkede. Vi er ikke i samme båd, og vores egen lille båd klarer ikke stormen.
Det kan muligvis være en ide i et fængsel at sørge for, at de værste bad-asses er afskåret fra de andre, eller omvendt at de mindst bad-ass’ede ikke udsættes for bæsterne. Det kan også i en opklaringsfase være nødvendigt at nægte en særlig mistænkelig fange retten til at organisere en koordineret forhindring af sin dom for grove forbrydelser. Det er ikke det, vi taler om.
Når vi er helt alene og hjælpeløse, oplever vi en regression til de primære oplevelser som børn, hvor vi var lige så hjælpeløse, og så løber vi hen til mor og far. Når medierne konsekvent nægter at fortælle om, at den store stykke virus bare er en virus, at folk ikke falder om som fluer på gaden, og at der findes midler, som er grundigt afprøvede og virker, så er vi isolerede og henvist til at være bange. Der er tilstrækkeligt mange undersøgelser, der påviser, hvor nedbrydende isolationsfængsel er for den menneskelige psyke.
Medierne har skabt dette globale isolationsfængsel ved ALT DET, DE ALDRIG SKRIVER OG TALER OM. De har isoleret os i en illusionsboble af udeladt virkelighed. De har iscenesat en håbløshed, en opgivenhed, en apati og banet vejen for en overgivelse/hengivelse til et socialt-mental program skabt af fængselsledelsen. Vi afgiver, de tager. Når Staten konfiskerer civile rettigheder, giver den ALDRIG rettighederne tilbage. Nævn blot ét historisk eksempel på det.
Demonstration
Hjælper det så ikke at gå på gaden? Det er et godt spørgsmål, og der er ikke Hjælper det så ikke at gå på gaden? Det er et godt spørgsmål, og der er ikke et entydigt svar på det. Hvis du spørger mig, så vil jeg sige, at det som direkte forandrende faktor er virkningsløst. Det er mest en overtryksventil, og magthaverne ser det som sådant. Lad blot de umælende masser vade rundt og råve og skilte, tænker de, det bliver de nok trætte af inden længe, og så gør vi alligevel, hvad der passer os. Det var Macrons tankesæt.
Demonstrationer kan have en vis manifestationsværdi, og folk på gaden møder og bekræfter hinanden. Men hvis det ikke synkroniseres med et anslag på flere fronter på én gang, så har det ingen blivende effekt. Der er en indbygget stopklods, for hvis en folkelig organisation når så langt som til at organisere sig, er der for længst ankommet infiltrerende elementer, der overtager styringen og enten sørger for, at organisationen bliver kompromitteret, tager en forkert drejning eller bare løber ud i sandet.
Et eksempel. En mere manipulerende og intervenistisk strategi har vi set ved demonstrationerne mod Verdensbanken, klima-topmøderne og gadekampene i forbindelse med Ungdomshuset på Nørrebro. Den blev også brugt i forbindelse med de gule vestes demonstrationer i Frankrig.
Kodeordet er agent provokateur.
I alle disse demonstrationer er der optrådt grupper af maskeklædte frontkæmpere, der har været helt oppe i fjæset på politiet, smidt med bomber o.a. Rigtig ondt så vi det på Maidan-pladsen i Kiev, hvor der blev skudt mod demonstranterne bag politiets rækker. I Odessa førte det til en ren massakre. I USA dyrkes taktikken blandt Antifaer, de rødfascistiske brigader, der har den frækhed at kalde sig anti-fascister. Vi så det i hele det Arabiske Forår, og vi så det helt tilbage til de farvede revolutioner i Georgien, Ukraine og Serbien … og Ukraien endnu en gang.
Glem al snak om spontan opstand i den sammenhæng. Al denne uro, denne afbrænding af asfalt kræver to ting: At der er nogen, der sætter ild til det brændbare materiale, og at der er nogen, der spytter penge i kassen. Et bestemt navn kommer op, hver gang man stikker næsen ned i sagerne. Han hedder George Soros.
Den Onde selv – efter eget udsagn
Hans hovedorganisation Open Society står tilsyneladende bag et flertal af NGO-organisationer, organiserede regimeskift, revolutionstiltag. At det bestemt ikke er for at skabe et frit og åbent samfund, som den falske varebetegnelse på hans netværk hævder, er afsløret ved den måde, han har plyndret nationer ved manipulation med statsobligationer. Han har løftet selskabstømning til et ny niveau: nationstømning. Hans organiserede folkelige bevægelser er alle infiltrerede og finansierede af hans folk. Han er verdens største finansterrorist, og han sætter både ild til det brændbare materiale samt spytter penge i kassen. Af samme grund er hans aktiviteter og frontcover-organisationer blevet bandlyst i en række lande, bla Ungarn hvor han selv kommer fra.
Soros har militariseret og korruperet NGO-begrebet. Oprindeligt betød det blot Non Government Organisations, altså vi kommer her som fx velgørenhedsorganisation uden om regeringer og deres forpligtelser/begrænsninger men også uden deres beføjelser. Men tænk engang over det: Non-Governmental – The Deep State og mafiaen er også Non Governmental – men de har raget mere magt og flere beføjelser til sig en nogen regering. De har simpelthen ædt regeringer op.
Hvorvidt han arbejder direkte sammen med CIA eller lignende væsener eller om han bare arbejder parallelt er ikke til at gennemskue. CIA er uden tvivl fuldstændig indforstået med det. Mit bud – og det er min teori – er, at CIA som minimum også spytter penge i kassen, og at de leverer efterretningsmateriale. Som maksimum er Soros simpelthen højt-rangerende CIA-operatør, for alle de såkaldte regimeforandringer, der er funder sted under amerikanske præsidenter frem til Donald Trump, hvor der bliver trukket i bremsen, og som har Soros-penge involveret, er CIA-agtige i hele deres stil. Soros er en fuldstændig integreret del af The Deep State-fraktionen omkring the Clintons og deres fake velgørenhedsorganisationer = pengevaskerier. Soros har spyttet penge i en masse anti-Trump-tiltag, bla. antifaerne og de konfrontationer, der har været med dem indblandet.
Soros senest udtalelser – vi er her i midten af maj 2020 – kæder coronavirus og klimaagenda sammen. Når et hypermagt-person som Soros udtaler sig, lytter man nøje til de implikationer, han røber mellem linjerne. Vi ved med sikkerhed, for det er indrømmet direkte af World Economic Forum, at klimaagendaen ikke handle om klima men om en komponent i et styresystem, der skulle give globalisterne i Basel fuld kontrol med verdensøkonomien. Det lykkedes ikke for dem, for alt for mange kunne ikke tage agendaen med køer, der prutter for meget, så derfor betal-betal-betal og skam jer alle sammen, men I betaler. Altså de de kørte Greta i stilling, knækkede den tynde snor af seriøsitet. Nu kører de så corona-management med samme falske toner. Soros gentager globalist-mantraet: Verden vil ikke blive den samme igen, vi må acceptere det nye normale = globalfascisme. Soros begræder, at EU ikke, som han siger, blev fuldført, altså at folk opdage, hvad globalisterne havde gang i. Den tyske forfatningsdomstol har for nyligt stillet ECB et ultimatum: Legitimer jeres tiltag eller drop dem – de strider mod tysk forfatning, og også det prøver Soros at manipulere sig ud af ved at bagatelisere det. Det er bestemt ingen bagatel, når landets højeste autoritet underkender en institution, der underminerer landets love.
En lille bizar detalje er, at megalomanen Soros ved et interview, hvor han bliver spurgt om sin karriere, sidder og siger, at det på et tidspunkt gik op for ham, at han VAR Satan! Han indrømmer altså skamløst, at hele hans værk er satanisk! Ligesom Marx er han tilbeder af den inkarnerede, den indbegrebne ondskab, men han går endnu videre og siger, at han ER Satan, altså totalt overgivet, besat, identificeret – det kan næsten ikke formuleres, for hvordan skal vi overhovedet forstå noget så bizart?
Modellen, mønstret, mediestuntet
For at forstå det i et eller andet omfang, skal ind og kigge på Soros’ bagland. Han er zionist. Når man er zionist, udfører man den agenda, der er den khazariske mafias. Man er sabbatæer. Ifølge Sabatei Zevi er det, at udføre Satans værk det samme som at udføre Guds værk, for Gud skabte jo Satan – javel ja – og jo mere ondt man gør, jo hurtige går det med at realisere Guds masterplan. Totalt perverteret bullshit selvfølgelig, men sabbatæerne tror fuldt og fast på det, for de finder belæg for det i Talmud’en og en række kabbalistiske skrifter. I Talmud findes også anbefalinger/legitimeringer af pædofili. Sabatei Zevi gav bolden videre til Jacob Franck, ideologisk fader til Jacobinerne (den franske og russiske revolution) og Frankisterne (bla den tyrkiske revolution og det armenske folkemord). Med Den Franske Revolution som standard, ser vi mønstret med en opstand, der bruger brændslet fra en folkelig indignation mod adel og kongekus til via et blodbad at bane vejen for en ny og værre herskerklasse. Det blev gentaget i Den Russiske Revolution, denne gang ved hjælp af importerede jihad’ister, som det ville hedde i dag, og som blev hævdet at repræsentere det russiske folk og den højt besungne (men af marxister dybt foragtede) arbejderklasse, der overhovedet ikke fandtes i Rusland på det tidspunkt.
Som alle revolutioner: heroiseret menneskeslagtning
Folk går på gaden i den tro, at de kæmper for deres egen retfærdige sag, men når det beskidte arbejde til fuldført, så sidder der en ny klasse af opkomlings-despoter og koster rundt med dem. Alt var forgæves.
En lignende model blev brugt, da man satte befolkningen op mod deres leder i Libyen og senere i Syrien. Alt sammen var rent postulat og iscenesættelse, det var totalt FAKE. I Libyen lykkedes det, i Syrien gik det galt, og måske var Syrien vendepunktet. I bakspejlet kan vi se, at det samme fandt sted i Serbien i 1990’erne ved at dæmonisere deres præsident, smadre Jugoslavien (del og hersk) og sørge for, at han omkom i sin celle i Haag.
25 år senere indrømmes det i en meget diskret notits, at nu har domstolen frikendt Milosevic for SAMTLIGE anklager om folkemord og etnisk udrensning. Det hele var altså et NATO-setup, men NATO gør man jo ikke ansvarlig for noget, gør man vel?
Hvad der burde være sket, var at både politikere, medier og militær burde være trukket frem i lyset og gjort ansvarlige for DERES folkemord. Det danske militær i mindste grad, for de var kun engageret i militære operationer. NATO i aller-ALLER-højeste grad og dermed også NATO’s bagland, Pentagon og – og her bliver det kontroversielt – opdragsgiverne i baglandet: Rothschild-dynastiet, der ejer og bruger NATO som deres egen personlige mafia-bully-force på den globale kampscene.
Opsamling
Vi kan gå på gaden nok så mange gange, men hvis vi ikke tilbageerobrer kulturen, har vi ikke en kinamands chance – apropos de stakkels kinesere, der stadig kæmper med de dragefamilier, der kører kommunistpartiet, og som har skabt det for tiden mest perfide og omfattende despoti på planeten Jorden.
Lad os bare gå på gaden, hvis vi ønsker det. Men lad os ikke tro, at det har en afgørende effekt. Vi viser flaget, måske vi kan dele flyers ud og adressere folk, der kommer forbi, og al respekt for de, der gør det. Seriøst: AL RESPEKT! Det er ikke uden effekt, men det får ikke magthaverne til at ryste i bukserne. Som vi plejer at sige i Danmark: revolutionen er aflyst på grund af regnvejr.
OK, hvad kan så ryste magthaverne? Now you are talking!
Den gemmer vi til næste blog, for det er en helt ny diskussion.
Jeg lover at stille mig selv den opgave. Vi ses og læses.
—– o —–
